Indhold

Dette afsnit beskriver sammen med praksis reglen om beskatning af eget arbejde, mestersalær og hovedentreprenørsalær, og baggrunden for reglen. Afsnittet fortæller endvidere, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at beskatte, hvem der er omfattet af reglen, hvordan aktiviteten værdiansættes, hvordan beskatningen virker på indkomstopgørelsen, og hvilke regler der gælder, hvis de bearbejdede formuegoder sælges.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Baggrund mv. for reglen
  • Definitioner
  • Personer, der er omfattet af reglen
  • Betingelser for beskatning af eget arbejde og mestersalær mv.
  • Værdiansættelse af eget arbejde og mestersalær mv.
  • Indtægtspost
  • Salg af formuegoder, der er omfattet af reglen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Bygningshåndværkere som mestre og svende og andre beskæftigede inden for byggebranchen er skattepligtige af værdien af eget arbejde og eventuelt mestersalær og hovedentreprenørsalær, dog kun hvis bestemte forudsætninger er til stede. Se SL § 4, stk. 1, litra a.

Undtaget herfra er værdien af eget arbejde, hvis en bygningshåndværker udfører det for egen regning på egne formuegoder, som den pågældende bruger privat: I så fald er værdien af arbejdet skattefri. Bestemmelsen gælder såvel mestre som svende. Se LL § 7, nr. 26.

Eksempel

Det typiske og gennemgående eksempel på et formuegode, der lægges eget arbejde i, er fast ejendom, fx et hus, der bygges eller ombygges.

Baggrund mv. for reglen

Som hovedregel gælder, at den udgift, som en person sparer ved i sin fritid selv at lave et stykke arbejde, ikke anses for indkomst og derfor ikke er skattepligtig. Se TfS 1994, 626 DEP, som angik forsikringserstatning for et formuetab.

Fra denne hovedregel er der gjort en vigtig undtagelse, idet byggebranchen i visse tilfælde bliver beskattet af værdien af eget arbejde og eventuelt mestersalær mv. Se SL § 4, stk. 1, litra a, og UfR 1928, 276 H, hvor Højesteret enstemmigt har godkendt princippet. Afgørelsen er mange år senere kommenteret i UfR 1969 B, p. 105. ff.

I sagen har en murermester for egen regning bygget tre huse, hvoraf han udlejede de to, og selv boede i det tredje. Højesteret fandt, at murermesteren var skattepligtig af værdien af eget arbejde samt mestersalær, også vedrørende det hus, han selv brugte privat. Skattepligten blev anset for opstået allerede på det tidspunkt, hvor det enkelte byggeri var færdigt, og ikke først, når den enkelte bygning blev solgt, og overskuddet og dermed værdien af eget arbejde og mestersalær kunne opgøres endeligt.

LL § 7, nr. 26 indskrænker dog virkningerne af SL § 4, stk. 1, litra a, og UfR 1928, 276 H ved at gøre værdi af eget arbejde, der er udført på egne formuegoder, som den pågældende selv bruger privat, skattefri. Det betyder, at murermesteren, hvis sagen havde været forelagt domstolene i dag, ikke ville være blevet beskattet af værdien af eget arbejde og mestersalær af det hus, han byggede til sig selv som sin private bolig.

Definitioner

Nedenfor defineres:

  • Eget arbejde
  • Mestersalær
  • Hovedentreprenørsalær
  • Skabt et omsætteligt formuegode af økonomisk værdi.

Eget arbejde

Ved "eget arbejde" forstås i den aktuelle sammenhæng arbejde, som en bygningshåndværker udfører på egen fast ejendom og for egen regning, dvs. uden at modtage vederlag for det udførte arbejde.

Værdien af eget arbejde på andre aktiver end fast ejendom beskattes ikke.

Mestersalær

Ved "mestersalær" forstås en fiktiv fortjeneste, som håndværksmesteren kunne have beregnet sig, hvis han eller hun havde (om)bygget huset for fremmed regning.

Hovedentreprenørsalær

Ved "hovedentreprenørsalær" forstås en fiktiv fortjeneste, som den håndværksmester, der står for den samlede byggeentreprise, kunne have beregnet sig, hvis han eller hun havde (om)bygget huset for fremmed regning.

Skabt omsætteligt formuegode af økonomisk værdi

Ved at "skabe et omsætteligt formuegode af økonomisk værdi" forstås i den aktuelle sammenhæng fast ejendom, som skatteyderen har tilført en værdi enten i form af at have bygget et hus helt fra grunden, færdiggjort et sådant eller have repareret/moderniseret et eksisterende. Det er kun omsættelige goder i form af fast ejendom, der er omfattet af beskatningen. Værdien af eget arbejde på andre omsættelige formuegoder beskattes ikke.

Personer, der er omfattet af reglen

Reglen om beskatning af værdi af eget arbejde samt eventuelt mestersalær og hovedentreprenørsalær, gælder for bygningshåndværkere, herunder mestre og svende i byggefagene, der bygger eller ombygger huse for egen regning med henblik på at udleje dem til tredjemand, bruge dem som driftsbygninger i egen virksomhed eller sælge dem videre som led i næring, dvs. til erhvervsmæssig brug.

For svende i byggebranchen gælder dog den modifikation, at disse kun beskattes af eget arbejde, men hverken af mestersalær eller af hovedentreprenørsalær.

Hvis en svend som bivirksomhed køber huse og ombygger disse til efterfølgende salg, kan denne beskattes af værdi af eget arbejde, men også af eventuelt mestersalær, fordi han i denne egenskab ikke anses for lønmodtager.

Herudover er arkitekter og ingeniører, der er beskæftigede i byggesektoren, omfattet af reglen.

Derimod bliver lærlinge og ufaglærte som hovedregel ikke beskattet af værdien af deres eget arbejde, mens arbejdsløse faglærte bliver det, hvis de i en ledighedsperiode udfører eget arbejde på egne goder til erhvervsmæssig brug inden for deres sædvanlige fagområde.

Endelig kan personer, der rent faktisk driver virksomhed med byggeri, efter en konkret vurdering blive omfattet af reglerne.

Betingelser for beskatning af eget arbejde og mestersalær mv.

Der gælder følgende betingelser for, at værdi af eget arbejde og eventuelt mestersalær samt hovedentreprenørsalær er skattepligtig:

  • Arbejdet skal have skabt et omsætteligt formuegode, som har pengeværdi for den, der har udført arbejdet.
  • Arbejdet skal høre under den pågældendes aktuelle arbejds- og fagområde.
  • Arbejdet skal udføres på formuegoder, som bruges erhvervsmæssigt.

Alle tre betingelser skal være opfyldt.

Formuegode af pengeværdi

Det fremgår af SL § 4, stk. 1, at genstanden for beskatning er bl.a. "formuegoder af pengeværdi", hvilket vil sige, at arbejdet skal have skabt "et omsætteligt formuegode af pengeværdi for skatteyderen". Se TfS 1994, 626 DEP.

Det betyder, at værdien af eget arbejde mv., som en håndværkssvend for egen regning udfører på et hus, som han bygger eller ombygger for at sælge eller udleje, isoleret set er skattepligtig. Det samme gælder for en håndværksmester, der dog desuden kan blive beskattet af beregnet mestersalær og eventuelt hovedentreprenørsalær. Arbejdet har nemlig skabt/forøget værdien på formuegodet.

Hvis eget arbejde har bestået i at udbedre ødelæggelser på huset efter fx en vandskade, forøger arbejdet ikke aktivets værdi, fordi ejendommen blot bibeholder den oprindelige stand og værdi, som den havde, inden vandskaden opstod. Der er derfor ingen værdi at beskatte.

Det samme gælder, hvis eget arbejde består i at vedligeholde bygninger, fx udlejningsbygninger og bygninger, der er opført med salg for øje.

Heller ikke advokatens eget arbejde med at skrive skøde på en grund, et hus eller en ejerlejlighed, som han eller hun køber, øger værdien på det erhvervede gode. Derfor er beskatning af advokatens arbejde allerede af den grund udelukket, uanset hvad godet skal bruges til. Se LSRM 1967, 40 LSR, der karakteriserede skødeskrivningen som en ren tjenesteydelse, der ikke forøger ejendommens handelsværdi. Se LSRM 1967, 40 LSR.

Derimod kan en arkitekt og/eller ingeniør, der tegner et hus, fx til en byggegrund, beskattes af værdien af eget arbejde, fordi tegningerne kan overdrages til ejendommens køber, hvorved tegningerne typisk har øget formuegodets værdi.

I en sag blev et selskab beskattet af intern fortjeneste (mestersalær) på selskabets egne porte og vægelementer, som indgik i selskabets eget byggeri, nemlig i en tilbygning til selskabets fabrik, som en fremmed entreprenør opførte. Landsskatteretten lagde i sin afgørelse vægt på bl.a., at portene indgik i formuegoder af varig karakter. Se TfS 1988, 391 LSR.

Aktuelt arbejds- og fagområde

For at kunne beskatte værdien af eget arbejde, eventuelt mestersalær og hovedentreprenørsalær, kræver praksis ydermere, at arbejdet skal ligge inden for skatteyderens, dvs. bygningshåndværkerens, aktuelle arbejds- og fagområde.

Den praksis, der er på området, angår hovedsageligt værdi af eget arbejde, som personer tilknyttet byggebranchen har udført på egne formuegoder til privat brug, fx opført et hus til selv at bo i. Disse aktiviteter er dog efterfølgende (2003) gjort skattefri, se LL § 7, nr. 26.

Alligevel kan den gamle praksis fra tiden før bestemmelsen i ligningsloven bruges analogt på tilfælde, hvor en svend har købt en byggegrund eller et gammelt hus for i sin fritid enten at bygge et nyt eller ombygge det gamle og sælge det videre eller eventuelt leje det ud. Det samme gælder for håndværksmesteren. Den gamle praksis gælder nemlig stadigvæk i de tilfælde, hvor den, der arbejder på formuegodet, bruger det erhvervsmæssigt.

Beskatning af værdi af eget arbejde, herunder mestersalær, forudsætter, at arbejdet hører under bygningshåndværkerens aktuelle fagområde. Se i præmisserne til UfR 1928, 276 H, som i sagen var murerfaget: "..svarende til værdien af hans dermed forbundne virksomhed som murermester".

Det samme afspejler praksis for beskatning af værdi af eget arbejde mv. inden for andre fag i byggebranchen.

Faglært bygningshåndværker, som har videreuddannet sig til fx ingeniør eller arkitekt

En række afgørelser vedrører faglærte bygningshåndværkere, der opfører egne huse til privat brug, fx en tømrer, der har videreuddannet sig til ingeniør eller arkitekt og nu arbejder som sådan. I disse tilfælde er de ikke blevet skattepligtige af værdien af fx eget tømrer- eller murerarbejde, fordi de ikke aktuelt har arbejdet som faglært håndværker, men som fx ingeniør eller arkitekt.

Se fx LSRM 1956, 84 LSR, hvor en tømrer, der havde videreuddannet sig til bygningsingeniør og arbejdede som sådan, ikke blev beskattet af værdi af eget tømrer- og arkitektarbejde.

Ingeniørs uddannelsesretning og aktuelle beskæftigelse

Ikke enhver uddannelse som ingeniør medfører, at man automatisk beskattes af værdien af eget ingeniørarbejde i forbindelse med opførelsen af et hus til beboelse. Både uddannelsesretningen inden for ingeniørstudiet og ikke mindst ingeniørens aktuelle arbejdsområde er af afgørende betydning for eventuel beskatning. Se LSRM 1957, 11 LSR, hvor en uddannet kemisk-teknisk ingeniør, der i de sidste 20 år havde arbejdet på en medicinalfabrik med at tilse og eksperimentere med kemisk apparatur, ikke blev beskattet af eget ingeniørarbejde, fordi han ombyggede et hus til helårsbolig. Ingeniørens udførte arbejde på huset blev nemlig anset for at ligge uden for hans fag.

Faglært bygningshåndværker, der ikke arbejder inden for byggebranchen, men alligevel inden for sit fagområde

Det samme gælder faglærte bygningshåndværkere, der med deres håndværksfaglige uddannelse har forladt byggebranchen til fordel for beskæftigelse inden for andre områder af deres fag. Også her er det afgørende for beskatning af værdi af eget arbejde, om den pågældende anses for aktuelt at være beskæftiget inden for byggebranchen.

Se LSRM 1982, 29 LSR, hvor en elektriker, som i de sidste 10 år havde været ansat i en industrivirksomhed med at finde fejl på automatiske anlæg, tegne automatikdiagrammer og lignende, men derimod slet ikke arbejdede med husinstallationer og ej heller var autoriseret som el-installatør, slap for at blive beskattet af værdi af eget elektrikerarbejde i forbindelse med ombygning af en ejendom. Afgørelsen blev begrundet med, at han nu arbejdede som industrielektriker; en beskæftigelse, der blev anset for væsensforskellig fra arbejdet som bygningselektriker.

Se LSRM 1977, 118 LSR, hvor en faglært murer, der i mere end 10 år havde været ansat som funktionær hos en fagforening, hvor han udelukkende arbejdede som opmåler, ikke blev anset for at have en sådan erhvervsmæssig tilknytning til byggebranchen, at han kunne beskattes af værdi af eget murerarbejde, selv om han selv havde bygget hus til bolig for sig og familien.

Se også TfS 1992, 502 VLD, hvor en tømrermester, der havde solgt sin virksomhed til sin søn, for i stedet at blive ansat som vurderingsmand i et forsikringsselskab, slap for at blive beskattet af værdi af eget arbejde og mestersalær på sin private villa. Han havde udført arbejdet på villaen umiddelbart efter, at han havde solgt sin tømrervirksomhed, hvorimod ombygningen var påbegyndt inden virksomhedssalget.

Heller ikke en blikkenslager, der var direktør i et anpartsselskab, som dog beskæftigede sig med at bygge huse, blev beskattet af værdi af eget arbejde i forbindelse med en tilbygning til privatboligen, hvor hans arbejde væsentligst bestod af murer- tømrer- og snedkerarbejde. I anpartsselskabet, som han ejede sammen med en elektriker, udførte begge alt arbejdet med byggeri af huse, bortset fra det, der krævede autorisation. Han havde ikke en så speciel faglig tilknytning til byggebranchen, at han kunne beskattes af værdi af eget arbejde på sin private tilbygning. Se LSRM 1983, 141 LSR.

En faglært tømrer, som arbejdede som gulvmontør, blev heller ikke anset for skattepligtig af eget arbejde med bygning af et hus til sig selv, fordi hans arbejde i forbindelse med huset ikke vedrørte hans aktuelle arbejdsområde. Se TfS 1989, 286 LSR.

Derimod blev en faglært møbelsnedker, der drev virksomhed med at udleje og opsætte stilladser samt i beskedent omfang udførte tømrerarbejde, anset for skattepligtig af værdi af eget arbejde og mestersalær, fordi han havde opført en lagerhal, som skulle bruges i virksomheden. Afgørelsen blev begrundet med, at arbejdet lå inden for hans professionelle arbejdsområde, og at han i en årrække havde drevet tømrervirksomhed. Derfor blev uddannelsen som møbelsnedker ikke anset for afgørende. Se TfS 1989, 457 LSR

Faglært bygningshåndværker udfører såvel faglært som ufaglært arbejde

Hvis en bygningshåndværker, der aktuelt er beskæftiget inden for sit fag som svend, opfører et hus og i den forbindelse udfører både faglært arbejde inden for sit felt, fx som murer, men derudover også murerarbejdsmandsarbejde - altså ufaglært arbejde inden for murerfaget - synes praksis lidt usikker.

Det kan nemlig på den ene side hævdes, at arbejdsmands- og svendearbejde skattemæssigt anses for arbejde inden for samme fagområde, se fx LSRM 1976, 108 LSR, men på den anden side også, at fagområdet nok er det samme, men dog adskiller sig fra hinanden som henholdsvis faglært og en ufaglært, hvad afgørelsen i LSRM 1981, 29 LSR, der i øvrigt ikke er nærmere begrundet, synes at forfægte. I sidstnævnte blev håndværkeren kun beskattet af værdien af murerarbejdet, hvorimod han i afgørelsen fra 1976 blev beskattet af værdien af såvel murermands- som murerarbejdet. Yderligere "forplumres" området af, at ufaglærte, fx arbejdsmænd, efter praksis ikke beskattes af værdi af eget arbejde, selv om de aktuelt er beskæftiget inden for faget som sådanne. Se LSRM 1973, 59 LSR, der er omtalt nærmere nedenfor. Som det fremgår, beror afgørelserne på en konkret begrundelse, ligesom faggrænserne, herunder også mellem faglært og ufaglært arbejde, kan være mere flydende i små byggevirksomheder end i store. Måske arbejder fx mureren både som murer og som sin egen murerarbejdsmand i virksomheden.

Ufaglært bygningsarbejder ikke beskattet af værdi af arbejdsmandsarbejde

En murerarbejdsmand blev ikke beskattet af værdien af eget murerarbejdsmandsarbejde, selv om han havde bygget sit eget hus. Det var oplyst, at han arbejdede som arbejdsmand både før og efter opførelsen af sit hus, samt at han under byggeriet havde betalt sig fra autoriseret arbejdskraft, mens han selv havde lavet resten. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at han hverken var uddannet bygningshåndværker eller virkede som sådan. Se LSRM 1973, 59 LSR.

Ufaglært tømrer, der havde virket som tømrermester, beskattet af værdi af eget arbejde

En tømrer, der ikke havde svendebrev hverken som tømrer eller møbelsnedker, men gennem flere år alligevel havde haft indtægter fra selvstændig virksomhed som tømrer, blev beskattet af værdien af eget arbejde, da han havde bygget sit hus. Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med, at arbejdet hørte under hans erhvervsområde. Se LSRM 1979, 142 LSR, hvor det konkret vægtede tungere, at tømreren rent faktisk havde ernæret sig inden for en faglært profession i en længere årrække, end at han manglede formel uddannelse inden for feltet.

Arbejdsløse beskattes af værdi af eget arbejde, når de virker inden for deres fag

Arbejdsløse beskattes af værdien af eget arbejde, når de i en ledighedsperiode udfører arbejde inden for deres sædvanlige fagområde. Se LSRM 1979, 142 LSR, hvor huset blev opført i en periode, hvor den pågældende var ledig.

Lærlinge beskattes ikke af værdi af eget arbejde

En murersvend, der have bygget sit eget hus, mens han var lærling, slap fra beskatning af værdi af eget arbejde som murer, fordi han endnu ikke var udlært, da han opførte huset. Landsskatteretten afviste ligningsmyndighedens argument om, at murerlærlingen, mens byggeriet stod på, havde været beskæftiget inden for sit eget fagområde og derfor skattemæssigt burde ligestilles med en faglært murer. Se LSRM 1977, 14 LSRM.

Sager om murermestersalær

En repræsentant, der i en årrække havde opført og derpå solgt adskillige huse, var blevet næringsbeskattet af de opnåede fortjenester i den forbindelse. Han fandtes dog ikke at have en sådan tilknytning til byggesektoren, at han kunne beskattes af mestersalær; for han var ikke uddannet inden for byggeri, drev ikke nogen form for håndværksvirksomhed og havde ej heller deltaget aktivt i nogen af byggerierne. Repræsentanten savnede både en formel og en reel tilknytning til byggebranchen, og var alene sælger. Se LSRM 1977, 120 LSR.

En murermester, der var uddannet murer og beskæftiget i en murermestervirksomhed, der blev drevet i et aktieselskab, som han ejede sammen med sin far, var ansat som selskabets direktør, men arbejdede desuden i virksomheden som murer. Han blev ikke beskattet af mestersalær, fordi han var lønmodtager i virksomheden, men derimod af den fordel han som aktionær havde opnået ved at købe byggematerialer til selskabets indkøbspris. Se LSRM 1978, 77. LSR.

Arbejdet skal udføres på formuegoder, der bruges erhvervsmæssigt

Arbejdet skal udføres på formuegoder, der bruges i den pågældendes erhverv. Hvis resultatet af arbejdet skal bruges privat af den, der har udført det, er værdien af arbejdet (eget arbejde) skattefrit. Se LL § 7, nr. 26, der udgør en undtagelse fra hovedreglen i SL § 4, stk. 1, litra a.

Bemærk

Det bemærkes, at værdien af arbejde og eventuelt mestersalær, som håndværkeren, herunder mesteren, udfører for egen regning på egne formuegoder i form af huse, som han eller hun bruger privat, er skattefri. Det gælder også eventuelle forbedringsarbejder, som øger husets værdi. Se LL § 7, nr. 26.

Værdiansættelse af eget arbejde og mestersalær mv.

Hvis en håndværksmester eller håndværkssvend bliver skattepligtig af henholdsvis mestersalær, eventuelt hovedentreprenørsalær og af eget arbejde, skal værdien heraf opgøres.

Værdiansættelsen er lidt forskellig, alt efter om det er en mester eller en svend, der har udført arbejdet, fordi deres arbejde typisk er forskelligt.

Håndværksmesteren

Håndværksmesteren beskattes af mestersalær, som svarer til den fortjeneste, den pågældende kunne have beregnet sig, hvis han eller hun havde bygget huset for fremmed regning.

Mestersalæret blev fastsat til 10 pct. af udgiften til arbejdsløn og materialer, som var medgået direkte til byggeriet. Se LSRM 1979, 144 LSR.

Mestersalæret blev i et andet tilfælde værdiansat til 25 pct. af udgiften til egne materialer og lønninger, fordi det beløb, som mesteren havde indtægtsført, ikke omfattede nogen af hans generalomkostninger. Se LSRM 1982, 134 LSR.

Ud over mestersalæret kan mesteren beskattes af hovedentreprenørsalær, der svarer til det vederlag, som han eller hun tjener for at lede det samlede byggearbejde.

Hovedentreprenørsalæret blev fastsat til 3½ pct. af udgiften til fremmede entrepriser. Se LSRM 1982, 134 LSR og LSRM 1979, 144 LSR.

Endelig beskattes mesteren af værdi af eget arbejde, hvis han eller hans svende har deltaget i selve udførelsen af byggeriet.

I så fald beregnes værdien af eget arbejde som summen af udgifter til materiale og arbejdsløn til svende. Se umiddelbart nedenfor.

Håndværkssvenden

Håndværkssvenden beskattes efter praksis ikke af noget mestersalær, men alene af den værdi, som svarer til en svendeløn.

Værdien af eget arbejde fastsættes efter et skøn. Murerarbejde i nybyggeri, der er udført af en svend, antages i overvejende grad at være aflønnet efter akkord, som baserer sig på opmåling af det udførte arbejde og faste takster pr. ydelse.

SKAT skal tage udgangspunkt i disse beregningsprincipper, når de skønner over, hvad værdien af eget arbejde skal ansættes til. Se UfR 1982, 1115 H.

I det skattepligtige beløb kan udgifter til arbejdsredskaber, som er nødvendige til at udføre arbejdet med, fx rundsav og boremaskine, fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se LSRM 1977, 66 LSR.

Det samme gælder udgifter til transport i forbindelse med det udførte arbejde. Se LSRM 1977, 36 LSR.

Bemærk

Denne fradragsret modsvares af skattepligten af værdi af eget arbejde, mestersalær mv. Udgifter til værktøj eller lignende, der bruges til arbejde, som håndværkere i byggesektoren udfører for egen regning og på egne huse til privat brug, kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst, fordi værdi af eget arbejde mv. ikke længere er skattepligtigt, når aktivet bruges privat. Se LL § 7, nr. 26. Derimod gælder fradragsretten for værdi af eget arbejde på ejendomme, der bruges erhvervsmæssigt.

Indtægtspost

Værdi af eget arbejde, mestersalær og hovedentreprenørsalær er skattepligtig personlig indkomst, typisk som virksomhedsindkomst. Se PSL § 3, stk. 1. Det er også arbejdsmarkedsbidragspligtigt efter AMBL § 4, stk. 1, jf. PSL § 3, stk. 1.

Betragtningen er, at bygningshåndværkeren, herunder mesteren, skaber en værdi med det arbejde, som han eller hun har investeret i formuegodet, når arbejdet er gjort færdigt.

Skattepligten af værdi af eget arbejde indtræder derfor allerede i det indkomstår, hvori arbejdet bliver udført/gjort færdigt, og det beskattes, hvad enten arbejdet er udført inden for arbejdsyderens normale arbejdstid eller i den pågældendes fritid. Se ligeledes præmisserne til UfR 1928, 276: "..ved opførelse af. ejendomme".

Salg af formuegoder, der er omfattet af reglen

Hvis en person inden for byggebranchen har udført eget arbejde på en fast ejendom, og dette er beskattet efter de bestemmelser, der gælder herfor, indgår det beskattede beløb som en del af anskaffelsessummen for ejendommen. Det beskattede beløb vil på den måde som udgangspunkt reducere en fremtidig skattepligtig gevinst eller øge et skattemæssigt fradragsberettiget (eventuelt kildeartsbegrænset) tab. Hvis værdi af eget arbejde ikke er beskattet, vil værdien ikke kunne tillægges anskaffelsessummen.

Hvis beskatningen opgøres efter bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningsloven, tillægges beskattet værdi af eget arbejde efter EBL § 5, stk. 2.

Hvis afståelsen sker som led i næring, indgår det beskattede beløb som en del af anskaffelsessummen, som den opgøres efter statsskattelovens regler, se SL §§ 4 og 6

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 1982, 1115 H

Værdien af eget arbejde blev fastsat efter et skøn. Murerarbejde i nybyggeri, der var udført af en svend, antoges i overvejende grad at være aflønnet efter akkord, som baserede sig på opmåling af det udførte arbejde og faste takster pr. ydelse.

xSkattemyndighedernex skal tage udgangspunkt i disse beregningsprincipper, når xder skønnes xover, hvad værdien af eget arbejde skal ansættes til.

UfR 1928, 276 H

En murermester blev anset for skattepligtig af beregnet mestersalær, fordi han for egen regning havde opført tre huse, heraf to til at leje ud og et til egen bolig. Skattepligten indtrådte allerede på det tidspunkt, hvor husene var færdigbyggede.

Efter den senere LL § 7, nr. 26, der udtrykkeligt undtager eget arbejde, der udføres på egne formuegoder, som den pågældende selv bruger privat, fra beskatning, ville murermesteren være sluppet for at skulle betale skat af mestersalær på det hus, han havde opført til sig selv til at bo i.

Landsretsdomme

TfS 1992, 502 VLD

En tømrermester, der havde solgt sin virksomhed og blev ansat som vurderingsmand i et forsikringsselskab, blev ikke beskattet af værdi af eget arbejde og mestersalær.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, hvorefter landsretten afsagde dom efter den tidligere tømrermesters påstand.

Landsskatteretskendelser

TfS 1989, 457 LSR

En faglært møbelsnedker, der drev virksomhed med at udleje og opsætte stilladser samt i beskedent omfang udførte tømrerarbejde, blev anset for skattepligtig af værdi af eget arbejde og mestersalær, fordi han havde opført en lagerhal, som skulle bruges i virksomheden. Arbejdet fandtes at ligge inden for den hans professionelle arbejdsområde. Hans uddannelse som møbelsnedker talte ikke afgørende imod afgørelsen.

TfS 1989, 286 LSR

En faglært tømrer, der arbejdede som gulvmontør, blev ikke anset for skattepligtig af eget arbejde med bygning af et hus, fordi hans arbejde i forbindelse med huset ikke fandtes at vedrøre hans aktuelle arbejdsområde.

TfS 1988, 391 LSR

Et selskab, der fremstillede og monterede porte mv., blev anset for skattepligtig af mestersalær (intern avance) af egne porte, der indgik i eget byggeri, som blev opført af en fremmed entreprenør. Landsskatteretten lagde vægt på, at portene indgik i formuegoder af varig karakter, og at selskabets virksomhed omfattede både fremstilling, salg og montage af porte mv.

LSRM 1982, 134 LSR

Mestersalæret blev værdiansat til 25 pct. af udgiften til egne materialer og lønninger, fordi det indtægtsførte beløb ikke indeholdt nogen generalomkostninger

LSRM 1983, 141 LSR

En blikkenslager, der var direktør i et anpartsselskab, som byggede huse, blev ikke beskattet af værdi af eget arbejde, som væsentligst bestod af murer-, tømrer- og snedkerarbejde. I anpartsselskabet, som han ejede sammen med en elektriker, udførte begge alt arbejdet med byggeri af huse, bortset fra det, der krævede autorisation. Afgørelsen blev begrundet med, at den pågældende ikke havde en tilstrækkelig speciel faglig tilknytning til byggebranchen.

LSRM 1982, 29 LSR

En elektriker, som i de sidste 10 år havde været ansat i en industrivirksomhed med at finde fejl på automatiske anlæg mv., blev ikke beskattet af værdi af eget elektrikerarbejde i forbindelse med ombygning af en ejendom; han arbejdede nu som industrielektriker, hvilket blev anset for væsensforskellig fra bygningselektriker.

LSRM 1981, 29 LSR

En faglært murer blev anset for skattepligtig af eget murerarbejde, men ikke af eget murerarbejdsmandsarbejde.

Denne afgørelse synes i modstrid med LSRM 1976, 108 LSR, der også beskattede en murer af værdi af eget murerarbejdsmandsarbejde.

LSRM 1979, 144 LSR

Mestersalæret blev fastsat til 10 pct. af udgiften til arbejdsløn og materialer, som var medgået direkte til byggeriet.

Hovedentreprenørsalæret udgjorde 3½ pct. af udgiften til fremmede entrepriser.

LSRM 1979, 142 LSR

En ufaglært tømrer, som i en længere årrække havde haft indtægter ved selvstændigt tømrerarbejde, blev beskattet af værdi af eget arbejde som tømrer, da han havde opført et hus til sig selv i en periode, hvor han var arbejdsløs. Afgørelsen blev begrundet med, at arbejdet faldt ind under hans erhvervsområde.

LSRM 1978, 77. LSR

En murermester, der var faglært murer og beskæftiget i en murermestervirksomhed, der blev drevet i et aktieselskab, som han ejede sammen med sin far, var ansat som selskabets direktør, men arbejdede desuden i virksomheden som murer. Han blev dog ikke beskattet af mestersalær, fordi han var lønmodtager i virksomheden, men derimod af den fordel, han som aktionær havde opnået ved at købe byggematerialer til selskabets indkøbspris.

LSRM 1977, 120 LSR

En repræsentant, der i en årrække havde ladet opføre og derpå solgt adskillige huse, var næringsdrivende hermed. Han fandtes dog ikke at have en sådan tilknytning til byggesektoren, at han blev beskattet af mestersalær; for han var ikke uddannet inden for byggeri, drev ikke nogen form for håndværksvirksomhed og havde ej heller deltaget aktivt i nogen af byggerierne.

Landsskatteretten synes med afgørelsen at have lagt vægt på, at repræsentanten savnede såvel en formel som en reel tilknytning til byggebranchen, men blot var sælger.

LSRM 1977, 118 LSR

En faglært murer, der nu var ansat i en fagforening som opmåler, blev ikke anset for at være så knyttet til byggebranchen, at kan kunne beskattes af værdi af eget murerarbejde.

LSRM 1977, 66 LSR

I den skattepligtige værdi af eget arbejde kunne udgifter til arbejdsredskaber, som var medgået til at udføre arbejdet, fx rundsav og boremaskine, fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a.

LSRM 1977, 36 LSR

I den skattepligtige værdi af eget arbejde kunne udgifter til transport i forbindelse med det udførte arbejde trækkes fra.

LSRM 1977, 14 LSR

Lærlinge beskattedes ikke af værdi af eget arbejde, selv om de aktuelt var beskæftiget inden for fagområdet.

LSRM 1976, 108 LSR

En faglært murersvend blev anset for skattepligtig af både eget arbejdsmands- og svendearbejde, fordi det skattemæssigt blev anset for arbejde inden for den hans fagområde.

Denne afgørelse synes i modstrid med LSRM 1981, 29 LSR, der kun beskattede en murer af værdi af eget murerarbejde, men ikke af udført murerarbejdsmandsarbejde.

LSRM 1973, 59 LSR

En murerarbejdsmand, der også var landbrugsuddannet, blev ikke beskattet af værdien af eget murerarbejdsmandsarbejde. Afgørelsen blev begrundet med, at han hverken var uddannet som bygningshåndværker eller virkede som sådan.

LSRM 1967, 40 LSR

Værdien af en advokats eget arbejde med at skrive skøde blev anset for skattefri, fordi arbejdet bestod i rene tjenesteydelse.

Rene tjenesteydelser skaber ikke i sig selv et formuegode af pengeværdi, fordi det ikke påvirker handelsværdien på et aktiv, aktuelt den ejendom, skødet blev skrevet på.

LSRM 1957, 11 LSR

En uddannet kemisk-teknisk ingeniør, der i de sidste 20 år havde arbejdet på en medicinalfabrik med at vedligeholde og eksperimentere med kemisk apparatur, blev ikke beskattet af eget ingeniørarbejde. Ingeniørens arbejde på huset blev nemlig anset for at ligge uden for hans fag.

LSRM 1956, 84 LSR

En tømrer, der havde videreuddannet sig til bygningsingeniør og arbejdede som sådan, blev ikke beskattet af værdi af eget tømrer- og arkitektarbejde.

Andet

TfS 1994, 626 DEP

Skatteministeren oplyste, at en udgift, som en skatteyder sparer ved at udføre arbejde i sin fritid, og som den pågældende ellers måtte have betalt andre for at udføre, ikke anses for indkomst.

Det konkrete spørgsmål angik forsikringserstatning, som blev udbetalt til dækning af et formuetab, og som omfattede arbejdsvederlag til den skadelidte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter