Ved skattemæssige afskrivninger på fysiske aktiver (modsat regnskabsmæssige afskrivninger efter anden lovgivning) nedskrives aktivets værdi over en periode med virkning for den skattepligtige indkomst. Hovedprincippet bag skattemæssige afskrivninger er, at værdinedgangen for aktivet ikke sker på en gang, men over en årrække, og derfor fordeles fradraget i den skattepligtige indkomst, bl.a. under hensyn til aktivets levetid.

Anskaffelsessummen bliver ikke trukket fra på anskaffelsestidspunktet (jf. dog de særlige regler om straksafskrivning). Anskaffelsessummen bliver taget med som et aktiv i regnskabet (aktiveres) og derefter trukket fra som afskrivninger i de efterfølgende indkomstår.

Lovgrundlag for skattemæssig afskrivning

Skattemæssige afskrivninger sker med hjemmel i afskrivningsloven (AL), jf. Lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som ændret  ved Lov nr. 688 af 8. juni 2017Lov nr. 1555 af 19. december 2017 xog Lov 722 af 8. juni 2018x.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan "driftsomkostninger..., herunder ordinære afskrivninger" trækkes fra. Se SL § 6, stk. 1, litra a. Et aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt, kan kun afskrives efter afskrivningsloven og ikke efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se SKM2009.479.VLR, der omtales nærmere i afsnit C.C.2.4.5.9.

I retspraksis er der nogle eksempler på, at udgifter, som en erhvervsdrivende har afholdt, har kunnet afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se TfS 1985, 6 HRD (Sluse-dommen) se afsnit C.C.2.4.5.9.

Se også

Se også afsnit

Afskrivningslovens kapitel 6 indeholder almindelige regler om afskrivning, der gælder for hele loven, hvis ikke andet er bestemt. Disse regler og andre generelle regler for afskrivning er beskrevet i  i afsnit C.C.2.4.1.