Indhold

Dette afsnit indeholder reglerne om afskrivning på delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe, det vil sige driftsmidler og skibe, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Ejerens brug er afgørende
  • Afskrivningsmetode og satser
  • Restsaldi
  • Småaktiver
  • Forbedringsudgifter
  • Samlesæt mv.
  • Beskatning af fortjeneste og tab ved salg, samt beregningseksempel
  • Skade på blandet benyttet driftsmiddel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Afskrivningsloven indeholder i §§ 11-13 reglerne for delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe. AL §§ 2-4 om fælles bestemmelser for driftsmidler og skibe gælder også for delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe.

Afskrivning på driftsmidler og skibe, der bruges til både erhvervsmæssige og private formål, skal foretages særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib. Se AL § 11, stk. 1.

Ejerens brug er afgørende

Det er ejerens brug af det afskrivningsberettigede aktiv, der er afgørende for, om det er reglerne om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede aktiver, eller reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede aktiver der skal anvendes. Se afsnit C.C.2.4.2.4 om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede aktiver.

Delvis erhvervsmæssig benyttelse vil sige, at aktivet, ved siden af den erhvervsmæssige brug, også benyttes af ejeren til privat brug.

Hvis ejeren overlader brugen af aktivet til slægtninge eller bekendte til brug uden betaling, sidestilles dette med egen, privat benyttelse.

Afskrivningsmetode og satser

AL § 11, stk. 2, indeholder reglerne om, hvordan afskrivningsgrundlaget løbende opgøres, og hvordan afskrivningerne skal beregnes.

I anskaffelsesåret kan der afskrives med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen, og i de efterfølgende indkomstår kan der afskrives på det beløb, der står uafskrevet ved begyndelsen af indkomståret. Af det afskrevne beløb kan den forholdsmæssige del, der svarer til den erhvervsmæssige del i det aktuelle indkomstår, trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Se i afsnit C.C.2.4.2.4.1.5 om AL § 5 C.

Telefon, computer mv.

Anskaffelsessummen for telefon, computer mv., som en selvstændigt erhvervsdrivende stiller til rådighed for en ansat efter LL § 16, stk. 12 og 13, afskrives efter reglerne om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har privat rådighed over et sådant aktiv, der indgår i virksomheden, afskrives aktivet efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler, men sådan, at det lægges til grund, at aktivet benyttes fuldt ud erhvervsmæssigt.

Telefon, computer mv., der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed, og som den selvstændigt erhvervsdrivende har privat rådighed over, beskattes så vidt muligt ligesom telefon, computer mv., som en ansat har fået stillet til rådighed af sin arbejdsgiver. Se LL § 16, stk. 14.

Når den selvstændigt erhvervsdrivende har privat rådighed over telefon, computer mv., kan udgifter vedrørende de pågældende aktiver trækkes fra efter reglen om fradrag for driftsomkostninger i SL § 6, stk. 1, litra a. Afskrivninger på telefon, computer mv. skal altså ske særskilt efter AL § 11. Fradrag for selve anskaffelsessummen for en telefon, computer mv., som en selvstændigt erhvervsdrivende har til rådighed for privat benyttelse, skal ske efter afskrivningslovens regler om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Telefonen eller computeren mv. skal dermed afskrives særskilt efter AL § 11. Ved afskrivningen skal det lægges til grund, at aktivet benyttes fuldt ud erhvervsmæssigt, og der er derfor fradrag for hele afskrivningsbeløbet. Hvis anskaffelsessummen ikke er højere end beløbsgrænsen i AL § 11, stk. 3 x(for indkomståret 2020 er beløbsgrænsen 14.100 kr.)x, kan hele anskaffelsessummen trækkes fra. Begrundelsen for at der er fradrag for hele afskrivningsbeløbet er, at værdien af den private benyttelse indtægtsføres efter LL § 16, stk. 12.

Restsaldi

Hvis anskaffelsessummen for et delvist erhvervsmæssigt benyttet aktiv før årets afskrivning er nedbragt til et grundbeløb på 13.800 kr. eller mindre (indkomståret 2019. I indkomståret 2018 er beløbet 13.500 kr.), kan den del af restbeløbet, der forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige brug af aktivet, fratrækkes fuldt ud i den skattepligtige indkomst i indkomståret. Når dette restfradrag er foretaget, kan der ikke afskrives yderligere.

Adgangen til at benytte dette fradrag er ikke begrænset til det indkomstår, hvori beløbsgrænsen bliver nået. Fradraget kan ske i et senere indkomstår, men fradraget kan ikke deles. Hele det beløb der svarer til den erhvervsmæssige brug af aktivet skal fradrages eller afskrives på en gang.

Småaktiver

Hvis anskaffelsessummen for et blandet benyttet aktiv i indkomståret 2019 udgør 13.800 kr. (for indkomståret 2018 er beløbet 13.500 kr.) eller mindre, kan den del, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse af aktivet fratrækkes fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Se AL § 11, stk. 3. Beløbsgrænsen er reguleret efter PSL § 20.

Det er ikke en betingelse, at fradraget sker i det indkomstår, hvori anskaffelsen af aktivet sker. Hvis anskaffelsessummen er højere end beløbsgrænsen, skal der ske afskrivning efter AL § 11, stk. 2, også selvom den del af den samlede anskaffelsessum, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, er under beløbsgrænsen.

Forbedringsudgifter

Udgifter til forbedring af aktiver behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel eller det skib, som udgiften vedrører. Se AL § 11, stk. 4.

Det betyder, at forbedringsudgifter i det indkomstår, hvori de er afholdt, skal lægges til den værdi, aktivet er nedskrevet til og derefter afskrives sammen med denne.

Samlesæt mv.

For aktiver med en anskaffelsessum på 13.800 kr. eller derunder i indkomståret 2019 gælder reglerne om straksafskrivning efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, 2.- 4. pkt. tilsvarende, jf. AL § 11, stk. 5. Beløbet reguleres efter PSL § 20.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.2.4.2.5 om straksafskrivning.

Aktiver, der er bestemt til at fungere samtidig med aktiver, der allerede er anskaffet, kan ikke straksafskrives, hvis den samlede anskaffelsessum er større end grundbeløbet. Se AL § 6, stk. 1, nr. 2 og i afsnit C.C.2.4.2.4.2.5 om aktiver i samlesæt eller lignende.

I afskrivningsmæssig henseende er der kun ét driftsmiddel. Hvis fx det driftsmiddel, der er anskaffet først, anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, og det driftsmiddel, der er anskaffet sidst, anvendes delvist erhvervsmæssigt, og de to aktiver skal anses for ét driftsmiddel, betyder det, at de tilsammen udgør et delvist erhvervsmæssigt driftsmiddel. Se for overblik følgende skema:

Det først anskaffede aktiv

Anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt

Det sidst anskaffede aktiv

Anvendes delvist erhvervsmæssigt

De to aktiver anses tilsammen for et driftsmiddel

Aktivet anses herefter for et delvist erhvervsmæssigt driftsmiddel

Det fuldt ud erhvervsmæssigt benyttede driftsmiddel skal derfor behandles, som om det er solgt. Se AL § 4, stk. 1.

Hvis den samlede anskaffelsessum for aktiver i samlesæt m.m. er højere end beløbsgrænsen, skal anskaffelsessummen for det sidst anskaffede aktiv, lægges til det uafskrevne beløb for det først anskaffede aktiv

Beskatning af fortjeneste og tab ved salg, samt beregningseksempel

Fortjeneste eller tab ved salg af delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler eller skibe opgøres som forskellen mellem salgssummen og det beløb, aktivet er nedskrevet til ved begyndelsen af salgsåret. Hvis der er afholdt forbedringsudgifter i salgsåret, skal disse beløb lægges til den nedskrevne (uafskrevne) værdi.

Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved begyndelsen af salgsåret trækkes de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår, fra.

Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for salgsåret med så stor en del, som svarer til forholdet mellem den erhvervsmæssige benyttelse for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse for disse indkomstår.

Se AL § 12.

Denne beregning sker under ét for alle indkomstårene. Opgørelsen sker, fx for en bil, ved at opgøre den erhvervsmæssige brug (det samlede antal kørte, erhvervsmæssige kilometer) for indkomstårene forud for salgsåret og dividere dette tal med de samme års samlede brug (alle de kilometer, bilen har kørt).

For blandet benyttede biler behandles overførsel fra virksomhedsordningen til private formål som et salg af bilen efter AL § 4, stk. 2. Se også afsnit C.C.2.4.2.3. om overgang til anden benyttelse.

Telefon, computer mv.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har privat rådighed over telefon, computer mv., som er stillet til rådighed for en ansat efter LL § 16, stk. 12 og 13, og aktivet indgår i virksomheden, afskrives aktivet efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler, men sådan, at det lægges til grund, at aktivet benyttes fuldt ud erhvervsmæssigt. Se også under det foregående afsnit "Afskrivningsmetode og satser".

Ved salg skal hele avancen/tabet medregnes ved opgørelsen af indkomsten.

Anskaffelsessummen afskrives efter reglerne om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler.

Anskaffelse og afhændelse i samme indkomstår

Hvis et driftsmiddel med blandet benyttelse anskaffes og afhændes inden for det samme indkomstår med fortjeneste, skal den del af fortjenesten, der svarer til den erhvervsmæssige andel af benyttelsen af driftsmidlet, regnes med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvis afhændelsen sker med tab, kan der trækkes en tilsvarende del af tabet fra.

Se også

Se også cirkulære nr. 188 af 22.november 1983 om den tidligere afskrivningslov pkt. 34. Det fremgår af bemærkningerne til AL § 12 i den gældende afskrivningslov, L 102-2 1997/98, at bestemmelsen indholdsmæssigt svarer til den tidligere AL § 9.

Beregningseksempel

Et driftsmiddel, som ejeren bruger både erhvervsmæssigt og privat, anskaffes i år 1 for en anskaffelsessum på 150.000 kr. Anskaffelsessummen skal ikke deles op i en afskrivningsberettiget del og en ikke afskrivningsberettiget del.

År 1

Anskaffelsessum

 

150.000 kr.

Afskrivning 20 pct.

 

30.000 kr.

Et driftsmiddel (bil) har kørt i alt 20.000 km i indkomståret. Den erhvervsmæssige andel udgør 50 pct. eller 10.000 km.

 

Ved indkomstopgørelsen kan 50 pct. af afskrivningen på 30.000 kr. trækkes fra

15.000 kr.

År 2

Det ikke afskrevne beløb udgør herefter ved årets begyndelse

 

120.000 kr.

I løbet af året er driftsmidlet blevet forbedret for

 

10.000 kr.

Afskrivning beregnes på grundlag af

 

130.000 kr.

Afskrivning 20 pct. af 130.000 kr.

 

26.000 kr.

I år 2 er der kørt i alt 40.000 km i bilen. Den erhvervsmæssige andel har udgjort 30 pct. eller i alt 12.000 km.

 

 

Ved indkomstopgørelsen kan 30 pct. af afskrivningen på 26.000 kr. trækkes fra

7.800 kr.

År 3

Det ikke afskrevne beløb udgør ved årets begyndelse det ikke afskrevne beløb fra år 2 på 130.000 kr. ÷ afskrivningen for år 2 på 26.000 kr.

 

104.000 kr.

Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning med 20 pct. af 104.000 kr.

 

20.800 kr.

I år 3 er der kørt i alt 50.000 km i bilen. Den erhvervsmæssige andel har udgjort 50 pct. eller i alt 25.000 km.

 

 

Ved indkomstopgørelsen kan 50 pct. af afskrivningen på 20.800 kr. trækkes fra

10.400 kr.

År 4

Det ikke afskrevne beløb udgør ved årets begyndelse det ikke afskrevne beløb fra år 3 på 104.000 kr. ÷ afskrivningen for år 3 på 20.800 kr.

 

83.200 kr.

I løbet af året er driftsmidlet blevet forbedret for

 

800 kr.

Det ikke afskrevne beløb udgør herefter 83.200 kr. + 800 kr.

84.000 kr.

Salg med fortjeneste

I år 4 sælges driftsmidlet for

 

152.000 kr.

Fortjenesten ved salget udgør herefter: salgssummen 152.000 kr. ÷ (det ikke afskrevne beløb ved årets begyndelse på 83.200 kr. + udgift til forbedring i salgsåret på 800 kr., i alt 84.000 kr.)

 

68.000 kr.

I indkomstårene 1-3 er der kørt i alt 110.000 km med bilen, hvoraf de 47.000 km var erhvervsmæssig kørsel.

 

 

Ved indkomstopgørelsen for år 4 skal der derfor forholdsmæssigt medregnes:

47.000/110.000 x 68.000 kr. (fortjenesten)

29.055 kr.

Salg med tab

I år 4 sælges driftsmidlet for

 

47.000 kr.

Tabet ved salget udgør herefter: salgssummen 47.000 kr. ÷ (det ikke afskrevne beløb ved årets begyndelse på 83.200 kr. + udgift til forbedring i salgsåret på 800 kr., i alt 84.000 kr.)

 

37.000 kr.

Den del, der svarer til forholdet mellem antallet af erhvervsmæssigt kørte km og det samlede antal km, altså:

47.000/110.000 x 37.000 kr. (tabet)

15.809 kr.

Aktiver solgt i næring

Fortjeneste og tab ved salg af afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som led i den skattepligtiges næringsvirksomhed beskattes efter SL § 5, litra a. Se AL § 50.

Se også

Se også

  • Afsnit C.C.5.2.2.9.5 om salg af blandet benyttede biler, der indgår eller har indgået i virksomhedsordningen
  • Afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 om salg af blandet benyttede biler, der ikke indgår eller har indgået i virksomhedsordningen.

Skade på blandet benyttet driftsmiddel

Hvis et delvist erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib udgår af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet for det indkomstår, hvori skaden er sket. Se AL § 13, stk. 1. For dette indkomstår skal driftsmidlet eller skibet behandles, som om det er solgt. Fortjenesten eller tabet opgøres efter reglerne i AL § 12. Se mere om dette i foregående afsnit C.C.2.4.2.5 " Beskatning af fortjeneste og tab ved salg, samt beregningseksempel". Det betyder, at forsikrings- og erstatningssummer behandles på samme måde som salgssummer. Hvis der opnås en fortjeneste ved salg af det skadelidte driftsmiddel, indgår dette beløb også ved opgørelsen af salgssummen.

Hvis reparationsudgifterne på et blandet benyttet driftsmiddel eller skib, der ikke udgår af driften, er større end en udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Se AL § 13, stk. 2, 1. pkt. Fradraget kan tages, selvom skaden er sket under anden benyttelse end erhvervsmæssig. Der kan dog ikke fås fradrag, hvis skaden er opstået ved ejerens forsætlige, skadegørende adfærd eller strafbare handlinger, fx under spirituskørsel. Se afsnit C.C.2.4.2.4.3.2 "Skade på et driftsmiddel eller et skib".

Hvis forsikrings - eller erstatningssummen er større end reparationsudgifterne, skal den del af det overskydende beløb, der svarer til forholdet mellem de afskrivninger, der er foretaget i de tidligere indkomstår og de samlede, beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse indkomstår, regnes med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se AL § 13, stk. 2, 2. pkt.

Det afgøres efter en konkret vurdering, om der er tale om reparation af en skade eller almindelig vedligeholdelse eller forbedring af aktivet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2005.202.ØLR

Skatteyderen, der var arkitekt, havde bevisbyrden for, at hun var berettiget til at afskrive på en bil som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Bilen blev brugt i hendes arkitektvirksomhed. Der var ikke fremlagt et kørselsregnskab, og det var heller ikke oplyst, at der eksisterede et. Skatteyderen var blevet opfordret til at fremlægge et kørselsregnskab. Der blev fremlagt et regnskab, som retten ikke fandt kunne tillægges bevismæssig vægt. Da skatteyderen heller ikke på anden måde havde opfyldt sin bevisbyrde for, at bilen udelukkende var blevet benyttet erhvervsmæssigt, fik hun ikke afskrivningsret. medhold.

 

TfS 1998,425 VLD

Skatteyderen underviste elever på Den Frie Aftenskole, der skulle til jagtprøve for at få jagttegn. Undervisningen omfattede også våbenlære med adskillelse og samling af geværet. Det var ikke en betingelse i hans ansættelsesforhold som underviser, at han havde et jagtgevær til rådighed. Retten gav ham medhold i, at det i praksis havde været nødvendigt at have et jagtgevær til rådighed ved undervisningen. Den Frie Aftenskole kunne efter våbenloven ikke have våben. Kun personer, der havde jagttegn kunne lovligt anskaffe et jagtgevær. Skatteyderen var jæger og ejede adskillige andre jagtgeværer. Der måtte gælde en formodning for, at han også brugte geværet, som han brugte i undervisningen, til private jagtformål. Retten fandt ikke, at denne formodning var afkræftet, og fandt, at jagtgeværet, som skatteyderen brugte i sin undervisning, var et driftsmiddel, der blev benyttet til både erhvervsmæssige og private formål. Den erhvervsmæssige brug måtte dog antages at være den dominerende. Sagen blev hjemvist til ligningsmyndighederne til udøvelse af skøn over omfanget af den erhvervsmæssige og den private brug af geværet.

 

Skd.31.43 VLD (1974)

En ingeniør havde købt et fly til brug i sit erhverv. Han havde desuden købt en landejendom med stutteri. Både han og hans hustru fik certifikat til privatflyvning. Ingeniøren fremlagde i retten kopier af hans egen og hans hustrus personlige logbøger og flyets rejse - og luftfartsjournal. I denne journal var der for samtlige indførte flyvninger angivet

  • dato for flyvningen
  • hvem der havde ført maskinen
  • de lufthavne, hvor start og landing fandt sted
  • tidspunkterne for start og landing
  • flyvetiden.

I ingeniørens personlige logbog var angivet dato og flyvetid i minutter for de enkelte flyvninger, der er indført i logbogen. Desuden var formålet med flyvningen anført (fx omskoling, foto og lignende). Efter bevisførelsen fandt retten det godtgjort, at flyet udelukkende havde været brugt erhvervsmæssigt.

 

Byretsdomme

SKM2010.312.BR

En skatteyder drev en virksomhed, og i forbindelse med denne en butik med lagersalg. Virksomheden blev drevet fra bopælen. Skatteyderen købte en campingvogn, og en uge senere købte han et fortelt til campingvognen. Han gjorde gældende, at campingvognen var indkøbt som et blandet driftsmiddel. Han brugte campingvognen som kontor, og han anså den erhvervsmæssige brug af vognen for at udgøre 75 pct. Retten lagde til grund, at skatteyderen udførte alt kontorarbejde i campingvognen, og at arbejdet gennemsnitligt udgjorde et par timer pr. dag, hovedsageligt om aftenen. Der blev ikke som følge af denne brug af campingvognen foretaget ændringer i vognens indretning. Vognen, der holdt parkeret ved skatteyderens bopæl, var fortsat fuldt ud anvendelig til sit egentlige formål, feriebrug. Campingvognen stod således dagligt til rådighed for familien, der uden videre og uden varsel ville kunne bruge campingvognen til fritidsformål. Under disse omstændigheder havde den erhvervsmæssige anvendelse ikke haft en sådan karakter og et sådant omfang, at der var grundlag for at anerkende ret til afskrivning på campingvognen. 

 

Landsskatteretskendelser

SKM2008.1020.LSR

Selvom der ikke er afskrevet på blandede driftsmidler (biler), skal tab eller gevinst ved salg alligevel beskattes efter forholdet mellem den erhvervsmæssige kørsel og den samlede kørsel.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til - selvom der ikke var afskrevet på en blandet benyttet bil - at undgå, at tab og gevinst ved salg skulle beskattes efter forholdet mellem den erhvervsmæssige kørsel og den samlede kørsel.

 

TfS 1999,90 LSR

En universitetslektor havde også indtægter ved forfatter - og foredragsvirksomhed. Edb-udstyr (PC) blev efter det oplyste om lektorens arbejde, skønsmæssigt anset som erhvervsmæssigt anvendt med 75 pct. og 25 pct. som privat. Lektoren havde bl.a. arbejdet med udgivelse af en større lærebog. De 75 pct. af afskrivningen, der blev godkendt som den erhvervsmæssige anvendelse, blev anset for at vedrøre hans forfattervirksomhed. Der kunne ikke afskrives på den fulde anskaffelsessum i anskaffelsesåret. Det fremgik af den (daværende) regel i AL § 8, stk. 2, at der først kunne foretages (rest)afskrivning, når anskaffelsessummen var nedbragt til under beløbsgrænsen, som for det aktuelle indkomstår var 8.400 kr.

Konkret og skønsmæssig afgørelse

TfS 1990,98 LSR

En skatteyder ejede og drev en landbrugsejendom på ca. 21 ha udelukkende med avl af korn. Både han og hustruen var ansat som lønmodtagere på fuld tid, henholdsvis i en privat virksomhed og i den lokale kommune. Skatteyderen anskaffede et edb-anlæg med printer og disketter. Han oplyste, at edb-anlægget skulle bruges til økonomistyring af landbruget. Han kunne spare ca. 2.000 kr. om året ved selv at udarbejde budgetter i stedet for som tidligere at overlade dette til regnskabskonsulenten. Han oplyste desuden, at han brugte edb-udstyret til markstyring og udarbejdelse af lovbestemte mark - og gødningsplaner. Landsskatteretten godkendte, at edb-anlægget var anskaffet af driftsmæssige hensyn og blev brugt erhvervsmæssigt i hans landbrug. Det var imidlertid oplyst, at edb-anlægget også havde været brugt af skatteyderens børn og af hans ægtefælle i hendes arbejde. Dette måtte, i forhold til landbruget, anses for at være privat benyttelse. Anlægget med tilbehør skulle derfor afskrives efter reglerne i afskrivningsloven, afsnit II om blandede driftsmidler. Den erhvervsmæssige brug blev efter Landsskatterettens skøn anset for at udgøre 50 pct.

 

LSRM 1975,59.LSR

En kommis (butiksassistent) købte et firepersoners sportsfly af mærket Piper. Han lejede flyet ud, og lejerne havde den fulde dispositionsret over flyet. Flyet havde været lejet ud hele året, dog benyttede han det selv ca. 15 timer om året for at holde sit certifikat ved lige. Han kunne kun bruge flyet, når det var ledigt, og når han selv brugte det, betalte han det samme for brugen som de andre "lejere". Landsskatteretten godkendte, at der kunne afskrives på flyet som et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel.

 

LSRM 1971,137 LSR

En skatteyder, der havde en minkfarm og desuden drev en købmandsforretning og en en gros virksomhed, købte en flyvemaskine til brug ved forretningsrejser. Han havde ikke selv certifikat som flyver, men det havde hans søn, der var ansat i hans virksomhed som disponent. Efter en gennemgang af rejse - og luftfartsjournal og efter det, der i øvrigt var oplyst, fandt Landsskatteretten, af flyet faktisk havde været benyttet privat af skatteyderens søn. Denne private brug af flyet måtte anses som en del af sønnens privatforbrug, og flyet måtte derfor anses som et blandet benyttet driftsmiddel.