Indhold

Dette afsnit handler om, hvad renteindtægter er.

Afsnittet indeholder:

  • Regel (definition)
  • Eksempel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel (definition)

Ved renter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om en rente opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, om renten bliver fastsat forud for den periode, som den vedrører. Det forhold, at forrentningen eventuelt kan bortfalde helt eller delvis, ændrer ikke herved, se SKM2014.711.SR.Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst. 

Bemærk

Hvis et lån er omfattet af LL § 16 E om aktionærlån, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager er tale om et lån. Eventuelle renteindtægter skal beskattes som skattepligtige tilskud hos selskabet. 

Eksempel

Et selskab påtænkte at udstede en variabelt forrentet obligation. Obligationens afkastprofil var baseret dels på en garanteret rente dels en variabel rente, hvor den variable rente skulle beregnes på baggrund af selskabets eventuelle gevinst på optioner på et bagvedliggende aktieindeks. Ligningsrådet fandt, at den del af renten, som var afhængig af resultatet af optionerne, der var baseret på udviklingen i et aktieindeks, ikke kunne anerkendes som en rente. Der blev herved henset til, at rentens størrelse først fastsættes efter den periode, som renten henføres til. Den garanterede minimumsrente kunne derimod anerkendes som en rente. Det afkast som ikke kunne kvalificeres som en rente måtte skatteretligt kvalificeres som en kursgevinst. SKM2003.409.LR. Se tilsvarende SKM2003.410.LR.

Se også

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

 xSKM2017.579.ØLRx

xSagen udsprang af, at skatteyderen i 2006 solgte sin lejlighed ved en betinget købsaftale, som han senere hævede. Handlen blev hævet fordi, at køberne ikke i overensstemmelse med aftalen deponerede den resterende del af købesummen for lejligheden. Skatteyderen fik i 2009 af Østre Landsret medhold i, at han havde krav på erstatning for positiv opfyldelsesinteresse. Efterfølgende modtog skatteyderen et beløb i henhold til en forligsaftale indgået med køberne.

Spørgsmålet i skattesagen var, om en del af erstatningsbeløbet udgjorde skattepligtige renter, og i givet fald i hvilket indkomstår beløbet skulle beskattes.

Østre Landsret tiltrådte, at rentebeløbet ikke var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 2, og at der var tale om skattepligtige renter i medfør af statsskattelovens § 4. Landsretten tiltrådte endvidere, at beløbet skulle beskattes i indkomståret 2009, idet skatteyderen erhvervede endelig ret til erstatning ved landsrettens dom i 2009, jf. princippet i ligningslovens § 5, stk. 1.

Landsretten kom imidlertid frem til, at rentebeløbet udgjorde kr. 2.410.367 og ikke 2.421.000, som SKAT og Københavns Byret var kommet frem til.

Landsretten bestemte derfor, at skatteyderens skattepligtige indkomst skulle nedsættes med kr. 10.633 i forhold til byrettens dom. Skatteyderen blev samtidig tilpligtet at betale kr. 75.000 i sagsomkostninger til Skatteministeriet, idet skatteyderen alene havde fået medhold for et ubetydeligt beløb i forhold til sin påstand.x

xTidligere SKM2017.94.BRx

Skatterådet

SKM2014.711.SR En rente, der beregnes som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld, skal skattemæssigt behandles som en rente. Det forhold, at forrentningen eventuelt kan bortfalde helt eller delvist, kan ikke føre til noget andet resultat, jf. bemærkningerne til lovforslag L133 i folketingsåret 2013/2014 (lov nr. 268 af 25. marts 2014).
SKM2013.327.SR Et såkaldt "rentefrit" lån skulle indfries til overkurs, fx 5 pct. p.a. Indfrielse skal ske i takt med, at låntagers økonomi tillader det. Det er en rente og ikke en kursgevinst.  
SKM2013.203.SR En kommune planlægger at bygge en ny havn. Eksisterende bådejere, som ønsker at leje en bådplads, får mulighed for at foretage et indskud, som i perioden 1. januar 2016 til 1. januar 2035, årligt forrentes med 3 pct. Renten forfalder først, når bådpladsen opsiges. Reguleringen af indskudddet skal beskattes som en kursgevinst.

SKM2012.237.SR

Skatterådet fandt, at et beløb, der udbetales af en obligationsudsteder til obligationsejerne i overensstemmelse med lånevilkårerene, skal anses  for omfattet af kursgevinstloven. Beløbet udbetales på grund af, at der sker delvist ophør af en swap-aftale.

 

SKM2011.289.SR

Skatterådet bekræfter, at et resultatafhængigt afkast på et lån, hos kreditor beskattes som en kursgevinst/kurstab. Skatterådet bekræfter endvidere, at lånet er omfattet af KGL § 29, stk. 3, om strukturerede fordringer.

Et resultatafhængigt afkast på et lån var ikke en rente.

 

SKM2006.706.SR

Skatterådet fandt, at det variable afkast på to obligationer ikke kunne sidestilles med renter omfattet statsskatteloven, men derimod var omfattet af kursgevinstloven. Det variable afkast blev opgjort på baggrund af, hvor meget vinden blæste i et bestemt geografisk område. Obligationerne var omfattet af KGL § 29, stk. 3.

Et variabelt afkast, der blev fastsat på baggrund af, hvor meget vinden blæste, var ikke en rente men en kursgevinst. 

 

SKM2006.304.SR

Skatterådet vurderede, at renten på en nærmere beskrevet obligation var omfattet af den skattemæssige rentedefinition, både de første 10 år hvor obligationen havde en fast årlig kuponrente på 2 pct. p.a., og den resterende periode med en variabel kuponrente.

Omfattet af rentedefinitionen.

 

SKM2003.410.LR

Et selskab ville udstede en obligation med en garanteret mindsterente på 3,5 pct. Udover den garanterede mindsterente var det muligt at opnå en merrente på op til 8,5 pct. afhængigt af udviklingen på et underliggende indeks. Ligningsrådet fandt, at den del af renten, som var afhængig af udviklingen i indekset ikke kan anerkendes som en rente. Der blev henset til, at rentens størrelse først kunne fastsættes efter den periode, som renten skulle henføres til. Den garanterede minimumsrente på 3,5 % kunne derimod anerkendes som en rente. Det afkast som ikke kunne kvalificeres som en rente, måtte derefter i skatteretlig henseende kvalificeres som en kursgevinst hhv. et kurstab.

En rente som først kunne fastsættes efter den periode, som den vedrørte, kunne ikke anses som en rente, men som en kursgevinst. Den rente, som blev fastsat forud for den periode den vedrørte, kunne derimod anses som en rente.

 

SKM2003.409.LR

Et selskab påtænkte at udstede en variabelt forrentet obligation. Obligationens afkastprofil var baseret dels på en garanteret rente dels en variabel rente, hvor den variable rente skulle beregnes på baggrund af selskabets eventuelle gevinst på optioner på et bagvedliggende aktieindeks. Ligningsrådet fandt, at den del af renten, som var afhængig af resultatet af optionerne, der var baseret på udviklingen i et aktieindeks, ikke kunne anerkendes som en rente. Der blev henset til, at rentens størrelse først kan fastsættes efter den periode, som renten kunne henføres til. Den garanterede minimumsrente kunne derimod anerkendes som en rente. Det afkast som ikke kunne kvalificeres som  en rente, måtte herefter i skatteretlig henseende kvalificeres som en kursgevinst.

En rente som først kunne fastsættes efter den periode, som den vedrørte, kunne ikke anses som en rente, men som en kursgevinst. Den rente, som blev fastsat forud for den periode den vedrørte, kunne derimod anses som en rente.

 

TfS 1989.249 LR

En bank påtænkte at modtage indlån med 1 års opsigelse, dog med mulighed for førtidig ophævelse mod rentedekort. Renten blev beregnet og forfaldt helårligt. Der blev beregnet en grundrente, som blev reguleret svarende til et beløb, der ville opnås, hvis der var indgået terminsforretning, hvor der solgtes D-mark på termin. Renten afhænger således af kursudviklingen mellem D-mark og danske kroner og kan blive negativ. 

Ligningsrådet fandt, at grundrenten skulle behandles som en rente, tillægget til grundrenten var ikke en rente, men omfattet af kursgevinstloven, enten som en kursgevinst eller et kurstab.

Ved renteberegning var der både en grundrente og en variabel rente. Grundrenten var en rente, den variable rente var omfattet af kursgevinstloven.