Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår varer til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande kan leveres momsfrit (med 0-momssats). Se ML § 34, stk. 1, nr. 1.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Transportens gennemførelse: To på hinanden følgende leveringer
  • Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport
  • Salg til ikke-momsregistrerede virksomheder
  • Verifikation af købers momsnummer, navn og adresse
  • Efterfølgende anmodning om momsfritagelse (tilbagebetaling)
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Der er momsfritagelse for leverancer af varer, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land.

For at blive omfattet af fritagelsen skal tre betingelser være opfyldt:

  • Varerne skal faktisk forsendes eller transporteres til et andet EU-land.
  • Transporten eller forsendelsen skal gennemføres af sælgeren, erhververen eller for deres regning.
  • Erhververen skal være registreret for moms i et andet EU-land efter regler svarende til ML §§ 47, 49-50 a eller 51-51 a. Erhververens registreringsland behøver ikke at være sammenfaldende med det land, hvor varen transporteres eller forsendes til.

Hvis disse tre betingelser ikke er opfyldt, så kan varen ikke leveres uden dansk moms. Se TfS1999, 355TSS. Se dog omtalen i skemaet af dommen i sag C-587/10, VSTR.

Bemærk

Momsfritagelsen omfatter ikke varer, som er omfattet af ML kapitel 17 om brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter. Læs mere herom i afsnit D.A.18.

Bemærk

Momsfritagelsen i ML § 34, stk. 1, nr. 1, gælder ikke salg til private og ikke-momsregistrerede virksomheder. Der skal derfor beregnes moms ved salg til private og ikke-momsregistrerede virksomheder i EU.

Der er dog som en undtagelse under ganske særlige omstændigheder mulighed for momsfritagelse, selvom erhververen ikke er momsregistreret i et andet EU-land. Se omtalen i skemaet af dommen i sag C-587/10, VSTR. 

Bemærk

Reglen i ML § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse. Det er fastslået i dansk retspraksis, at reglen også kan anvendes af sælgere i god tro, som har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed. Se SKM2006.269.VLR.

Se også

Se også:

  • Afsnit A.B.3.3.1.5 om faktureringspligt ved salg til registrerede købere og afgiftspligtige personer i andre EU-lande.
  • Afsnit A.B.4.2.2.1 om særlige oplysnings- og angivelsespligter i forbindelse med leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande.

Transportens gennemførelse: To (eller flere) på hinanden følgende leveringer

To på hinanden følgende leveringer

EU-domstolen har i sag C-245/04, EMAG Handel Eder OHG, taget stilling til den momsmæssige behandling af kædetransaktioner inden for EU.

I det omfang:

  • to på hinanden følgende leveringer af de samme varer foretages mellem afgiftspligtige personer inden for EU, og
  • disse transaktioner kun giver anledning til én og samme forsendelse inden for EU

kan der kun opnås momsfritagelse for én af disse to leveringer efter momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1. Se præmis 45 i EU-domstolens dom i sag C-245/04, EMAG Handel Eder OHG.

Princippet i EMAG Handel Eder OHG gælder, uanset hvem af de afgiftspligtige personer - den første sælger, den mellemkommende erhverver eller den endelige køber - der har ret til at råde over varerne under forsendelsen.

Hvis en vare:

  • er genstand for to på hinanden følgende leveringer mellem afgiftspligtige personer inden for EU, men
  • der kun er tale om én enkelt forsendelse inden for EU

skal der ved afgørelsen af, hvilken transaktion forsendelsen skal tilskrives (dvs. enten den første eller den anden levering), foretages en samlet bedømmelse af alle sagens relevante omstændigheder. Se præmis 44 og 45 i EU-domstolens dom i sag C-430/09, Euro Tyre Holding BV.

Tre på hinanden følgende leveringer

Hvis en vare:

  • er genstand for tre på hinanden følgende leveringer mellem afgiftspligtige personer, såvel inden for som uden for EU, men
  • dette kun giver anledning til to forsendelser

skal der ligeledes ved afgørelse af, hvilken forsendelse/transport der skal tilskrives hvilken levering, foretages en samlet bedømmelse af alle sagens relevante omstændigheder.

En eller to transporter

Der foreligger to transporter i det tilfælde hvor en vare transporteres fra produktionslandet til et logistiklager i Danmark, hvor varen kontrolleres, klargøres etc., og herefter - indenfor et tidsrum på 48 timer - transporteres til slutkundens bestemmelsesland. Danmark er stedet for erhvervelse, når den første transport er tilendebragt, fordi varens fysiske placering er her i landet, hvilket medfører, at der skal betales erhvervelsesmoms her, efter momslovens § 22, stk. 1.  Se SKM2014.438.SR.

xDerimod foreligger der alene en transport, når varerne alene er på lager hos et dansk selskab, der er koncernforbundet med køber i et andet EU-land, i tidsrummet mellem, at sælger indleverer varerne til køber hos det koncernforbundne danske selskab, og at den næste forsendelse fra det danske selskab til det andet EU-land med ledig kapacitet finder sted. SKAT fandt derfor i en vejledende udtalelse i SKM2015.258.SR, at transporten eller forsendelsen fra sælger til det andet EU-land kunne anses for påbegyndt allerede ved indleveringen af varerne til det danske selskab.x

Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport

Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Dokumentationen kan være i form af en transportfaktura, et fragtbrev eller en erklæring fra en fragtfører eller speditør.

Hvis køber eller sælger selv arrangerer eller sørger for transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land.

Den danske sælger vil blive afkrævet dansk moms, hvis det efterfølgende viser sig, at varen ikke er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Se TfS 1999, 355.

Begrebet "forsendes" i Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette momsdirektivs artikel 28c, punkt A, litra a, første afsnit) betyder, at momsfritagelsen for levering inden for EU først kan anvendes:

  • når retten til som ejer at råde over varen er overdraget til erhververen, og
  • når sælgeren har godtgjort, at varen er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land, og at varen - efter denne forsendelse eller transport - fysisk har forladt det første EU-lands område.

Se præmis 42 i EU-domstolens dom i sag C-409/04, Teleos m.fl.

Teleos-dommen fastslår samtidig, at en sælger, der handler i god tro, ikke må nægtes momsfritagelse i forbindelse med leveringer inden for EU. En sælger i god tro skal derfor ikke kunne nægtes momsfritagelse, når erhververen har fremlagt falske beviser for, at varerne er udført af sælgerens EU-land og ind i erhververens EU-land. Det er dog en betingelse, at sælgeren har gjort alt, hvad der stod i hans magt for at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne om moms. Hvis erhververen har angivet erhvervelsesmoms på sin momsangivelse, kan dette udgøre et supplerende bevis for, at varerne faktisk har forladt sælgerens EU-land, men det er ikke et afgørende bevis i spørgsmålet om momsfritagelse. Se præmis 68 og 72 i EU-domstolens dom i sag C-409/04, Teleos m.fl.

Dokumentation for fysisk forsendelse og transport ved afhentningskøb

Med virkning fra den 1. januar 2015 er kravene skærpet til den dokumentation, som SKAT vil kræve for at sælger kan anvende momsfritagelsen for EU-interne leverancer af varer til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande ved afhentningskøb. Se SKM2014.773.SKAT.

Skærpelsen af dokumentationskravene vedrører afhentningskøb, hvor en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land køber varer her i landet og selv afhenter varerne hos den danske sælger. Det vil sige tilfælde, hvor køber eller købers repræsentant transporterer varerne med eget transportmiddel, herunder i tilfælde, hvor tredjemand for købers regning, forsender eller transporterer varerne til et andet EU-land, og sælger kræver fuld betaling for varerne inden afhentning af varerne eller i forbindelse hermed (kontant, herunder med kreditkort, dankort eller andet debetkort).

Krav til købererklæring

Dokumentationen af, at en vare er forsendt eller transporteret af køber til et andet EU-land skal som minimum bestå i en erklæring fra køberen med oplysning om:

  • at varen er forsendt eller transporteret fra Danmark
  • varens bestemmelsessted
  • transportmiddel og registreringsnummer på transportmiddel
  • at varen er modtaget på leveringsadressen

Når det er relevant som følge af transportruten, skal der vedlægges dokumentation for selve transporten, f.eks. i form af færgebilletter, brokvitteringer eller lignende, evt. i kopi.

Erklæringer med samme eller tilsvarende indhold som ovenfor, der forlanges afgivet af køber til brug for anden lovgivning på f.eks. det veterinære område (handel med levende dyr), kan udgøre dokumentationen for forsendelsen eller transporten i henhold til momsloven.

Sælger kan fremlægge alternativ dokumentation, såfremt den i øvrigt har en tilsvarende robusthed, som den krævede købererklæring. 

Dokumentation for købers identitet

Den person, der afhenter varerne, skal allerede i forbindelse med udleveringen af varerne forsyne sælgeren med supplerende oplysninger, som gør det muligt at identificere den, der afhenter varerne.

Det kan f.eks. være i form af kopi af kørekort eller lignende dokumentation. Hvis ikke dokumentationen er forsynet med læselig underskrift, skal personen derudover kvittere skriftligt (med læsbar underskrift) for udleveringen af varerne.

Hvis personen, der afhenter varerne, ikke er indehaver af den udenlandske virksomhed, skal personen også fremlægge fuldmagt til at købe og afhente varerne på købers vegne.

Frist for fremlæggelse af dokumentation

Dokumentation for forsendelsen eller transporten af varerne skal foreligge senest 3 måneder efter udløbet af den måned, hvori leveringen fandt sted.

Hvis dokumentationen ikke er modtaget på dette tidspunkt, opfylder sælger ikke betingelsen om, at varen er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Sælger skal derfor betale moms af leveringen på dette tidspunkt, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Hvis sælger efterfølgende får dokumentationen fra køber, kan sælger anmode om genoptagelse af momstilsvaret, jf. Skatteforvaltningslovens § 31. Se nedenfor om "Efterfølgende anmodning om momsfritagelse (tilbagebetaling).

xSKAT fandt i den vejledende udtalelse i SKM2015.258.SR (se ovenfor), at fristen for indhentelse af dokumentation for forsendelsen eller transporten af varerne i form af erklæring fra det med køber i et andet EU-land koncernforbundne danske selskab (efter SKM2014.773.SKAT 3 måneder efter udløbet af den måned, hvori leveringen fandt sted) i givet tilfælde ville løbe efter tidspunktet for sælgers indlevering af varerne til det danske selskab.x

Se også

Se også afsnit D.A.10.1.2.2 om dokumentationskrav ved udførsel til 3. lande.

Verifikation af købers momsnummer, navn og adresse

Sælger skal sikre sig, at køber er momsregistreret. Som nævnt ovenfor gælder momsfritagelsen i ML § 34, stk. 1, nr. 1, som altovervejende hovedregel ikke salg til ikke-momsregistrerede virksomheder. Se evt. SKM2007.128.HR. Dertil kommer, at det følger af de pligter i forbindelse med EU-handel, som er omhandlet i afsnit A.B.4.2.2.1, at sælger i alle tilfælde skal sikre sig, at køber er momsregistreret. Ligesom sælger efter praksis har pligt til at udvise den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed. Se præmis 68 i EU-domstolens dom i sag C-409/04, Teleos m.fl. og SKM2006.269.VLR.

Sælger skal derfor verificere, om det momsnummer i det andet EU-land, som køber har oplyst, er gyldigt. Sælger skal gemme dokumentationen for, at sælger har tjekket nummeret på salgstidspunktet.

Sælger skal ikke alene sikre sig, at det momsnummer i det andet EU-land, som køber har oplyst, er gyldigt. Sælger skal også indhente en elektronisk bekræftelse af købers navn og adresse.

Det fremgår således af artikel 31, stk. 1, i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (Samarbejdsforordningen), at EU-landenes myndigheder skal sikre, at virksomhederne har mulighed for elektronisk at få bekræftet gyldigheden af et momsregistreringsnummer for en bestemt person samt vedkommendes navn og adresse. Det fremgår af artikel 31, stk. 2, at myndighederne ad elektronisk vej skal bekræfte navn og adresse på den person, som har fået tildelt momsnummeret, i overensstemmelse med medlemsstatens nationale databeskyttelsesregler.

Det er således købers land, der fastsætter, hvordan den elektroniske bekræftelse af købers navn og adresse finder sted. Det kan f.eks. være i VIES. Om de tekniske muligheder for at verificere momsregistreringsnumre, navne og adresser, se www.SKAT.dk og SKATs nyhedsbreve.

På baggrund af EU-domstolens praksis og de danske domstoles praksis er det SKATs opfattelse, at Momsforordningens krav i artikel 18, stk. 1, litra a) om, at leverandører af visse ydelser skal indhente kundens momsregistreringsnummer og få registreringsnummerets gyldighed bekræftet, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med salg af varer til registrerede virksomheder i EU. Det samme gælder for kravet i artikel 18, stk. 1, litra a) om, at leverandøren skal indhente kundens navn og adresse og få rigtigheden af oplysningerne bekræftet i overensstemmelse med Samarbejdsforordningens artikel 31. 

SKAT har desværre erfaring for, at der sker tyveri af momsnumre. Er sælger i tvivl, om sælger er ved at blive part i en svigagtig handel, er det nødvendigt for sælger at sikre sig flere oplysninger om købers identitet. Se f.eks. SKM2003.400.ØLR og SKM2006.269.VLR og Momsforordningens artikel 18, stk. 1, 1. led (ligeledes analogt).

Se også

Se også:

Efterfølgende anmodning om momsfritagelse (tilbagebetaling)

Om "Stedet for erhvervelse af varer inden for Fællesskabet" gælder følgende:

"Den medlemsstat, hvortil varerne ankommer efter forsendelse eller transport, og hvor der er foretaget en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 20 i direktiv 2006/112/EF, udøver sin kompetence til at pålægge moms, uanset den momsbehandling af transaktionen, der er foretaget i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne er påbegyndt." Se Momsforordningens artikel 16, 1. led.

Der skal altså betales erhvervelsesmoms i det andet EU-land, uanset om sælgeren - evt. ved en fejl - har lagt dansk moms på vareleverancen.

"En eventuel anmodning fra vareleverandøren om tilpasning af den moms, denne har faktureret og angivet i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne er påbegyndt, behandles i denne medlemsstat i henhold til dens egne regler." Se Momsforordningens artikel 16, 2. led.

Hvis en dansk sælger ønsker at få et salg omfattet af momsfritagelsen i ML 34, stk. 1, nr. 1, efter at leverancen har fundet sted, skal han derfor:

  • anmode SKAT om genoptagelse af momstilsvaret for den pågældende momsperiode,
  • dokumentere, at varerne rent faktisk blev forsendt eller transporteret til et andet EU-land, og
  • dokumentere, at erhververen var registreret for moms i et andet EU-land.

Se også

Se også afsnit A.A.8.3 om ændringer af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-492/13, Traum EOOD

Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, og artikel 139, stk. 1, andet afsnit, skal fortolkes således, at de under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er til hinder for, at en medlemsstat afslår momsfritagelse for en levering inden for Fællesskabet med den begrundelse, at erhververen ikke var momsregistreret i en anden medlemsstat, og at leverandøren hverken har godtgjort ægtheden af underskrift eller repræsentationsbemyndigelse, selv om de dokumenter, der til støtte for angivelsen blev fremlagt af leverandøren som bevis for retten til fritagelse, var i overensstemmelse med den liste over dokumenter, som i henhold til national ret skal fremlægges for afgiftsmyndigheden, og i første omgang blev accepteret af denne myndighed som bevis for retten til fritagelse.

Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, skal fortolkes således, at den har direkte virkning, således at afgiftspligtige personer over for staten kan påberåbe sig bestemmelsen ved de nationale retter med henblik på at opnå momsfritagelse for en levering inden for Fællesskabet.

C-273/11, Mecsek-Gabona Kft

Da Momssystemdirektivet ikke indeholder konkrete bestemmelser om, hvilke beviser de afgiftspligtige skal fremlægge for at opnå momsfritagelse i forbindelse med leveringer inden for EU, tilkommer det medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 131 at fastsætte betingelserne for (bevis for) fritagelse med henblik på at sikre en korrekt og enkel anvendelse af fritagelserne og på at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug. Medlemsstaterne skal imidlertid ved udøvelsen af deres beføjelser overholde de generelle retsprincipper, der er en del af Unionens retsorden, som bl.a. omfatter retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at retten til momsfritagelse for en levering inden for EU kan nægtes sælgeren under sådanne omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede under forudsætning af, at det på baggrund af objektive forhold er fastslået, at sælgeren ikke har opfyldt de forpligtelser, der påhvilede den pågældende for så vidt angår bevis, eller at sælgeren vidste eller burde have vidst, at den transaktion, som den pågældende gennemførte, var led i svig fra erhververens side, og sælgeren ikke har truffet enhver foranstaltning, som den pågældende med rimelighed var i stand til, for at undgå sin egen deltagelse i denne svig.

Fritagelsen for en levering inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 138, stk. 1, kan ikke nægtes en sælger alene med den begrundelse, at afgiftsmyndigheden i en anden medlemsstat har foretaget en sletning af erhververens momsregistreringsnummer, der, selvom den fandt sted efter leveringen af varen, har fået virkning med tilbagevirkende kraft fra en dato, der ligger før denne levering. 

C-587/10, Vogtländische Straßen-, Tief- und Rohrleitungsbau GmbH Rodewisch (VSTR)

Domstolen fandt, at EU´s momsregler ikke er til hinder for, at skattemyndighederne i et EU-land gør momsfritagelsen ved grænseoverskridende leverancer af varer inden for EU betinget af, at leverandøren angiver kundens (erhververens) momsregistreringsnummer. Som en undtagelse herfra udtaler domstolen, at myndighederne ikke kan afslå momsfritagelse, når leverandøren

  • efter at have truffet alle de foranstaltninger, der med rimelighed kan kræves, ikke er i stand til i god tro at angive kundens momsregistreringsnummer, men
  • i øvrigt er fremkommet med andre oplysninger, som i tilstrækkelig grad kan godtgøre, at kunden er en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab ved den nævnte transaktion.

VSTR-dommen giver kun, som en undtagelse i ganske særlige omstændingheder, mulighed for momsfritagelse, når erhververen ikke er momsregistreret i et andet EU-land.

Dertil kommer, at dommen ikke berører de pligter i forbindelse med EU-handel, som er omhandlet i afsnit A.B.4.2.2.1 Leverancer af varer eller ydelser til andre EU-lande.

C-430/09, Euro Tyre Holding BV

Hvis en vare:

  • er genstand for to på hinanden følgende leveringer mellem afgiftspligtige personer inden for EU, men
  • der kun er tale om én enkelt forsendelse inden for EU

skal der ved afgørelsen af, hvilken transaktion forsendelsen skal tilskrives (dvs. enten den første eller den anden levering), foretages en samlet bedømmelse af alle sagens relevante omstændigheder.  

C-285/09, Straffesagen mod R

Et EU-land (afsendelseslandet) kan afslå momsfritagelse for en EU-leverance, selvom der faktisk har fundet en levering sted, hvis leverandøren ved leveringen har skjult den faktiske modtagers identitet, for at denne kunne unddrage sig betalingen af moms. Leverandøren havde i den konkrete sag bevidst udstedt fakturaer med indholdsmæssige urigtigheder.

C-184/05, Twoh

Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, sammenholdt med:

  • Rådets direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte og indirekte skatter, og
  • Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter,

skal fortolkes således, at skattemyndighederne i det EU-land, hvorfra varer forsendes eller transporteres som led i en EU-leverance, ikke er forpligtet til at anmode om oplysninger hos myndighederne i modtagerlandet.

C-146/05, Albert Collée

Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, er til hinder for, at myndighederne nægter at momsfritage en EU-leverance, som faktisk har fundet sted, alene med den begrundelse, at der ikke er foretaget en rettidig bogføring af leveringen. Ved efterprøvelse af retten til momsfritagelse skal en national domstol ikke tage hensyn til, at den afgiftspligtige i første omgang bevidst skjulte, at der forelå en EU-leverance, medmindre der er risiko for tab af skatte- og afgiftsindtægter, og den afgiftspligtige ikke fuldstændigt har elimineret risikoen herfor.

C-409/04, Teleos m.fl.

EU-domstolen udtalte om bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1:

  • Begrebet "forsendes" skal fortolkes således, at momsfritagelsen for levering inden for EU først kan anvendes, når retten til som ejer at råde over varen er overdraget til erhververen, og når sælgeren har godtgjort, at varen er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land, og at varen - efter denne forsendelse eller transport - fysisk har forladt det første EU-lands område.
  • Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, kan være til hinder for, at en sælger i god tro nægtes momsfritagelse. Nærmere bestemt skal en sælger i god tro ikke kunne nægtes momsfritagelse, når erhververen har fremlagt falske beviser for, at varerne er ført ud af oprindelseslandet og ind i bestemmelseslandet. Det er dog en betingelse, at sælgeren har gjort alt, hvad der stod i hans magt, for at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne om moms.
  • Hvis erhververen har fremlagt en momsangivelse for skattemyndighederne i bestemmelseslandet om erhvervelse inden for EU, kan dette udgøre et supplerende bevis for, at varerne faktisk har forladt oprindelseslandets område, men det er ikke et afgørende bevis med henblik på momsfritagelse i henhold til artikel 138, stk. 1.

C-245/04, EMAG Handel Eder OHG

I det omfang:

  • to på hinanden følgende leveringer af de samme varer foretages mellem afgiftspligtige personer inden for EU, og
  • disse transaktioner alene giver anledning til én og samme forsendelse inden for EU

kan der alene opnås momsfritagelse for én af disse to leveringer i henhold til momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1.

Højesteretsdomme

SKM2007.128.HR

En sælger af mobiltelefoner ønskede at stille følgende spørgsmål til EU-domstolen: Skal artikel 28 c, pkt. A, litra a, i sjette momsdirektiv (nu momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1), fortolkes således, at medlemsstaterne generelt kan betinge momsfritagelsen af, at erhververen er registreret for moms i et andet EU-land?

Højesteret fastslog, at der ikke var nogen tvivl om, at EU-landene kunne betinge momsfritagelsen af dette. Anmodningen om en præjudiciel forelæggelse blev derfor afvist. Selskabet hævede efterfølgende anken.

Tidligere instans SKM2005.161.VLR.

Sammenhold med C-587/10, VSTR.

SKM2006.277.HR

Højesteret stadfæstede dommen med henvisning til de grunde, som Landsretten havde anført. En sælger af skrot havde ikke godtgjort, at betingelserne for momsfritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, var opfyldt i forbindelse med salg af skrot til en tysk statsborger og et tysk selskab. Skrotsælgeren havde hverken indsendt lister i henhold til ML § 54, eller fremlagt fragtbreve eller lignende, der viste, at han havde leveret skrot, der var forsendt eller transporteret til et andet EU-land.

Tidligere instans SKM2003.362.VLR.

Landsretsdomme

SKM2014.428.VLR

 En dansk sælger af biler havde ikke godtgjort, at momslovens krav for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk.1, nr. 1 var opfyldt. Sælger havde ikke fremlagt dokumenter, der objektivt dokumenterede, at bilerne var transporteret ud af landet og sælger havde ikke truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt for at sikre, at den levering indenfor fællesskabet, som han havde foretaget, ikke førte til deltagelse i svig. 

SKM2011.801.ØLR

En dansk sælger kunne ikke dokumentere, at varer faktisk var forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Den danske sælger blev derfor afkrævet dansk moms. Landsretten bemærkede, at der påhviler sælger en særlig skærpet bevisbyrde, når det hævdes, at leverancer til et andet EU-land, der hverken er indberettet til EU-listesystemet eller fremgår af sælgerens regnskaber, har fundet sted.

SKM2010.577.ØLR

  • En virksomhed havde på tilstrækkelig vis dokumenteret, at varer var forsendt til et andet EU-land, og salgene kunne derfor ske momsfrit, jf. ML § 34, stk. 1, nr. 1. Landsretten lagde bl.a. vægt på:
  • en erklæring og en forklaring fra speditøren om, at varerne var udført af Danmark til en destination inden for EU,
  • at handlerne ikke sås at være indgået i momssvindel, samt
  • at virksomheden havde foretaget korrekte indberetninger til listesystemet.

SKM2006.269.VLR

Et dansk selskabs leverancer af dataudstyr til en ikke-momsregistreret svensk køber blev anset for momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Det danske selskab havde efter Vestre Landsrets opfattelse udvist den fornødne omhu for at sikre, at erhververen var momsregistreret. Det var ubestridt, at varerne rent faktisk var blevet leveret i Sverige. Det danske selskab var derfor i god tro om, at betingelserne for momsfri leverancer i ML § 34, stk. 1, nr. 1, var opfyldt.

Det blev i sagen - med Skatteministeriets tiltrædelse - fastslået, at ML § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse, jf. den citerede erklæring i dommen fra Rådet og Kommissionen vedrørende den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv.

SKM2005.278.ØLR

Efter Østre Landsrets vurdering var der ikke foretaget leverancer til en momsregistreret virksomhed, jf. ML § 34, stk. 1, nr. 1. Sælgeren havde listeangivet et salg til Sverige, men det anførte momsnummer tilhørte et selskab, som var gået konkurs. I sælgerens interne bogholderi og på fakturaerne var salget angivet som sket til en privatperson, som ikke var momsregistreret.

SKM2005.161.VLR

En leverance af mobiltelefoner til en ikke-momsregistreret svensk virksomhed kunne ikke anses for momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Erhververen var ikke momsregistreret, og betingelserne i ML § 34, stk. 1, nr. 1, var derfor ikke opfyldt.

Senere instans SKM2007.128.HR. Sælgeren fik her afslag på en anmodning om en præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen.

Sammenhold med C-587/10, VSTR.

SKM2003.400.ØLR

Et selskab havde solgt varer til en køber i et andet EU-land. Mellem selskabet og køber var det aftalt, at køber skulle forestå transporten af varerne til sit hjemland. Før varerne forlod Danmark, havde erhververen videresolgt dem. Det kunne herefter konstateres, at varerne enten forblev i Danmark eller blev eksporteret til et tredjeland. Med henvisning til en række konkrete forhold, herunder at selskabet havde et længerevarende kendskab til køber, og at nogle af varerne var blevet betalt af andre end køber, fastslog Landsretten, at selskabet ikke på tilstrækkelig vis havde sikret sig, at de solgte varer faktisk blev fremsendt til et andet EU-land. Selskabet havde derfor ikke været berettiget til at sælge momsfrit efter ML § 34, stk. 1, nr. 1.

Byretsdomme

SKM2015.350.BR

xSagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til et momsfradrag for en række udgifter til varekøb. Herudover handlede sagen om, hvorvidt sagsøgeren havde foretaget momsfritagne varesalg til udlandet i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, og om sagsøgeren havde dokumenteret, at indsætninger på sagsøgerens konto ikke vedrørte momspligtige leverancer i medfør af momslovens § 4, stk. 1.

Retten fandt for så vidt angik fradrag for moms vedrørende udgifter til varekøb, at de i sagen fremlagte købsfakturaer ikke kunne danne grundlag for fradrag i medfør af momslovens 37, stk. 1, da fakturaerne var udstedt til et andet selskab, hvorfor fakturakravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, nr. 4, ikke var opfyldt. At sagsøgeren i de pågældende fakturaer figurerede under rubrikken "forhandlernavn", fandt retten ikke var en afgørende omstændighed, der kunne medføre et andet resultat.

Vedrørende et varesalg til andre EU-lande fandt retten, at betingelserne for momsfritagelse i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldte, idet de i sagen fremlagte fakturaer ikke opfyldte kravene i momsbekendtgørelsens §§ 40, stk. 1, og 41, stk. 1, ligesom sagsøgeren ikke havde foretaget listeindberetninger, jf. momslovens § 54, stk. 1, og momsbekendtgørelsens § 72.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren, der havde ansvaret for, at bogføringen var mangelfuld, ikke havde dokumenteret, at indsættelser på sagsøgerens konto ikke hidrørte fra momspligtige leverancer i medfør af momslovens § 4, stk. 1.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.x

SKM2008.55.BR

Byretten fandt efter en konkret bedømmelse, at en metalskrotvirksomhed havde foretaget sig det fornødne for at sikre, at den handlede med en momsregistreret køber. Virksomheden havde via internettet kontrolleret, at erhververen var momsregistreret hos de svenske myndigheder. Samhandlen foregik over en kort periode, hvor der efter rettens opfattelse ikke var forhold, der tydede på, at momsregistreringen var ophørt i perioden.

Landsskatteretskendelser

SKM2015.151.LSR

 xMed henvisning til EU-domstolens afgørelse i sag C-273/11, Mecsek Gabona, fandt Landsskatteretten, at en forhandler af brugte biler alene hæftede for salgsmomsen af biler solgt til to tyske virksomheder i de tilfælde, hvor a) køberne havde handlet svigagtigt, b) man ikke havde sikkerhed for, at bilerne faktisk havde forladt Danmark, og c) forhandleren ikke havde været i god tro og truffet rimelige foranstaltninger til imødegåelse af købernes svig. De øvrige biler var herefter med rette solgt til 0-sats i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.x

Skatteministeriet har indbragt kendelsen for domstolene.

 SKM2014.864.LSR

En virksomheds salg af brugte biler til udenlandske opkøbere ansås ikke i alle tilfælde for omfattet af betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for salg til 0-sats, og virksomheden ansås for pligtig til at svare moms vedrørende biler, hvor det ikke kunne konstateres, at disse befandt sig uden for Danmark.

SKM2011.703.LSR

Betingelserne for levering med 0-momssats var ikke opfyldt. Sælgeren havde ikke fremlagt dokumentation for, at varerne fysisk havde forladt Danmark, endsige at de var kommet frem til de påståede købere i Spanien og Portugal.

SKM2007.459.LSR

En leverance af mobiltelefoner til en virksomhed i Irland blev efter en konkret vurdering anset for momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, uanset at den irske virksomhed inden leveringstidspunktet var blevet afmeldt fra registrering.

 SKAT

SKM2015.258.SR

xSkatterådet bekræfter, at spørger ikke skal betale moms af forudbetalinger for leverancer til selskaber i et EU-land og et tredjeland. Skatterådet afviser at besvare, om det kan anses for dokumenteret, at varerne er transporteret til EU-landet henholdsvis tredjelandet. SKAT udtaler vejledende, at det kan anses for dokumenteret, at varerne er transporteret til EU-landet, når et dansk selskab i samme koncern som de to selskaber varetager transporten til EU-landet og løbende kvitterer for, at varerne er indleveret til det danske selskab henholdsvis ankommet til EU-landet. Endeligt udtaler SKAT, at varerne kan anses for udført til tredjelandet for spørgers regning, uanset at varerne forsendes i en container, der deles med det danske selskab og evt. andre leverandører.x

 SKM2014.438.SR

Skatterådet tager stilling til forskellige momsmæssige spørgsmål om grænseoverskridende kædetransaktioner, der er kendetegnet ved:
  • tre på hinanden følgende leveringer af de samme varer, der foretages mellem afgiftspligtige personer, såvel inden for som uden for EU, men
  • dette kun giver anledning til to forsendelser

Der skal ved afgørelse af, hvilken transport der skal tilskrives hvilken levering, foretages en samlet bedømmelse af alle sagens relevante omstændigheder.