Indhold

Dette afsnit handler om fordeling og måling ved forbrug af elektricitet.

Afsnittet indeholder:

  • Forbrug af elektricitet
  • Reversible varmepumper
  • Campingpladser og lystbådehavne
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Forbrug af elektricitet

Forbrug af elektricitet kan almindeligvis anses for at være forbrugt til procesformål med adgang for momsregistrerede virksomheder til godtgørelse af en del af elafgiften.

Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om forbrug af elektricitet i vandvarmere og varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Se ELAL § 11, stk. 3, 1. pkt.

Der kan heller ikke ydes godtgørelse af afgiftspligtig elektricitet, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, der leveres fra virksomheden. Der ydes heller ikke godtgørelse af kulde, der er leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Se ELAL § 11, stk. 3, 3-4. pkt.

Siden den 1. januar 2012 har der været mulighed for delvis godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til formål nævnt i ELAL § 11, stk. 3, 1. og 3.-4. pkt. i ovenstående to modifikationer til hovedreglen om, at forbrug af elektricitet anses for at være forbrugt til procesformål. Se ELAL § 11, stk. 3, 7. pkt.

For at der kan ydes delvis godtgørelse af elafgift af elektricitet til rumvarme, kulde mv. (formål omfattet af ELAL § 11, stk. 3, 7. pkt.), skal den godtgørelsesberettigede mængde elektricitet være opgjort som den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler. Se ELAL § 11, stk. 5.

Det betyder, at virksomheder, der opgør deres forbrug til fx rumvarme efter kvadratmeterreglen eller andre standardsatser, ikke er berettigede til at opnå delvis godtgørelse af elafgift af deres forbrug af elektricitet.

Virksomhederne kan vælge mellem følgende metoder ved opgørelsen af den mængde elektricitet, som ikke er berettiget til godtgørelse efter ELAL § 11, stk. 3:

  1. Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler.
  2. Den fremstillede mængde varme opgjort efter måler ganget med 1,1.
  3. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.

Det er dog en betingelse for at anvende metode 2 og 3, at virksomheden kan godtgøre, at den ikke får en større godtgørelse, end den ville få ved direkte måling af elforbruget.

Se ELAL § 11, stk. 5.

Det fremgår af forarbejderne til den nuværende § 11, stk. 5, nr. 3, (2010/1 LSF 195, fremsat af skatteministeren den 27. april 2011), at udgangspunktet for opgørelsen af mængden af elektricitet, som berettiger til delvis tilbagebetaling af elafgift anvendt til rumvarme mv. er, at den relevante mængde elektricitet opgøres som den faktiske mængde elektricitet efter måler (direkte måling). Der åbnes dog op for, at der (fortsat) kan vælges mellem en række alternative metoder (herunder "effekt-reglen") på betingelse af, at virksomheden kan godtgøre, at den ved at bruge en af de alternative metoder - frem for direkte måling - derved ikke får en øget samlet tilbagebetaling af afgift efter elafgiftsloven, herunder eventuel procesgodtgørelse.

Virksomheden kan i stedet for at anvende en af ovennævnte metoder til opgørelse af elforbrug i vandvarmere, elektriske radiatorer mv. vælge at måle forbruget af elektricitet til andre formål i virksomheden.

Eksempel på brug af metode 3 (installeret effekt ganget med 350 timer pr. måned)

Anvendelse af metoden kan illustreres ved følgende eksempel:

For en radiator med en effekt på fx 800 Watt beregnes forbruget ved at gange effekten med 350 timer således: 800 W x 350 timer = 280.000 Watt-timer = 280 kWh pr. måned.

Den beregnede mængde på 280 kWh pr. måned fradrages herefter virksomhedens forbrug af elektricitet.

Eksempler på anvendelse af reglen i ELAL § 11, stk. 5, nr. 3, som alternativ til måling af elforbruget til rumvarme mv. i campinghytter

Det er xSkattestyrelsenxs opfattelse, at "effektreglen" i ELAL § 11, stk. 5, nr. 3, ("effekt-reglen") kan anvendes af en momsregistreret virksomhed til at opgøre elforbruget til rumvarme mv. i en campinghytte/flere campinghytter, når der kun foreligger måling af det samlede forbrug i campinghytten/flere campinghytter, og når der både er et forbrug til rumvarme og et forbrug til procesformål.

Det er en betingelse for en virksomheds anvendelse af effektreglen, at virksomheden kan godtgøre, at den ikke derved får en øget samlet tilbagebetaling af afgift efter elafgiftsloven, jf. de nedenstående eksempler:

Eksempel 1:

En momsregistreret virksomhed ejer én campinghytte. Der er i campinghytten elforbrug til belysning og til rumvarme.

Der er kun én måler, der måler det samlede elforbrug i hytten.

Det samlede målte elforbrug er på 10.000 kWh.

Det beregnede forbrug efter effektreglen i ELAL § 11, stk. 5, nr. 3, er på 7.000 kWh.

I et sådan situation, hvor det målte forbrug er 10.000 kWh, og det beregnede forbrug efter effektreglen er på 7.000 kWh, er det xSkattestyrelsenxs opfattelse, at der kan ske delvis godtgørelse af effektreglen af det beregnede forbrug på 7.000 kWh. 

Eksempel 2:

En momsregistreret virksomhed ejer én campinghytte. Der er i campinghytten elforbrug til belysning og til rumvarme.

Der er kun én måler, der måler det samlede elforbrug i hytten.

Det samlede målte elforbrug er på 10.000 kWh.

Det beregnede forbrug efter effektreglen i ELAL § 11, stk. 5, nr. 3, er på 21.000 kWh.

I en sådan situation, hvor det målte forbrug er 10.000 kWh, og det beregnede forbrug efter effektreglen er på 21.000 kWh, der det xSkattestyrelsenxs opfattelse, at der fortsat kan gives delvis godtgørelse efter effektreglen af campinghyttens beregnede forbrug på 21.000 kWh dog maksimeret til det målte forbrug på 10.000 kWh. 

Eksempel 3:

En momsregistreret virksomhed ejer ti campinghytter med samme type elforbrug. Der er i alle campinghytterne et elforbrug til belysning og til rumvarme.

Der er ikke nogen måler til måling af elforbruget i de enkelte campinghytter, men der er én måler til måling af elforbruget i alle ti campinghytter.

Det samlede målte elforbrug er på 150.000 kWh.

Det samlede beregnede forbrug efter effektreglen i ELAL § 11, stk. 5, nr. 3, er på 250.000 kWh.

I en sådan situation, hvor det målte forbrug er 150.000 kWh, og det beregnede forbrug efter effektreglen er på 250.000 kWh, er det xSkattestyrelsenxs opfattelse, at der kan gives delvis godtgørelse efter effektreglen af campinghytternes beregnede forbrug på 250.000 kWh dog maksimeret til det målte forbrug på 150.000 kWh.

Se også

Se også afsnit

  • E.A.4.6.3 om energiprodukter og elektricitet
  • E.A.4.6.4 om varme og energiprodukter anvendt som procesenergi.

Reversible varmepumper

Reversible varmepumper er udformet sådan, at de kan køle om sommeren og varme om vinteren (rumvarme). Det er de samme enheder, der bruges i begge tilfælde, man foretager blot en omkobling af rørforbindelserne, så energistrømmen vendes.

Udgangspunktet er, at forbrug af elektricitet til fremstilling af rumvarme og komfortkøling ikke er godtgørelsesberettiget. Se ELAL § 11, stk. 3.

Fordelingsmæssigt opstår der et problem, hvis den energi, der anvendes til køling kan betragtes som anvendt til proces, hvorimod den energi, der tilføres en varmepumpe skal regnes med som rumvarme. Hvis varme/kølefladen tilmed sidder i et ventilationsanlæg, der tager friskluft ind, vil der i mange tilfælde findes en supplerende varmekilde, det kan være en elpatron, eller en vandbaseret varmeflade.

Et anlæg kan typisk se ud som vist på denne skitse:

Visning af billede: ude

Fordeling af energiforbruget mellem rumvarme og køling (proces) kan ske sådan:

Ventilatoren er proces.

Den supplerende varmeflade er rumvarme, og skal måles særskilt. Hvis det er en elpatron kan målingen foretages med en timetæller gange varmefladens kapacitet/effekt.

Kompressorens energiforbrug, som både er anvendt til køling (proces) og til opvarmning, fordeles ved direkte måling af energiforbruget i de to driftsformer.

Fordelingen kan foretages ved at anvende en flertarifmåler med mindst to forskellige tariftællere. Ved hjælp af et styresignal kan man styre de to tariftællere, så den ene tæller, når varmepumpen kører som køl, og den anden tæller, når varmepumpen kører som varme.

Der findes målere med op til fire uafhængige tælleværker. Det er det samme forbrug, der måles hele tiden, men forbruget bliver registreret på forskellige tællere afhængig af hvilken kombination, der er på indgangssignalerne.

Målerne anvendes hos alle forbrugere, der har flertarifafregning, og er derfor ikke en speciel enhed, men en normal lagervare hos forhandlerne. Når metoden anvendes skal man imidlertid sikre, at en simpel fejl (fx ledning der falder af) ikke medfører, at et forbrug der skulle registreres som rumvarme nu bliver registreret som proces. Dette kan sikres ved, at vælge fordelingen efter det der kaldes failing safe. Det vil sige, at en fejl bliver registreret enten som en fejl, eller ved at energiforbruget bliver registreret til den høje afgiftssats.

Eksempel

Eksempel på tilslutning af 4-tarif måler:

Aktiv tarif

Indgang 1

Indgang 2

Anvendelse

Tarif 1

0

0

Fejlmelding

Tarif 2

1

0

Varme inkl. varmepatron

Tarif 3

0

1

Varme

Tarif 4

1

1

Køl

Eksempel

Eksempel på tilslutning af 2-tarif måler:

Aktiv tarif

Indgang

Anvendelse

Tarif 1

0

Varme

Tarif 2

1

Køl

Der må kun anvendes målere, hvor tælleværkerne ikke kan nulstilles. Styringen af omkoblingen skal monteres/indbygges på en sådan måde, at den ikke uden særlige tekniske indgreb kan ændres eller gøres uvirksom.

Forbruget af elektricitet i den reversible varmepumpe, som både er anvendt til køling til komfortformål og til rumvarme, opgøres ved direkte måling af elforbruget i den reversible varmepumpe.

Campingpladser og lystbådehavne

xVed lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev det vedtaget, at momsregistrerede campingpladser og lystbådehavne kan få tilbagebetalt afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, herunder den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden særskilt betaling, og den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt betaling. Se ELAL § 11, stk. 1, nr. 1.x

xFra den 1. januar 2018 skal den afgiftspligtige elektricitet, som en momsregistreret campingplads og lystbådehavn forsyner sine gæster medbragte campingvogne m.v. og lystbåde med uden særskilt betaling, anses for at være forbrugt af campingpladsen og lystbådehavnen. Det betyder, at den omfattede elektricitet ikke længere anses som værende forbrugt ikke-erhvervsmæssigt af campingpladsen eller lystbådehavnen men derimod at være omfattet af virksomhedens eget erhvervsmæssige forbrug som vedrører enten proces eller rumvarme.x

xDet er en betingelse for tilbagebetalingen, at campingpladsen og lystbådehavnen forsyner sine gæsters medbragte lystfartøjer eller campingenheder og køretøjer uden særskilt betaling herfor. Dette indebærer, at gæsternes betaling ikke må afhænge af, hvor meget elektricitet den enkelte gæst har forbrugt under opholdet.x

xEksempler på tilfælde, der er omfattet af begrebet ”uden særskilt betaling” kan være følgende:x

  1. xFastpris for elforbruget uanset forbrug men særskilt opkrævet hos gæsten. F.eks. 30 kr. for el pr. dag. Prisen for elforbruget kan være særskilt anført på afregningen.x

  2. xSalg af elpakker. Der opkræves et vist beløb for en el-pakke fastsat på baggrund af fx campingenhedens eller lystfartøjets størrelsen og opholdets længde m.m.x

xVed salg af elpakker med en maksimal forbrugsgrænse, hvor der efterfølgende opkræves et merforbrug, vil campingpladsen eller lystbådehavnen ikke være berettiget til tilbagebetaling af afgift for den del af forbruget, hvor der er sker en særskilt opmåling og fakturering.x

xI relation til tilbagebetaling af elafgift til virksomheden kan elektriciteten herefter fordeles mellem procesforbrug og forbrug af rumvarme m.v. og der indføres en regel om en skematisk fordeling af denne el mellem proces og rumvarme m.v.x

xDen skematiske regel går ud på, at al denne el i hver af månederne april, maj, juni, juli, august og september anses for at være til procesforbrug, og at den anses for at være til rumvarme m.v. i hver af de øvrige måneder i kalenderåret. Det svarer til, at det gennemsnitlige forbrug af rumvarme er begrænset i sommerhalvåret, og at det hovedsageligt er i vinterhalvårets måneder, at der er behov for rumvarme m.v. Der er tale om et forenklet regelsæt, som vil være forholdsvis nemt for virksomhederne at håndtere og administrere. Se ELAL § 11e.x

xSe ogsåx

 xHøringsskema L 122 som blev udarbejdet i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.x

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2007.562.VLR

En campingplads var afgiftspligtig af elforbrug i et tilknyttet vandland. Vestre Landsret fandt, at vandlandet var omfattet af bl.a. begreberne "forlystelser" i bilagene til ELAL § 11, stk. 2, og den dagældende VANDAL § 9, stk. 2. Campingpladsen var også afgiftspligtig af elforbrug i velfærdsbygninger og af pladsbelysning, fordi campingpladsen ikke havde godtgjort, hvilken del af det samlede elforbrug, der var forbrugt til disse godtgørelsesberettigede formål. Ingen godtgørelse

SKM2004.167.VLR

Landsretten fastslog, at den afgiftspligtige ikke havde aflæst elforbruget i udstillingshuse for de relevante år, og havde således ikke fulgt den opgørelsesmetode, der var fastlagt i ELAL § 11, stk. 5, nr. 1. Da den afgiftspligtige ikke ønskede elforbruget opgjort efter ELAL § 11, stk. 5, nr. 2 eller 3, og da der ikke var hjemmel til at opgøre elforbruget på andre måde, tiltrådte landsretten, at elforbruget blev opgjort efter ELAL § 11, stk. 6.

SKM2004.166.ØLR

Sagen vedrørte godtgørelse af elafgift og CO2-afgift. Den afgiftspligtige drev 2 grillforretninger, som alene havde åbent i sommerhalvåret. Der var ikke i de to grillforretninger opsat særskilte målere til måling af elforbrug til varme/varmt vand og til såkaldte procesformål.

Virksomheden hævdede, at der efter ELAL § 11, stk. 5, var hjemmel til at foretage en skønsmæssig fordeling af elforbruget i et afgiftspligtigt forbrug til henholdsvis vandvarmere / rumopvarmning og et fradragsberettiget forbrug til procesvarme. Videre hævdede virksomheden, at beregningen kunne foretages ud fra virksomhedernes konkrete åbningstid, og beregningerne skulle derfor ikke ske ud fra den periode, hvor den afgiftspligtige generelt er omfattet af reglerne.

Landsretten bemærkede, at det påhviler den afgiftspligtige, der kræver tilbagebetaling af elafgift, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Videre fastslog landsretten, at 3, stk. 5, udtømmende opregner de tre metoder, som kan anvendes ved opgørelsen af den elafgift, der ikke kan tilbagebetales efter ELAL § 11, stk. 3.

Landsretten fastslog, at der ikke i loven er hjemmel til at foretage fordelingen af elforbruget og dermed elafgiften skønsmæssigt.

Landsretten fastslog videre, at når afgifter efter ELAL § 11, stk. 5, nr. 3, for så vidt angår bl.a. vandvarmere og anlæg beregnet til rumvarme kan opgøres på grundlag af den målte driftstid, kan denne driftstid ikke efter en almindelig fortolkning af bestemmelsernes ordlyd forstås som forretningernes åbningstid. Det må derimod forstås som den målte tid, anlæggene har været i drift.

Ingen godtgørelse.

Byretsdomme

SKM2015.475.BR

Et selskab H ønskede godtgørelse af el- og vandafgift i forbindelse med drift af et teater.

Byretten lagde som ubestridt til grund, at H ikke drev teatervirksomhed, idet teaterproduktionen lå i fire produktionsselskaber. Elforbrug til fremførelse og forevisning på scenen, billetformidling, bar og garderobe m.v. var således ikke godtgørelsesberettiget, jf. ELAL § 11, stk. 2.

Byretten fastslog, at det påhvilede H at godtgøre, at betingelserne for tilbagebetaling af el- og vandafgift var opfyldt, jf. ELAL § 11, stk. 1 og 16 og VANDAL § 9, stk. 1 og 2.

H var registreret på en adresse, hvor også andre selskaber var registreret. Der var ikke foretaget konkrete målinger af de enkelte selskabers forbrug af el og vand.

Da H's eget forbrug af el og vand således ikke var dokumenteret, fandt byretten, at H ikke var berettiget til godtgørelse af el- og vandafgift. Det var uden betydning for resultatet, at H havde udarbejdet en skønsmæssig opgørelse af el refusion.

Se E.A.7.5.7. om godtgørelse af vandafgift.

Landsskatteretskendelser

SKM2016.521.LSR

Elforbrug til en elvandvarmer i pantrummet i en række supermarkeder var ikke omfattet af den i lovbemærkningerne til el-afgiftsloven nævnte "konduiteregel", således at el-forbruget var godtgørelsesberettiget. Der var ikke foretaget måling af elvandvarmernes forbrug.

Det fandtes endvidere, at ved opgørelsen af den mængde elektricitet, som var omfattet af ELAL § 11, stk. 3, kunne virksomheden vælge mellem de opregnede principper i ELAL § 11, stk. 5. Derudover kunne virksomheden ved forbrug af varmt vand på mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, jf. ELAL § 11, stk. 7.

Endelig fandtes det, at det var virksomhedens samlede forbrug, der skulle indgå i vurderingen efter ELAL § 11, stk. 7. Der var ikke hjemmel til at foretage en opgørelse pr. butik.

SKM2005.91.LSR

To kommunale havnes elforbrug til belysning af havneområderne blev anset for at være godtgørelsesberettiget. Havnenes samlede godtgørelsesberettigede elforbrug kunne opgøres således, at havnenes totale elforbrug blev fratrukket det forbrug, der var

  • medgået til rumvarme og varmt brugsvand
  • blevet videresolgt til fiskekuttere og lystbåde.

Opgørelsen af forbruget til rumvarme, varmt brugsvand, der ikke var blevet målt, kunne ske efter effektreglen i ELAL § 11, stk. 5, nr. 3, mens opgørelsen af videresalget af elektricitet til fiskekuttere kunne ske ud fra foretagne målinger. Endelig kunne opgørelsen af videresalget af el til lystbåde, der ikke var blevet målt, ske skønsmæssigt.

Skatterådet   

SKM2014.5.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne opgøre refusionsberettigede energiafgifter på en campingplads på baggrund af et beregnet refusionsberettiget forbrug. Campingpladsens elforbrug bestod af både godtgørelsesberettiget og ikke-godtgørelsesberettiget forbrug, samt forbrug, der var delvis godtgørelsesberettiget. Den detaljerede regulering i elafgiftslovens § 11, stk. 3-7 indeholder en udtømmende fremstilling af de muligheder, der findes for fordeling af energiforbrug, der ikke er godtgørelsesberettiget.

Se E.A.4.6.3.2 om bilagsvirksomhed og om fordeling mellem bilagsvirksomhed og virksomhedens øvrige aktiviteter i samme sag.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter