Indhold

Dette afsnit handler om de fradrag, som en grænsegænger har adgang til i forbindelse med selve indkomstopgørelsen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Udgifter, herunder renteudgifter vedrørende egen bolig
  • Andre private renteudgifter m.m.
  • Pensionsindbetalinger, A-kasse bidrag m.m.
  • Velgørende foreninger
  • Underholdsbidrag
  • Udenlandske sociale bidrag

 

Regel

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens regler for fuldt skattepligtige, for udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold.

Fradragene er oplistet i KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1-6.

Bruttobeskattede lønmodtagere der vælger grænsegængerbeskatning

Arbejdsudlejede, søfolk og kulbrintefolk beskattes med 30 pct. af bruttoindkomsten uden adgang til fradrag af nogen art, heller ikke for udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen. Se KSL § 48 B, SØBL § 9, stk. 1, og KULBR § 21, stk. 2.

Vælger de pågældende lønmodtagere beskatning efter KSL afsnit I A, er der fradrag for personlige og familiemæssige udgifter efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1-6.

Derudover kan de pågældende få fradrag for de udgifter, der vedrører den danske lønindkomst fx fagforeningskontingent, befordringsudgifter, øvrige lønmodtagerudgifter m.m. Se KSL § 5 B, stk. 2.

DBO regler om bundfradrag for pensionister

I visse DBO'er er der indarbejdet særlige bundfradrag, som sikrer, at pensionister, der bor i de pågældende lande, får et fradrag i den personlige indkomst, før der skal betales skat af danske pensioner mv. De omtalte bundfradrag findes i DBO'erne Storbritannien, Belgien, Canada og Italien.

Det er kun den del af fradragene opgjort efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1-6, der overstiger det bundfradrag, der er givet efter DBO'en, som kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Udgifter, herunder renteudgifter vedrørende egen bolig

Regel

Grænsegængere kan fratrække udgifter, herunder renteudgifter vedrørende bolig i egen ejendom i udlandet, hvis de overstiger indtægter af ejendommen. Se KSL § 5 B, stk. 1. nr. 1.

Bemærk

Grænsegængere anses for omfattet af grænsegængerreglerne i hele indkomståret og er derfor berettiget til rentefradrag for hele året.

Servicefradrag 

Servicefradraget gælder for både helårsboliger og fritidsboliger. For at få fradrag for udgifter omfattet af LL § 8 V skal arbejdet udføres af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land. Det er en betingelse, at det pågældende  EU/EØS-land skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en DBO, en anden international aftale eller konvention, eller en adminstrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Se KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. punkt.

Se også afsnit C.A.4.3.6 om Servicefradrag og håndværkerfradrag.

Ejendom i både Danmark og udlandet

Reglen skal sikre, at grænsegængere får adgang til at fradrage udgifter, herunder renteudgifter fra egen bolig i udlandet, i anden dansk indkomst.

Reglerne om hvornår en begrænset skattepligtig kan få fradrag for renteudgifter for en bolig, der ligger i Danmark, ændres ikke af denne bestemmelse.

Derfor har KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1, kun betydning for grænsegængere med ejendom i udlandet. Har grænsegængeren egen bolig i både Danmark og udlandet, skal ejendommen i Danmark behandles efter de almindelige regler, og ejendommen i udlandet behandles efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1.

Ejendomme omfattet af bestemmelsen

Det er et krav, at den faste ejendom helt eller delvist anvendes af ejeren selv til helårs- eller delårsbeboelse. Se EVSL § 4 og afsnit C.H.3.1.

Bestemmelsen omfatter ejendomme, herunder en- og to-familiehuse, der udlejes en del af året og ejendomme, hvoraf en del udlejes hele året.

Bestemmelsen omfatter ikke ejendomme, som udlejes hele året eller ejendomme, der anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Det gælder uanset om en del af udlejningsejendommen anvendes af ejeren selv.

Renteudgifter mv. omfattet af bestemmelsen

For at få fradrag er det en betingelse, at der er tale om udgifter, herunder renteudgifter, som vedrører ejendommen.

For så vidt angår renteudgifter skal skatteyderen kunne påvise, at gælden er opstået ved købet af ejendommen. Der vil typisk være tale om udgifter til fx renter af prioritetsgæld samt øvrige lån, der har dannet basis for finansieringen af ejendommen. Derudover kan komme udgifter til fx ombygning. Se afsnit C.F.2.1.

Såfremt lånet ikke vedrører ejendommen, kan der eventuelt i stedet gives fradrag for private renteudgifter efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2.

Betingelser for fradrag for renteudgifter

Betingelserne for fradrag for renteudgifter efter LL § 5 skal være opfyldt, for at der kan gives fradrag.

Opgørelse af fradraget

Udgiften opgøres på samme måde som ved opgørelse af kapitalindkomst for udenlandsk ejerbolig, dvs. som et nettobeløb af lejeindtægter fra udlejning af den udenlandske ejendom samt renteindtægter og -udgifter vedrørende ejendommen.

Indtægterne omfatter faktiske lejeindtægter. Reglerne vedrørende udlejning af ferieboliger anvendes tilsvarende for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Se LL § 15 O og afsnit C.H.3.4 om udlejning af privat bolig.

Også de særlige regler om skattefrit bundgrænsebeløb ved udleje af værelser eller bolig finder anvendelse. Se LL § 15 P og afsnit C.H.3.4.1 om udlejning af del af boligen eller hele boligen en del af året. 

Bemærk

Såfremt ejendommen giver overskud, fx fordi ejendommen er ubehæftet og udlejet, skal dette overskud ikke beskattes i Danmark.

Fordeling af renteudgifter mellem ægtefæller

Fordeling af renteudgifter mellem ægtefæller og papirløst samlevende følger skattelovgivningens almindelige regler.

Bemærk

For grænsegængere er adgangen til frit at fordele renteudgifterne mellem sig forbeholdt tilfælde, hvor begge ægtefæller beskattes som grænsegængere, eller begge er (dobbeltdomicilerede) fuldt skattepligtige.

Se også

Se også afsnit C.A.8.3.1 om ægtefællers fordeling af aktiver og passiver.

Eksempel

M er en tysk grænsegænger og gift med H. M købte før ægteskabet med H en ejerlejlighed til en værdi svarende til 1 mio. kr. kontant. M havde selv en halv million, mens den anden halve million blev finansieret ved et banklån med sikkerhed i lejligheden til en rente på 10 %. Efterfølgende har M optaget et lån svarende til 250.000 kr. til en rente på 10 % til køb af en lystbåd. M udlejer et værelse til en studerende for 3.000 kr. om måneden.

M har rådighed over ejendommen, og gældsforpligtelserne påhviler M.

xM vælger at anvende LL § 15 P, således som reglen gælder for indkomstårene 2018-2020 jf. lov nr. 1727 af 27. december 2018. Herefter skal kun 60% af den del af bruttolejeindtægten fra det udlejede værelse, der overstiger et bundfradrag på 28.000 kr. for hele den udenlandske ejendom indgå som indtægt, dvs. 4.800 kr.x

Da der er tale om en ejerlejlighed, som ikke i væsentligt omfang anvendes erhvervsmæssigt, må der ikke tages fradrag for de faktiske driftsudgifter.

Udgifter vedrørende ejendommen:

Renteudgifter på ejendommen

50.000 kr.

Indtægter af ejendommen - 60% af (12 x 3000 kr.- 28.000 kr.)

-4.800 kr.

Fradragsberettiget udgift

45.200 kr.

Bemærk, at renterne af lånet til køb af lystbåden ikke indgår ved beregningen af fradraget, da det ikke vedrører ejendommen. Renterne kan i stedet fradrages efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2, som private renteudgifter.

Andre private renteudgifter m.m.

Grænsegængerreglerne giver adgang til fradrag for renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter. Se KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2, og LL § 8, stk. 3, litra a-c.

Hvilken type renteudgift m.m. er omfattet

Der vil eksempelvis være tale om renter mv. af forbrugslån, studiegæld, og lignende.

Renter af lån optaget til køb af aktier, obligationer mv. samt renteudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed er derimod ikke fradragsberettigede.

Ved afgrænsningen af, om en renteudgift mv. er privat eller ej, kan der i øvrigt henses til den afgrænsning, der anvendes i virksomhedsskatteordningen ved opgørelsen af indskudskontoen. Se afsnit C.C.5.2.5.2.

Opgørelse af fradraget

Fradraget skal opgøres som et nettounderskud, der fradrages i kapitalindkomsten.

Har en skatteyder flere konti, fx en lønkonto og en opsparingskonto, i et eller flere pengeinstitutter, anses den fradragsberettigede renteudgift mv. for at være nettoudgiften på disse konti.

Har den skattepligtige andre private udenlandske eller danske renteindtægter, skal disse renteindtægter også indgå ved beregningen af nettorenteudgiften mv.

Bemærk

De almindelige skatteregler for fordeling af gæld, herunder renteudgifter for ægtefæller og ugifte samlevende finder anvendelse for øvrige private renteudgifter m.m.

Pensionsindbetalinger, A-kassebidrag m.m.

Grænsegængere har fradrag for indbetalinger til:

Det er en betingelse at ordningerne er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven. Se KSL § 5 B, stk.1, nr. 3.

Bemærk

Indbetalingerne er fradragsberettigede for grænsegængere, selvom fradrag for ordningerne er forbeholdt fuldt skattepligtige efter PBL § 54, stk. 1.

Pensionsordninger

Det er uden betydning for adgangen til fradrag, om Danmark efter en DBO kan beskatte eventuelle senere udbetalinger.

Indbetalinger på pensionsordninger i et andet EU/EØS-land er fradragsberettigede, hvis ordningerne kan godkendes efter de nye regler i pensionsbeskatningsloven. Se afsnit C.A.10.3.

Bemærk

DBO'erne med Nederlandene, Norden (Sverige), Schweiz og Storbritannien indeholder særlige bestemmelser om indbetalinger på pensionsordninger i disse lande for personer, der tilflytter Danmark.

A-kassebidrag

I relation til A-kasse er det ikke en betingelse, at der er tale om indbetalinger til en dansk A-kasse. Både frivillige og tvungne indbetalinger til udenlandske arbejdsløshedsordninger er fradragsberettigede.

Selvstændige erhvervsdrivende, der betaler til Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse eller lignende får også fradrag.

Se også

SKM2011.216.SR om fradrag for privat svensk lønforsikring.

Velgørende foreninger

xGaver og ensidigt påtagne forpligtelser er fradragsberettigede for grænsegængere, i det omfang de er fradragsberettigede efter LL § 8 A eller LL § 12, stk. 2-4. Se KSL § 5 B, stk. 1, nr. 4 jf. lov nr. 1433 af 5. december 2018.x

 

Eksempel

I SKM2015.694.LSR har Landsskatteretten taget stilling til, at der kan gives fradrag for tiende. Landsskatteretten anfører i begrundelsen, at fradrag for tiende efter ligningslovens § 12 findes at være i overensstemmelse med formålet med indførelsen af grænsegængerreglerne. Det ses ikke af forarbejderne, at have været lovgivers hensigt at udelukke fradrag for løbende ydelser til velgørende foreninger, da der i forarbejderne alene anføres "bidrag til velgørende foreninger", som findes at kunne dække såvel "gaver" i ligningslovens § 8A som "ydelser" i ligningslovens § 12.  

Landsskatteretten anfører videre, at der ved afgørelsen er lagt vægt på, at nægtelse af fradrag findes at være i strid med den nugældende EUF-traktats artikel 45.

Se også

Se også afsnit C.A.4.3.5.8 om fradrag for gaver til visse foreninger og institutioner.

Underholdsbidrag

Grænsegængere har fradrag for underholdsbidrag til ægtefælle eller børn efter LL §§ 10 og 11. Se KSL § 5 B, stk. 1, nr. 5.

Se også

Se også afsnit C.A.4.3.4 om fradrag for underholdsbidrag.

Udenlandske sociale bidrag

Der er fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag for grænsegængere. Se KSL § 5 B, stk. 1, nr. 6.

Det er en betingelse, at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet. Se LL § 8 M, stk. 2 og 3.

Bemærk

Fradraget fragår ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 7.

Se også

Se også afsnit C.A.4.1.11 om fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2015.694.LSR

Landsskatteretten godkendte fradrag for tiende til en kirke ydet af klager, der var omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit 1A.

Skatterådet

SKM2011.216.SR

Skatterådet bekræftede, at en person, der boede i Sverige og arbejdede i Danmark, og som blev beskattet efter grænsegængerreglerne, kunne fratrække indbetaling til en privat svensk lønforsikring.