Dato for udgivelse
05 Apr 2004 11:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22. marts 2004
SKM-nummer
SKM2004.170.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, 336/2002
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og ejendomsavancebeskatning + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Fast ejendom, tab, næring, fradragsberrettiget
Resumé

En skatteyder havde ved salg af en ejendom konstateret et tab. Spørgsmålet var, om ejendommen var erhvervet i næring, hvorved tabet ville være fradragsberettiget.

Højesteret fandt ikke, at skatteyderen havde handlet i næring.

Højesteret henviste til, at skatteyderen forud for købet af den ejendom, hvorpå han led tab, i eget regi, alene havde købt og solgt to ejendomme. Den ene ejendom var en udlejningsejendom, som blev solgt ca. en måned før, skatteyderen trådte i betalingsstandsning. Den anden ejendom blev solgt sammen med to ejendomme, skatteyderens daværende samlever ejede. Den pågældende ejendom var bolig for skatteyderen og hans samlever, og salget skete samme år, som samlivet mellem dem ophørte.

Videre lagde Højesteret vægt på, at den omtvistede ejendom ved købet blev udlejet til selskaber ejet af skatteyderen uopsigeligt i 20 år ifølge lejekontrakten.

Højesteret tiltrådte derfor under hensyn til omfanget af karakteren af ejendomshandlerne, at skatteyderen på tidspunktet for købet af den omtvistede ejendom ikke var eller kom i næring med køb og salg af fast ejendom. Oplysninger om aktiviteter i et selskab ejet af skatteyderen og hans efterfølgende handler med fast ejendom kunne ikke føre til andet resultat.

For landsretten vedrørte sagen tillige, om et selskabs betaling af gæld efter skatteyderens benyttelse af et kreditkort medførte, at skatteyderen havde erhvervet indkomst, eller om betalingen var etablering af et gældsforhold. Østre Landsret fandt ikke, at der var etableret et gældsforhold, og frifandt derfor ministeriet for dette punkt.

Reference(r)

Statsskatteloven § 5a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 -1 E.J.3

Henvisning
Ligningsvejledningen 2004-4 E.J.3

Parter

A
(advokat Henrik Karl Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Per Walsøe, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen og Thomas Rørdam.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 14. afdeling den 28. juni 2002.

Påstande

Appellanten, A, har påstået indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at han i 1985 erhvervede ejendommene Ejendom 1, Ejendom 6 og Ejendom 7, ..., i næring, og at hans skatteansættelse for indkomståret 1993 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

A købte Ejendom 11, ..., i 1972. Ejendommen blev solgt i 1977 sammen med Ejendom 13 og Ejendom 14, som hans samlever ejede.

Det fremgår af skattevæsenets sagsakter, at A trådte i betalingsstandsning den 29. januar 1986.

Ejendom 1, Ejendom 6 og Ejendom 7 var sammen med andre parceller udstykket fra en større ejendom. Udstykningen blev godkendt af Landbrugsministeriet den 25. februar 19$6. A overtog ejendommene den 1. marts 1986. Ved lejekontakt af 1. april 1986 udlejede han alle tre ejendomme til sine dataselskaber (H1). Lejemålet begyndte den 1. april 1986 og var uopsigeligt i 20 år.

Sagens behandling

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets begrundelse og resultat

Før købet af Ejendom 1, Ejendom 6 og Ejendom 7, ..., havde A i eget regi kun købt og solgt Ejendom 15, ..., og Ejendom 12, ....

Ejendom 15, som var en udlejningsejendom, blev købt i 1971 og solgt i december 1975, ca. en måned før A trådte i betalingsstandsning. Ejendom 12 blev købt i 1972 og solgt i 1977 sammen med Ejendom 13 og Ejendom 14, som hans samlever ejede. Ejendom 12 var bolig for A og hans samlever, og salget skete samme år, som samlivet mellem dem ophørte.

Ejendom 1, Ejendom 6 og Ejendom 7 blev i forbindelse med købet udlejet til As dataselskaber (H1). Ifølge lejekontrakten var lejemålet uopsigeligt i 20 år.

Under hensyn til omfanget og karakteren af de nævnte ejendomshandler tiltræder Højesteret, at A ikke på tidspunktet forkøbet af Ejendom 1, Ejendom 6 og Ejendom 7 var eller kom i næring med køb og salg af fast ejendom. Oplysningerne om aktiviteterne i H2 Byg A/S og om As efterfølgende handler med fast ejendom kan ikke føre til et andet resultat.

Herefter stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter