Indhold

Dette afsnit handler om beskatningstidspunktet.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel - retserhvervelsesprincippet
  • Afkald på formuegoder
  • Beskatningstidspunkter for visse almindelige indkomster.

Hovedregel - retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Er der en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endelig erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig. Se blandt andet LRSM 1971.14, LRSM 1972.108, LRSM 1975.128, TfS 1997,11 LSR og TfS 2000,953 HRD.

I praksis kan det i mange situationer diskuteres, hvornår der endeligt er erhvervet ret til et formuegode. Retserhvervelsesprincippet giver dermed ikke altid et klart svar på, hvornår beskatningstidspunktet er. Desuden er retserhvervelsesprincippet på forskellig måde modificeret blandt andet af kildeskattelovens regler om udbetaling og indeholdelse af skat ved a-indkomst.

Se også

Se også afsnit C.C.2.5.3 om periodisering indenfor erhvervsbeskatning.

Afkald på formuegoder

Beskatningstidspunktet er særlig relevant i situationer, hvor en person ønsker at give afkald på en indtægt.

Afkald efter retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på en indtægt efter den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der sker beskatning. Se LSRM 1950.142, skd. 76.753 og TfS 1998, 5 ØLD.

Afkald før retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på en indtægt før den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der ikke sker beskatning. Der sker dog beskatning, hvis personen ikke giver et blankt afkald, men laver et såkaldt dispositivt afkald.

Dispositivt afkald

Når en person i forbindelse med afkald på en indtægt træffer beslutning om, hvordan indtægten skal bruges, kaldes det et dispositivt afkald. Det svarer til, at personen erhverver ret til indtægten og derefter giver den videre. Ved et dispositivt afkald bliver personen, derfor beskattet af indtægten.

Eksempel på forskellen mellem blankt afkald og dispositivt afkald

Der skal ikke ske beskatning af en skuespiller, der ulønnet optræder for en velgørende forening. Derimod bliver skuespilleren beskattet, hvis han optræder "gratis" mod, at arbejdsgiveren betaler et beløb til et bestemt formål, som skuespilleren bestemmer.

Eksempler på dispositivt afkald

Vederlag modtaget for afholdelse af foredrag skal beskattes hos foredragsholderen, hvis han disponerede over vederlaget ved at ønske dette doneret til en velgørende fond. Der er tale om et dispositivt afkald på indtægt. Se SKM2011.112.SR.

Ved salg af aktierne i sin virksomhed havde klageren garanteret et bestemt driftsresultat og givet tilsagn om, at han ville give afkald på løn i et underliggende datterselskab for en fremtidig periode på ca. 8 måneder, hvis driftsresultatet ikke blev nået. Driftsresultatet blev ikke nået, og garantien blev derfor aktuel. Landsretten lagde til grund, at det må have været en forudsætning for, at forpligtelsen kunne opfyldes ved lønafkald, at klageren præsterede en arbejdsindsats i perioden, som kunne danne grundlag for en lønindtjening. Der havde således reelt foreligget en betaling af garantiforpligtelsen med lønindtægt, der derfor skulle undergives sædvanlig beskatning. Der var derfor tale om et dispositivt afkald, og der indtrådte beskatning af skatteyder. Se TfS 1995, 860 VLD.

Skatterådet fandt, at en forfatter ikke kunne give afkald på 50 pct. af rettighederne til en bog, til fordel for en navngiven fond, uden at afkaldet udløste beskatning, idet der var tale om et dispositivt afkald. Se SKM2006.322.SR.

Landsskatteretten anså en spilleragent for rette indkomstmodtager af honorarer, som han modtog fra fodboldspillere, som han var agent for, uanset at han påtænkte at give afkald på beløbene til fordel for et selskab, han ejede. Afkaldet måtte anses for dispositivt, da han i forbindelse med afkaldet havde bestemt, hvordan beløbene skulle anvendes. Se SKM2007.172.LSR.

Skatterådet tiltrådte ikke en banks opfattelse af, at et bidrag til en fond, der var beregnet som et procentuelt beløb af indestående på en bestemt kontotype, efter aftale med kunderne til den pågældende kontotype, var fradragsberettiget for banken som en reklameudgift efter LL § 8, stk. 1. Skatterådet fandt i stedet, at der var tale om en ordning om dispositivt afkald på renteindtægter fra kundernes side, og at kunderne derfor var de reelle bidragydere til fonden. Se SKM2008.501.SR.

Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter medarbejdere i forskellige virksomheder skulle beskattes af løn, som de gav afkald på for at yde bidrag til velgørende formål. Skatterådet fandt, at medarbejdernes afkald på fremtidig lønindtægt, givet i sammenhæng med og som led i et påtænkt velgørenhedsprojekt, skulle sidestilles med dispositive afkald, hvor medarbejderne forbeholder sig, at afkaldsbeløbene anvendes til velgørenhed. Landsskatteretten henviste i sin begrundelse til, at lønafkaldet var bestemt til at skulle anvendes til velgørenhed med et på forhånd fastsat beløb. Se SKM2010.489.LSR.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at amatørfotografer, der tilbyder fotoarbejder mod, at opdragsgiveren donerer et beløb til en godkendt nødhjælpsorganisation, ikke skal indkomstbeskattes af betalingen. Afkaldet på indtægten blev anset som dispositivt, idet fotograferne alene udførte arbejdet for opdragsgiver mod, at denne fremviste en kvittering for betaling af et minimumsbeløb til en velgørende forening, nævnt på listen over Danmarks Indsamlingen 2010. Se SKM2010.747.SR.

Eksempler hvor der ikke foreligger dispositivt afkald

Skatterådet tiltrådte, at private personer, der udfører specifikke tjenester indenfor en nærmere angiven personkreds, ikke bliver skattepligtige af det beløb, som modtagerne af de pågældende tjenester, som betaling for ydelserne giver til en almennyttig eller almenvelgørende organisation. Se SKM2010.764.SR.

Skatterådet godkendte, at honoraret i forbindelse med Operation Dagsværk 2011, i lighed med de tidligere år skal behandles, så arbejdsgivere kan undlade at foretage indeholdelse af A-skat mv. i vederlag til skoleelever, der udfører arbejde for Operation Dagsværk den 9. november 2011. Eleverne skal ikke medregne vederlaget på selvangivelsen. Arbejdsgiverne kan fratrække beløbet som omkostning i driftsregnskabet. Se SKM2011.615.SR. (Senere afgørelse vedrørende Operation Dagsværk, se SKM2013.677.SR, SKM2014.677.SRSKM2015.614.SRSKM2016.370.SR) og SKM2017.679.SR

Særligt om repræsentanter i bestyrelser

Kun fysiske personer kan efter de selskabsretlige regler (aktieselskabslovens § 52) være medlem af en bestyrelse. Som udgangspunkt tilfalder honorar for bestyrelsesarbejde derfor bestyrelsesmedlemmet selv.

I en bestyrelse for selskaber, pensionskasser, foreninger mv. kan der være repræsentanter for staten, LO, lokale fagforeninger, socialfonde eller lign. Disse bestyrelsesmedlemmer kan i kraft af deres ansættelsesaftale være forpligtet til at varetage bestyrelseshverv på vegne af deres arbejdsgiver, der modtager vedlaget for arbejdet. I et sådant tilfælde, hvor bestyrelsesmedlemmet ikke selv erhverver ret til bestyrelseshonoraret, skal vedkommende ikke beskattes af vederlaget. Selv hvis honoraret af vedtægtsmæssige eller administrative grunde i første omgang bliver udbetalt til bestyrelsesmedlemmet for efterfølgende at gå til arbejdsgiveren, kan det efter en konkret vurdering være en indtægt, der skal beskattes hos bestyrelsesmedlemmets arbejdsgiver. Se SKM2006.589.SR.

Ligningsrådet har tilsvarende godkendt, at honorarer for bestyrelsesarbejde udøvet af et moderselskabs ansatte i et datterselskab, skulle beskattes hos moderselskabet og ikke hos de pågældende bestyrelsesmedlemmer. Se SKM2004.434.LR. Se også afsnit C.A.3.1.2 og C.D.2.2.

Beskatningstidspunkter for visse almindelige indkomster

Her er en række eksempler på beskatningstidspunktet for en række almindelige indkomster.

Lønindtægter og anden A-indkomst

Lønindtægter og anden A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, skal med på indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Hvis udbetalingen bliver udskudt, skal det dog med på indkomstopgørelsen senest seks måneder efter retserhvervelsen, eller ved ophøret af personens subjektive skattepligt. Se KSL § 46 og kildeskattebekendtgørelsen § 20 og § 22.

Lønindtægter og anden A-indkomst fra et konkursbo beskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen sker. Se kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1, 3. pkt. og TfS 1998, 526 HRD, hvor Højesteret lægger vægt på, at der skal være samtidighed mellem beskatningstidspunkt og indeholdelsestidspunkt.

Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse beskattes løbende. Indeholdelse foretages på grundlag af den feriegodtgørelse, som er optjent af den løn mv., som er opgjort med henblik på udbetaling mv. i måneden. Se ferielovens § 26 og kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 2.

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør beskattes dog i fratrædelsesåret. Se ferielovens § 23, stk. 6 og kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 3.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn beskattes ferielønnen først i det år, hvor lønmodtageren holder ferien, selvom retten til ferielønnen er optjent i det foregående indkomstår. Se lsr. 1973.106 og afsnit C.A.3.2.

Gaver

Gaver er skattepligtige på det tidspunkt, hvor gavetilsagnet kommer til modtagerens kundskab. Hvis gavemodtageren, giver betingelsesløst afkald på gaven, før gaveløftet er opfyldt, er vedkommende ikke skattepligtig af gavens værdi. Se ovenfor om afkald på formuegoder.

Lejeindtægter

Lejeindtægter er beskattet i den periode, lejen vedrører. Dette gælder også selvom lejen er forudbetalt eventuelt for en flerårig periode og lejekontrakten er uopsigelig fra begge parters side. En eventuel tinglysning af lejekontrakten er uden betydning for beskatningstidspunktet.

Eksempel på retserhvervelse af lejeindtægter

To personer overtager en udlejningsejendom i lige sameje på en tvangsauktion. En forudbetalt leje, betalt til den tidligere ejer, som også dækkede tiden efter tvangsauktionen, skal indtægtsføres hos de nye ejere, også selvom de ikke modtager en forholdsmæssig del af lejebeløbet fra den tidligere ejer. Se SKM2002.354.DEP (TfS2002, 721) og TfS 2002, 711.

Udbytte

Udbytte beskattes på det tidspunkt, hvor det er endeligt vedtaget på generalforsamlingen. Det er uden betydning, at udbyttet først kan hæves senere. Se LSRM. 1962.98 og afsnit C.B.3.

Renteindtægter

Renteindtægter skal som hovedregel først beskattes på det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling. Se afsnit C.A.11.1 om afvigelser herfra, herunder om reglerne i LL § 5 A og LL § 5 B.

Fast ejendom

Ved salg af fast ejendom er der erhvervet endelig ret til salgssummen, når der er en bindende aftale om salget - typisk ved underskrivelse af købsaftalen. Overtagelsesdagen, tidspunktet hvor skødet bliver underskrevet eller tinglyst er uden betydning for beskatningstidspunktet. Se nærmere om Køb og salg af fast ejendom i afsnit C.H.2.1.7.1.

Se også

  • Om ikke-erhvervsdrivendes mulighed for at få indkomsten tilbagefordelt efter ansøgning. Se afsnit C.A.3.1.
  • Om beskatningstidspunktet i forbindelse med skatteforbehold og omgørelse, se afsnit A.A.14.
  • Om retserhvervelse og resolutive og suspensive betingelser, se afsnit C.C.2.5.3.4

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 2000,953 HRD

En skatteyder havde fået udbetalt en erstatning fra EF-direktoratet. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse, der fastslog, at skatteyderen havde erhvervet endelig ret til erstatningen ved sin accept af erstatningstilbuddet.

Sagens behandling ved Landsretten er refereret i TfS 1999, 883 VLD.

TfS 1998, 526 HRD

Sagen vedrørte lønkrav i et konkursbo. Højesteret fandt, at en del af et lønkrav, herunder feriegodtgørelse, optjent før konkursen skulle beskattes i udlodningsåret. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at der på retserhvervelsestidspunktet var usikkerhed om, i hvilket omfang og hvornår lønkravet ville blive opfyldt efter konkurslovens regler. I situationer, hvor der indtræder konkurs i en arbejdsgivers virksomhed, udskydes indeholdelses- og beskatningstidspunktet for bestående krav på løn - udover LG-krav - til udbetalingstidspunktet. Tilsvarende gælder krav på feriepenge af denne løn.

Det samme må antages at gælde i situationer, hvor der indtræder betalingsstandsning, fordi der foreligger en tilsvarende usikkerhed om, i hvilket omfang og hvornår lønkrav mv. vil blive opfyldt efter konkurslovens regler.

Landsretsdomme

SKM2017.579.ØLR

Sagen udsprang af, at skatteyderen i 2006 solgte sin lejlighed ved en betinget købsaftale, som han senere hævede. Handlen blev hævet fordi, at køberne ikke i overensstemmelse med aftalen deponerede den resterende del af købesummen for lejligheden. Skatteyderen fik i 2009 af Østre Landsret medhold i, at han havde krav på erstatning for positiv opfyldelsesinteresse. Efterfølgende modtog skatteyderen et beløb i henhold til en forligsaftale indgået med køberne. Spørgsmålet i skattesagen var, om en del af erstatningsbeløbet udgjorde skattepligtige renter, og i givet fald i hvilket indkomstår beløbet skulle beskattes. Østre Landsret tiltrådte, at rentebeløbet ikke var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 2, og at der var tale om skattepligtige renter i medfør af statsskattelovens § 4. Landsretten tiltrådte endvidere, at beløbet skulle beskattes i indkomståret 2009, idet skatteyderen erhvervede endelig ret til erstatning ved landsrettens dom i 2009, jf. princippet i ligningslovens § 5, stk. 1. 

SKM2014.296.VLR

Skatteyderen havde i 2006 et tilgodehavende på løn på 1.948.692 kr. mod sin arbejdsgiver. I februar 2006 aftalte parterne, at lønkravet bortfaldt mod, at skatteyderen fik overdraget arbejdsgivers krav mod SU-styrelsen. Kravet mod SU-styrelsen var på ca. kr. 2.000.000 kr., men var på dette tidspunkt omtvistet. SU-styrelsen udbetalte i 2006, 2007 og 2010 i alt ca. 800.000 kr. til fuld og endelig indfrielse af parternes mellemværende.

Byretten og senere Landsretten lagde til grund, at skatteyderen og arbejdsgiveren ved indgåelse af aftalen i februar 2006 selv anslog, at kravet mod SU-styrelsen havde en værdi på ca. 2.000.000 kr. Derfor havde skatteyderen ved overdragelse af fordringen fået betaling af sit tilgodehavende. Forhøjelsen indkomsten i 2006 med 1.948.692 kr. var derfor berettiget.

SKM2008.827.VLR

Ved anke til domstolene vedrørende et krav om tilbagebetaling af ambi med tillæg af renter, var der en reel tvist om kravet. Derfor var indtægten ikke endeligt erhvervet før ankesagen var afgjort.

SKM2007.542.VLR

Skatteyderen havde i indkomstårene 1997-1999 modtaget 867.100 kr. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om henholdsvis depositum i forbindelse med en arbejdsopgave, lån og beløb modtaget for salg af indbo. Ingen del af beløbet var betalt tilbage. Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde bevist, at der var tale om skattefrit depositum eller lån.

TfS 1998, 5 ØLD

Afkald på en forpagtningsafgift på var givet efter retserhvervelsestidspunktet. Da afkaldet var givet på et tidspunkt, hvor der var erhvervet endelig ret til en forpagtningafgift på 1.200.000 kr. og denne var ikke anset for uerholdelig på retserhvervelsestidspunktet. Det havde derfor ikke været nødvendigt for skatteyderen at eftergive 50 pct. af afgiften. Skatteyderen var derfor skattepligtig af de ikke opkrævede forpagtningsafgift.

TfS 1995, 860 VLD

En skatteyder havde ved salg af aktier i sin virksomhed garanteret et bestemt driftsresultat og givet tilsagn om, at han ville give afkald på løn i et underliggende datterselskab i en fremtidig periode på ca. 8 måneder, hvis garantien blev aktuel - hvilket den blev. Landsretten fandt, at der reelt var en betaling af garantiforpligtelsen med en lønindtægt. Afkaldet blev derfor ikke tillagt betydning, og skatteyderen blev skattepligtig af lønnen.

Se endvidere LSRM 1973.122 (blankt afkald), LSRM 1974.29 (dispositivt afkald) og skd. 28.89 (dispositivt afkald).

TfS 1989, 428 VLD

En lærer tiltrådte ved sin ansættelse hos Småskolerne under Skolesamvirket Tvind en ordning, hvor lærernes løn efter indeholdt A-skat blev indbetalt til en fælles lønkasse. Lønkassen afholdt lærernes udgifter til kost og logi mv. Et eventuelt overskud i den fælles lønkasse blev indbetalt til en spareforening. På grund af Småskolernes dårlige økonomi vedtog lærerne, at de midlertidig skulle arbejde uden løn. Efter lønafkaldet var lærernes økonomiske situation den samme som før. Afkaldets reelle virkning var, at Småskolerne undlod skattetræk af lønnen, og Skolesamvirket dermed kunne forøge sin opsparing med skattebeløbet. Under disse omstændigheder blev lønafkaldet ikke tillagt skattemæssig virkning.

Byretsdomme

SKM2015.594.BR

SKAT forhøjede to ægtefællers skattepligtige indkomst med udeholdt løn og lejeindtægt. Skatteyderne havde anmeldt et krav i konkursboet efter et selskab, hvori den ene havde været direktør og eneanpartshaver. Efterfølgende havde de trukket kravet tilbage med henvisning til, at kravet var fiktivt.

Retten fandt, at kravet bestod, og derfor kunne beskattes.

Da skatteyderen som direktør og eneanpartshaver bar ansvaret for bortkomst af alt bogføringsmateriale i det konkursramte selskab, fandt retten det desuden ikke godtgjort, at der ikke var udbetalt løn som aftalt. 

 SKM2015.312.BR

Sagen drejede sig om, i hvilket indkomstår indtægter fra risikopræmier skulle indtægtsføres. Den skattepligtige havde indskudt risikovillig kapital i udenlandske vindmølleprojekter. Efter projekterne var færdigudviklede, blev ejerkredsen udvidet ved tegning af B-kapital. Denne B-kapital blev tegnet til overkurs, som tilfaldt de oprindelige investorer, herunder den skattepligtige. Retten lagde til grund, at der først var erhvervet ret til udbetaling af risikopræmien, når hele B-kapitalen var indbetalt til en notar i udlandet, og når der var sket en påtegning af notaren, hvorved den indskudte kapital inklusiv risikopræmien kunne frigives. Da det måtte lægges til grund, at i hvert fald en af B-kapitalindskyderne i hvert af vindmølleprojekterne først indbetalte hele deres indskud i begyndelsen af 2002, fandt retten, at den skattepligtige først havde erhvervet endelig ret til risikopræmien i 2002 og ikke allerede i 2001, som det var lagt til grund af skattemyndighederne.

Landsskatteretskendelser

SKM2016.526.LSR

To brødre, der var ansat i deres fars firma, indgik på grund af dårlige konjunkturer en aftale om, at de gav afkald på løn i en periode, men at de senere, når det blev muligt, skulle have vederlaget udbetalt. Lønudgifterne blev fratrukket i firmaets regnskab. Beløbene blev anset som lån til selskabet og skulle beskattes, idet der var erhvervet ret til dem.

SKM2010.489.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse om, at medarbejdere i forskellige virksomheder skulle beskattes af løn, som de gav afkald på for at beløbet blev givet til velgørende formål. Medarbejdernes afkald på et fast beløb af den fremtidige løn under forudsætning af, at beløbet blev brugt til velgørenhed, var et dispositive afkald.

SKM2007.172.LSR

Landsskatteretten anså en spilleragent for rette indkomstmodtager af honorarer, som han modtog fra fodboldspillere, som han var agent for, uanset at han påtænkte at give afkald på beløbene til fordel for selskab, han selv ejede. Afkaldet måtte anses for dispositivt, da han ved afkaldet havde bestemt, hvordan beløbene skulle bruges.

Se tilsvarende i SKM2004.434.LR.

SKM2002.354.DEP (forlig)

Ved en tvangsauktion havde to skatteydere overtaget en udlejningsejendom i lige sameje. Der var forudbetalt en leje til den tidligere ejer. Denne betalte leje dækkede også tiden efter tvangsauktionen. De to skatteyderne, der havde overtaget ejendommen blev skattepligtige af den forholdsmæssig del af lejebeløbet fra den tidligere ejer.

Efter Østre Landsrets mundtlige tilkendegivelse blev sagen hævet af skatteyderne. Se TfS 2002, 711.

TfS 1999, 658 LSR

En ansat ved et privat hospital blev som følge af institutionens økonomiske situation opsagt med fratrædelse den 30. november 1995. Et løntilgodehavende for perioden 1. februar til 30. november 1995, var ikke blevet udbetalt. Der blev indgivet konkursbegæring for institutionen i 1998. Løntilgodehavendet blev anset for skattepligtigt i 1995, hvor hun havde erhvervet endelig ret til lønnen.

Se modsat TfS 1998, 526 HRD

TfS 1998, 532 LSR

Den 30. september 1995 ophørte en skatteyders fulde skattepligt, da skatteyder blev udstationeret i Canada. Efter aftale med arbejdsgiveren modtog skatteyder et beløb til dækning af udgifter ved etablering af bolig i Canada. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen først ved tiltrædelse af sin nye stilling havde erhvervet endelig ret til beløbet. Det skete den 1. oktober 1995, hvilket var efter ophøret af den fulde skattepligt.

TfS 1997,11 LSR

En erstatning for fejlbehandling, der skete i 1987 var først endeligt opgjort i 1992. Renterne var forfaldne ved den endelige retserhvervelse. Både erstatningen og renterne blev beskattet i 1992.

LSRM 1975.128

En varmemester måtte anlægge en retssag, der endte i Højesteret, for at få tilkendt en fratrædelsesgodtgørelse. Landsskatteretten var enig med skatterådet om, at skatteyderen først havde erhvervet ret til beløbet ved den endelige dom, og beskatningen skulle derfor ske på det tidspunkt.

LSRM 1973.122

Sagen handlede om afkald på indtægt inden retserhvervelse. Skatteyder havde som tilforordnet ved et folketingsvalg ret til at modtage et diætbeløb fra kommunen. Han havde imidlertid ca. en uge før valget overfor kommunen givet afkald på diætbeløbet, hvilket blev bekræftet af kommunen. Da klageren ikke havde været forpligtet til at modtagedet omhandlede diætbeløb,og da hans afkald påbeløbet inden folketingsvalget måtte betragtes som bindende, skulle beløbet ikke medregnes i hans skattepligtige indkomst.

Blankt afkald på indtægt. Ikke skattepligt.

LSRM 1973.106

Landsskatteretten fandt, at en tjenestemands ret til løn under ferie først erhverves i det år, tjenestemanden holder ferie. Det havde i den sammenhæng ingen betydning for en afgående tjenestemands retserhvervelse af løn under ferie, at der i et cirkulære vedrørende optjening af ferie i overensstemmelse ferieloven blev opereret med et optjeningsår og efterfølgende ferieår.

LSRM 1972.108

En bogholder blev ansat den 1. august 1968 og opsagde sin stilling med virkning fra 1. september 1969. Arbejdsgiveren nægtede at udbetale ham løn for en periode, hvor bogholderen var sygemeldt. Ved byrettens blev han tilkendt retten til denne løn med feriepenge. Landsskatteretten fandt, at feriepengene i var endeligt erhvervet i 1969 og skulle derfor beskattes i dette år. den resterende del af beløbet, havde bogholderen først endeligt retserhvervet ved byrettens dom i 1970, og skulle derfor først beskattet på dette tidspunkt.

LSRM 1971.14

Da det havde været nødvendigt at føre en retssag for at fastslå om en skatteyder havde et berettiget krav overfor en vognmand, var kravet først endelig retserhvervet på det tidspunkt, hvor der blev afsagt en endelig dom.

LSRM. 1962.98

Landsskatterettens fandt, at udbytte efter principperne i statsskatteloven bliver beskattet på det tidspunktet, hvor udbyttet bliver fastsat. I den foreliggende sag var det på en generalforsamling.

LSRM 1950.142

En skatteyder havde lånt penge af sin svoger. Der blev oprettet et gældsbrev, hvor det fremgik, at gælden skulle forrentes med 5 pct. p.a. Der var ikke skrevet noget om hvordan gælden skulle afdrages. Rentebetalingen ophørte i 1939. Svogeren eftergav gælden i 1947. Da skatteyderen i1949 blev klar over, at han blev beskattet af gældseftergivelsen, afslog han gældseftergivelsen. Landsskatteretten fandt, at han allerede havde accepteret gældseftergivelsen i 1947, og skattepligten var derfor indtrådt.

xSkatterådet og Ligningsrådetx

SKM2017.718.SR

 

Spørger ønskede svar på, om en årlig kontantlønsbonus skulle anses for retserhvervet på udbetalingstidspunktet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at retserhvervelsestidspunktet for en kontantlønsbonus blev udskudt til udbetalingstidspunktet, da betingelserne for retserhvervelse blev opfyldt på et tidligere tidspunkt. Herudover fandt principperne i aktieoptionsloven ikke anvendelse på en bonusaftale, der vedrører kontanter.

Skatterådet kunne dog bekræfte, at der kunne ske genoptagelse, hvis det senere viste sig, at det beløb der blev udbetalt i 2021 (final payout) helt eller delvis skulle tilbagebetales.

 

SKM2015.682.SR

Arbejdsgiver stillede cykel til rådighed for sine medarbejdere med henblik på deltagelse i et 3-dages firmaarrangement, i form af en fælles cykeltur igennem Danmark.

Ved gennemførelse af cykelturen blev cyklerne overdraget til den enkelte medarbejders eje. Den enkelte medarbejder skulle derfor beskattes af  lejeværdien i den periode, cyklen var stillet til rådighed og af markedsværdien på overdragelsestidspunktet. 

SKM2015.392.SR

Skatterådet bekræftede, at funktionærer skulle beskattes løbende af bonusbeløb uanset, at bonussen først blev udbetalt i januar året efter. For direktører skete beskatningen dog på det sædvanlige årlige udbetalingstidspunkt i januar.

SKM2012.418.SR

Det var mellem medarbejdere og arbejdsgiver aftalt, at medarbejderne skulle stoppe, når de blev 60 år. For at få råd til en sådan tidligt tilbagtrækning var det aftalt, at medarbejderen mod 6 årlige ekstra døgnvagter optjente to års løn, der ville blive udbetalt efter ansættelsens ophør. De 6 årlige ekstra døgnvagter blev anset som overarbejde, der skulle beskattes på retserhvervelsestidspunktet og ikke ved den senere udbetaling. Skattepligten var indtrådt.

SKM2012.317.SR

En årlig afdelingsbonus skulle ikke beskattes hos de enkelte medarbejdere, når bonussen fulgte af en selvstændig resultatkontrakt for afdelingen og skulle bruges til fælles arangementer som teaterture for hele afdelingen. Ikke et dispositivt afkald.

SKM2012.79.SR

Skatterådet fandt, at forfatterne til et fælles bogprojekt skulle beskattes af den vederlagsfrie overdragelse af en ideel andel på 50 % af brugsretten til bogprojektet til en forening med et almennyttigt formål. Den vederlagsfrie overdragelse blev anset for et dispositivt afkald på indtægt. Forfatterne skulle efterfølgende ikke beskattes af de fremtidige indtægter fra den ideelle andel på 50 %. Skattepligten var indtrådt.

SKM2011.615.SR

Skatterådet godkendte, at honoraret i forbindelse med Operation Dagsværk 2011, i lighed med de tidligere år skal behandles sådan, at arbejdsgivere kan undlade at foretage indeholdelse af A-skat mv. i vederlag til skoleelever, der udfører arbejde for Operation Dagsværk den 9. november 2011. Eleverne skal ikke medregne vederlaget på selvangivelsen. Ikke skattepligt.

SKM2011.112.SR

En foredragsholder skulle beskattes af vederlag modtaget for afholdelse af foredrag, da han disponerede over vederlaget ved at ønske det doneret til en velgørende institution. Der var tale om et dispositivt afkald på indtægt.

SKM2010.764.SR

En organisation, der var berettiget til at modtage gaver efter LL § 8 A ville lave en landsdækkende on-line-kampagne, hvor privatpersoner skulle udfører specifikke tjenester og vederlaget for disse tjenester skulle gå direkte til den alment velgørende organisation. De privatpersoner, der udfører de specifikke tjenester ville ikke bliver skattepligtige af betalingerne til den alment velgørende organisation.

SKM2010.747.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at amatørfotografer, der tilbyder fotoarbejde mod, at opdragsgiveren donerer et beløb til en godkendt nødhjælpsorganisation, ikke skal indkomstbeskattes af betalingen. Afkaldet på indtægten blev anset som dispositivt, da fotograferne kun udførte arbejdet for opdragsgiver mod, at denne fremviste en kvittering for betaling af et minimumsbeløb til en velgørende forening, nævnt på listen over Danmarks Indsamlingen 2010.

SKM2010.578.SR

Skatterådet godkendte, at honoraret i forbindelse med Operation Dagsværk 2010, i lighed med de tidligere år skal behandles så arbejdsgivere kan undlade at foretage indeholdelse af A-skat mv. i vederlag til skoleelever, der udfører arbejde for Operation Dagsværk i dagene fra den 3. til og med den 10. november 2010. Eleverne skal ikke medregne vederlaget på selvangivelsen. Arbejdsgiverne kan fratrække beløbet som omkostning i driftsregnskabet.

SKM2010.479.SR

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om udskydelse af beskatningstidspunktet for en del af en optjent bonus. En andel af den optjente bonus blev opsparet, og udbetalingen var gjort afhængig af resultatkrav over en 3 års periode. Retserhvervelsen blev udskydt for den opsparede andel af bonussen, indtil udbetalingen fandt sted.

SKM2010.243.SR

Skatterådet tiltrådte, SKATs indstilling om beskatningstidspunktet i relation til en kontant bonus. Af bonusaftalen fremgik det, at bonussen vestede 3 år efter tildelingen, at vestingen blev fremrykket i tilfælde af medarbejderens død og hvis medarbejderen blev uarbejdsdygtig så vestede bonussen alligevel som forudsat ved tildelingen. Henset til, at ikke hele bonussen kunne fortabes efter tildeling idet bonusmodtager uanset årsag til eventuel fratrædelse ville modtage en forholdsmæssig del af den aftalte bonus var det SKATs opfattelse, at der skete løbende retserhvervelse. Beskatning skulle ske ved udbetalingen forudsat at denne ikke skete mere end seks måneder efter retserhvervelsestidspunktet (kildeskattebekendtgørelsens § 20). Det var SKATs opfattelse, at et forholdsmæssigt beløb, skulle beskattes i hvert af de år, der forløb indtil bonussen blev udbetalt.

SKM2010.205.SR

Skatterådet bekræftede, at værdien af Matching Shares, Performance Shares I og Performance Shares II var skattepligtig for medarbejderne i en koncerns danske datterselskaber og filialer på vestingtidspunktet. Det gjaldt også for aftaler om tildelingen af de aktier, der blev benævnt LTIP 2010/2013, hvor vestingperioden udgjorde 2½ år som følge af lovgivningsmæssige begrænsninger.

SKM2008.501.SR

Skatterådet tiltrådte ikke en banks opfattelse af, at et bidrag til en fond, der var beregnet som et procentuelt andel af indestående på en bestemt kontotype var fradragsberettiget for banken som en reklameudgift (LL § 8, stk. 1). Skatterådet fandt derimod, at der var tale om et dispositivt afkald på renteindtægter fra kundernes side, og at kunderne derfor var de reelle bidragydere til fonden.

SKM2006.589.SR

Sagen vedrørte den skatte- og momsmæssige behandling af bestyrelseshonorar, der blev betalt til en fagforening, der var repræsenteret i bestyrelser af personer, der var ansat i fagforeningen. Det fulgte af ansættelsesaftalen mellem fagforeningen og de pågældende personer, at det var fagforeningen og ikke den ansatte, der har krav på bestyrelseshonoraret. Da de personer, der beklædte bestyrelsesposterne, ikke havde et retskrav på og ikke kunne disponere over bestyrelseshonorarerne, var de ikke skattepligtige af honorarerne.

Den momsmæssige del af sagen blev behandlet i Landsskatteretten, se SKM2007.425.LSR.

SKM2006.322.SR

Skatterådet fandt, at en forfatter ikke kunne give afkald på 50 % af rettighederne til en bog, til fordel for en navngiven fond, uden at afkaldet udløste beskatning, da der var tale om et dispositivt afkald.

SKM2004.434.LR

Spørgsmålet var, om et dansk selskab kunne udbetale bestyrelseshonorarer til det norske moderselskab for bestyrelsesarbejde udøvet af moderselskabets ansatte uden skattemæssige konsekvenser for de omhandlede ansatte. Ligningsrådet bekræftede, at det der ikke var skattepligt for de ansatte.

SKDM 76.753

Initiativtagerne til en kongres havde allerede erhvervet ret til det overskud, kongressen gav. De kunne derfor ikke uden skattemæssigvirkning lade overskuddet gå til en fond.

SKDM 28.89

En skatteyder havde givet afkald på halvdelen af en pension, som han fik udbetalt fra et selskab, til fordel for sin tidligere ægtefælle. Det blev anset som et dispositivt afkald, da han havde disponeret over beløbet ved at bestemme, at det skulle tilkomme den tidligere ægtefælle.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter