Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for direkte og indirekte opgørelse af varmeproduktion og udbetaling af afgiftslempelse.

Afsnittet indeholder:

  • Direkte opgørelse af brændselsforbrug og varmeproduktion
  • Indirekte opgørelse af varmeproduktion
  • Udbetaling af afgiftslempelse for fjernvarme
  • Indberetning til EUs statsstøtteregister ved brug af elpatronordningen.

Direkte opgørelse af brændselsforbrug og varmeproduktion

Det er som hovedregel en betingelse for at få afgiftslempelse for fjernvarme, at både brændselsforbruget (forbruget af afgiftspligtigt brændsel eller elektricitet) til varmeproduktion i de omfattede varmeproduktionsanlæg og varmeproduktionen (energiproduktion) ab anlæg/værk måles.

Hvis varmeproducenten fremstiller fjernvarme på flere varmeproduktionsanlæg, skal brændselsforbrug og /varmeproduktion (energiproduktion) måles for hvert anlæg. Hvis der bliver anvendt samme brændsel i flere varmeproduktionsanlæg på samme lokalitet, kan der dog anvendes fælles energimåler for alle anlæg.

Måling af energiproduktion skal ske før varmen eventuelt bliver tilført en varmeakkumuleringstank. Opgørelsen er derfor baseret på en direkte opgørelse af varmeproduktionen.

Bemærk

Der må ikke indgå andet forbrug afafgiftspligtigt brændsel eller elektricitet i virksomheden ved opgørelse af afgiftslempelsen.

Indirekte opgørelse af varmeproduktion

Varmebranchen har oplyst, at der ikke i alle tilfælde sker måling af varmeproduktion ab anlæg/værk på de omfattede varmeproduktionsanlæg.

Branchen har oplyst, at dette ofte er tilfældet ved serieproduktion af varme.

Branchen har påpeget, at det i en række tilfælde er meget dyrt og i enkelte tilfælde teknisk umuligt at installere en separat energimåler, der måler varmen ab værk fra varmeproduktionsanlæg.

Branchen har derfor anmodet om tilladelse til, at varmeproduktionen ab værk kan opgøres indirekte ved hjælp af en måling af den tilførte energimængde (brændsel mv.), der holdes sammen med en indirekte måling af varmeproduktionsanlæggets virkningsgrad.

For varmeproduktionsanlæg (kedler), der er omfattet af afgiftslempelsen, kan der efter omstændighederne ske en indirekte opgørelse af den producerede mængde varme ab værk på følgende betingelser:

  • Varmeproduktionsanlægget må ikke anvendes til kontinuerlig varmeproduktion
  • Det er forbundet med store omkostninger i forhold til afgiften at forsyne varmeproduktionsanlægget med en særskilt måler til at måle varmeenergien med.

Opgørelsen skal ske på baggrund af den indfyrede målte energimængde, fx naturgas, og varmeproduktionsanlæggets (kedelanlæggets) virkningsgrad, skal være fastsat enten på baggrund af en fabrikantgaranti eller på baggrund af en akkrediteret måling.

Virkningsgraden skal opgøres ud fra indfyret effekt i kedlen og kedlens effekttab.

I kedeltab indgår bl.a. røggastab. Emissionsmålinger, der indgår i beregning af røggastab, skal foretages af et firma, der er akkrediteret til at udføre disse målinger.

Den indirekte bestemmelse af kedelanlæggets virkningsgrad har til formål at bestemme kedelanlæggets maksimale virkningsgrad. Det er kedelanlæggets maksimale virkningsgrad, som skal anvendes til at opgøre afgiftslempelsen.

Brændselsforbruget, fx naturgas, skal måles på en måler, som skal være godkendt som afregningsmåler eller have en kvalitet, der gælder for en afregningsmåler. Den indfyrede energimængde fastsættes på baggrund af brændselsmængden og brændslets faktiske brændværdi.

Ved kondenserende kedler skal energiudbyttet ved kondensationsdrift indgå i beregningen af virkningsgraden.

Målinger og efterfølgende beregninger af tab og bestemmelse af virkningsgrader skal foretages af et firma, der er uvildig i forhold til kraftvarmeproducenten.

Varmeproducenten skal på xSkattestyrelsenxs forlangende kunne fremvise dokumentation for indsamlede data (noter, datafiler mv.).

Varmeproducenten må dog ikke opnå en fordel ved den indirekte opgørelse frem for en direkte måling. Dette indebærer, at varmevirkningsgraden ved normal drift ikke må overstige den virkningsgrad, der fastsættes på baggrund af enten en fabrikantgaranti eller en akkrediteret måling. Varmeproducenten skal til enhver tid kunne sandsynliggøre dette overfor xSkattestyrelsenx.

En bestemmelse af virkningsgraden skal være ledsaget af dokumentation for identifikation af varmeproduktionsanlægget og det hjælpeudstyr, der har indflydelse på virkningsgraden for varmeproduktionsanlæg, så det til enhver tid kan dokumenteres, at den anvendte virkningsgrad gælder for det aktuelle anlæg. Dette gælder uanset, om der er tale om en fabrikanterklæring, eller en akkrediteret måling.

Hvis varmeproduktionsanlægget bygges om, eller der på anden måde ændres på udstyr, som har indflydelse på anlæggets virkningsgrad, skal virkningsgraden bestemmes på ny.

Eksempel på beregning af indirekte opgørelse for en opgørelsesperiode i 2016

Eksemplet viser produktion af varme i en naturgaskedel.

Forudsætninger - afgifter:

Energiafgift (sats i 2016)

2,175 kr./Nm3

CO2-afgift (sats i 2016)

0,387 kr./Nm3

Fast virkningsgrad for anlæg ved akkrediteret måling

0,94

Maksimal energiafgift for varme ab anlæg/værk (sats i 2016)

45,80 kr./GJ

Maksimal CO2-afgift for varme ab anlæg/værk (sats i 2016)

13,60 kr./GJ

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt gasforbrug

100 Nm3

Energimængde i GJ (100 * 39,6 MJ/1000)

3,960 GJ

Beregning af varmeproduktion ab anlæg/værk:

Beregning af varmeproduktion ud fra en fast virkningsgrad

3,960 GJ * 0,94 = 3,722 GJ

Beregning af afgiftslempelse:

Afgift

Samlet afgifts-belastning

Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk

Afgiftslempelse

Energi-afgift

100 Nm3 * 2,175 kr./Nm3 = 217,50 kr.

3,722 GJ * 45,80 kr. /GJ= 170,47 kr.

217,50 kr. - 170,47 kr. = 47,03 kr.

CO2-afgift

100 Nm3 * 0,387 kr./Nm3 = 38,70 kr.*

3,722 GJ * 13,60 kr./GJ = 50,62 kr.*

0 kr.*

*Da loftet for afgiftslempelsen for CO2-afgift er højere end den faktiske CO2-afgiftsbelastning for brændslet, kan der ikke ske godtgørelse for CO2-afgiften.

Udbetaling af afgiftslempelse for fjernvarme

Afgiftslempelsen bliver udbetalt som en godtgørelse.

Når varmeproducenten har opgjort afgiftslempelsen ved udgangen af en måned, kan virksomheden få lempelsen godtgjort hos xSkatteforvaltningenx. Godtgørelse kan udbetales månedsvis.

Momsangivelsen

For momsregistrerede varmeproducenter, som har måneden som afregningsperiode efter momsloven anvendes momsangivelsen. Godtgørelsesbeløbene skrives på momsangivelsen i rubrikkerne/felterne for de pågældende afgifter. Energiafgifter og CO2-afgift fra afgiftslempelsen lægges sammen med eventuel godtgørelsesberettiget energiafgift og CO2-afgift på energiprodukter, der er anvendt til procesformål i virksomheden.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6 om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift.

Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift

Varmeproducenter, som har bevilling til fremskyndet (månedsvis) tilbagebetaling/godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift, skal anvende denne måde for at få godtgjort energiafgifter og CO2-afgift vedrørende afgiftslempelsen. Energiafgifter og CO2-afgift fra afgiftslempelsen lægges sammen med eventuel godtgørelsesberettiget energiafgift og CO2-afgift på energiprodukter, der er anvendt til procesformål i virksomheden.

Se også

Se også afsnit E.A.4.7 om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter.

Andre tilfælde

Varmeproducenter, der ikke er momsregistrerede, eller hverken har måneden som afregningsperiode efter momsloven eller har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter kan alligevel få godtgjort energiafgifter og CO2-afgift vedrørende afgiftslempelsen månedsvis. Virksomheden skal i dette tilfælde anvende blanket 23.023 (månedsvis godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift - elproducenter).

Se også

Se også afsnit E.A.4.4 om afgift af naturgas og bygas.

Indberetning til EU's statsstøtteregister ved brug af elpatronordningen

Varmeproducenters lempelse efter elpatronordningen for fjernvarme er en ordning, som kan være omfattet af krav om indberetning til EU's statsstøtteregister. 

Støttemodtagere under denne ordning er de varmeproducenter, som får en afgiftslempelse efter elpatronordningen. Støttebeløbet for elpatronordningen er den samlede lempelse efter ordningen. Dvs., at hvis der anvendes flere typer brændsler, er det den samlede lempelse efter elpatronordningen, som udgør støttebeløbet og skal vurderes i forhold kravet om indberetning.

Eksempelvis vil et fjernvarmeværk, som har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre 16.900 kr. i 2016.

Berørte virksomheder skal opgøre, hvor meget virksomhederne har modtaget i støtte efter elpatronordningen, før det kan afgøres, hvorvidt de enkelte virksomheder er omfattet af kravet om indberetning. Virksomheder skal indberette til EU's statsstøtteregister, når støtten årligt udgør mere end 500.000 euro. Virksomheder, som er omfattet af kravet om indberetning, skal indberette relevante beløb og andre oplysninger til xSkatteforvaltningenx.

Se også afsnit E.A.4.3.9.6 om indberetning til EUs statsstøtteregister.