Indhold

Dette afsnit handler om fastlæggelse af leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, dvs. hvornår der skal betales dansk moms af ydelserne. Se ML § 21 c.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel
  • One-Stop-Moms særordningerne ML §§ 66-66 k
  • Definition: Elektronisk leverede ydelser (gennemførelsesforordningen)
  • Ydelser der ikke er elektronisk leverede ydelser (gennemførelsesforordningen)
  • Anvendelse af definitionen (momsudvalget)
  • Sondring mellem formidlingsydelser og elektronisk leverede ydelser (momsudvalget)
  • Definition: Teleydelser
  • Definition: Radio- og tv-spredningstjenester
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. 

Lovgrundlag

ML § 21 c har følgende ordlyd:

"§ 21 c. Leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester er her i landet, når de leveres til en ikkeafgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet.

Stk. 2. Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk ydelse.

Stk. 3. Som elektronisk leverede ydelser anses især:

1) Levering og hosting af websteder.

2) Fjernvedligeholdelse af software og hardware.

3) Levering og ajourføring af software.

4) Levering af billeder, tekster og information og tilrådighedsstillelse af databaser.

5) Levering af musik, film og spil, herunder hasardspil og andre spil om penge, samt politiske, kulturelle, kunstneriske, sportslige, videnskabelige eller uddannelsesmæssige udsendelser eller begivenheder.

6) Levering af fjernundervisning.

Stk. 4. Som teleydelser anses især:

1) Faste og mobile telefoniydelser til transmission og kobling af tale, data og video, herunder telefoniydelser med en billeddannelseskomponent.

2) Telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni.

3) Voicemail, ventende opkald, viderestilling af opkald, opkaldsidentifikation, trevejsopkald og andre opkaldsstyringstjenester.

4) Personsøgetjenester.

5) Audioteksttjenester.

6) Fax, telegraf og telex.

7) Adgang til internettet, herunder World Wide Web.

8) Private nettilslutninger med telekommunikationsforbindelser, der udelukkende er til brug for kunden.

Stk. 5. Radio- og tv-spredningstjenester omfatter ydelser bestående af audioindhold og audiovisuelt indhold, herunder radio- eller tv-programmer, der udbydes via kommunikationsnet af en medietjenesteudbyder og henhører under dennes redaktionelle ansvar med det formål, at offentligheden samtidig kan høre eller se dem på grundlag af en programoversigt. Som radio- og tv-spredningstjenester anses især:

1) Radio- og tv-programmer, der transmitteres eller retransmitteres over et radio- eller tv-net.

2) Radio- eller tv-programmer, der distribueres via internettet eller et lignende elektronisk net, hvis de spredes, samtidig med at de transmitteres eller retransmitteres over et radio- eller tv-net.«

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 58 samt momssystemdirektivets bilag II, i dansk ret.

Momssystemdirektivets artikel 58 har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted:

a) teleydelser

b) radio- og tv-spredningstjenester

c) elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig de i bilag II omhandlede tjenesteydelser.

Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk leveret tjenesteydelse."

Momssystemdirektivets bilag II har følgende ordlyd:

"VEJLEDENDE LISTE OVER ELEKTRONISK LEVEREDE TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 58 STK. 1, LITRA C)

1)      Levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware

2)      Levering og ajourføring af software

3)      Levering af billeder, tekster og information og tilrådighedsstillelse af databaser

4)      Levering af musik eller af film, spil, herunder hasardspil eller spil om penge, og politiske kulturelle, kunstneriske, sportslige, videnskabelige eller underholdningsmæssige udsendelser eller begivenheder.

5)      Levering af fjernundervisning."

For en gengivelse af Momsforordningens bestemmelser om elektronisk leverede ydelser, se afsnittet "Definition: Elektronisk leverede ydelser (gennemførelsesforordningen)" og afsnittet "Ydelser der ikke er elektronisk leverede tjenesteydelser (gennemførelsesforordningen)" nedenfor.

Regel

Leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester er her i landet, når de leveres til en ikkeafgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet.

Se ML § 21 c.

Om elektronisk leverede ydelser i forbindelse med indkvartering i hotelsektoren eller sektorer med tilsvarende funktion, se D.A.6.2.7.1.3.2.3.

Leverancer til afgiftspligtige personer

Leveringsstedet for moms for elektronisk leverede ydelser, som leveres til en momspligtig person, skal fastlægges efter ML § 16, stk. 1. Se D.A.6.2.4.

Om elektronisk leverede ydelser i forbindelse med indkvartering i hotelsektoren eller sektorer med tilsvarende funktion, se som nævnt D.A.6.2.7.1.3.2.3.

Formodningsregler

For at lette fastlæggelsen af leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, er der indført formodningsregler (om hvor kunden anses for etableret, for at have sin bopæl eller have sædvanlige opholdssted) og regler om afvisning af formodningerne, se D.A.6.2.3.5.1.

I forbindelse med formidling af elektronisk leverede ydelser og formidling af visse teleydelser via internettet er der ligeledes indført en særlig formodningsregel fra 2015 (om hvornår formidling anses for at ske i eget navn), se D.A.4.2.3.

Se også

Se også

  • Afsnit D.A.6.2.1.4 om periodisering i forbindelse med ændringen af leveringsstedsreglerne den 1. januar 2015
  • Afsnit D.A.6.2.2.5 om undersøgelse af kundens status og egenskab
  • Afsnit D.A.6.2.3 om kundens etableringssted.

One-Stop-Moms særordningerne ML §§ 66-66 k

Normalt skal virksomheder momsregistreres i de lande, hvor de skal indbetale moms.

For at lette virksomhedernes administrative byrder og øge efterretteligheden blev der i 2003 fastsat regler for en One Stop Shop-ordning i Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002. Efter ordningen kan virksomheder etableret uden for EU, der leverer elektroniske ydelser til ikkeafgiftspligtige kunder i EU, identificere sig (lade sig momsregistrere) i ét EU-land og angive og betale momsen for alt salget i EU til dette land. Identifikationslandet skal videresende de relevante momsbeløb til de andre EU-lande. Denne ordning er i 2015 fortsat som "Ikke-EU-ordningen". Den hidtil gældende One Stop Shop-ordning er i 2015 udvidet til også at omfatte teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester. Der blev samtidigt etableret en ny One Stop Shop-ordning for salget af ydelserne internt i EU.

Reglerne i de to ordninger svarer, så langt det er muligt, til hinanden. Det væsentligste i ordningerne er, at virksomhederne kan undgå momsregistreringer i forbrugslandene ved at bruge ordningerne til i ét EU-land at angive og betale den skyldige moms i alle de EU-lande, hvor de ikke er etableret, men har ikkeafgiftspligtige kunder. Se afsnit D.A.16.

Definition: Elektronisk leverede ydelser (gennemførelsesforordningen)

"Elektronisk leverede ydelser", som omhandlet i momssystemdirektivet, omfatter ydelser, der leveres via internettet eller et elektronisk net, og hvis egenart gør leveringen deraf hovedsagelig automatiseret, og som kun involverer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologi. Se artikel 7, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning (forordning nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem).

Elektronisk leverede ydelser er især:

a)      levering af digitaliserede produkter i almindelighed, herunder software og ændringer eller opgradering af software

b)      ydelser, som placerer eller støtter en virksomhed eller person på et elektronisk net, såsom et netsted eller en netside

c)       ydelser, der automatisk genereres fra en computer via internettet eller et elektronisk net som svar på et specifikt datainput fra aftageren

d)      overdragelse mod vederlag af retten til at sælge en vare eller en ydelse via et netsted, der fungerer som online markedsplads, hvor de potentielle købere afgiver tilbud automatisk, og hvor parterne underrettes om gennemførelsen af et salg via en e-mail, der automatisk genereres fra en computer

e)      internetservicepakker, hvor telekommunikationskomponenten er en sekundær og underordnet del (dvs. pakker, der går ud over den blotte internetadgang, og som omfatter andre elementer, som f.eks. sider, der giver adgang til nyheder, meteorologiske oplysninger og turistoplysninger, spil, webhosting, adgang til onlinedebatter osv.)

f)       de ydelser, der er nævnt i gennemførelsesforordningens bilag I.

Se artikel 7, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning nr. 282/2011 af 15. marts 2011.

Gennemførelsesforordningens bilag I, som ændret fra 1. januar 2015 ved Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013, artikel 1, punkt 3, har følgende ordlyd:

"BILAG I

Artikel 7 i denne forordning

1)      Punkt 1 i bilag II til direktiv 2006/112/EF:

  1. netsteds-hosting og netside-hosting
  2. automatiseret onlinefjernvedligeholdelse af programmer
  3. fjernforvaltning af systemer
  4. onlinedatalagring, dvs. at særlige data ind- og udlagres elektronisk
  5. onlinetilrådighedsstillelse af disc space efter behov.

2)      Punkt 2 i bilag II til direktiv 2006/112/EF:

  1. adgang til eller downloading af software inkl. indkøbs-/regnskabsprogrammer og virus-software plus ajourføringer
  2. software til blokering af visning af bannerreklamer, også kendt som banner blockers
  3. download drivers såsom software, der danner grænseflader mellem computere og periferiudstyr såsom printere
  4. automatiseret onlineinstallering af filtre på netsider
  5. automatiseret onlineinstallering af firewalls.

3)      Punkt 3 i bilag II til direktiv 2006/112/EF:

  1. adgang til eller downloading af desktop themes
  2. adgang til eller downloading af fotos, billeder eller screensavers
  3. det digitaliserede indhold af bøger og andre elektroniske publikationer
  4. abonnement på onlineaviser og -tidsskrifter
  5. weblogs og netsidestatistikker
  6. onlinenyheder, -trafikinformation og -vejrudsigter
  7. onlineinformation, som automatisk genereres af software fra særligt datainput af kunden, såsom retlige og finansielle data, herunder data såsom kontinuerligt ajourførte fondsbørsdata
  8. sikring af annonceringsplads inkl. bannerreklamer på et netsted/en netside
  9. brug af søgemaskiner og internetregistre.

4)      Punkt 4 i bilag II til direktiv 2006/112/EF:

  1. adgang til eller downloading af musik på computere og mobiltelefoner
  2. adgang til eller downloading af jingles, excerpts, ringetoner eller andre lyde
  3. adgang til eller downloading af film
  4. downloads af spil på computere og mobiltelefoner
  5. adgang til automatiserede onlinespil, som er afhængige af internettet eller andre lignende elektroniske net, hvor spillerne befinder sig fjernt fra hinanden
  6. radio- eller tv-programmer distribueret via et radio- eller tv-net, internettet eller et lignende elektronisk net, med henblik på at programmer kan høres eller ses på et tidspunkt, som brugeren vælger, og efter den enkelte brugers eget ønske på grundlag af et katalog med programmer, der er udvalgt af medietjenesteudbyderen, f.eks. tv eller video on demand
  7. radio- eller tv-programmer distribueret via internettet eller et lignende elektronisk net (IP-streaming), medmindre de spredes samtidig med, at de transmitteres eller retransmitteres over et radio- og tv-net
  8. levering af audioindhold og audiovisuelt indhold via kommunikationsnet, som ikke udbydes af en medietjenesteudbyder og henhører under dennes redaktionelle ansvar
  9. senere levering af en medietjenesteudbyders audioproduktion og audiovisuelle produktion via kommunikationsnet, foretaget af en anden end medietjenesteudbyderen selv.

5)      Punkt 5 i bilag II til direktiv 2006/112/EF:

  1. automatiseret fjernundervisning, der er afhængig af internettet eller lignende elektroniske net, og som kun kræver begrænset eller slet ingen menneskelig indgriben for at fungere, herunder virtuelle klasseværelser, medmindre internettet eller lignende elektroniske net blot anvendes som middel til kommunikation mellem læreren og eleven
  2. studiemateriale, der besvares af eleven online og bedømmes automatisk uden menneskelig indgriben."

Ydelser der ikke er elektronisk leverede tjenesteydelser (gennemførelsesforordningen)

Der er en række ydelser, som falder udenfor definitionen af "elektronisk leverede ydelser". Se Gennemførelsesforordningens artikel 7, stk. 3 (som ændret ved Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013, artikel 1, punkt 1), litra b), sammenholdt med stk. 1.

Følgende ydelser anses ikke som elektronisk leverede ydelser:

a) radio- og tv-spredningstjenester

b) teletjenester

c) varer, der bestilles og behandles elektronisk

d) cd-rom'er, disketter og lignende materielle medier

e) tryksager såsom bøger, nyhedsbreve, aviser og tidsskrifter

f)  cd'er og audiokassetter

g) videokassetter og dvd-spil på cd'er

h) spil på cd-rom

i)  ydelser leveret af fagfolk såsom advokater og finanskonsulenter, der rådgiver kunderne via e-mail

j)  undervisningsydelser, når undervisningen forestås af en lærer via internettet eller et elektronisk net (dvs. via fjernadgang)

k) fysiske offline-reparationsydelser vedrørende edb-udstyr

l)  offline-datalagringsydelser

m) annoncering, f.eks. i aviser, på plakater og på tv

n) servicetelefontjenester

o) undervisningsydelser, der udelukkende omfatter korrespondancekurser, f.eks. brevkurser

p) konventionelle auktionsydelser, der forudsætter direkte menneskelig indgriben, uanset hvordan buddene afgives

q) (udgået)

r)  (udgået)

s)  (udgået)

t)  billetter til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende reserveret online

u) hotelindkvartering, biludlejning, restaurantydelser, passagertransport eller lignende ydelser reserveret online.

Listen er ikke udtømmende, dvs. at der kan være andre ydelser, som heller ikke anses som elektronisk leverede ydelser.

Anvendelse af definitionen (momsudvalget)

Momsudvalget har i en retningslinje indledningsvist med enstemmighed anerkendt, at definitionen på "Elektronisk leverede ydelser" i gennemførelsesforordningens artikel 7, stk. 1, indeholder fire elementer: (1) en ydelse leveres over internettet eller et elektronisk net, (2) ydelsens egenart (karakteristiske egenskaber) er, at der i alt væsentligt er tale om en automatiseret ydelse, (3) ydelsens egenart er, at den kun involverer minimal menneskelig indgriben, og (4) ydelsens egenart er sådan, at ydelsen ikke kan gennemføres uden informationsteknologi. Momsudvalget udtaler med enstemmighed, at ved vurderingen af, om en ydelse kan anses for en elektronisk leveret ydelse, har alle fire elementer samme vægt.

Momsudvalget udtaler næsten enstemmigt, at ved anvendelsen af begrebet "minimal menneskelig indgriben", som indgår i definitionen af "Elektronisk leverede ydelser", skal der lægges vægt på leverandørens indgriben uden hensyntagen til graden af menneskelig indgriben fra kundens side. Momsudvalget finder næsten enstemmigt, at i tilfælde, hvor hver enkelt levering kræver menneskelig indgriben fra leverandørens side, skal leveringen anses for at medføre mere end minimal menneskelig indgriben. Momsudvalget udtaler næsten enstemmigt, at særligt tilvejebringelse af ikke-standardiserede PDF-filer via e-mails skal anses for at involvere mere end minimal menneskelig indgriben.

Momsudvalget udtaler enstemmigt, at en ydelse skal anses for alene at kræve "minimal menneskelig indgriben" i situationer, hvor leverandøren først gør det system, som er nødvendigt for at levere ydelsen, startklart, regelmæssigt vedligeholder systemet og reparer det i tilfælde af funktionsproblemer.

Momsudvalget udtaler næsten med enstemmighed, at man skal følge følgende fremgangsmåde for at afgøre om en ydelse kan kvalificeres som en elektronisk leveret ydelse:

Momsudvalget finder næsten enstemmigt, at selvom ydelser, der leveres ved hjælp af informationsteknologi, og ydelser, der leveres ved på mere traditionel vis (offline), kan have samme egenskaber eller være sammenlignelige som følge af, at de deler nogle, evt. flere, fælles elementer, så kan en ydelse leveret online og en ydelse leveret offline ikke betragtes som værende identiske. Momsudvalget udtaler næsten enstemmigt, at hvad angår sådanne sammenlignelige ydelser (leveret online og offline), så kan kun de ydelser, der opfylder alle betingelserne i definitionen af elektronisk leverede ydelser, anses for omfattet af definitionen.

Momsudvalget udtaler enstemmigt, at det for at afgøre, om en given levering er momspligtig eller momsfritaget, først er nødvendigt at fastlægge leveringsstedet. For at fastslå om en ydelse er omfattet af en af hovedreglerne eller af en særregel, er det nødvendigt at foretage en objektiv vurdering af ydelsens art. Først når det korrekte leveringssted er fastlagt, kan det fastlægges, hvad der er den korrekte momssats eller momsfritagelse.

Momsudvalget udtaler næsten enstemmigt, at i tilfælde, hvor en ydelse umiddelbart kan anses for dækket af mere end en særregel for fastlæggelsen af leveringsstedet, skal den regel, der bedst sikrer beskatning på det faktiske forbrugssted, have forrang. I forbindelse med elektronisk leverede ydelser er den fremgangsmåde særlig relevant, når det skal fastlægges, om momssystemdirektivets artikel 47, 58 eller 59 skal finde anvendelse.

Se Momsudvalgets retningslinje vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 102. møde 30. marts 2015, dokument D.

SKAT deler udvalgets opfattelse.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4.

Se også

Se også:

Afsnit D.A.6.2.7.1 om momssystemdirektivets artikel 47 (ML § 18)

Afsnit D.A.6.2.8.13 om momssystemdirektivets artikel 59 (ML § 21 d).

Afsnit D.A.5.12.3 for en omtale af Momsudvalgets retningslinje vedrørende elektronisk leverede ydelser i form af spil og onlinespil, jf. punkt 1 i Retningslinje fra Momsudvalget vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 102. møde 30. marts 2015, dokument G.

Sondring mellem formidlingsydelser og elektronisk leverede ydelser (momsudvalget)

Momsudvalget har næsten enstemmigt udtalt, at det er enig i, at formidling i en andens navn og for en andens regning vedrørende de materielle ydelser, som er oplistet i Momsgennemførelsesforordningens artikel 7, stk. 3, litra t) og u), ikke er omfattet af disse bestemmelser.

Momsudvalget anerkender næsten enstemmigt, at leveringsstedet for ydelser, der er kvalificeret som formidling i en andens navn og for en andens regning, og som er leveret til en ikkeafgiftspligtig person, i overensstemmelse med momsdirektivets artikel 46 er det sted, hvor den underliggende transaktion leveres.

Momsudvalget er – næsten enstemmigt – enig i, at for blive at kvalificeret som formidling og dermed omfattet af momsdirektivets artikel 46 skal ydelser leveret i digitale omgivelser indebære en aktiv involvering fra formidleren, der går udover en automatiseret levering frembragt ved brug af kun minimal menneskelig indgriben (i momsgennemførelsesforordningens artikel 7, stk. 1, forstand).

Særligt i tilfælde, hvor den enkelte leverance kræver ikkeautomatiserede, menneskelige og forskelligartede reaktioner fra leverandørens side, er momsudvalget – næsten enstemmigt – enig i, at ydelsen skal anses for at indebære formidleres aktive involvering i transaktionen.

Momsudvalget finder næsten enstemmigt, at ydelser fra onlineplatforme såsom en markedsplads, der alene leverer passive automatiserede ydelser, der alene kræver minimal menneskelig indgriben (i momsgennemførelsesforordningens artikel 7, stk. 1, forstand), og som gør det muligt for to parter at komme i kontakt med det formål at opnå særskilte varer eller ydelser, ikke opfylder kravene for at blive anset for formidling og er derfor ikke omfattet af momsdirektivets artikel 46.

Består en ydelse eksempelvis i en ydelse, der er automatisk genereret fra en computer via internettet eller et andet elektronisk net i respons til datainput fra modtageren af ydelsen, bekræfter Momsudvalget næsten enstemmigt, at ydelsen skal anses for en passiv automatiseret ydelse.

Se Momsudvalgets retningslinje vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 107. møde 8. juli 2016, dokument D. 

SKAT deler udvalgets opfattelse. Ydelser bestående i formidling i en andens navn og for en andens regning er ikke omfattet af gennemførelsesforordningens artikel 7, stk. 3, litra t) og u), selvom de ydelser, der formidles, er omfattet af gennemførelsesforordningens artikel 7, stk. 3, litra t) og u). Ved vurderingen af, om leveringsstedet for formidlingsydelser leveret til ikkeafgiftspligtige personer skal bestemmes efter ML § 17 (formidling i andens navn og andens regning) eller efter ML § 21 c (elektronisk leverede ydelser mv.), skal man derfor anvende gennemførelsesforordningens artikel 7, stk. 1. Hvis leveringsstedet skal fastlægges efter ML § 17, er det en betingelse, at ydelserne indebærer en aktiv involvering fra formidleren, der går udover en automatiseret levering frembragt ved brug af kun minimal menneskelig indgriben i gennemførelsesforordningens artikel 7, stk. 1, forstand.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4.

Se også

Se også:

Afsnit D.A.6.2.8.6 om formidlingsydelser (formidling i andens navn og for andens regning).

Definition: Teleydelser

For en definition af teleydelser, se afsnit D.A.6.2.6.11.

Definition: Radio- og tv-spredningstjenester

For en definition af radio- og tv-spredningstjenester, se afsnit D.A.6.2.6.12.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2006.98.LSR

Salg af adgang til erotiske billeder og film på internettet udgjorde levering af elektroniske ydelser. Selskabet skulle derfor betale dansk moms af ydelser leveret til private forbrugere i andre EU-lande. Dette gjaldt, selv om det ikke var selskabet, som opkrævede betalingen for ydelserne hos de private forbrugere. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på,

  • at selskabet bar den økonomiske risiko i tilfælde af slutkundens manglende betaling,
  • at selskabet afholdt alle omkostninger til markedsføring af leverede ydelser, samt
  • at det var selskabets navn, som fremgik af de downloadede opkaldsprogrammer.
Bemærk, at leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser leveret til ikkeafgiftspligtige personer som nævnt blev ændret 1. januar 2015.

SKAT

SKM2017.453.SR

xSkatterådet bekræftede, at spørgers tilrådighedsstillelse af datakapacitet (Hashing-kapacitet) momsmæssigt kan anses for elektronisk leverede ydelser. Skatterådet bekræftede, at spørger i forbindelse med tilrådighedsstillelsen efter praksis om edb-bureauer kan opnå godtgørelse af elafgift. Skatterådet bekræftede, at spørgers aktiviteter vedrørende bitcoin mining falder uden for momslovens anvendelsesområde.x

SKM2013.825.SR En virksomheds salg af licenser til fotografier via microstock firmaer er ikke momspligtige i Danmark, da leveringsstedet ikke er her i landet. Dette gælder for salg via firmaer såvel indenfor som udenfor EU. 
Salg af licenser til fotografier anses som levering af elektroniske ydelser jf. dagældende ML § 21 c, stk. 2.
Når der ikke i momsloven findes andre bestemmelser, der direkte bestemmer, hvor leveringsstedet for ydelsen er, skal der tages udgangspunkt i ML § 16, stk. 1.

SKM2013.17.SR

En virksomheds salg af In-App-Purchases til apps via iTunes, var ikke momspligtige i Danmark, da leveringsstedet for ydelserne var uden for EU.

SKM2010.512.SR

Salg af virtuelle penge til brug i et udbudt online internetspil udgjorde levering af elektroniske ydelser.