Dato for udgivelse
15 Nov 2011 11:04
Dato for afsagt dom/kendelse
24 Oct 2011 10:41
SKM-nummer
SKM2011.755.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 2-512/2010
Dokument type
Dom
Emneord
Lån, arv, hudpleje, frisør
Resumé

Sagen angik en række spørgsmål om beskatning af en direktørs lønindtægter fra de to selskaber, hvori han var ansat, herunder 1) beskatning af yderligere lønindtægt, 2) beskatning af hævet løntilskud, 3) hævning via mellemregningskontoen og 4) privat rådighed over to firmabiler på gule plader.

ad 1) Det var i sagen ubestridt, at sagsøgeren havde indbetalt i alt kr. 87.500,- til de to selskaber, hvori han var ansat. Retten fandt det ikke, som påstået af sagsøgeren, godtgjort, at de omhandlede midler hidrørte fra lån ydet af sagsøgerens mor og af sagsøgerens ægtefælle. Retten henviste herved til, at de påståede lån ikke var således bestyrket ved objektive kendsgerninger, at det kunne lægges til grund, at midlerne var tilgået sagsøgeren som lån og ikke som skattepligtig indkomst. Sagsøgeren var derfor skattepligtig af de midler, som han ubestridt havde været i besiddelse af.

ad 2) Det var ubestridt i sagen, at der i det ene selskab både var indtægtsført og udgiftsført et løntilskud på kr. 18.402,66,-, uden at det fremgik hvortil beløbet var videreført. Med henvisning til, at sagsøgeren efter sin egen forklaring var direktør og eneste ansatte i selskabet, at sagsøgeren varetog alle opgaver i selskabet, at sagsøgeren ifølge fuldmagt disponerede alene i selskabet, og at sagsøgeren på sigt ønskede at overtage selskabet, fastslog retten, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at det hævede beløb ikke var tilfaldet ham. Heroverfor fandt retten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at der alene skulle være tale om en fejl i bogføringen, når dette ikke var bestyrket ved kontoudskrifter eller lignende.

ad 3) Det var i sagen ubestridt, at sagsøgeren havde hævet et beløb på kr. 119.900 på mellemregningskontoen i et af selskaberne. Uanset at sagsøgeren ca. 7 måneder senere indbetalte et tilsvarende beløb til selskabet, fandt retten det ikke godtgjort, at det hævede beløb havde aktualiseret en reel tilbagebetalingsforpligtelse for sagsøgeren. Retten henviste herved særligt til, at lånet ikke fremgik af selskabets årsrapport, men at det derimod fremgik, at sagsøgeren skulle have et tilgodehavende i selskabet.

ad 4) Det var ubestridt i sagen, at sagsøgeren og hans ægtefælle fik stillet to biler på gule plader til rådighed af det ene selskab, og at begge biler dagligt stod parkeret ved parrets private bopæl. For så vidt angår bilen stillet til rådighed for sagsøgerens ægtefælle fastslog retten, at allerede fordi at ægtefællen ubestridt ikke havde været ansat i selskabet, måtte bilen anses for at stå til rådighed for privat benyttelse, ligesom den kørsel, der var foretaget ligeledes måtte anses for at være privat. For så vidt angår bilen stillet til rådighed for sagsøgeren fandt retten det efter bevisførelsen sandsynliggjort, at det pågældende selskab, uanset at det havde adresse på sagsøgerens private bopæl, reelt blev drevet fra den adresse, hvor selskabet ubestridt havde lager. Henset til sagsøgerens forklaring, hvorefter han var på lageradressen 2-4 gange om ugen, lagde retten til grund, at sagsøgeren havde kørt mellem sin private adresse og selskabets lageradresse mere end 60 gange inden for det pågældende indkomstår. Samlet set var det derfor med rette, at sagsøgeren var blevet beskattet af værdien af fri bil.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2 A.A.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2011-2 C.A.5.14.1.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2011-2 C.A.5.14.1.12


Parter

A
(Advokatfuldmægtig Claus Jørgensen Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Lotte Lindeloff)

Afsagt af byretsdommer

Tina Gehlert Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 1. marts 2010, drejer sig om sagsøger, As, skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005. SKAT har forhøjet skatteansættelserne i nævnte indkomstår, idet A er anset for at være skattepligtig af ikke selvangivet løn og løntilskud, overskud af virksomhed og værdi af fri bil fra selskaberne H1 ApS, H2 ApS og H3 ApS.

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2004 nedsættes med 41.337 kr., og at hans skatteansættelse for indkomståret 2005 nedsættes med 233.952 kr., subsidiært at sagen hjemvises til SKAT med henblik på fornyet skatteansættelse.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse. Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse.

Sagens oplysninger

Ved brev af 11. marts 2008 fik A meddelelse om, at SKAT havde ændret hans skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005. Afgørelserne blev indbragt for Landsskatteretten, der traf afgørelse i sagen den 27. november 2009. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på de punkter, som denne sag vedrører.

For så vidt angår skatteansættelsen for 2004 drejer tvisten sig om:

1. Overskud af virksomhed i H1 ApS med 20.000 kr.

2. Løntilskud fra H1 ApS med 18.402,66 kr.

Der er under sagen opnået enighed om, at Landsskatteretten allerede har nedsat den opgjorte lønindtægt fra H3 ApS med 2.935 kr. for indkomståret 2004.

For så vidt angår skatteansættelsen for 2005 drejer tvisten sig om:

1. Lån fra H2 ApS anset som yderligere løn med 119.900 kr.

2. Overskud af virksomhed i H1 ApS med 67.500 kr.

3. Værdi af fri bil med 46.552 kr.

Sagen vedrører således spørgsmål om de skatteretlige konsekvenser af dispositioner foretaget mellem A og selskaberne H1 ApS og H2 ApS.

I indkomstårene 2004 og 2005 var de nævnte selskaber organiseret i en koncernstruktur med H4 A/S som moderselskab og selskaberne H1 ApS, H2 ApS og H3 ApS som søsterselskaber. H4 A/S, der ejede de nævnte selskaber hundrede procent, blev ejet af selskabet H5 Ltd, der har hjemsted i ...1, USA.

A har i de omhandlede indkomstår været tilknyttet koncernen som tegningsberettiget direktør i selskaberne H1 ApS og H3 ApS, ligesom han besad en bestyrelsespost i moderselskabet H4 A/S.

Beskatning af overskud af virksomhed i H1 ApS

Det er ubestridt, at A den 29. januar 2004 indsatte 20.000 kr. på selskabet H1 ApS's bankkonto, og at beløbet samtidig blev krediteret på hans mellemregningskonto med selskabet.

Det er ligeledes ubestridt for så vidt angår indkomståret 2005, at A indsatte i alt 67.500 kr. på selskabets bankkonto, og at dette beløb, samtidig med dets løbende indsættelse, ligeledes blev krediteret på hans mellemregningskonto med selskabet.

Af brev af 20. marts 2003 fra Arbejdernes Landsbank stilet til As mor IN fremgår, at hun fik udbetalt 70.260,52 kr. fra en opgjort konto, og at beløbet samtidig var vedlagt i check.

Der er fremlagt erklæring dateret den 11. januar 2008 og underskrevet af IN, hvori det hedder:

"...

Det bekræftes hermed af undertegnede at jeg i 2004 har lånt min søn A kr. 20.000,00.

Ligeledes bekræftes det at jeg i 2005 har lånt A henholdsvis kr. 20.000,00 samt kr. 15.000,00.

Det er aftalt at beløbet tilbagebetales, eller dele heraf, når skifteretten har færdigbehandlet, evt. rest tilbagebetales efter aftale.

..."

Af brev af 14. oktober 2005 fra forsikringsselskabet Pensam Liv fremgår, at BA fik udbetalt en gruppelivssum efter sin moster PN på 76.687,50 kr.

F3 Forsikring har i mail af 15. juli 2011 bekræftet, at forsikringsselskabet den 19. november 2002 udbetalte erstatning for kritisk sygdom til BA med 102.400 kr.

Løntilskud fra H1 ApS

Der er enighed om, at der i selskabet H1 ApS's bogføring er debiteret og krediteret et beløb på 18.402,66 kr. den 11. marts 2004. Teksten i bogføringen er "Løntilskud".

Det hedder i ikke underskreven erklæring af 25. september 2005, angiveligt udstedt af H4 A/S:

"...

Det erklæres at A til enhver tid har ret til, at overtage selskabet H1 ApS til handelsprisen på overdragelsestidspunktet.

Samt at A alene disponerer i selskabet uanset art og omfang.

...9, den 25. september 2002

..."

Lån fra H2 ApS anset som yderligere løn

Det er ubestridt, at A den 10. november 2005 via mellemregningskontoen i selskabet H2 ApS hævede 169.900 kr. til køb af en bil. Det er ligeledes ubestridt, at der den 14. november 2005 blev indsat 50.000 kr. på samme mellemregningskonto. As hævning i selskabet udgør herefter ubestridt 119.900 kr.

Der er endvidere enighed om, at A den 9. maj 2006 indsatte 20.000 kr. på selskabet H2´s konto i Sydbank og igen den 24. august 2006 indsatte 100.000 kr. på samme konto.

Pr. 31. december 2005 blev det hævede nettobeløb på 119.900 kr. krediteret på H2 ApS's mellemregning med A, og samtidig hermed blev et tilsvarende beløb debiteret på selskabets mellemregning med selskabet H4 A/S.

As gæld til H2 ApS på 84.923,79 kr. blev herved ændret til et tilgodehavende på 34.976 kr.

Det fremgår af specifikationer til regnskabet for året 1/1 - 31/12 2005 for H2 ApS, at selskabet da havde "anden gæld" bl.a. i form af en mellemregning med A på 34.976 kr.

Af årsrapport for 2005 for H4 A/S fremgår under balancen pr. 31. december 2005, at der ikke var tilgodehavende debitorer.

Værdi af fri bil fra H1 ApS

Af fuldstændig udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende H1 ApS fremgår bl.a., at selskabet blev stiftet den 22. januar 2001 med adressen ...2.

Af selskabsrapport vedrørende samme selskab fremgår under adressehistorik, at selskabet i perioden fra den 11. marts 2003 til den 27. august 2008 havde adresse på ...3 og herefter frem til den 12. januar 2011 havde adresse ...2.

Vedrørende direktionsmedlemmer fremgår, at BA var direktør for selskabet i perioden 18. februar 2004 til 10. august 2005, og at A var direktør i perioden 10. august 2005 til den 31. december 2009.

Efter det oplyste har selskabet H1 ApS drevet virksomhed med salg af hudplejeprodukter samt negleprodukter. I selskabet har der desuden været aktivitet i form af undervisning af de virksomheder, der købte produkter hos selskabet.

Selskabet H2 ApS drev virksomhed med detailsalg af de produkter, der blev solgt en gros i selskabet H1 ApS. Desuden var det i regi af H2 ApS hensigten at etablere en negleklinik forestået af BA, der imidlertid ikke nåede at gennemføre dette projekt fuldt ud grundet kræftsygdom.

Endelig er det oplyst, at selskabet H3 ApS drev virksomhed med salg af frisørprodukter.

SKATs medarbejder har den 15. august 2011 afgivet følgende erklæring til brug for sagen:

"...

A boede på ...3 og drev selskabet fra adressen ...2. Afstanden mellem de to adresser er iflg. Krak 2,1 km.

Det er mit indtryk, at virksomheden blev drevet fra adressen ...2. Det var på denne adresse, jeg holdt møde med A og revisor et par gange.

Virksomheden solgte frisørartikler og skønhedsprodukter en gros.

Der var indgang fra gaden, og der stod H1 på den store rude ud mod gaden.

Selve lokalet var et stort rum, hvor der forrest var et mødebord. Der var en afskærmning delvis til resten af lokalet. Afskærmningen var en lukket reol med varer. Den forreste del blev også brugt som showroom og undervisning for de piger, der skulle ud til frisørerne og sælge varerne.

Bagved afskærmningen var der flere rækker med åbne reoler, som der typisk bruges på et lager.

For enden af lokalet var der 2 skriveborde med PC'er. Langs med væggen til venstre var der et pakkebord, og der stod også kaffemaskine. Jeg vil tro, at lokalet har været ca. 6m x 15m.

Der var ingen køkken eller frokoststue. Jeg mødte ingen ansatte der, kun A.

I kælderen var der et toilet, og et rum, hvor regnskabsmaterialet blev opbevaret.

..."

Denne dom indeholder ikke fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

A har forklaret, at han i de pågældende indkomstår var direktør og eneste ansatte i H1 ApS. Han stod for markedsføring, varekøb, salg af hudplejeprodukter, udfakturering og bogføring af debitorer. Den daglige bogføring i øvrigt stod han ikke for. Den økonomiske situation i 2004-2005 var anspændt. Selskabet var meget trængt.

Han lånte penge af sin mor i de pågældende indkomstår. Hans mor er en ældre dame og havde pengene liggende hjemme. Nogle af pengene stammede fra salg af et hus. Herudover hævede hun hver den første sin pension. Hun er nu 85 år og hæver stadig sin pension hver den første. Hun har ikke penge stående i banken. De gange, han har lånt penge af hende, har hun hentet dem i et skab med sengelinned. Hun spurgte altid, hvad pengene var til. De skulle selvfølgelig betales tilbage. Der blev ikke lavet skriftlige aftaler. Det var en mundtlig aftale, at beløbet skulle tilbagebetales. I 2004 og 2005 fik hans ægtefælle udbetalt store summer ved arv, og når det var på plads var tanken, at han så kunne få rent bord i forhold til moderen. Hans mor har også lånt penge ud til hans søster. Det ved han, at hun blandt andet har gjort for nylig. De penge, han lånte, blev brugt til at betale kreditorer og blev herudover indsat i banken på H1s konto. Der blev også indsat midler på H1s konto fra ægtefællen, BA. BA havde midler fra en arv fra sin far på 200.000 kr. Hun fik i de år konstateret kræft og fik udbetalt summer fra forsikringsselskabet F3. Endelig arvede hun nogle penge fra sin moster. Hvis ikke han havde fået pengene af ægtefællen ville H1 ikke kunne have overholdt sine forpligtigelser. BA hævede pengene i banken. Han fik dem og indsatte dem på H1s konto. Der blev ikke lavet nogen skriftlig låneaftale. Der blev heller ikke indgået nogen nærmere mundtlig aftale vedrørende beløbene. Han ved ikke, om der har været direkte overførelser. Han kan ikke svare på, hvorfor pengene ikke blot blev overført fra den ene konto til den anden. Det var BA, der styrede økonomien. Han spekulerede ikke særlig meget over det. Han ved ikke, om alle hendes penge stod i banken, eller om hun havde nogen liggende hjemme.

Han har ingen bemærkninger til posteringer omkring løntilskud den 11. marts 2004. Det er ikke ham, der har lavet bogføringen. Der kom en ekstern bogfører, LN, tre-fire gange om måneden og lavede alt bogføringen vedrørende H1 ApS, ja vedrørende alle tre søsterselskaber. Han kan derfor ikke forklare nærmere omkring bogføringen af de 18.402,66 kr. Han kan ikke redegøre for, hvorfor beløbet er bogført ind og ud af H1s konto. Han har ikke modtaget beløbet på 18.402,66 kr. H1 ApS har ikke modtaget beløbet som løntilskud. Han var den eneste ansatte i virksomheden, og han har ikke søgt om løntilskud. Hvad angår erklæringen dateret den 25. september 2002 må der være tale om et udkast. Hensigten har været at finde en pris, hvis han fik mulighed for at overtage selskabet. Han ved faktisk ikke, hvor erklæringen kommer fra. Han har ikke lavet den. Han tror, det er revisor, der har lavet den. Der er ingen underskrift på erklæringen, og det er derfor, han tror, at der er tale om et udkast. Han ville ikke bare lige have skrevet under på erklæringen. Han læser erklæringen sådan, at hvis firmaet fik gyldne dage, og han fik mulighed for at overtage selskabet, så var det sådan, det skulle være.

H2 ApS var en butik i ...4, eller rettere en negleklinik. Da den blev etableret, var det meningen, at hans ægtefælle skulle have været involveret. Han var også selv involveret i begyndelsen, men det blev ikke rigtig til noget på grund af BAs kræftsygdom.

De havde brug for en ny bil privat. De afventede penge fra en arv fra BAs moster. Det vidste Sydbank, og de talte derfor med banken om et midlertidigt lån. Banken udstedte en banknoteret check, der blev brugt til køb af en bil. Der blev ikke lavet et lånedokument. Det blev blot noteret som et bevilliget overtræk. Der blev heller ikke lavet et lånedokument mellem ham og H2 ApS. Bankrådgiveren var klar over, at de ville få udbetalt penge fra arven. På det tidspunkt var der nogle problemer med behandlingen af boet, og tingene trak lidt ud. Da pengene kom, blev de indsat i banken. Banken forlangte ingen garanti for lånet/overtrækket. Banken forlangte heller ingen sikkerhed. De var kendt i banken, og banken vidste, at pengene ville komme. Han skyldte beløbet til H2 ApS, idet det var på selskabets konto, at beløbet blev hævet. Kontoen stod i hans navn. Det bad NP om at få lavet om på et tidspunkt. Det var en driftskonto for butikken. Han mener ikke, at H2 havde andre konti i banken. De 119.900 kr. er godskrevet på hans mellemregningskonto med selskabet. Pengene vedrørende bilen blev betalt tilbage. Han ved ikke, hvorfor beløbet er godskrevet før, der rent faktisk skete tilbagebetaling. Det var revisoren, der stod for det. Han forstår slet ikke den tilsvarende efterpostering, der er sket på H2s mellemregningskonto med H4 A/S. Han har kun skyldt H2 ApS beløbet og ikke H4 A/S. Han kan heller ikke forklare det beløb, der er anført i H2s ApS's specifikationer til regnskabet for året 1. januar til 31. december 2005, hvor der under "anden gæld" er anført, at der er en gæld til ham på 34.976 kr.

Der blev leaset to biler i H1 ApS, dels en Mercedes Benz, som hans ægtefælle skulle benytte, dels en Chrysler Voyager, som han selv skulle køre i. Chrysleren blev brugt til at køre med varer og til almindelige kundebesøg. Mercedesen blev rent faktisk ikke brugt, idet det var BA, der skulle have kørt i den. Det var meningen, at hun skulle have brugt den til at køre ud og undervise kunder. Det var H1s nye kunder, der skulle lære at bruge produkterne. Det kunne eksempelvis være undervisning i påsætning af negle. Mercedesen blev leaset, idet BA på et tidspunkt blev erklæret rask og derfor gerne ville i gang med noget. Hun blev imidlertid syg igen og kom ikke ud at undervise. De havde ikke bilen længe og var heldige at komme af med den igen, idet leasingselskabet tog den tilbage. Han anvendte ikke selv Mercedesen, idet han brugte Chrysleren. I 2005 havde BAs moster en Fiat, som de fik rådighed over. Han hentede den i foråret april/maj 2005, fordi mosteren var syg. Hun boede i ...5 og kunne ikke længere selv bruge bilen. BA var hendes nærmeste familie. Når hun skulle til behandling i ...6 kørte han for hende. Det var til det formål, han hentede bilen. Han kørte også BA til behandlinger i Fiaten. I den periode havde de ikke noget stort privat kørselsbehov. De havde ikke andre transportmidler på adressen. De havde naturligvis cykler.

H1s ApS havde kontor på ...3. Her skete der bogføring og fakturering. På ...2 var der lager. Her blev varerne pakket, og der blev lavet følgesedler. Der var også lokale kunder i ...7, der selv afhentede varerne. Der var omstilling på telefonen, sådan at den slog over på hans mobiltelefon fra kontoret på ...3, når han kørte rundt til kunder. Den primære virksomhed foregik på ...3. Her havde de et stort kontor i kælderen med udsigt over vandet. Der var reoler med produkter og alt kontormaterialet var her. Der var et skrivebord, en printer og to computere. Der var stigereoler i metal med varer. Der kom også kunder på adressen. Typisk var det nye kunder, som skulle til at starte op.

Der var udstillet et eksemplar af hvert produkt. På ...2 var der lager og undervisningsborde. Nye kunder blev undervist her af BA. H3 havde frisørprodukter på adressen. H3 havde ikke megen aktivitet. Det var hovedsageligt lokale kunder, der bestilte varer. Det er rigtigt, at der blev holdt møder med SKAT på adressen. De papirer, som NP bad om, kunne han imidlertid ikke få, fordi de stod på ...3. De måtte derfor sendes efterfølgende. Der blev ikke holdt møder med NP andre steder. Det var primært møder vedrørende H1. Der blev dog også holdt møder vedrørende H2 og H3 med revisor og SKAT. H1 solgte ikke frisørprodukter. SKAT var første gang på besøg i 2007. Han tror, at der på det tidspunkt stod frisørartikler i et hjørne af lokalet. Det var H3s produkter. Der har ikke stået H1 på facaden på det tidspunkt, som denne sag vedrører. Det var først i 2007. Der er aldrig blevet undervist frisører i lokalet. Undervisningen var udelukkende i H1s regi. Det var kunder, der kom til dem og skulle undervises. Det er rigtig, at der var flere rækker med åbne reoler, som beskrevet. Det var H1s reoler.

I 2005 var der ingen computer i lokalet. Det var først i 2007, der kom skriveborde med pc'er. I 2007 blev computerne anvendt til lagerstyring og fakturering. Der var et pakkebord i venstre side. Der var et køkken og en kaffemaskine, samt et toilet i kælderen. Regnskabsmaterialet var alene advokat UMs sagsmapper. Det var UM, der ejede bygningen. De havde slet ikke lejet den del. De havde ikke regnskabsmateriale på adressen i 2005.

LN var selvstændig og sendte en faktura hver måned, der blev angivet i regnskabet som en udgift. De samlede en stak til hende, som hun så bogførte, når hun kom. Han lavede ikke en daglig registrering, bortset fra registrering af debitorer. Han fik ikke selv løn fra H1 i den periode. Han fik heller ikke løn i H3 i den periode. Det var udelukkende i H2, at han fik løn i 2004-2005. Her var han ansat og varetog de daglige opgaver. I H4 A/S var han medlem af bestyrelsen og deltog i et årligt bestyrelsesmøde. Hans ægtefælle var på sygedagpenge. De levede herudover af ægtefællens arv. Hun finansierede hele foretagendet. H1 havde kun hudpleje og neglepleje. H3 havde frisørpleje og H2 var der store planer med, med hensyn til butikken, der ikke rigtig blev til noget. Det var ikke tanken, at han skulle stå med det hele alene. Han og ægtefællen skulle have været sammen om det. Han ved ikke, hvem der står bag moderselskabet i USA.

Det var for at overholde selskabets forpligtelser, at han lånte penge af dels sin mor, dels sin ægtefælle. Han ville gerne overtage H1 på et tidspunkt, og det var derfor vigtigt for ham, at selskabet overlevede. Nogle af de penge, han lånte af sin mor, blev betalt tilbage i 2007 eller 2008. Han mistede sin ægtefælle den 14. maj 2007. Han fik i den forbindelse udbetalt en del penge, som han hævede i banken. Heraf tilbagebetalte han sin mor et beløb. Han ved ikke, om han betalte hele beløbet tilbage. Det kan godt være, at hans mor har eftergivet lidt.

Mercedesen var en lille varebil. Chrysleren havde han købt hos G1, der på det tidspunkt kørte en kampagne på netop den bil og med en fornuftig mulighed for leasing. Normalt koster det temmelig meget, at opsige en leasingaftale i utide, men de var heldige vedrørende Mercedesen.

I ...2 var der lager både for H3 og H1. Varerne til H1 kom en til to gange om måneden fra en fast leverandør i Holland. De vidste præcis, hvornår varerne blev leveret, og der skulle være en, når fragtmanden kom. Han tog selv imod varerne. Han pakkede også og lavede følgesedler. Lokalet i ...2 var på måske 100 m2. Der var metalreoler lige ved døren. Bag reolerne var et hvidt ovalt bord med fire stole. Bag dette stod fire borde, der blev brugt til undervisning, og herudover var der et pakkebord. Alle møder med SKAT blev holdt på ...2. NP var der kun to-tre gange. Første gang havde han skrevet, at han ønskede et møde. De aftalte så, at mødet skulle holdes i ...2, idet det var der, han pakkede varerne. Det var derfor nemmest, at det foregik der. Han kan ikke svare på, hvor meget han var på ...2. Han var på lageret hver uge, men ikke hver dag. Han kan have været der fire gange om ugen eller kun to gange. Hvis der ikke var nogen kunder, der bestilte varer, blev han hjemme. De har ikke fået registreret, at ...3 delvist blev brugt erhvervsmæssigt. BA har derimod betalt skat af huslejeindtægten, fordi hun ejede ...3. BA havde en søn, der boede hos dem. I 2005 var han 9 år gammel. De havde kort afstand både til indkøb og skolen på ...8. BA kunne tage Fiaten, når hun skulle handle. Når han havde været ude med varer, holdt han ofte ind på vejen hjem og handlede. De solgte deres private bil, der var en Honda, fordi den var brændt af. Der gik 7 måneder, før de købte en ny, fordi de i den periode lånte mosterens bil. Det var BAs bror, der overtog Fiaten på et tidspunkt. Det var i slutningen af efteråret.

MN har forklaret, at hendes mor får pension. Hvad moderen har derudover, er hun ikke inde i. Moderen har kontanter liggende hjemme. Hun ved ikke, om A har lånt penge af deres mor. Sidste år lånte hun selv penge af moderen. Hun mistede sin mand, og alle konti blev i den forbindelse lukket. Det var A og moderen, der kom ud til hende, og moderen havde 10.000 kr. med i kontanter. Herudover får de penge som gaver til jul og fødselsdag. Det er beløb på 300-500 kr.

Hun har været på adressen ...3. Hun har ikke været i kælderen. Hun har været der til bryllup og til en grillaften. Første gang var de dog rundt og kigge. Hun husker ikke, hvornår det var. Hun har ikke studset over lokaler i kælderen.

Revisor ST har forklaret, at H1 ingen ansatte havde. Det er ikke ham, der har bogført i selskabet. Det var LN, der stod [for.red.SKAT] bogføringen. Hun var ikke ansat, men selvstændig. Hun havde bogført beløbet "løntilskud" forkert i selskabet H1. De ansatte var i H2. Pengene kom fra Amtet og blev indsat i Sydbank i H2, hvor de også skulle have været bogført. Fejlen kunne ikke bare fjernes, og han måtte derfor tilbageføre beløbet ved en efterpostering.

Han husker ikke umiddelbart erklæringen dateret den 25. september 2002. Han mener, den blev lavet, da A blev skilt i 2002 og da lagt i en skuffe. Hvad der videre skete med erklæringen, ved han ikke. Den blev lavet for, at ekskonen ikke kunne få noget med selskabet at gøre.

Med hensyn til de efterposteringer, der er foretaget den 31. december 2005 vedrørende beløbet på 119.900 kr., så er de posteringer, der er fremlagt i ekstraktens side 110 - 111 kopier af kontoudskrifter fra hans system, og der er ikke tale om H2s bogføringssystem. Han har lavet årsregnskaber for alle fire selskaber. Han har set selskaberne under et. Han vidste, at A havde indfriet de 119.900 kr., og han ønskede ikke en påtegning i regnskabet om, at A midlertidigt havde lånt pengene. Han drøftede det ikke efterfølgende med A. Han gjorde det helt for egen regning. I bogføringen for H2 er tallene ikke ændret. Det tal, der fremgår af mellemregningskontoen med A, er den gæld, som er kommet til udtryk i de regnskabsmæssige specifikationer på 34.976 kr. Når han lavede årsregnskabet, tog han balancen pr. 31. december i selskaberne og lavede efterposteringerne i sit eget system. Det var sådan, han gjorde det dengang. Han tog data og kontospecifikationer og førte dem ind i sit eget system. Det medførte efterposteringer, og herefter blev årsregnskabet lavet.

De 119.900 kr. er ikke bogført i H2s bogføringssystem, kun i hans eget. Formålet var at skjule lånet. Hvem selskabet havde pengene til gode ved var uvæsentligt. Der var sådan set ikke noget forkert i, at A, der var ansat, havde lånt beløbet i H2. Han ved ikke, hvad han tænkte, men han ville gerne undgå en påtegning, fordi A sad i bestyrelsen for H4 A/S. Posteringen dækker over, at H4 A/S skylder pengene. A indbetalte beløbet til H4, der indbetalte beløbet til H2 ifølge hans regnskab.

Han er selv bestyrelsesmedlem i det ultimative moderselskab. Han er bestyrelsesformand. Det er det, titlen "president" dækker over. Hans rolle i selskabet var at være forbindelsen til Danmark. Han ved ikke, hvem der ejer det amerikanske selskab. Der er tale om ihændehaveraktier. Han har ikke haft noget med driften at gøre i de tre søsterselskaber. I 2007 fravalgte man revisor i alle tre selskaber. Han blev direktør i H1 efter, at aktiviteterne var ophørt. Han blev kun indsat i relation til nogle inkassosager.

NP har forklaret, at han er sagsbehandler ved SKAT. Han har afgivet erklæringen af 15. august 2011. Han var til møde på ...2 tre gange. Det var møder med revisor med henblik på at gennemgå regnskaberne for hver af de tre selskaber. Der var tale om et møde for hvert selskab. Han mødtes med revisor og A i henholdsvis august, september og oktober måned 2007. Ejendommen havde store glaspartier ud mod gaden. Der stod H1 på ruden. Ved indgangen fra gaden var der et lokale til højre.

Forevist fotos fra gaden mod ejendommen taget den 21. april 2005 har vidnet forklaret, at der ikke stod "..." på ruden, men at "..." nok har stået der. Han synes, at han kan erindre, at der stod H1 på ruden, men han vil dog ikke længere lægge sig helt fast på, hvordan det så ud.

Når man kom ind, var der et lokale til højre. De sad ved et rundt bord. Der var rumdeler med reoler med de varer, som virksomhederne solgte. Det var frisørartikler, der blev solgt en gros. De stor i højre side, så man kunne gå ned langs dem. For enden var et pakkebord. Der var en kaffemaskine. Der var også to skriveborde, hver med en pc. De anvendte blandt andet den ene pc for at se et regnskab. Der var ikke andet i lokalet. Han mener, at A nævnte, at lokalet blev brugt som showroom. Han ved ikke, hvad A lagde i ordet. Han fik noget af regnskabsmaterialet af revisoren, der også var til mødet. Regnskabsmaterialet lå i kælderen. Han ved ikke, hvilket et af selskaberne, regnskaberne vedrørte. Det var hans indtryk, at virksomheden H1 blev drevet fra lokalet. Han vil også gå ud fra, at de andre selskaber blev drevet derfra. A opholdt sig i lokalet. Der blev pakket. På et tidspunkt kom der varer. De drøftede ikke forinden, hvor mødet skulle holdes. Der er aldrig blevet talt om, at de kunne mødes andre steder end på ...2. Han har ikke været på adressen ...3.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for påstanden:

"...

Overskud af virksomhed i H1 ApS

...

Det gøres gældende, at disse indbetalinger er foretaget med private og allerede beskattede midler.

...

Det gøres gældende, at beløbet på kr. 20.000 indbetalt i 2004 samt et beløb på kr. 35.000 (kr. 20.000 og kr. 15.000) indbetalt i 2005, stammer fra et lån optaget af sagsøger hos dennes moder, IN, i 2004, jf. moderens erklæring herom ...

Moderen havde midlerne til rådighed efter afhændelse af en ejendom i 2003, og fik udbetalt kr. 70.260 på en check fra Arbejdernes Landsbank, ... Hun indløste checken og opbevarede efterfølgende kontantbeløbet på sin bopæl. Moderen har ikke den store tiltro til banker og pengeinstitutter, hvorfor hun helt generelt opbevarer opsparede og tilgængelige midler i hjemmet som en kontantbeholdning....

Sagsøger har modtaget beløbene kontant fra sin moder, hvorfor det ikke er muligt at dokumentere pengestrømmen i forbindelse med låneoptagelsen. Der er tale om en mundtlig låneaftale.

...

Sagsøger indbetalte yderligere to beløb til H1 ApS i 2005 på henholdsvis kr. 20.000 og kr. 12.500. Det gøres gældende, at sagsøger havde disse beløb til rådighed fra sin ægtefælle.

...

Det gøres gældende, at beløbene indbetalt af sagsøger i 2005 på henholdsvis kr. 20.000 og kr. 12.500 stammer fra sagsøgers ægtefælle, der havde modtaget forsikringsudbetalinger og arv.

...

Det gøres gældende, at det påhviler sagsøgte at godtgøre, at de omhandlede beløb kan betragtes som udeholdt omsætning stammende fra H1 ApS. Det gøres videre gældende, at der er en formodning for, at beløbene i overensstemmelse med sagsøgers forklaring og den foreliggende bogføring er private midler, som sagsøger har lånt af sin moder og ægtefælle. Indbetalingerne er foretaget med private og allerede beskattede midler med henblik på at tilføre selskabet likviditet til brug for den fortsatte erhvervsmæssige drift.

Sagsøgte har ikke påvist, at der skulle være tale om udeholdt omsætning i selskabet i form af konkrete salg, der ikke er medtaget i omsætningen. Sagsøgte har ligeledes ikke påvist manglende overensstemmelse mellem selskabets lager og omsætning. Der er intet i sagen, der indikerer, at de indskudte midler ikke skulle være tilvejebragt i overensstemmelse med det anførte.

Det bemærkes, at såfremt der faktisk havde været tale om udeholdt omsætning, virker det ganske usandsynligt, at sagsøger skulle føre de udeholdte midler ind i selskabet igen. I sagens natur ville en udeholdt omsætning være forsøgt skjult. I nærværende sag forholder det sig lige omvendt, idet der helt åbenlyst er foretaget en række indbetalinger til selskabet. Det har således også på denne baggrund formodningen stærkt imod sig, at der skulle være tale om udeholdt omsætning.

...

Løntilskud fra H1 ApS

...

Det bestrides, at selskabets bogføring er udtryk for, at der er hævet midler i selskabet. Tværtimod gøres det gældende, at selskabets bogføring er udtryk for, at der netop ikke er hævet midler i selskabet.

Det gøres videre gældende, at beløbet reelt ikke er gået ind på H1 ApS' bankkonto, hvorfor der ikke har været noget beløb at hæve. Beløbet er aldrig tilgået selskabet, der aldrig hverken faktisk, fysisk eller juridisk har opnået ret til beløbet. Beløbet er blot bogført forkert i H1 ApS, hvorefter der bogføringsmæssigt er lavet modposteringer for at korrigere fejlen. Pengene er gået ind på H2 ApS' konto.

Beløbet er aldrig tilfaldet sagsøger, der ikke er skattepligtig heraf.

Lån fra H2 ApS anset som yderligere løn

...

Beløbet på kr. 169.900, som sagsøger hævede den 10. november 2005 på en check fra Sydbank, blev hævet efter særskilt aftale med banken, idet der var tale om et overtræk på kontoen ... Det fremgår videre af en årsudskrift for 2005, at Sydbank havde bevilget overtræk på kr. 130.000 på checkkontoen ...

Baggrunden for Sydbanks accept af udstedelse af en check som et lån til køb af en VW Passat var, at sagsøgers ægtefælle ventede udbetalingen af en arv fra sin moster, PN, der døde den 28. juli 2005. Dette bekræftes af en udskrift af et ansøgningsskema fra Sydbanks interne kundesystem, hvoraf det fremgår, at Sydbank indvilgede i at finansiere køb af en bil, idet det midlertidige overtræk ville blive afløst af indbetaling fra arv ...

Det gøres gældende, at der bestod et låneforhold mellem sagsøger og H2 ApS, hvorfor sagsøger ikke skal beskattes af beløbet, der blev hævet i 2005, ligesom det i 2006 indbetalte beløb skal anses som en tilbagebetaling af lånet.

Værdi af fri bil fra H1 ApS

Der er enighed mellem parterne om, at bevisbyrden, for at sagsøger har anvendt de omhandlede biler til privat transport, påhviler sagsøgte. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden.

Det bestrides, at sagsøger har benyttet bilerne til privat transport. Det bestrides videre, at sagsøger skulle have kørt mere end 60 gange direkte mellem ...3 og ...2 (inden for en periode på 24 måneder).

Endelig bestrides, at selskabet H1 ApS i 2005 primært blev drevet fra adressen ...2. Det fastholdes derimod, at H1 ApS blev drevet fra adressen ...3.

Udtalelsen fra SKAT ... kan ikke danne belæg for en betragtning om, at virksomheden H1 ApS i 2005 primært skulle være drevet fra adressen ...2.

I forhold til udtalelsen skal det særligt fremhæves, at SKATs besøg fandt sted i 2007, hvorfor udtalelsen allerede af denne grund ikke er aktuel i forhold til en beskrivelse af forholdene i de i nærværende sag omhandlede indkomstår.

I 2007 var H2 ApS samt H3 ApS registreret på adressen ...2, hvilket bekræftes af selskabsrapporter fra BiQ vedrørende disse selskaber ...

H1 ApS var fra den 11. marts 2003 til den 27. august 2008 registreret på adressen ...3.

Det gøres gældende, at der er en formodning for, at selskaberne har været drevet fra de registrerede adresser.

Det er endvidere ganske uklart, hvilket selskab SKATs udtalelse specifikt vedrører, hvorfor udtalelsen også af denne grund er uegnet til at danne grundlag for nogen slutning vedrørende H1 ApS.

Det er i udtalelsen blandt andet anført, at der på ruden ud mod gaden stod "H1". Dette er ikke korrekt. Der stod i 2007 "H1" med ca. 15 cm høje bogstaver over døren af hensyn til fragtmænd, idet H1 ApS havde varelager på adressen. Et foto af facaden på adressen ...2 taget den 21. april 2005 ... dokumenterer, at der ikke i 2005 stod H1 på hverken nogle af de store vinduer eller på ruden over døren.

Videre er det i udtalelsen blandt andet anført, at

"...

Virksomheden solgte frisørartikler og skønhedsprodukter en gros

...",

samt at

"...

Den forreste del blev også brugt som showroom og undervisning for de piger, der skulle ud til frisørerne og sælge varerne.

..."

H1 ApS solgte ikke frisørartikler, hvorfor det anførte om frisørartikler og frisører ikke kan være møntet på virksomheden H1 ApS.

Yderligere er det i udtalelsen blandt andet anført, at der i lokalet var 2 PC'er. Dette gjorde sig ikke gældende i de i nærværende sag omhandlede indkomstår.

Vedrørende kælderen er det i udtalelsen anført, at der var et toilet og et rum, hvor regnskabsmaterialet blev opbevaret. Det er ikke korrekt, at sagsøger opbevarede regnskabsmateriale i kælderen. Der var tale om materiale tilhørende advokat og udlejer UM.

Det bemærkes desuden, at SKATs sagsbehandler under besøg på adressen ...2 i 2007 efterspurgte regnskabsmateriale vedrørende H1 ApS, hvilket faktisk befandt sig på selskabets adresse, ...3.

H1 ApS havde i den relevante periode kontor og showroom i sagsøgers og dennes ægtefælles private bolig på ...3. Kontoret og showroomet på ...3 var indrettet i husets kælder, men idet huset ligger på en skrånende grund, er der i realiteten ikke tale om et kælderlokale. Der var således egen direkte indgang samt store vinduespartier med udsigt over vandet, der gjorde lokalet yderst velegnet til kontor og showroom, hvor virksomhedens produkter var stillet frem.

Det var fra ...3, virksomheden reelt blev drevet, og det var her der blev holdt møder med virksomhedens forretningskontakter, idet både kontor og showroom med virksomhedens produkter befandt sig her. Sagsøgers ægtefælle benyttede i øvrigt kontoret i forbindelse med artikelskrivning til magasinerne Alt for Damerne, Eurowoman, Femina, Ude & Hjemme m.fl. Dette som led i reklame og PR for virksomheden. I forbindelse med artikelskrivningen sørgede sagsøgers ægtefælle i øvrigt for fremsendelse af billede- og tekstmateriale samt produktprøver til magasinerne.

Det bemærkes tillige, at idet sagsøgers ægtefælle i 2005 blev stadigt hårdere ramt af kræft, var det i denne periode endvidere helt afgørende, at virksomheden faktisk blev drevet fra bopælsadressen, således at sagsøger var tæt ved ægtefællen i størst muligt omfang.

For så vidt angår adressen ...2, fungerede denne adresse i den relevante periode alene som lager for virksomhedens produkter.

...

Det bestrides ikke, at sagsøgers hustru ikke officielt var ansat i H1 ApS i den omhandlede periode. Sagsøgers ægtefælle var alvorligt syg af kræft og fik udbetalt pension i 2005. Dette betød, at hun ikke måtte være ansat i H1 ApS, men hun havde imidlertid fået tilsagn om at måtte hjælpe til i virksomheden i et begrænset antal timer, når hun havde "gode perioder" i sygdomsforløbet.

Den omhandlede Mercedes blev leaset til sagsøgers ægtefælle på et tidspunkt, hvor lægerne havde erklæret hende rask, men hvor det kort derefter viste sig, at hun ikke var rask alligevel. Bilen blev derfor kun anvendt af ægtefællen i meget begrænset omfang, inden leasingaftalen blev opsagt på grund af sygdom og deraf følgende manglende brug af bilen.

Den omhandlede Mercedes blev leaset af hensyn til ægtefællens erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med PR hos potentielle nye kunder samt undervisning hos eksisterende kunder. Bilen har alene været anvendt i meget begrænset omfang af sagsøgers hustru og alene i erhvervsmæssigt øjemed.

Den omhandlede Mercedes har ikke stået til rådighed for eller været anvendt af sagsøger. Sagsøger har selvsagt ikke ene mand haft behov for at lease to biler for at kunne køre erhvervsmæssigt i relation til virksomheden H1 ApS. Det er alene den omhandlede Chrysler Voyager, der har stået til rådighed for sagsøger, og denne bil er alene anvendt erhvervsmæssigt.

Desuden havde sagsøger og sagsøgers ægtefælle rådighed over et andet køretøj til privat transport i en del af perioden maj til november i 2005, hvor virksomheden H1 ApS havde leaset den omhandlede Mercedes Benz og Chrysler Voyager.

Der var tale om en Fiat, som sagsøgers ægtefælle havde fået udlagt som arv efter ægtefællens moster, PN, der døde den 28. juli 2005. Denne Fiat stod således til rådighed for sagsøger.

Af to skrivelser fra advokaten, der forestod boet efter PN, fremgår, at PNs bo omfattede den nævnte bil, samt at bilen faktisk befandt sig hos sagsøger og dennes ægtefælle ...

Den omtalte Fiat var til privat rådighed for sagsøger og dennes ægtefælle i perioden fra medio juli til medio oktober 2005. Bilen befandt sig hos sagsøger og sagsøgers ægtefælle allerede inden ægtefællens moster pludseligt døde den 28. juli 2005.

Det gøres gældende, at bevisbyrden for at sagsøger skulle have anvendt de omhandlede biler privat, påhviler sagsøgte, der ikke har løftet denne. Herved må der særligt henses til, at sagsøger i perioden fra medio juli 2005 til medio november 2005 havde rådighed over en Fiat, hvilket skærper sagsøgtes bevisbyrde.

Det gøres gældende, at sagsøger i indkomståret 2005 alene har benyttet de omhandlede firmabiler til erhvervsmæssig transport.

..."

As advokat har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet. Han har supplerende anført, at det vedrørende lånet fra H2 ApS hele tiden har været As opfattelse, at lånet blev tilbagebetalt til H2 ApS. Det vil være helt urimeligt, hvis A skal beskattes af beløbet, blot fordi revisoren egenhændigt har foretaget efterposteringer i sit eget regnskabssystem. Hvad angår bilerne, er der enighed om, at det er undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, 10. punktum, der vedrører firmabiler på gule plader, der finder anvendelse i denne sag. Det er derfor Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at bilen har været anvendt til privat kørsel, og denne er ikke løftet. Hvis retten finder, at bilerne i et vist omfang har været anvendt til privat kørsel, finder ligningslovens § 9B anvendelse, idet det ikke kan antages, at A har kørt mellem de to adresser mere end 60 arbejdsdage i det pågældende indkomstår.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for påstanden:

"...

Beskatning af overskud af virksomhed i H1 ApS

...

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler derfor sagsøgeren at godtgøre, at de omhandlede beløb, der er indbetalt til selskabet, hidrører fra allerede beskattede midler, og det har sagsøgeren ikke gjort.

Det bestrides således som udokumenteret, at kr. 20.000,- (år 2004) og kr. 35.000,- (år 2005) skulle stamme fra lån optaget fra sagsøgerens moder. Sagsøgeren har hverken fremlagt dokumentation for pengestrømme i forbindelse med lånoptagelse, ligesom sagsøgeren heller ikke har fremlagt en låneaftale, der dokumentere, at der i det hele taget er indgået en sådan aftale, og i givet fald på hvilke vilkår lånet skal afvikles. De påståede lån er ikke således bestyrket ved objektive kendsgerninger, at de kan lægges til grund, jf. f.eks. SKM2009.37.HR.

Endvidere bestrides det som udokumenteret, at et beløb på i alt kr. 32.500,- skulle hidrøre fra arv og forsikringsudbetalinger, der skulle være tilgået sagsøgerens ægtefælle.

Det gøres hertil gældende, at det forhold, at sagsøgerens ægtefælle ... den 19. november 2002 modtog kr. 102.400,- fra F3 Forsikring, og ... den 14. oktober 2005 modtog kr. 79.687,50,- fra Pensam Liv ikke udgør dokumentation for, at der af dette beløb blev indbetalt i alt kr. 32.500,- til selskabet H1 ApS.

Endvidere er det ligeledes udokumenteret, at sagsøgerens ægtefælle skulle have modtaget en arv på kr. 210.000,- som følge af hendes faders død. Der kan ikke alene med henvisning til, at sagsøgerens ægtefælle angiveligt mistede sin far i år 2003, lægges til grund, at ægtefællen modtog kr. 210.000 i arv i år 2003 eller 2004. Derudover har sagsøgeren heller ikke dokumenteret, at der af denne arv blev indbetalt i alt kr. 32.500,- til selskabet H1 ApS.

Samlet set har sagsøgeren således ikke på nogen måde dokumenteret, at de beløb, som sagsøgeren indbetalte til selskabet i indkomstårene 2004 og 2005 hidrører fra allerede beskattede midler, og det er derfor med rette, at sagsøgeren er anset for skattepligtig af de pågældende beløb, jf. statsskattelovens § 4.

...

Løntilskud fra H1 ApS

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at sagsøgeren skal beskattes af kr. 18.402,-, som yderligere lønindtægt fra selskabet H1 ApS, jf. statsskattelovens § 4. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at det pågældende beløb, ikke er tilgået ham.

Af sagens bilag ... fremgår det, at der i selskabet H1 ApS både er debiteret og krediteret et beløb på kr. 18. 402,66,- (løntilskud) i selskabets bogføring. En sådan bogføring af udtryk for, at det pågældende beløb først er registreret som modtaget i selskabet, og at det pågældende beløb derefter er ført ud af selskabet.

Selskabets bogføring er herved udtryk for, at der er hævet midler i selskabet, uden at det fremgår, hvortil disse midler er videreført.

Under disse omstændigheder må sagsøgeren godtgøre, at de penge, der efter bogføringen er taget ud af selskabet, ikke er tilgået ham, jf. f.eks. SKM2008.85.HR. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det bemærkes hertil, at erklæringen ..., hvorefter sagsøgeren bemyndiges til at disponere egenhændigt i selskabet skærper sagsøgerens bevisbyrde.

...

Lån fra H2 ApS anset som yderligere løn

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at beløbet på kr. 119.900,-, som sagsøgerne ubestridt har hævet i selskabet H2 ApS i indkomståret 2005, modsvares af en reelt tilbagebetalingsforpligtelse for sagsøgeren, og sagsøgeren skal derfor beskattes af det pågældende beløb som yderligere lønindtægt, jf. statsskattelovens § 4.

...

Sagsøgeren har ikke angivet nogen begrundelse for, at selskabets tilgodehavende hos sagsøgeren ... efterposteres på mellemregningen med H4 A/S. Ved denne efterpostering har sagsøgeren opnået, at det påståede lån på kr. 119.900,- er blevet indfriet, idet H4 A/S herved overtog den pågældende gældspost for sagsøgeren. Sagsøgerens gæld til selskabet på kr. 84.924,- er derved blevet ændret til et tilgodehavende på kr. 34.976, ... uden sagsøgeren selv har indfriet det pågældende lån på kr. 119.900,-.

Sagsøgerens indbetalinger til selskabet i år 2006 på i alt kr. 120.000,- er derfor ikke udtryk for, at sagsøgeren har indfriet det påståede lån. Tværtimod er der blot tale om, at beløbet indbetales på sagsøgerens mellemregningskonto med selskabet H2 ApS med den følge, at sagsøgerens tilgodehavende hos selskabet tilsvarende forøges med  kr. 120.000,-.

Dertil kommer, at sagsøgeren end ikke ved fremlæggelse af lånedokument har dokumenteret, at der overhovedet eksisterer et låneforhold mellem sagsøgerne og selskabet H2 ApS. Også af den grund har sagsøgeren ikke godtgjort, at indbetalingerne til selskabet i år 2006 på i alt 120.000,- vedrørte tilbagebetaling af det påståede lån.

Samlet set har sagsøgeren således ikke godtgjort, at der skulle eksisterer et reelt låneforhold mellem H2 ApS og sagsøgeren, og det er derfor heller ikke godtgjort, at sagsøgeren skulle være retligt forpligtet til at tilbagebetale et sådant lån. Sagsøgeren er derfor med rette blevet beskattet af det hævede beløb på kr. 119.900,- som yderligere lønindtægt fra selskabet, jf. statsskattelovens § 4.

...

Beskatning af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at sagsøgeren i indkomståret 2005 havde rådighed over de i sagen omhandlede biler, og at sagsøgeren også i dette indkomstår har anvendt de pågældende biler til privat kørsel. Sagsøgeren er derfor skattepligtig af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

...

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, blev ændret med virkning fra den 1. januar 2002, således at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at en bil registreret på gule plader har været benyttet privat, jf. lovens § 16, stk. 4, 10. pkt.

Bestemmelsen er en bevisbyrderegel, der medfører, at det som udgangspunkt ikke længere er nødvendigt at føre kørebøger for at undgå beskatning, jf. SKM2004.358.VLR.

Viser det sig, at bilen på trods af registreringen alligevel benyttes privat, finder de almindelige bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 4, 1.- 9. pkt., imidlertid fortsat anvendelse, jf. FT 2001-2002, Tillæg A, 2. samling, side 4729.

Viser det sig således, at den skattepligtige benytter en gulpladebil privat, er det fortsat den skattepligtige, der skal bevise, at han ikke har haft fri bil til rådighed.

...

Det gøres gældende, at sagsøgeren har anvendt de i sagen omhandlede biler privat.

Det er i sagen ubestridt, at sagsøgerens ægtefælle benyttede den ene af de leasede biler, jf. hertil bl.a. sagsøgerens processkrift 1, side 10. Ifølge SKATs oplysninger var sagsøgerens ægtefælle imidlertid ikke ansat i selskabet H1 ApS, jf. også selskabets årsrapport, bilag E, side 8, hvoraf det fremgår, at selskabet ikke havde ansatte udover sagsøgeren. Når sagsøgerens ægtefælle alligevel benyttede den i sagen omhandlede bil er det udtryk for, at bilen stod til rådighed for sagsøgerens private benyttelse.

Dertil kommer, at sagsbehandler NP under SKATs behandling af sagen foretog en besigtigelse af selskabet H1 ApS' lokaler på ...2.

Om denne besigtigelse har sagsbehandler NP oplyst at have konstateret, at lokalerne var indrettet med kontorfaciliteter og til mødelokale, og at det var på denne adresse, at der flere gange blev afholdt møde mellem sagsøgeren, sagsøgerens revisor og sagsbehandler ved SKAT NP. Det fremgår også, at lokalerne var indrettet til showroom, lager og til undervisning af salgspersonale, ligesom det også fremgår, at det var på denne adresse, at selskabets regnskabsmateriale blev opbevaret. Endelig fremgår det, at indgangen til selskabets lokaler tydeligt var skiltet med selskabets navn.

...

Det bestrides som udokumenteret, at lokalerne på ...2, som anført af sagsøgeren, ikke skulle være indrettet på den beskrevne vis i år 2005.

På denne baggrund må det lægges til grund, at selskabet H1 ApS primært blev drevet fra adressen ...2, ligesom det derfor også må lægges til grund, at sagsøgeren, der var direktør i selskabet og disponerede egenhændigt i selskabet, ...har kørt mere end 60 gange inden for en periode på 24 måneder på strækningen mellem sin bopæl, hvor den omhandlede bil ubestridt dagligt var parkeret, og selskabets kontorlokale.

Et sådant synspunkt støttes i øvrigt også af, at selskabet H3 ApS, hvori sagsøgeren ligeledes var direktør, ubestridt blev drevet fra adressen ...2 i år 2005, som var selskabets registrerede adresse.

En sådan kørsel er privat kørsel i skatteretlig forstand, jf. ligningslovens § 9 B.

Hertil kommer, at begge biler af mærkerne Mercedes Benz og Chrysler Voyager var yderst velegnede til privat kørsel, at de begge var parkeret ved sagsøgerens bopæl uden for arbejdstid, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at selskabet konkret havde brug for to biler - og af de nævnte mærker -, og at sagsøgerens husstand i perioden fra den 28. april 2005 til den 30. november 2005 ikke ejede en privat bil.

Under disse omstændigheder påhviler det i hvert fald i overensstemmelse med de almindelige bevisbyrdekrav sagsøgeren at godtgøre, at bilen alligevel ikke har været anvendt privat. Den bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

..."

Skatteministeriets advokat har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet. Hun har supplerende gjort gældende, at det er helt uden betydning, hvilket selskab, der er udbetalt løntilskud til. Det vigtige er, at løntilskuddet faktisk er udbetalt, hvorefter det "forsvinder". I årsrapporten for H2 figurerer således ikke et løntilskud. Revisors forklaring om efterposteringerne for at skjule lånet på 119.900 kr. giver ingen mening, idet der intet lovgivningsmæssigt var til hinder for, at A stod som låntager i H2. Det er endvidere udokumenteret, at den gæld, som H4 overtog på vegne A, er betalt. Man kan ikke bare sådan flytte rundt på gældsposter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Beskatning af overskud af virksomheden i H1 ApS

A har forklaret, at de til H1 ApS i 2004 og 2005 indbetalte beløb på i alt 87.500 kr. hidrører fra lån ydet af dels hans mor, dels ægtefællen.

Retten finder, uanset de afgivne forklaringer, den af IN underskrevne erklæring, samt den omstændighed at As mor og ægtefælle i de pågældende år fik større beløb udbetalt, ikke de påståede lån således bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af udbetalingsbilag, lånedokumenter, kontoudskrifter og lignende, at det kan lægges til grund, at der er tilgået A lån, som påstået, herunder at lånene efterfølgende er helt eller delvist tilbagebetalt.

Løntilskud fra H1 ApS

Det er ubestridt, at der på selskabet H1s bogføringskonto er både indtægts- og udgiftsført et beløb på 18.402,66 kr. den 11. marts 2004.

A var i 2004 efter sin egen forklaring direktør og eneste ansatte i H1, hvor han varetog alle opgaver, bortset fra bogføringen. På denne baggrund, og med henvisning til erklæringen af 22. september 2002 sammenholdt med As egen forklaring om, at han på sigt ønskede at overtage H1, påhviler det A at godtgøre, at beløbet ikke er tilfaldet ham. Revisor STs forklaring om, at der var tale om en fejlpostering, idet beløbet rettelig tilkom selskabet H2, er ikke bestyrket ved kontoudskrifter eller lignende vedrørende dette selskab. Retten finder det herefter ikke godtgjort, at beløbet ikke er tilgået A.

Lån fra H2 anset som yderligere løn

Det er ubestridt, at A fik udbetalt 119.900 kr. fra selskabet H2s konto i november 2005. A har gjort gældende, at der var tale om et lån.

Uanset at A i 2006 indbetalte et tilsvarende beløb på selskabet H2s konto, finder retten ikke det påståede låneforhold således bestyrket, at det kan lægges til grund, at der ved udbetalingen af beløbet var en reel tilbagebetalingsforpligtelse for A. Det tillægges herved betydning, at As mellemregning med selskabet H2 i selskabets årsregnskab for 2005 var anført med et tilgodehavende for A på 34.976 kr.

Værdi af fri bil fra H1 ApS

De to omhandlede biler af mærkerne Mercedes Benz og Chrysler Voyager blev leaset af selskabet H1 i 2005 og herefter stillet til rådighed for A og hans ægtefælle.

Retten lægger til grund, at bilerne dagligt stod parkeret ved den private bopæl på ...3. Spørgsmålet er, om bilerne herved har været stillet til rådighed for privat benyttelse for A, herunder hans familie.

Allerede da det er ubestridt, at ægtefællen ikke faktisk var ansat i selskabet H1 i den pågældende periode, finder retten det godtgjort, at bilen af mærket Mercedes Benz var stillet til rådighed for og blev anvendt til privat kørsel.

Uanset at selskabet H1 da havde registreret adresse på As private adresse ...3, finder retten det efter bevisførelsen sandsynliggjort, at virksomheden reelt blev drevet fra adressen på ...2. Kørslen mellem de to adresser må på den baggrund som udgangspunkt anses for privat kørsel. Herefter, og da det tillige, allerede på baggrund af As egen forklaring, hvorefter han i hvert fald var på adressen ...2 hver uge, vekslende mellem 2 - 4 gange, må lægges til grund, at han har kørt i Chrysleren mere end 60 gange mellem de to adresser i 2005, finder retten, at værdien af fri bil med rette er medregnet ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst i 2005.

Retten finder det uden betydning, hvorvidt A har haft rådighed over andre biler i den pågældende periode.

Som følge heraf skal Skatteministeriet i det hele frifindes.

Efter sagens udfald, skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1, med 35.000 kr., der udgør et efter sagens karakter og omfang, herunder størrelsen af den nedlagte påstand samt hovedforhandlingens varighed, passende beløb til dækning af advokatomkostninger. Beløbet er inklusiv moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter