Dato for udgivelse
13 May 2004 13:20
Dato for afsagt dom/kendelse
26. april 2004
SKM-nummer
SKM2004.208.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
23. afdeling, B-2849-02
Dokument type
Dom
Resumé

I en sag om beskatning af værdi af fri bil fandtes sagsøgeren, som var bestyrelsesformand og hovedanpartshaver i selskabet, som hun ejede sammen med sin mand og datter, med rette at være blevet beskattet heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Sagsøgeren havde erkendt at have benyttet en af selskabets biler i 6-7 måneder i de omtvistede år, ligesom den bil, som sagsøgerens mand havde benyttet, holdt parkeret ved familiens bopæl 3-4 dage ugentligt efter arbejdstid. Det påhvilede derfor sagsøgeren at sandsynliggøre, at selskabets biler ikke havde stået til rådighed for hende til privat benyttelse.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 2 A.B.1.9.2


Parter

A
(advokat Bent Rmskov)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anne Øvlisen)

Afsagt af landsdommerne

Inge Neergaard Jessen, Norman E. Cleaver og Jon Fridrik Kjølbro (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 4. oktober 2002, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, i indkomstårene 1997, 1998 og 1999 skal beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Sagsøgeren har nedlagt endelig påstand om, principalt at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes for sagsøgeren for indkomståret 1997 at nedsætte den personlige indkomst med 34.500 kr. og forhøje aktieindkomsten med 20.125 kr., for indkomståret 1998 at nedsætte den personlige indkomst med 34.500 kr. og forhøje aktieindkomsten med 20.125 kr., og for indkomståret 1999 at nedsætte den personlige indkomst med 38.400 kr. og forhøje aktieindkomsten med 19.200 kr., subsidiært at sagsøgte tilpligtes at nedsætte sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 1997 med 14.375 kr., for indkomståret 1998 med 14.375 kr. og for indkomståret 1999 med 19.200 kr., og mere subsidiært at ansættelserne for indkomståret 1997, 1998 og 1999 for sagsøgeren hjemvises til skattemyndighedernes fortsatte behandling.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten har den 4. juli 2002 afsagt følgende kendelse

"...

Klagen vedrører indkomstopgørelsen for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 på følgende punkt

Indkomståret 1997

 

Personlig indkomst

 

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansat til

34.500 kr.

 

Indkomståret 1998

 

Personlig indkomst

 

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansat til

34.500 kr.

 

Indkomståret 1999

 

Personlig indkomst

 

Værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansat til

38.400kr.

Klageren har for indkomstårene 1997-1999 ikke medregnet værdi af fri bil til sin personlige indkomst.

Det fremgår af sagen, at klageren har været ejer af 21 procent af anpartskapitalen i selskabet H1 ApS (herefter benævnt selskabet). Klagerens ægtefælle og datter har ejet den resterende anpartskapital, ligesom klagerens ægtefælle har været ansat som direktør.

Selskabet har haft adresse flere steder i ..., herunder på klagerens private bopæl.

Selskabet har haft rådighed over fire biler i de omhandlede indkomstår, en Toyota Corolla Van, en Toyota Landcruiser, en Volvo 245 og en Suzuki Vitara.

Der har ikke været ført et samtidigt kørselsregnskab for bilerne, ligesom klageren ikke har fraskrevet sig rådigheden over bilerne.

De stedlige skattemyndigheder har forhøjet klagerens indkomstopgørelse for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 med henholdsvis 34.500 kr., 34.500 kr. og 38.400 kr., svarende til værdi af fri bil for de tre indkomstår, med henvisning til ligningslovens § 16, stk. 4.

Til støtte herfor har skatteankenævnet anført, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at en af selskabets biler har stået til rådighed for privat benyttelse, og at det er rådigheden over bilen, der beskattes.

Videre har nævnet bemærket, at det er klageren, som har bevisbyrden for, at bilen ikke er anvendt privat, og der ikke foreligger et dagligt kørselsregnskab eller andre oplysninger om kontrol med benyttelsen af selskabets biler. Nævnet har i den forbindelse afvist at tillægge de fremsendte rekonstruerede kørselsregnskaber betydning.

Der er henvist til Østre Landsrets domme af 18. maj 2000 og 20. november 1998 og Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000.622, 1999.28 og 1999.919. Endvidere er der henvist til Ligningsvejledningen for 1999 afsnit A.B.1.9.2.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens indkomstopgørelse for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at der alene har været to funktionsdygtige biler i selskabet, men skattemyndighederne har beskattet alle tre anpartshavere fuldt ud af fri bil. Desuden har repræsentanten bemærket, at klageren aldrig har været ansat i selskabet, idet selskabets eneste ansatte har været klagerens ægtefælle og en anden medarbejder.

Videre har repræsentanten bemærket, at kun selskabets Volvo og Suzuki Vitara har været anvendt til privat kørsel, mens selskabets Toyota Corolla og Toyota Landcruiser alene har været anvendt erhvervsmæssigt, og disse altid har været parkeret på selskabets adresse, når de ikke har været i drift for selskabet.

Om selskabets Volvo har klagerens ægtefælle anført, at denne i en periode har været ude af drift, og der bør tages hensyn hertil. I den forbindelse har repræsentanten henvist til en værkstedsregning dateret den 5. juni 1999. Vedrørende den private anvendelse af selskabets Volvo og Suzuki har repræsentanten anført, at klagerens ægtefælle har anvendt Volvoen privat, og derefter ægtefællen anvendt Suzukien privat i den periode, hvor Volvoen ikke var i drift.

Endvidere har repræsentanten henvist til de efterfølgende udarbejdede kørselsregnskaber. Klagerens ægtefælle har om kørselsregnskaberne forklaret, at de bygger på registrering af aftaler i en elektronisk kalender, hvorefter afstanden til mødestederne er regnet ud, hvorfor kørselsregnskaberne samlet set stemmer overens med kilometerstanden på bilerne med en afvigelse på maksimalt en halv procent.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 ansættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 150.000 kr. og højest af 400.000 kr. Procentdelen udgør 23 for indkomstårene 1997 og 1998 og 24 for indkomståret 1999.

Det påhviler klageren, som indehaver af anpartskapitalen i selskabet sammen med sin ægtefælle og datter, at afkræfte en formodning om, at selskabets personbil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises til blandt andet Vestre Landsrets dom af 28. februar 2002, SKM2002.206.VLR

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med det af skatteankenævnet anførte ikke, at klageren har afkræftet formodningen om, at bilen har stået til rådighed for privat anvendelse. Retten har herved henset til, at bilen har været parkeret uden for klagerens private bopæl uden for almindelig arbejdstid, at der ikke har været ført et løbende kørselsregnskab, og at klageren har erkendt at have benyttet bilen privat i et vist omfang, hvilket også fremgår af den indsendte selvangivelse. De påklagede skatteansættelser stadfæstes derfor.

..."

Af sagens bilag fremgår ud over det ovenfor nævnte blandt andet følgende

H1 ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 1. januar 1993 og tvangsopløst den 23. april 2001.

Sagsøgeren ejede 53 pct. af anparterne i selskabet. Sagsøgerens ægtefælle, B, ejede 27,5 pct. og sagsøgerens datter, C, ejede de resterende 19,5 pct.

Af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at sagsøgeren indtrådte i bestyrelsen den 7. juli 1993 og blev formand for bestyrelsen den 13. februar 1996, hvilket hun var frem til tvangsopløsningen. Sagsøgerens ægtefælle og datter var ligeledes medlemmer af bestyrelsen.

Af udskriften fra Erhvervs- og Selskabsbestyrelsen fremgår endvidere, at selskabets registrerede adresse i perioden 20. oktober 1995 til 31. maj 1999 var ...1, og at den registrerede adresse i perioden 31. maj 1999 til tvangsopløsningen var ...2.

Af en fremlagt skrivelse fremgår, at selskabet inviterede forretningsforbindelser m.v. til reception på selskabets nye adresse, ...3, den 20. februar 1998.

I 1997, 1998 og 1999 havde selskabet rådighed over i alt fire biler, en Toyota Corolla, en Suzuki Vitari, en Volvo 245 personbil og en Toyota Land Cruiser varebil.

Det er oplyst, at selskabets Toyota Corolla blev solgt i juni 1997.

Volvoen blev registreret i selskabets navn den 6. april 1995, og blev solgt ved aftale af 31. januar 2001.

Selskabet blev registreret som bruger af en Toyota Land Cruiser på gule plader den 14. august 1997. Ejeren var G1 Leasing A/S. Det er oplyst, at selskabet rådede over denne bil fra juni 1997. Selskabet købte Land Cruiseren af G1 ved faktura af 27. december 2000.

Af en faktura af 11. juni 1998 fremgår, at selskabet købte en fabriksny Suzuki Vitara, der blev afhændet ved faktura af 27. december 2000.

I 1997, 1998 og 1999 var sagsøgeren ansat som lærer i ... Kommune.

Af en kapitalforklaring til sagsøgerens og ægtefællens selvangivelse for 1998 fremgår, at det under punktet "personalegoder" med håndskrift er tilføjet: "Fri bil (købt for 100.000) i 10 mdr."

På sagsøgerens selvangivelse for 1999 er det med håndskrift tilføjet: "Bemærkninger: Fri bil i 6 måneder (Suzuki Vitara 98 - nyværdi 199.000 kr.)"

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, B, RR og JJ.

A har blandt andet forklaret, at hun i 1997, 1998 og 1999 arbejdede på fuld tid som lærer på ... i .... Hun havde ofte lange arbejdsdage. Hun blev bestyrelsesmedlem i firmaet efter råd fra deres advokat. Hendes svigerfar var formand for bestyrelsen. Da han døde i 1996, overtog hun dette hverv. Det var en ren praktisk foranstaltning. Hun fik ikke løn herfor, og hun har aldrig været ansat i firmaet eller arbejdet heri. Firmaet blev ikke drevet fra privatadressen på ...4 og hendes mand B arbejdede ikke hjemme. Der er ca. 7 km fra hendes bopæl til .... Hun kørte i bil til skolen om vinteren, når vejret var koldt og vådt. Bortset fra de perioder, hvor det i kørselsregnskabet er anført, at hun brugte bilen, cyklede hun eller tog toget. Stationerne ligger tæt på skole og bopæl. Den 1. maj startede der en cykelkampagne, og den deltog hun i. Da de havde firmaet, havde de ingen penge, og de tog ikke på ferie i 1997, 1998 og 1999. De købte ind i forretninger, som lå i gangafstand fra deres bopæl. Hun vil tro, at bilerne har været parkeret på de adresser, som firmaet har haft, bortset fra de perioder, hvor hun har brugt en bil. Der var et nøgleskab til bl.a. bilnøgler i firmaet. B havde bilen med hjem efter arbejde, når han skulle direkte til møde ude i byen næste morgen. Det skete 3 - 4 gange om ugen. Hun brugte aldrig den bil, som B havde med hjem. Der er en parkeringsplads overfor deres hus, og en plads bag huset. Efter råd fra deres revisor blev det angivet i kapitalforklaringen, i hvilket omfang bilerne blev benyttet til privat kørsel. De benyttede tog eller cykel, når de skulle besøge deres familie og venner, herunder hendes søster i København. Revisoren og B har forestået klagesagen.

B har blandt andet forklaret, at han oprindelig havde en anpartsbeholdning på nominelt 2.000 kr. I 1996 arvede han efter sin far en anpartsbeholdning på nominelt 53.000 kr. I forbindelse med Landsskatterettens behandling af hans egen sag forklarede han, at han havde anvendt selskabets biler til kørsel fra forretningsadressen til sin private bopæl, når han næste dag skulle begynde arbejdsdagen med et kundebesøg. Da han blev gjort bekendt med, at han herved havde anvendt firmabilen til privat kørsel, trak han sin klage tilbage. 3 - 4 gange om ugen holdt den af selskabets biler, som han benyttede, ved bopælen. Selskabet H1 ApS havde indtil december 1997 adresse på ...1. Fra december 1997 og til maj 1999 havde firmaet adresse på ...3. Herefter flyttede firmaet til adressen ...2. Virksomheden har aldrig været drevet fra familiens privatadresse, og han har ikke haft kontor på privatadressen. Der har højst været tale om, at han i hjemmet har forberedt møder til næste dag. Der har ikke været mere end 2 ansatte i firmaet. I den omhandlede periode var RR og JJ ansat. Endvidere har hans datter arbejdet i firmaet et par timer om ugen med rengøring og indtastning af bilag.

Det fremlagte kørselsregnskab er udarbejdet i september 2000. På dette tidspunkt havde han sit time-sagsregnskab også for årene 1997-1999 liggende på sit edb-system. Oplysningerne fra time-sagsregnskabet og oplysninger om kilometerafstanden fra firmaadressen til de enkelte kunder er herefter lagt ind i en database. Ud fra en samkøring af disse oplysninger er det foreliggende kørselsregnskab dannet. Det totale og detaljerede time-sagsregnskab, som lå til grund for kørselsregnskabet, er efterfølgende gået tabt, idet alle data fra den harddisk, hvor oplysningerne lå, blev slettet efter et virusangreb. Han har muligvis time-sagsregnskabet på en diskette, men har ikke længere et styresystem, som kan læse disketten. De projektkalendere, som er fremlagt som bilag i sagen, har han rekvireret hos sine kunder, hvilket er forklaringen på dateringerne og underskrifterne. Disse projektkalendere er ikke nær så detaljerede som det egentlige time-sagsregnskab, og der er derfor heller ikke fuld overensstemmelse mellem kørselsregnskabet og projektkalenderne. Den startkilometersats, som fremgår af kørselsregnskabet stammer fra købspapirerne. Disse papirer er nu smidt ud. Sluttallene aflæste han på bilerne. Omkring 80 % af de kørsler, som fremgår af kørselsregnskabet, har han selv foretaget. Han ved, hvilke funktioner RR varetog på de enkelte projekter, og har derudfra kunnet sætte navn på kørslerne i regnskabet.

Oversigten i bilag 15 vedrørende fordeling af bilerne i 1997-1999 skal forstås således, at bilen primært har været knyttet til den angivne person. Det er ham, der har udarbejdet oversigten. Volvoen stod i perioden fra april 1998 til maj 1999 på RRs privatadresse, idet de afventede, at selskabet skulle få råd til at få bilen repareret. I de perioder, hvor hans hustru kørte i en af bilerne, stod den parkeret ved deres privatbolig. Når bilerne var parkeret ved firmaet, skete parkeringen af hensyn til risikoen for tyveri og hærværk ikke lige ud for firmaets adresse, men oftest ud til en stor vej ca. 20 m fra firmaets adresse. Den bil, som han benyttede, blev også parkeret der, når den ikke holdt ved bopælen.

Vedrørende sagens bilag 22-25, projektoversigter, forklarede vidnet, at selskabet H1 arbejdede projektorienteret med kvalitetsstyring. Initialerne i 4. kolonne fra venstre er snarere edb-signatur for indtastningen end angivelse af, hvem der arbejdede med projektet. Cirklerne på oversigten angiver møder. Han kan dog ikke udelukke, at nogle af de angivne møder er aflyst og/eller flyttet. Kasserne og stregerne angiver projektarbejde.

Det var en fast regel, at hans hustru kunne køre i en af bilerne om vinteren. Han vidste godt, at denne brug var skattepligtig, men deres revisor vidste ikke, hvordan brugen skulle selvangives. Familien benyttede offentlige transportmidler, når de skulle besøge familie og venner. I sommermånederne blev bilerne slet ikke brugt. Bilnøglerne blev ikke opbevaret på privatadressen, bortset fra den periode, hvor hans ægtefælle benyttede en af bilerne.

Foreholdt forhandlingsreferatet fra sagens behandling i Landsskatteretten forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret, at firmaet i slutningen af perioden blev drevet fra privatadressen. Slutningen af perioden refererer til juni 2000, hvor det var klart, at selskabet skulle opløses, og hvor selskabet reelt var uden aktivitet.

Vedrørende oversigten over fordeling af biler burde der for 1. til 5. måned i 1997 rettelig have stået, at brugen af Corollaen var delt mellem vidnet og RR. I andet halvår af 1997 havde de to biler, da kørselsbehovet gjorde det upraktisk kun at have en bil. Deres mødeaktivitet skulle ikke hæmmes af, at de kun havde en bil til rådighed. Foreholdt, at RR i andet halvår af 1997 har kørt i alt 282 km fordelt på 9 kørsler, forklarede vidnet, at han jo ikke kunne se ind i fremtiden. Ønsket var at skaffe mange nye kunder, men det gik ikke som ønsket. Foreholdt, at Volvoen i 1998 blev brugt to gange af RR til erhvervsmæssig kørsel, forklarede vidnet, at det åbenbart var det behov, der var. Endvidere kan RR have lånt hans bil. Angivelsen på bilag 15 er ikke udtryk for, at han alene anvendte Land Cruiseren, men at denne bil primært var knyttet til ham. På forespørgsel om, hvorfor han købte en ny bil i den periode, hvor han angiveligt ikke havde råd til at få repareret Volvoen, forklarede vidnet, at Land Cruiseren og Vitaraen var leaset og derfor ikke belastede selskabets likviditet så meget. Foreholdt sagens bilag 17, købsfaktura på Suzuki Vitara med firmaet H1 ApS som køber og med en udbetaling på godt 56.000 kr., forklarede vidnet, at denne bil rettelig var købt af selskabet, men finansieret af G2. For at skaffe nye kunder var det var nødvendigt med en bil til RR. Foreholdt kørselsregnskabet for Vitaraen, hvoraf fremgår, at der er kørt 174 km fordelt på 5 kørsler, forklarede vidnet, at det var nødvendigt, at RR kunne stå til rådighed for firmaets kunder.

De havde fra perioden med delebil dårlig erfaring med at måtte sige nej til møder. Volvoen blev repareret og sat i stand, fordi han mente, at bilen efter istandsættelse kunne sælges med fortjeneste.

I august, september og oktober 1999 arbejdede han udenfor selskabets regi for firmaet G3. I forbindelse med dette arbejde benyttede han Volvoen.

JJ var ansat under et projekt for arbejdsløse akademikere. En væsentlig del af lønudgiften blev derfor refunderet af staten. I den periode, som sagen vedrører, havde familien ikke en privat bil.

RR har blandt andet forklaret, at hun er uddannet elektroingeniør. Fra 1996 til 2000 var hun ansat som funktionær i H1 ApS med 32 timer om ugen. Firmaet havde i den periode adresse 3 forskellige steder i ... og ikke på noget tidspunkt på familien Haagensens privatadresse. Hun arbejdede med kvalitetsstyring og besøgte i forbindelse hermed firmaets kunder. Hun vil tro, at hun tilbragte mindst 90 % af arbejdstiden på firmaets adresse. Vedrørende den fremlagte oversigt over fordeling af bilbrug forklarede vidnet, at angivelsen af, at B i forskellige perioder havde fuld rådighed over en af bilerne, ikke udelukker, at hun i forbindelse med kundebesøg kan have benyttet en af de biler, som B efter oversigten alene havde rådighed over. I de perioder, hvor hun og B delte en firmabil, var de nødt til at planlægge kundebesøg. Det gik med lidt "hiv og slid". Hun bad ikke selv om at få stillet en firmabil til rådighed. Firmabilerne stod parkeret tæt ved virksomheden, blandt andet på et parkeringsareal ud til en stor vej. Hun ved ikke, om B ved arbejdsdagens slutning kørte hjem i en af firmabilerne. A anvendte en af firmabilerne om vinteren. Hun har selv benyttet offentlige transportmidler, når hun skulle til og fra arbejde. Det er rigtigt, at Volvoen i godt et år stod parkeret ved hendes bopæl, indtil den blev repareret.

JJ har blandt andet forklaret, at han i 1998-1999 var ansat i H1 ApS med 62,5 timer pr. måned. Han beskæftigede sig med miljøkvalitetsstyring. Han var af og til med B på kundebesøg, men arbejdede ellers kun på firmaets adresse. Når han mødte på arbejde om morgenen ved 8-8.30 tiden, holdt firmabilerne nogle gange ved firmaets adresse, andre gange gjorde de det ikke. Han ved ikke, om bilerne blev anvendt privat.

Procedure

Sagsøger har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at sagsøger alene har haft rådighed over en af selskabets biler i 7 måneder i 1997 (januar, februar, marts, april, maj, november og december), i 7 måneder i 1998 (januar, februar; marts, april, maj, november og december), og i 6 måneder i 1999 (januar, februar, marts, april, november og december).

I første række er det gjort gældende, at der ikke gælder nogen formodning for, at sagsøger som anpartshaver i selskabet har haft rådighed over selskabets biler til privat brug ud over det erkendte omfang.

Sagsøger har ikke været ansat i selskabet og har reelt ikke udført arbejde som bestyrelsesformand. Virksomheden er ikke drevet fra privatadressen. Sagsøgers ægtefælle har haft fri bil i den pågældende periode.

I anden række er det gjort gældende, at såfremt der måtte eksistere en formodning for, at sagsøger har haft rådighed over selskabets biler udover det erkendte omfang, er denne formodning afkræftet.

Dette følger af det fremlagte kørselsregnskab, at ægtefællen har haft fri bil, familiens kørselsmønster og behov, samt bilernes geografiske placering efter endt arbejdstid.

I det omfang der skal gennemføres beskatning af fri bil hos sagsøger, skal dette gennemføres som udbyttebeskatning, jf. den nedlagte principale påstand.

I det omfang et eventuelt beskatningsgrundlag ikke kan opgøres af landsretten, gøres det gældende, at sagen må hjemvises til skattemyndighederne med henblik på opgørelse heraf, jf. den nedlagte mere subsidiære påstand.

Sagsøgte har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at sagsøgeren som bestyrelsesformand var ansat i selskabet og dermed omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 1, 2. pkt.

Da sagsøgeren er hovedanpartshaver i arbejdsgiverselskabet, gælder der en formodning for, at bilerne har stået til rådighed for sagsøgerens private brug.

Selskabets biler har ofte stået parkeret ved familiens private bopæl uden for normal arbejdstid. Sagsøgerens ægtefælle har selv forklaret, at de biler, som han benyttede, var parkeret ved familiens private bopæl 3 til 4 dage om ugen uden for normal arbejdstid. Sagsøgeren har forklaret, at hun benyttede en af selskabets biler 6 til 7 måneder om året, og at bilen i disse perioder holdt parkeret ved familiens private bopæl uden for normal arbejdstid.

Det påhviler sagsøgeren at afkræfte formodningen for, at bilerne har stået til rådighed for privat brug, hvilken bevisbyrde sagsøgeren ikke har løftet.

I den forbindelse bør det tillægges betydning, at sagsøgeren - til trods for, at hun tidligere har hævdet, at alene hendes ægtefælle har kørt privat i selskabets biler - nu har erkendt privat kørsel i en periode af hvert af de pågældende år. Sagsøgeren har ikke selvangivet denne rådighed.

Den fremlagte kørselsopgørelse er udarbejdet efterfølgende, og kan ikke objektivt bestyrkes, hvorfor opgørelsen ikke dokumenterer sagsøgerens påstand. Det bemærkes i øvrigt, at det forekommer usandsynligt, at sagsøgerens familie i lange perioder hvert år overhovedet ikke skulle have kørt i bilerne privat, når der samtidig henses til, at familien ikke har ejet andre køretøjer, som kunne dække transportbehovet.

Selskabet har reelt ikke haft behov for det antal biler, som selskabet rådede over, hvilket støtter, at bilerne har stået til rådighed for privat benyttelse.

Der består derfor en bestyrket formodning for, at sagsøgeren som hovedanpartshaver i selskabet har haft bilerne til sin private rådighed - ikke blot i de af hende nu anerkendte perioder, men i hele 1997, 1998 og 1999.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt landsretten måtte finde, at sagsøgeren ikke har været ansat i selskabet, og hendes rådighed over selskabets biler derfor ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, er der tale om udlodning, hvorfor der i stedet skal ske beskatning efter ligningslovens § 16 A.

Landsrettens bemærkninger

Sagsøgeren var i den omhandlede periode bestyrelsesformand i H1 ApS, der herefter må anses for en arbejdsgiver som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1. Sagsøgeren var endvidere hovedanpartshaver i selskabet, som hun ejede sammen med sin mand og datter. I 1997, 1998 og 1999 rådede selskabet over tilsammen fire biler, der alle var egnede til privat kørsel. Sagsøgeren har erkendt at have benyttet en af selskabets biler til privat kørsel i 7 måneder af 1997, 7 måneder af 1998 og 6 måneder af 1999. Efter bevisførelsen kan det endvidere lægges til grund, at den bil, som sagsøgers ægtefælle benyttede holdt parkeret ved familiens private bopæl 3-4 dage om ugen efter arbejdstid.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at det påhviler sagsøgeren at sandsynliggøre, at selskabets biler ikke har stået til rådighed for hende til privat benyttelse i den omhandlede periode.

Der er ikke udarbejdet nogen erklæring om sagsøgerens benyttelse af bilerne, og der har ikke løbende været ført et kørselsregnskab, hvis rigtighed kan bekræftes. Heroverfor findes sagsøgeren ikke at have sandsynliggjort, at der ikke var stillet bil til rådighed for hendes private benyttelse i hele den omhandlede periode.

Det er derfor med rette, at værdien af fri bil, der ikke er bestridt beløbsmæssigt, er medregnet ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst i 1997, 1998 og 1999, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 12.000 kr. til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter