SL § 5 indeholder en negativ afgrænsning af indkomstbegrebet i SL § 4, idet bestemmelsen nævner de indtægter, som ikke skal medregnes til indkomsten. Bestemmelsen bygger på en grundlæggende sondring mellem indkomst (udbytte) og indkomstgrundlag (formue).

Udgangspunktet er, at selve grundlaget for erhvervelsen af indkomsten er indkomstopgørelsen uvedkommende, og at det udelukkende er afkastet af indkomstgrundlaget, der skal regnes med ved indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen indeholder to hovedprincipper til afgrænsning af den skattepligtige indkomst efter SL § 4:

  • Indkomsten (eller tab) skal være realiseret, før det kan påvirke indkomsten. Se afsnit C.C.2.1.3.2 om realisationsprincippet og undtagelser til dette princip.
  • Indtægter, der stammer fra salg af den skattepligtiges ejendele, skal ikke regnes med til indkomsten. Se afsnit C.C.2.1.3.3 om dette princip og om undtagelser til princippet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter