Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan selvstændigt erhvervsdrivende behandles skattemæssigt, når de får en gave forærende. Først omtales skattereglerne, dernæst defineres, hvad en gave er, og endvidere hvordan en gave værdiansættes, og endelig hvordan den påvirker indkomstopgørelsen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Definition
  • Værdiansættelse
  • Indtægtspost
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Gaver er normalt skattepligtige for modtageren, fordi de anses for en indkomst for denne og derfor indgår som en del af de samlede årsindtægter, der er skattepligtig indkomst. Se SL § 4 og specielt SL § 4 c, som nævner gaver.

Der er dog undtagelser fra skattepligten fx:

  • Gaver, der hører under gaveafgiftslovgivningen. Se SL § 5, litra b
  • Gaver, der er gjort skattefri i (skatte)lovgivningen. Se fx LL § 7, nr. 1.

Se også

Se også afsnit

Definition

Ved en gave forstås civilretligt, at en formuefordel overføres helt eller delvist vederlagsfrit og er normalt et udslag af gavmildhed.

I skatteretten eksisterer der ikke nogen entydig definition på en gave. Der stilles dog den ufravigelige betingelse for skatteretligt at anse en ydelse for en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel. Denne formuefordel kan bestå enten i penge eller i naturalier. Se SL § 4 c.

En gave kan fx være:

  • En aktuel overdragelse af et formuegode
  • Et løfte om en fremtidig ydelse
  • Et løfte om at eftergive gæld
  • Et gode, der overføres fra en persons formue til en andens mod et vederlag, der afviger fra handelsværdien.

Det blev ikke anset for en gave, at en bortforpagter havde undladt at kræve forpagtningskontraktens vedligeholdelsesbestemmelser overholdt med den følge, at den bortforpagtede ejendoms bygninger var i en dårligere stand, end slid og ælde i sig selv kunne begrunde; bortforpagteren kunne derfor fratrække udgiften som driftsudgift. Se UfR 1958, 1173 HRD.

Far og søn drev købmandsforretning sammen, og efter en indgået interessentskabskontrakt skulle de dele driftsoverskuddet ligeligt mellem sig, hvilket dog ikke skete, fordi de mundtligt havde truffet særlige aftaler om, at sønnen skulle have en mere gunstig udbyttedeling. Det blev under sagen oplyst, at den mundtlige ændring af udbyttedelingen efter interessentskabskontrakten skyldtes, at forretningens driftsoverskud i den aktuelle periode havde været så ringe, at sønnen kun fik passende godtgørelse for sin arbejdsindsats i forretningen, som langt oversteg faderens, hvis udbyttedelingen blev ændret til fordel for sønnen. De mundtlige aftaler om fordelingen af driftsoverskuddet blev anset for begrundet i forskellen mellem fars og søns arbejdsindsats, og der var derfor ikke tale om en ydet gave fra far til søn. Se LSRM 1955, 34 LSR.

Et formodet nedslag i købesummen for en fast ejendom, hvor køber skulle respektere et eksisterende lejemål, herunder at lejer for en begrænset periode havde fået nedsat sin husleje, blev ikke anset for en gave. Se LSRM 1967, 122 LSR.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.6.1.2.1 om gavebegrebet, herunder hvornår der er tale om en gave
  • C.A.6.1.5 om gave i form af gældseftergivelse
  • C.B.1.5 om generelle ordninger om gældseftergivelse og reglerne om beskatning af gevinst på gæld
  • C.A.6.1.6 om gaver, der består i en forpligtelse til at betale løbende kontante ydelser
  • C.C.6.8 om løbende ydelser, herunder LL § 12 B.

Værdiansættelse

Hvis gaven består i andet end penge, ansættes den normalt til den værdi, den skønnes at have haft i handel og vandel på det tidspunkt, da gaven blev givet. Efter omstændighederne kan gavens værdi nedsættes, så den svarer til den nytte, den har for modtageren, fx ved lejlighedsgaver. Det antages også, at tingsgaver kan ansættes til en lavere subjektiv værdi, hvor der tages hensyn til, om modtageren i øvrigt ville have anskaffet det pågældende aktiv.

Eksempel

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende modtager et frikort inden for fx S-togsnettet, er vedkommende skattepligtig af rejsernes reelle økonomiske værdi.

Praksis - gaverejser

Hvis rejsen har både erhvervsmæssig og turistmæssig karakter, bliver dette afspejlet i værdiansættelsen.

En radio- og tv-forhandler blev beskattet af en gave på 6.000 kr., der udgjorde den skønsmæssigt ansatte værdi af en frirejse til USA og Østen, som en leverandørvirksomhed havde arrangeret; rejsen blev nemlig anset for at være af overvejende turistmæssig karakter. Se LSRM 1980, 57 LSR.

En håndværksmester blev beskattet af en rejsegave fra den lokale mesterforening, som blev værdiansat til halvdelen af udgifterne til rejsen. Rejsen var en studietur af generel karakter til Polen og Berlin, hvor også ægtefællerne var med, og værdiansættelsen afspejlede rejsens blandede karakter. Se TfS 1997, 654 LSR.

I en lignende sag blev en direktør for et vognmandsselskab beskattet af en gave fra en bilimportør, som skænkede den som led i sin kampagne. Rejsen gik til Brasilien, og dens skattepligtige værdi blev ansat til 50 pct. af de udgifter, som rejsen havde kostet importøren. Ligesom i afgørelsen fra 1997 lagde Landsskatteretten vægt på rejsens blandede indhold som studietur af generel karakter, men også på dens betydelige turistmæssige islæt. Se SKM2001.469.LSR.

Se også

Se også afsnit

Indtægtspost

Skattepligtige gaver skal regnes med ved indkomstopgørelsen, når gavemodtager har vundet endelig ret til gaven, dvs. når han eller hun er underrettet om gaven, hvis gaven da ikke allerede er modtaget forinden eller samtidig med underretningen.

Se også

Se også afsnit C.A.6.1.2.1 om gavebegreber, herunder hvornår gaven skal beskattes.

Se også

Se også afsnittene

  • C.C.2.1.7 om tilskud
  • C.C.4.4.10 om tilskud og støtte inden for landbruget
  • C.C.2.1.6 om beskatning af eget arbejde, mestersalær, hovedentreprenørsalær mv.
  • C.C.2.1.4.1 om privat forbrug af virksomhedens varer og privat andel af øvrige forbrugsomkostninger.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 1958, 1173 HRD

En bortforpagters undladelse af at kræve vedligeholdelsesbestemmelserne i forpagtningskontrakten overholdt, blev ikke betragtet som en gave. Bortforpagteren kunne derfor fratrække udgiften til denne vedligeholdelse som driftsudgift.

Der synes ikke i det aktuelle faktiske forløb at være tale om en gave, allerede fordi gaven ikke kunne anses for givet, ligesom der savnedes et gavemiljø. Der var nærmere tale om passivitet fra bortforpagterens side.

Landsskatteretskendelser

SKM2001.469.LSR

En direktør for et vognmandsselskab blev beskattet af en gaverejse fra en bilimportør, som skænkede den som led i en salgskampagne. Rejsens skattepligtige værdi blev ansat til 50 pct. af de udgifter, som rejsen havde kostet importøren, fordi den også havde erhvervsmæssig karakter.

TfS 1997, 654 LSR

En håndværksmester blev beskattet af en gaverejse fra den lokale mesterforening, og dens værdi blev ansat til halvdelen af udgifterne til rejsen. Rejsen var nemlig både en studietur af generel karakter, men havde også turistmæssig karakter.

LSRM 1980, 57 LSR

En radio- og tv-forhandler blev beskattet af en gave på 6.000 kr., der udgjorde et skønsmæssigt fastsat værdi af en frirejse til USA og Østen, som en leverandørvirksomhed havde arrangeret; rejsen blev anset for at være af overvejende turistmæssig karakter.

LSRM 1967, 122 LSR.

Et formodet nedslag i købesummen for en fast ejendom, hvor køber skulle respektere et eksisterende lejemål, herunder at lejeren i en begrænset periode havde fået nedsat sin husleje, blev ikke anset for en gave.

Landsskatteretten synes at have anset nedslaget som passende til værdien af den faste ejendom med det aktuelle lejemål.

Se LSRM 1955, 34 LSR

En mundtlig ændring til gunst for sønnen af en skriftlig interessentskabskontrakt om ligedeling af overskuddet mellem far og søn, blev anset begrundet i forskellen mellem fars og søns arbejdsindsats, og der var derfor ikke tale om en ydet gave fra far til søn.

Landsskatteretten synes at have fundet, at sønnens arbejdsydelse modsvarede den gunstigere overskudsdeling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter