Indhold

Dette afsnit beskriver, at der skal beregnes moms af told og andre afgifter, som virksomheden skal betale i forbindelse med den pågældende leverance. Se ML § 27, stk. 2, nr. 1.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Udgangspunkt: Told og andre afgifter
  • Modifikation: Registreringsafgift
  • Modifikation: Drikkepenge
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Der skal beregnes moms af told og andre afgifter, som virksomheden skal betale i forbindelse med den pågældende leverance. Se ML § 27, stk. 2, nr. 1.

Udgangspunkt: Told og andre afgifter

Der skal betales moms af told, som betales i forbindelse med indførsel af varer fra steder uden for EU, eller afgifter, der opkræves ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Det kan også dreje sig om told og afgifter, der er opkrævet i tidligere omsætningsled. Der skal altså både opkræves moms af en række afgifter, som er opkrævet i tidligere omsætningsled, og af afgifter, som skal betales samtidig med, at varen sælges. Det kan fx dreje sig om punkt- og miljøafgifter.

Modifikation: Registreringsafgift

Registreringsafgift er ikke omfattet af ML § 27, stk. 2, nr. 1 om told og andre afgifter. Baggrunden er, at den afgiftsudløsende omstændighed for den danske registreringsafgift ikke er leveringen, men registreringen. Se sag C-98/05, De Danske Bilimportører  og sag C-106/10 Lidl & Companhia. 

Registreringsafgift er omfattet af ML § 27, stk. 3, nr. 3 om udlæg. Se sag C-98/05, De Danske Bilimportører. Se Momsvejledningen afsnit Q.2.7 om registreringsafgift. Se afsnit D.A.8.1.1.3.3.2 om udlæg.

Udlæg, dvs. beløb, som en sælger modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt i købers navn og for dennes regning, skal ikke medregnes i momsgrundlaget. Registreringsafgift skal derfor ikke indgå i bilforhandlerens momsgrundlag ved salg af biler, når en forhandler afholder udgiften på vegne af en konkret køber, i hvis navn bilen bliver indregistreret. Registreringsafgift skal imidlertid indgå i leasinggiverens momsgrundlag. Det er nemlig leasinggiveren, der hæfter for betaling af registreringsafgift. Det betyder, at registreringsafgiften ikke er et udlæg for leasingtageren.

Modifikation: Drikkepenge

Drikkepenge, der er ydet til serveringspersonale ud over den serveringsafgift, der er indkalkuleret i den almindelige salgspris, skal ikke medregnes i momsgrundlaget. Hvis drikkepengene derimod har karakter af et obligatorisk pristillæg i form af en betjeningsafgift, indgår drikkepengene i virksomhedens momsgrundlag. Se sag C-404/99, Kommissionen mod Frankrig.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-106/10 Lidl & Companhia

Ifølge den portugisiske registreringsafgiftslov påhviler registreringsafgiften leverandøren og ikke køberen af bilen. Den afgiftsudløsende omstændighed for registreringsafgiften i Portugal er altså leveringen og er derfor omfattet af momssystemdirektivet artikel 78, stk. 1, litra a om skatter, told og andre afgifter. I modsætning til C-98/05, De Danske Bilimportører, hvor den afgiftsudløsende omstændighed var registreringen.  

C-98/05, De Danske Bilimportører

Den afgiftsudløsende omstændighed for den danske registreringsafgift er ikke leveringen men registreringen. Derfor er registreringsafgiften ikke omfattet af begrebet skatter, told, importafgifter og andre afgifter som omhandlet i sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 2, litra a) nu momssystemdirektivet artikel 78, stk. 1, litra a om skatter, told og andre afgifter. En sådan afgift svarer til et beløb, som den afgiftspligtige person modtager fra køberen af motorkøretøjet som tilbagebetaling af omkostninger afholdt i dennes navn og for dennes regning som omhandlet i samme bestemmelses stk. 3, litra c) nu momssystemdirektivet artikel 79, stk. 1, litra c og stk. 2 om udlæg.

C-404/99, Kommissionen mod Frankrig

Det er for momsopkrævningen uden større betydning, (a) om kunderne er blevet underrettet om, at der betales en betjeningsafgift med en vis procent, (b) om de beløb, der herved bliver tale om, fuldt ud fordeles mellem medlemmerne af det personale, der træder i direkte kontakt med kunderne, (c) om disse afgiftsbetalinger angives i et særligt register, i hvilket hver enkelt beløbsmodtager kvitterer, eller (d) om arbejdsgiveren i den årlige løndeklaration angiver den del af lønnen, der faktisk er blevet udbetalt på denne måde til medlemmer af hans personale. Det er derfor i strid med dette princip, når erhvervsdrivende, der præsterer den samme ydelse for en samlet ens pris, efter 1976-instruksen kan blive afkrævet forskellige beløb i moms, afhængig af, om de ved faktureringen angiver, at de opkræver en betjeningsafgift, sådan at der bliver tale om forskellige momsgrundlag, mens dog både tjenesteydelsen og modydelsen har været absolut identiske.

Obligatoriske pristillæg, som visse afgiftspligtige personer opkræver som vederlag for betjening (”betjeningsafgift”) kan altså ikke holdes uden for momsgrundlaget.