Dato for udgivelse
28 Jun 2012 14:35
Dato for afsagt dom/kendelse
26 Jun 2012 11:09
SKM-nummer
SKM2012.403.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-193659
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Fast driftssted, rette indkomstmodtager
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at et vederlag, som lægen A optjener i form af visitering, forbehandling samt efterbehandling af patienter til en klinik (selskabet B) i Spanien kan henføres til klinikken (selskabet B) som rette indkomstmodtager og således ikke er at betragte som lønvederlag til A personligt.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at ovenstående arbejde ikke genererer fast driftssted for selskabet B i Danmark.

Hjemmel

Statsskatteloven § 4
Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a), 1.pkt.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Selskabsskatteloven § 2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit D.D.2 , vedr. art. 5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.D.1.2.2.

                                                           
Henvisning

Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit S.C.1.1.1


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at nedennævnte vederlag, som A optjener i form af visitering, forbehandling samt efterbehandling af patienter til klinikken i Spanien kan henføres til klinikken som rette indkomstmodtager og således ikke er at betragte som lønvederlag til A personligt?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at ovenstående arbejde ikke genererer fast driftssted i Danmark, idet der alene er tale om arbejde af forberedende karakter samt efterkontrol?

Skatterådets svar

Spm. 1: Ja
Spm. 2: Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Repræsentanten har oplyst følgende:

A er en anerkendt kirurg og har i de senere år drevet en klinik i Spanien. Klinikken udfører ortopædiske operationer i form af behandling af hofte-, knæ- og korsbåndsskader.

Konceptet bag klinikken, der benytter sig af danske kirurger og skandinaviske læger, er, at den primære behandling af patienterne, i form af operation og genoptræning, sker i Spanien og i samarbejde med spanske privathospitaler. Herved kan man give patienterne nogle bedre rammer for behandlingsforløbet, såvel fysisk som økonomisk.

Klinikkens patienter kommer fra Danmark, Sverige og Norge og gennem samarbejde med privatklinikker og privathospitaler i disse lande. I Danmark omfatter samarbejdet en klinik og et privathospital, i hvilken forbindelse den spanske klinik v/A udfører visitering og forbehandling af patienter. Det er dette arbejde, som udføres i Danmark, der ønskes belyst med det bindende svar.

De danske regioner har krævet, at A etablerer et dansk selskab som betingelse for samarbejdet. Det vides endnu ikke, om dette "selskab" vil blive etableret som en filial af det spanske selskab eller et selvstændigt selskab. Man kan muligvis også forestille sig, at dette løses via et bureau.

A er personligt bosiddende i Spanien og er tilmeldt det spanske skattesystem. Han betaler således spansk skat af den løn, som han lader sig udbetale fra det spanske selskab. Han er ligeledes omfattet af spanske socialsikringsregler. Han er ikke tilmeldt det danske folkeregister, men er fortsat registreret som fuldt skattepligtig her til landet, idet ægtefællen bor her i landet.

Tanken er, at ægtefællen og parrets barn også flytter til Spanien, men man ønsker, at ægtefællen skal færdiggøre sin uddannelse først, hvorfor dette først forventes at ske om 2-3 år.

Vi har gjort A bekendt med, at hans fulde danske skattepligt ikke kan bringes til ophør i en situation, hvor han er gift og samlevende med en person, der har bolig til rådighed her i landet.

Vi har endvidere gjort ham opmærksom på, at han som fuldt skattepligtig til Danmark er skattepligtig af al indkomst, uanset hvorfra den hidrører og at der ikke kan gøres et synspunkt om dobbeltbeskatning (og dobbeltdomicilering) gældende, jf. at Danmark ikke længere har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Spanien.

Det er også vores vurdering, at A, som situationen er i øjeblikket, ikke er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33A. Uanset at han fortrinsvis opholder sig i Spanien, opholder A sig samlet set i Danmark i mere end 42 dage set over en 6 måneders periode. Herudover udfører A, som det fremgår af nedenstående, også arbejde i Danmark under sit ophold, hvorved opholdene falder udenfor "tilladte ophold i Danmark" i medfør af ligningslovens § 33A.

For indkomstårene 2008-2010 har A ikke haft en revisor til at forestå udarbejdelsen af den danske selvangivelse og der er ikke for disse år medtaget indtægter fra Spanien på den danske selvangivelse.

Vores foreløbige beregninger fører imidlertid til, at der ikke vil være de store skattemæssige konsekvenser forbundet hermed. A får udbetalt et lønvederlag i størrelsesorden XX DKK årligt fra det spanske selskab. I og med at ægtefællen ikke arbejder, og der er større renteudgifter på dennes ejendom i Danmark, vil A få overført et større skattemæssigt underskud og sammenholdt med det forhold, at der er indeholdt 30 % skat af lønudbetalingerne i Spanien, som der opnås nedslag for ved den danske skatteberegning, vil der kun fremkomme en mindre dansk skat til betaling.

A er indforstået med, at der skal ske regulering af skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2010, hvad nærværende ansøgning også bevidner. Denne ønsker således, at der tilvejebringes en løsning, hvor han er sikker på, at alt foregår som det skal. Ikke mindst i forhold til det arbejde, som udføres i Danmark.

Repræsentanten har i brev af 16. februar 2012 besvaret supplerende spørgsmål fra Skatteministeriet:

Hvilken slags selskab er det spanske selskab B - et aktieselskabslignende?

Vi har forgæves forsøgt at rekvirere et officielt årsregnskab for det spanske selskab B hos kunden, som også har været i kontakt med sin spanske revisor. Det regnskab, vi er i besiddelse af for 2010, og som vedlægges, er således en regnskabsopstilling foretaget i Excel. Det forefindes tilsyneladende ikke andet regnskab.

Det spanske selskab B er iflg. det for os oplyste et SL (Sociedad Con Responsabilidad Limitada), som kan sidestilles med et dansk anpartsselskab. Vi har via A modtaget noget materiale fra de spanske skattemyndigheder, som vedlægges, men dette vedrører umiddelbart ham personligt og ikke selskabet. A vil undersøge, hvordan selskabet rent praktisk selvangiver og betaler skat i Spanien.

Er der et skriftligt aftalegrundlag mellem det spanske selskab B og A?

Der forefindes ingen aftaler mellem A og det spanske selskab B. Dette er efter vores opfattelse ikke overraskende, når der som her er tale om en person og et selskab, som denne besidder 100 %. Ofte laves der således ikke egentlige ansættelsesaftaler mellem en eneanpartshaver og dennes selskab.

Er der et skriftligt aftalegrundlag mellem privathospital/privatklinik i DK og A om deres arrangement?

Der er udarbejdet en standardkontrakt, der regulerer aftaler mellem det spanske selskab B, herunder A og de danske hospitaler.

Det fremgår af kontrakten, at det spanske selskab B køber sig til lokaleleje på de danske hospitaler, betaler for transport, brug af administrativt arbejde, blodprøver m.v.

Vi har på vegne af A orienteret SKAT om nærværende sag ved Skatterådet og samtidig fremsendt kopi af den omtalte samarbejdsaftale.

Bliver det vederlag, A modtager fra privathospital/privatklinik i DK, indtægtsført i det spanske selskab B?

Af forslag til samarbejdsaftale mellem det spanske selskab B og en dansk privatklinik, rådgiver har sendt, fremgår, at for hver forundersøgelse, der ikke medfører operation, deles honoraret med 50 % til hver part. For hvert forløb med operation i Spanien tilfalder der 1.000 kr. til den danske privatklinik. Det spanske selskab B kan på timebetaling udføre arbejde på konsulentbasis af privatklinikkens patienter efter aftale.

For patienter, som det spanske selskab B genererer til røntgen, ultralyd og MR, tager privatklinikken det fulde beløb.

For alle de samlede indtægter til privathospitalet køber det spanske selskab B sig til: Registrering i patientregistret, journalføring, som det spanske selskab B er ansvarlig for, udsendelse af regninger og rykkere, sekretærservice og telefontid fra 10-14 hver dag og brug af privatklinikkens lokaler med varme og lys etc. Narkoselægevurdering, EKG og enkelte blodprøver. Blodprøver uden for huset betales af det spanske selskab B.

Betalingshonorarer skal tilflyde privatklinikkens bankkonto, da de genererer faktura. Privatklinikken sender herefter øvrige penge til det spanske selskab B's danske konto. Det spanske selskab B betaler herfra alle udgifter til transport, operation i Spanien og ophold gennem den spanske konto og alle øvrige udgifter. Penge mellem privatklinikken og det spanske selskab B skal forsøges at være på plads inden for 14 dage og senest en måned. Ved senere overførsel skal der pålægges morarente.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

I forbindelse med opstart af et behandlingsforløb foretages en visitation og forbehandling af patienten. Dette sker som anført ovenfor hos hhv. den danske privatklinik og privathospital.

For det arbejde udbetaler klinikken/hospitalet et vederlag på samme måde, som man gør det til andre tilknyttede læger, hvorved der opstår et spørgsmål om eventuel indeholdelse af A-skat.

Det er jf. nedenstående begrundelse vores opfattelse, at det arbejde, A udfører i Danmark, relaterer sig til den spanske klinik, og at der er gjort op hermed via den løn, som A oppebærer fra det spanske selskab B. A, og ikke mindst de udbetalende klinikker/hospitaler, ønsker imidlertid forståeligt nok sikkerhed for, at de kan udbetale vederlagene uden indeholdelse af A-skat, i form af en bekræftelse fra Skatterådet.

At der etableres et dansk selskab, en filial af det spanske selskab B eller indgås et samarbejde med et bureau ændrer ikke ved ovenstående, idet regionerne fortsat ønsker en bekræftelse på, at der ikke skal indeholdes A-skat i relation til A personligt.

A arbejder for egen regning og risiko og har bl.a. egne forsikringer i såvel Spanien og Danmark. A er således ikke dækket af de forsikringer, som de danske privathospitaler tegner for deres ansatte personale.

A er heller ikke garanteret nogle former for minimumsindtjening fra disse hospitaler. Der faktureres udelukkende efter antal operationer/patienter.

Udover at A's arbejdsvilkår og de økonomiske rammer herved ligner det, der normalt kendetegner en selvstændig erhvervsdrivende, er alt arbejde, der udføres i Danmark i samarbejde med privathospitalerne et led i en proces, hvor det videre patientrelaterede arbejde sker på klinikken, eller et privathospital i Spanien. Der er således efter vores opfattelse tale om arbejde, som A udfører i sin egenskab af at være ansat i det spanske klinikselskab B.

Spørgsmål 2

Det er vores opfattelse, at det arbejde, som udføres i Danmark i form af visitering og efterbehandling (opfølgning) af patienter, ikke kan sidestilles med et fast driftssted.

Desuagtet at Danmark ikke har nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst med Spanien, så følger det af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, at udenlandske selskaber alene er skattepligtige her til landet, hvis de udøver erhverv med fast driftssted i Danmark.

Det følger af bestemmelsen, at der ikke anses at foreligge fast driftssted, hvis virksomheden har hjælpe- eller forberedelseskarakter i forhold til virksomhedens hovedformål. Den visitering og forbehandling af patienter, som foretages på hospitalerne i Danmark, er som anført indledningsvist en forløber for det senere behandlingsarbejde af patienten i Spanien.

Det spanske selskab B har heller ikke et egentligt forretningssted i Danmark, idet ovenstående forberedelsesarbejder og visitationer udføres hos de enkelte hospitaler i Danmark. Det er således vores opfattelse, at aktiviteterne i Danmark ikke kan sidestilles med et fast driftssted, men knytter sig til driften og aktiviteten i Spanien.

Hvis Skatterådet mod vores forventning måtte anse, at der foreligger fast driftssted i Danmark, ændrer det ikke ved det forhold, at det spanske selskab B har stillet arbejdskraft, i form af A, til rådighed for aktiviteterne i Danmark, forudsat at spørgsmål 1 besvares bekræftende, og således er berettiget til vederlag herfor.

En sådan intern afregning vil, på samme måde som hvis man forestiller sig at A var ansat i et dansk selskab, medføre mere administration, ikke mindst set i lyset af, at planen er, at hele familien flytter til Spanien om ca. 3 år.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at nedennævnte vederlag, som spørger A optjener i form af visitering, forbehandling samt efterbehandling af patienter til klinikken i Spanien kan henføres til klinikken (det spanske selskab B) som rette indkomstmodtager og således ikke er at betragte som lønvederlag til A personligt.

Lovgrundlag

Læren om rette indkomstmodtager følger af statsskattelovens § 4.

Praksis

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit S.C.1.1.1, at spørgsmålet om rette indkomstmodtager løses ved en egentlig bevisvurdering ud fra de konkret foreliggende oplysninger. Som udgangspunkt må indgåede aftaler respekteres. I tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der har erhvervet retten til vederlaget. Ud fra aftaleretlige og selskabsretlige regler må det således vurderes, hvem der er berettiget eller forpligtet i henhold til kontrakten om arbejdets udførelse.

Begrundelse

Skatteministeriet finder, at fordelingen af indkomst fra arbejdet på klinik/hospital i Danmark mellem spørger og hans spanske selskab skal ske i henhold til læren om rette indkomstmodtager, jf. statsskattelovens § 4. Spørgsmålet om, hvem der er rette indkomstmodtager af de ydelser, som kommer fra arbejdet på den danske klinik/hospital, skal vurderes med udgangspunkt i kontrakterne mellem parterne.

Skatteministeriet forudsætter, at al betaling fra den danske privatklinik sker til den spanske selskab B's danske konto. Der sker således ingen betalinger fra den danske privatklinik til A personligt. Dette fremgår af den fremsendte samarbejdsaftale mellem det spanske selskab og den danske privatklinik.

Der er ikke indgået nogen ansættelseskontrakt mellem A og den danske klinik. Kontrakten indgås med det spanske selskab B. Som anført ovenfor sker alle betalinger fra klinikken til det spanske selskab B's konto, klinikken foretager ingen udbetalinger til A personligt. Skatteministeriet finder ikke, at A er i et ansættelsesforhold til klinikken. Udbetalingerne fra klinikken til det spanske selskab B's konto kan således ikke betragtes som lønvederlag til A personligt.

Det er oplyst, at det arbejde, A udfører i Danmark, relaterer sig til den spanske klinik, og at der er gjort op hermed via den løn, som A oppebærer fra det spanske selskab B.

Da kontrakten med den danske klinik er indgået med det spanske selskab B, og alle betalinger sker direkte til selskabet B, finder Skatteministeriet ikke, at A personligt erhverver ret til betalinger fra den danske klinik. A vederlægges udelukkende med en fast løn fra det spanske selskab på xx DKK årligt. Hvis han skal have midler herudover, forudsætter det, at han hæver udbytte fra det spanske selskab eller sælger ud af "anparterne" i selskabet.

Skatteministeriet kan således på det foreliggende grundlag bekræfte, at vederlag, som spørger optjener i form af visitering, forbehandling samt efterbehandling af patienter til klinikken i Spanien kan henføres til det spanske selskab B som rette indkomstmodtager og således ikke er at betragte som lønvederlag til spørger personligt. Der henvises til ovenstående forudsætninger for svaret.

Spørger har oplyst, at de danske regioner har krævet, at spørger etablerer et dansk selskab som betingelse for samarbejdet. Det vides endnu ikke, om dette "selskab" vil blive etableret som en filial af det spanske selskab eller et selvstændigt selskab. Man kan muligvis også forestille sig, at dette løses via et bureau. Skatteministeriet har taget stilling til spørgsmålet ud fra den måde, samarbejdet ifølge det oplyste fungerer i dag

Indstilling

Skatteministeriet indstiller på denne baggrund, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at ovenstående arbejde ikke genererer fast driftssted i Danmark, idet der alene er tale om arbejde af forberedende karakter samt efterkontrol.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a) (uddrag):

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed.

OECD's modeloverenskomst, Art. 5:

Stk.1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

Stk. 2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter især:

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted og

f) en grube, en gas- eller oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Stk.3. Et bygnings-, anlægs- eller installationsarbejde skal i sig selv kun medføre, at stedet betegnes som fast driftssted, hvis det opretholdes mere end 12 måneder.

Stk.4. Uanset foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« ikke omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i det øjemed at udføre anden virksomhed af forberedende eller hjælpende art for foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på en kombination af de under litra a-e nævnte formål, forudsat at virksomheden på det faste forretningssted, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende art.

Stk.5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, hvor en person - med undtagelse af en sådan uafhængig repræsentant, for hvem stk. 6 finder anvendelse - der udøver virksomhed for et foretagende, har, og sædvanligvis udøver, en fuldmagt i en kontraherende stat til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som han foretager for foretagendet, medmindre hans virksomhed er begrænset til sådanne, som er nævnt i stk. 4, som, hvis den udøves gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i pågældende stykke.

Stk.6. Et foretagende anses ikke for at have fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i den stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

Begrundelse

Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), følger, at selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, bliver begrænset skattepligtige til Danmark, for så vidt de udøver erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.

Det er oplyst, at der er tale om et spansk SL (Sociedad Con Responsabilidad Limita), som kan sidestilles med et dansk anpartsselskab. Skatteministeriet finder, at et sådant selskab er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), jf. § 1, stk. 1.

Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med art. 5 i OECD's modeloverenskomst med tilhørende kommentarer.

Et fast driftssted er i art. 5, stk. 1, i modeloverenskomsten defineret som et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves.

Ved et fast driftssted i Danmark forstås et fast forretningssted i Danmark, hvorigennem et udenlandsk foretagende udøver dele af sin virksomhed. Udtrykket forretningssted dækker alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej. Et forretningssted kan også eksistere, hvor der ingen lokaler hverken findes eller er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til rådighed. Det er uden betydning, om lokalerne, indretningerne eller installationerne ejes eller lejes af eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet. Et forretningssted kan således bestå i en stadeplads på et marked eller visse permanent benyttede områder i et frilager. Videre kan forretningsstedet befinde sig inden for et andet foretagendes område. 

At forretningsstedet skal være fast betyder, at der sædvanligvis skal være en forbindelse mellem forretningsstedet og en særlig geografisk bestemt lokalitet. Forretningsstedet skal også have en vis grad af varighed og ikke blot være midlertidigt. For at et forretningssted skal udgøre et fast driftssted, skal det foretagende, der benytter det, udøve sin virksomhed helt eller delvis gennem det. Driften skal således ske regelmæssigt.

Skatteministeriet har lagt vægt på, at spørger, når han i Danmark arbejder for det spanske selskab B, vil udøve sine aktiviteter på enten en bestemt dansk lægeklinik eller et bestemt privathospital, som stilles til spørgers rådighed. Klinikken/hospitalet vil være til disposition for spørger, når han udøver sine aktiviteter i Danmark, selv om klinikken/hospitalet ikke er ejet af det spanske selskab B. Det spanske selskab B har instruktionsbeføjelsen overfor spørgeren, som er ansat hos og får løn af selskabet. Det er det spanske selskab B, som indgår aftalen med den danske klinik/hospital om salg af lægeydelser. Driften af lægevirksomheden i den danske klinik/hospital skal ske regelmæssigt, ikke kun lejlighedsvis eller midlertidigt.

Skatteministeriet finder på denne baggrund, at den danske klinik/hospital vil udgøre faste forretningssteder, hvorigennem det spanske selskab B vil udøve virksomhed i Danmark. Det forhold, at den danske klinik/hospital også anvendes af andre end det spanske selskab B og ikke ejes af det spanske selskab B, er ikke til hinder for, at klinikken/hospitalet udgør faste forretningssteder. Der må i den forbindelse lægges vægt på, at klinikkens/hospitalets lokaler står til rådighed for spørger, når spørger skal udøve virksomhed for det spanske selskab B i Danmark. Udtrykket forretningssted dækker alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej.

Ifølge art. 5, stk. 5, litra e), vil der ikke kunne statueres fast driftssted, hvis den virksomhed, der udøves i kildestaten, alene har hjælpende eller forberedende karakter i forhold til foretagendets hovedformål. Det er ofte vanskeligt at sondre mellem virksomhed, der er af forberedende eller hjælpende karakter, og virksomhed, som ikke er det. Det afgørende kriterium er ifølge OECD's kommentar, pkt. 24, om det faste forretningssted i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed i sin helhed.

De opgaver, spørger vil udføre på klinikken/hospitalet i Danmark er forundersøgelser, kontrol samt indgåelse af aftale om operationsforløb i Spanien, hvis der er indikation herfor. Herudover skal der foretages registrering i patientregistret, journalføring, narkoselægevurdering, EKG og enkelte blodprøver. Endvidere foretages der efterbehandling af de patienter, som er blevet opereret i Spanien. Desuden udføres der på timebetaling arbejde på konsulentbasis af klinikkens/hospitalets øvrige patienter efter aftale.

Skatteministeriet finder ikke, at disse opgaver, som spørgeren vil udføre, kan betegnes som virksomhed af hjælpende eller forberedende karakter i forhold til foretagendets hovedformål, der ikke giver anledning til fast driftssted. Der er tale om opgaver, som er kernen i udøvelsen af det spanske selskab B's lægevirksomhed, selv om operationerne udføres uden for Danmark. De faste forretningssteder i sig selv vil således udgøre en væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed i sin helhed

På denne baggrund finder Skatteministeriet, at det kan statueres, at selskabet B har et fast driftssted i Danmark, hvorfra der udøves et erhverv.

Skatteministeriet har taget stilling til spørgsmålet ud fra den måde, samarbejdet ifølge det oplyste fungerer i dag.

Spørger har oplyst, at de danske regioner har krævet, at spørger etablerer et dansk selskab som betingelse for samarbejdet. Det vides endnu ikke, om dette "selskab" vil blive etableret som en filial af det spanske selskab B eller et selvstændigt selskab. Man kan muligvis også forestille sig, at dette løses via et bureau. Hvis der etableres et dansk selskab, hvorigennem de nævnte danske aktiviteter skal foregå, vil reglerne om fast driftssted ikke længere være aktuelle. Hvis de nævnte danske aktiviteter skal foregå via en filial eller et bureau i Danmark, finder Skatteministeriet fortsat, at det spanske selskab B har et fast driftssted i Danmark, hvorfra der udøves et erhverv, jf. ovenstående.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter