Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som af deres arbejdsgiver får betalt broafgift eller færgeudgift til privat brug.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Broafgift ved fri firmabil mellem hjem og arbejde
  • Broafgift ved egen bil mellem hjem og arbejde
  • Anden privat brug af fri brobizz end mellem hjem og arbejde
  • Sammenfatning af reglerne om broafgift/brobizz
  • Færgeudgift mellem hjem og arbejde
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Regel

Betaler arbejdsgiveren for den ansattes private befordring i form af broafgift eller færgeudgift, er der tale om et sparet privatforbrug, som skal beskattes efter reglerne om personalegoder i LL § 16. Se afsnit C.A.5.14.4.2 om arbejdsgiverbetalt befordring.

Er der tale om, at arbejdsgiveren betaler for broafgift eller færgeudgift i forbindelse med befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, er der imidlertid tale om fri befordring omfattet af LL § 9C, stk. 7. Beskatningen sker her ved, at fradragsretten efter LL § 9C, stk. 7 og 9 bortfalder. Se afsnit C.A.5.14.4.3 om befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mv.

Afholder arbejdsgiveren udgifter til fx færgebilletter eller broafgifter i forbindelse med den ansattes erhvervsmæssige kørsel, er udgiftsdækningen skattefri for den ansatte.

Broafgift ved fri firmabil mellem hjem og arbejde

Arbejdsgiveren kan afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen, uden at dette får skattemæssige konsekvenser for den ansatte. Sådanne udgifter falder inden for rammerne af den skematiske værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4.

Broafgift er en udgift af ikke-driftmæssig karakter og er derfor ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af fri firmabil. Se afsnit C.A.5.14.1.9 under "Udgifter i forbindelse med firmabil".

Har medarbejderen fri firmabil, og arbejdsgiveren betaler broafgiften for kørsel mellem hjem og arbejde over Storebæltsbroen, Øresundsbroen eller xFjordforbindelsen Frederikssundx, er der tale om fri befordring omfattet af LL § 9 C, stk. 7.

Der sker kun beskatning af den fri befordring, hvis den ansatte tager befordringsfradrag efter LL § 9 C, stk. 1-4. Fradrag for broafgiften efter LL § 9 C, stk. 9, er udelukket, når arbejdsgiveren har afholdt udgiften.

Ansatte, der har fri bil, kan godt få fradrag for broafgift efter LL § 9 C, stk. 8, hvis den ansatte har betalt broafgiften selv. Se SKM2005.298.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten afgjorde, at arbejdsgivers udgift til brobizz (Storebælt) var en integreret del af betalingen for den ansattes befordring mellem hjem og arbejdsplads. Der var tale om fri bil. Da klageren ikke havde foretaget fradrag for befordring efter LL § 9 C, var der ikke grundlag for at beskatte broafgiften. Se SKM2004.417.LSR.

Broafgift ved egen bil mellem hjem og arbejde

Hvis medarbejderen kører i sin egen bil, kan vedkommende ikke få brofradraget ved benyttelse af Storebæltforbindelsen, Øresundsforbindelsen eller xFjordforbindelsen Frederikssundx, hvis arbejdsgiveren har betalt broafgiften. Se afsnit C.A.5.14.4.5.

En ansat, der kører i sin egen bil over en af de nævnte broer, kan godt få fradrag for de kørte brokilometer, selvom arbejdsgiveren har betalt broafgiften. Det skyldes, at udgiften til brobizz ikke er omfattet af kilometerfradraget, og den ansatte kan derfor tage befordringsfradrag efter LL § 9 C, stk. 1-4, for hele strækningen mellem hjem og arbejdssted, uden at det medfører beskatning af fri befordring.

Fradrag for broafgiften efter LL § 9 C, stk. 9, er udelukket, når arbejdsgiveren har afholdt udgiften.

Eksempel 1

Et selskab påtænkte at tilbyde sine medarbejdere fri brobizz til brug for kørsel i egen bil mellem hjem og arbejde mod en reduktion i bruttolønnen. Ligningsrådet udtalte, at udgiften til brobizz ikke er omfattet af kilometerfradraget, og den ansatte kunne derfor tage fradrag efter LL § 9 C, stk. 1-4, uden at det medførte beskatning af fri befordring. Den ansatte kunne derimod ikke foretage fradrag for brobizz efter LL § 9 C, stk. 9, når udgiften var betalt af arbejdsgiveren. Se SKM2005.176.LR.

Eksempel 2

Skatterådet fastslog, at arbejdstagere, der bruger egen bil kan tage fradrag efter LL § 9 C, for selve den tilbagelagte strækning, uanset at de bruger arbejdsgiverbetalt brobizz mellem hjem og arbejde. Dog skal arbejdstager beskattes af brobizz i begge situationer, hvis de bruger den til andre private formål end befordring mellem hjem og arbejde. Se SKM2010.411.SR.

Anden privat brug af fri brobizz end mellem hjem og arbejde

Den skattefri brug af brobizzen skal kunne dokumenteres ved udskrift af de registrerede passager.

Hvis den ansatte benytter en brobizz, der er betalt af arbejdsgiveren i forbindelse med anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, er værdien heraf (prisen for brobizzen) skattepligtig. Se LL § 16, stk. 3, 1. pkt.

Dette gælder også, hvor kørslen foregår i fri bil, fordi udgiften til brobizz ikke udgør en del af bilens driftsudgifter.

Sporadisk privat brug af en firmabetalt brobizz skal også beskattes. Den private brug skal beskattes med det, den pågældende tur koster i henhold til den løbende rabat på ordningen.

Eksempel på beskatning af privat brug

Et selskab påtænkte at tilbyde sine medarbejdere fri brobizz til brug for kørsel i egen bil mellem hjem og arbejde mod en reduktion i bruttolønnen. Ligningsrådet godkendte ordningen og udtalte, at udgiften til brobizz ikke er omfattet af kilometerfradraget, og den ansatte kunne derfor tage fradrag efter LL § 9 C, stk. 1-4, uden at det medførte beskatning af fri befordring. Den ansatte kunne derimod ikke foretage fradrag for brobizz efter LL § 9 C, stk. 9, når udgiften var betalt af arbejdsgiveren. Den skattefri brug af brobizzen skal kunne dokumenteres ved udskrift af de registrerede passager. Hvis brobizzen blev benyttet til anden privat kørsel, var brobizzen skattepligtig efter LL § 16, stk. 3, 1. pkt. Se SKM2005.176.LR.

Eksempel på beskatning af privat brug samt værdiansættelse

En ansat boede i Malmø og pendlede dagligt over Øresund til arbejde. Arbejdsgiveren havde tilbudt den ansatte en arbejdsgiverbetalt brobizz. Skatterådet fastslog, at sporadisk privat brug af en firmabetalt brobizz skulle beskattes med det, den pågældende tur koster i henhold til den løbende rabat på ordningen. Se SKM2009.586.SR.

Sammenfatning af reglerne om broafgift/brobizz

Reglerne om broafgift/brobizz kan kort sammenfattes sådan:

  • Arbejdsgiverbetalt brobizz er skattefri, når brobizzen ikke bruges privat ud over kørsel mellem hjem og arbejdssted.
  • Der kan ikke tages fradrag for broafgift, når arbejdsgiveren har afholdt udgiften.
  • Ved kørsel i egen bil mellem hjem og arbejde kan den ansatte tage kilometerfradrag på strækningen, selv om arbejdsgiveren stiller fri brobizz til rådighed.
  • Ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejde kan den ansatte tage fradrag for broafgiften, hvis han eller hun selv afholder udgiften.

Færgeudgift mellem hjem og arbejde

Arbejdsgiverbetalt færgeabonnement, der udelukkende bruges i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejde, er også fri befordring omfattet af LL § 9 C, stk. 7.

Eksempel

Et arbejdsgiverbetalt færgeabonnement, der udelukkende skulle bruges til kørsel mellem hjem og arbejde, blev anset for fri befordring. Der skulle ikke ske beskatning af abonnementet, uanset om medarbejderen kørte i egen bil eller firmabil. Bruttolønnen kunne med skattemæssig virkning reduceres med udgiften til abonnementet, hvis reduktionen udgjorde et på forhånd fastsat beløb, der ikke blev reguleret løbende i forhold til forbrug eller udgiftens størrelse. Det var en betingelse, at arbejdsgiveren bar den økonomiske risiko og var direkte forpligtet over for udbyderen af abonnementet. Se SKM2006.369.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2004.417.LSR

Landsskatteretten afgjorde, at arbejdsgivers udgift til brobizz (Storebælt) var en integreret del af betalingen for den ansattes befordring mellem hjem og arbejdsplads. Der var tale om fri bil. Da klageren ikke havde foretaget fradrag for befordring efter LL § 9 C, var der ikke grundlag for at beskatte broafgiften. Ikke fradrag - ikke beskatning.

Ledende afgørelse

Blandt andet foranlediget af afgørelsen, er der udsendt et nu ophævet genoptagel-
se cirkulære, TSS-cirkulære 2005-18
(SKM2005.517.SKAT).

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2010.411.SR

Skatterådet fastslog, at arbejdstager, der har fri bil, ikke skal beskattes af arbejdsgiverbetalt brobizz, der bruges i forbindelse med befordringen mellem hjem og arbejde, hvis vedkommende ikke samtidig tager fradrag for strækningen efter LL § 9 C. Ikke fradrag.

Skatterådet fastslog, at arbejdstagere, der bruger egen bil, kan tage fradrag efter LL § 9 C, for selve den tilbagelagte strækning, uanset at de bruger arbejdsgiverbetalt brobizz mellem hjem og arbejde. Fradrag.

Dog skal arbejdstager beskattes af brobizz i begge situationer, hvis de bruger den til andre private formål end befordring mellem hjem og arbejde. Beskatning.

SKM2009.586.SR

En ansat boede i Malmø og pendlede dagligt over Øresund til arbejde. Arbejdsgiveren havde tilbudt den ansatte en arbejdsgiverbetalt brobizz. Skatterådet fastslog, at sporadisk privat brug af en firmabetalt brobizz skulle beskattes med det, den pågældende tur koster i henhold til den løbende rabat på ordningen. Beskatning - rabat.

SKM2006.369.SR

Et arbejdsgiverbetalt færgeabonnement, der udelukkende skulle bruges til kørsel mellem hjem og arbejde, blev anset for fri befordring. Der skulle ikke ske beskatning af abonnementet, uanset om medarbejderen kørte i egen bil eller firmabil. Ikke beskatning.

Bruttolønnen kunne med skattemæssig virkning reduceres med udgiften til abonnementet, hvis reduktionen udgjorde et på forhånd fastsat beløb, der ikke blev reguleret løbende i forhold til forbrug eller udgiftens størrelse. Det var en betingelse, at arbejdsgiveren bar den økonomiske risiko og var direkte forpligtet over for udbyderen af abonnementet. Lønomlægning godkendt.

SKM2005.176.LR

Et selskab påtænkte at tilbyde sine medarbejdere fri brobizz til brug for kørsel i egen bil mellem hjem og arbejde mod en reduktion i bruttolønnen svarende til udgiften til et BroBizz Pendler-abonnement. Ligningsrådet godkendte ordningen og udtalte, at udgiften til brobizz ikke er omfattet af kilometerfradraget, og den ansatte kunne derfor tage fradrag efter LL § 9 C, stk. 1-4, uden at det medførte beskatning af fri befordring. Fradrag.

Den ansatte kunne derimod ikke foretage fradrag for brobizz efter LL § 9 C, stk. 9, når udgiften var betalt af arbejdsgiveren. Ikke fradrag.

Den skattefri brug af brobizzen skal kunne dokumenteres ved udskrift af de registrerede passager. Hvis brobizzen blev benyttet til anden privat kørsel, var brobizzen skattepligtig efter LL § 16, stk. 3, 1. pkt. Beskatning.