Indhold

Dette afsnit handler om skuespiller, kunstnere og artisters fradrag for udgifter ved deres erhverv. I afsnittet er alene medtaget fradrag, hvor der gør sig særlige forhold gældende for skuespiller, kunstnere og artister, der er lønmodtagere. For øvrige fradrag henvises til de generelle afsnit om fradrag for den pågældende udgift. For skuespillere mv., der er honorarmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende henvises til de relevante afsnit.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvornår er man lønmodtager?
  • Hvilke udgiftstyper?
  • Rejseudgifter
  • Selvstændige kunstnere m.fl.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser SKM-meddelelser mv.

Se også

  • C.A.3.1.2 om beskatningen af honorarmodtagere
  • C.C.1.1.2 om beskatningen af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed)
  • C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtager
  • C.A.4.3.1.2 om udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og overarbejde
  • C.A.4.3.1.3 om fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring
  • C.A.4.3.1.4 om udgifter til kurser, studierejser og faglitteratur
  • C.A.4.3.1.5 om repræsentationsudgifter
  • C.A.4.3.1.6 om fradrag for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer.
  • C.A.4.3.1.7 om udgifter til værktøj og arbejdstøj
  • C.A.4.3.1.8 om lønmodtagerens betaling til arbejdsgiveren for tab
  • C.A.4.3.1.9 om lønmodtagerens tab ved tyveri
  • C.A.4.3.1.10 om afskrivning på driftsmidler, herunder pc'er og arbejdstøj
  • C.A.4.3.1.11 om fradragsret for advokatudgifter.

Regel

Skuespillere m.fl., som er lønmodtagere og afholder udgifter i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, kan foretage fradrag for disse udgifter i den skattepligtige indkomst. Se SL § 6, litra a. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag efter LL § 9.

Fradrag indrømmes dog kun for udgifter, der overstiger en bundgrænse, der i x2020 er 6.300 kr. (2019: 6.200 kr.)x. Se LL § 9, stk. 1. Se afsnit C.A.4.3.1.1 om bundgrænsen og fradrag for lønmodtagere.

Lønmodtageren må dokumentere eller sandsynliggøre, at udgiften har været nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Se afsnit C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtagere.

Eksempel på at en udgift var nødvendig

En operasanger, som var lønmodtager og arbejdede freelance, kunne foretage fradrag for dokumenterede rejseudgifter til foresyngninger, da denne aktivitet var en nødvendig følge af selve arbejdets karakter. Se TfS 1995, 235 LSR.

Hvornår er man lønmodtager?

Skuespillere, kunstnere og artister kan være lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende eller honorarmodtagere.

Afgrænsningen mellem lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere har betydning for den skattemæssige behandling, herunder fradragsværdien for eventuelle udgifter. C.C.1.1.2 om beskatningen af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed)

Skuespillere, kunstnere og artister arbejder på forskellige vilkår. Nogle engagementer er længerevarende, hvilket taler for, at der er tale om et lønmodtagerforhold. Andre engagementer er kortvarige, hvilket taler for, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller om en honorarmodtager.

For den nærmere afgræsning mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende henvises til cirkulære om personskatteloven, nr. 129 af 4. juli 1994, afsnit 3.1.1. og Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.2 om selvstændigt erhvervsdrivende og afgrænsningen overfor lønmodtagere. Se afsnit C.C.1.2.3 om selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning overfor honorarmodtagere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.

Eksempel 1 på en lønmodtager

I en konkret sag fandt Landsskatteretten, at en skuespiller, som ud over en fast lønindtægt modtog honorarer for en række enkeltstående engagementer med at indtale film, ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende i sit virke med at indtale film, men måtte anses som lønmodtager. Se TfS 1997, 541.

Eksempel 2 på en lønmodtager

En konkret sag handlede om danserinder på en natklub. Danserinderne optrådte fire gange pr. aften. Mellem deres optrædener havde danserinderne mulighed for at sælge champagne, som de drak sammen med kunderne på natklubberne. Østre Landsret fandt, at danserindernes vederlag var ydet for personligt arbejde i tjenesteforhold. Se KSL § 43, stk. 1. Landsretten lagde navnlig vægt på, at danserindernes arbejde både i form af striptease-dans og champagnesalg indgik som en integreret eller central del af natklubbernes ydelser, at danserinderne således i perioder på typisk ikke under én måned til adskillige år indgik i natklubbernes ordinære struktur med faste mødetider og vagtplaner, samt al lønnen i alt væsentligt måtte betegnes som nettoindkomst. Se SKM2009.327.ØLR.

Eksempel på ikke erhvervsmæssig virksomhed

En komponist kunne ikke anses for selvstændig erhvervsdrivende for faste legater/ydelser fra KODA og Statens Kunstfond og kunne derfor ikke foretage fradrag for underskud. Se SKM2002.235.LSR.

Hvilke udgiftstyper?

Det er ikke muligt at beskrive, hvilke udgiftstyper, der generelt er fradragsberettigede, da det i hvert eneste tilfælde vil være nødvendigt at foretage en vurdering af den pågældendes baggrund for at afholde udgiften.

Der kan gives fradrag, hvis det i forbindelse med et engagement er nødvendigt at afholde udgifter til rekvisitter og påklædning, der ikke er dagligdags og ikke kan anvendes privat, fx stylter, balletsko og særlig teatermake-up.

Skuespillere m.fl. vil ofte kunne foretage fradrag for udgifter til påklædning, make-up, musikanlæg, redskaber mv.

I alle tilfælde må det dog konkret vurderes, om disse udgifter er helt eller delvist private. Se nærmere om fradrag for arbejdstøj - også for denne persongruppe - i afsnit C.A.4.3.1.7 om udgifter til værktøj og arbejdstøj.

Eksempel på en udgift, der kunne fradrages

I en konkret sag bekræftede Skatterådet, at en professionel fodboldspiller skulle beskattes af et beløb, som den købende fodboldklub havde betalt til en spilleragent. Da agenten varetog spillerens interesser, blev beløbet anset som betaling af spillerens udgifter. Fodboldspilleren havde fradrag for udgiften efter SL § 6 a og LL § 9, stk. 1. Se SKM2007.413.SR.

Rejseudgifter

Skuespillere m.fl., som er lønmodtagere, har også mulighed for at foretage standardfradrag for rejseudgifter efter LL § 9 A, stk. 7, eller efter reglerne om dobbelt husførelse. Se afsnit C.A.7 om udgifter til rejser, afsnit C.A.7.4 om dobbelt husførelse og afsnit C.A.4.3.2.7 om musikeres fradrag.

Selvstændige kunstnere m.fl.

Selvstændigt erhvervsdrivende kunstnere, artister m.fl. kan opnå fradrag for driftsudgifter efter bestemmelsen i SL § 6, litra a, i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1 og 11.

Fradraget forudsætter, at det kan dokumenteres, at de pågældende udgifter har været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten. Desuden skal udgifternes størrelse dokumenteres.

Selvstændige kunstnere m.fl. har mulighed for at foretage standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter i stedet for fradrag for de dokumenterede, faktiske udgifter. Se LL § 9 A, stk. 8, samt SKATs meddelelse i SKM2018.650.SKTST, pkt. 4.1.

Eksempel på at merudgifter ikke kunne dokumenteres

I en konkret sag blev en sangerinde fra et poporkester ikke anset for berettiget til fradrag for udgifter til scenebeklædning og kosmetik udover det af skattemyndighederne skønsmæssigt godkendte fradrag. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der var tale om merudgifter. Højesteret stadfæstede Landsrettens dom. Se SKM2010.549.HR, (SKM2007.518.ØLR).

Om fradrag for arbejdstøj - også for denne persongruppe, se afsnit C.A.4.3.1.7 om udgifter til værktøj og arbejdstøj.

Kunstnere m.fl., der er honorarmodtagere

Skuespillere, kunstnere og artister, der er honorarmodtagere kan få fradrag for driftsudgifter efter SL § 6, litra a, i den personlige indkomst.

I medfør af nettoindkomstprincippet for ikke erhvervsmæssig virksomhed kan der imidlertid kun tages fradrag for udgifter, der vedrører selve indkomstkilden og udgiften kan ikke overstige indtægten. Se C.C.1.1.2 om beskatningen af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed).

Skuespillere, kunstnere og artister, der betragtes som honorarmodtagere (B-indkomst-modtagere), er ikke omfattet af reglerne i LL § 9 A, stk. 7 om fradrag for rejseudgifter.

Honorarmodtageres erhvervsmæssige befordringsudgifter kan imidlertid fradrages efter reglerne i LL § 9 B som et fradrag i den personlige indkomst, dog begrænset af indtægten ved indkomsterhvervelsen. Se afsnit C.A.4.3.3.3.1 om erhvervsmæssig befordring.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2010.549.HR

En sangerinde fra et poporkester blev ikke anset for berettiget til fradrag for udgifter til scenebeklædning og kosmetik udover det af skattemyndighederne skønsmæssigt godkendte fradrag. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der var tale om merudgifter. Højesteret stadfæstede Landsrettens dom. Ikke fradrag.

Ved tidligere instans: SKM2007.518.ØLR

Landsretsdomme

SKM2009.327.ØLR

Danserinder på en natklub. Danserinderne optrådte fire gange pr. aften. Mellem deres optrædener havde danserinderne mulighed for at sælge champagne, som de drak sammen med kunderne på natklubberne. Østre Landsret fandt, at danserindernes vederlag var ydet for personligt arbejde i tjenesteforhold. Se KSL § 43, stk. 1. Landsretten lagde navnlig vægt på, at danserindernes arbejde både i form af striptease-dans og champagnesalg indgik som en integreret eller central del af natklubbernes ydelser, at danserinderne således i perioder på typisk ikke under én måned til adskillige år indgik i natklubbernes ordinære struktur med faste mødetider og vagtplaner, samt al lønnen i alt væsentligt måtte betegnes som nettoindkomst. Lønmodtager.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2002.235.LSR.

En komponist kunne ikke anses for selvstændig erhvervsdrivende for faste legater/ydelser fra KODA og Statens Kunstfond og kunne derfor ikke foretage fradrag for underskud. Ikke fradrag.

 

TfS 1997, 541

Landsskatteretten fandt, at en skuespiller, som ud over en fast lønindtægt oppebar honorarer for en række enkeltstående engagementer med at indtale film, ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende i sit virke med at indtale film, men måtte anses som lønmodtager. Lønmodtager.

 

TfS 1995, 235 LSR

En operasanger, som var lønmodtager og arbejdede freelance, kunne foretage fradrag for dokumenterede rejseudgifter til foresyngninger, da denne aktivitet var en nødvendig følge af selve arbejdets karakter. Fradrag.

 

Skatterådet

SKM2007.413.SR

Skatterådet bekræftede, at en professionel fodboldspiller skulle beskattes af et beløb, som den købende fodboldklub havde betalt til en spilleragent. Da agenten varetog spillerens interesser, blev beløbet anset som betaling af spillerens udgifter. Fodboldspilleren havde fradrag for udgiften efter SL § 6 a og LL § 9, stk. 1. Fradrag.