Dato for udgivelse
08 Sep 2011 14:25
SKM-nummer
SKM2011.589.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
10-03702
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Afdragsordninger og henstand
Emneord
Henstand, klage, genoptagelse, opsættende virkning
Resumé

En klager blev indrømmet henstand med betaling af restskat for indkomstårene 2006 - 2008, mens skatteansættelserne var under behandling i genoptagelsessager hos SKAT. Der blev lagt vægt på, at en formålsfortolkning af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., fører til, at begrebet "klage" også omfatter tilfælde, hvor rigtigheden af den afgørelse, der ligger til grund for kravet, er til behandling hos SKAT i en genoptagelsessag. Endvidere bemærkedes, at der med ændringen af teksten i SKATs Procesvejlednings afsnit J.1 i forbindelse med flytning af afsnittet til afsnit A.A.12.1 i SKATs Juridiske Vejledning ikke kunne anses for at være foretaget en ændring af administrativ praksis.

Reference(r)

Statsskatteloven § 38, 2. pkt.
Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 1, 1. pkt.
Skatteforvaltningsloven § 51, stk. 3 - 6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.12.1


Klagen skyldes, at SKAT har afslået klagerens anmodning om henstand, jf. skatteforvaltningslovens § 51, med betaling af restskattekrav for indkomstårene 2006, 2007 og 2008, mens skatteansættelsessagerne for de tre indkomstår er genoptaget hos SKAT.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren er berettiget til henstand, jf. skatteforvaltningslovens § 51, med betaling af den del af restskatterne, som de genoptagne skatteansættelsessager vedrører.

Det overlades til SKAT at udstede henstandsbevillingen og fastsætte de nærmere vilkår for henstanden i overensstemmelse med gældende regler og sædvanlig praksis, herunder om der er grundlag for krav om sikkerhedsstillelse.

Sagens oplysninger
Klagerens revisor anmodede den 28. januar 2010 SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2007 og 2008.

SKAT genoptog skatteansættelserne.

Ved afgørelse af 29. november 2010 har SKAT truffet afgørelse om ændring (nedsættelse) af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006.

For indkomstårene 2007 og 2008 har SKAT henholdsvis den 16. og den 17. november 2010 udsendt forslag til ændring af skatteansættelserne på en række punkter. Forslagene indeholder hovedsageligt nedsættelser.

Med henvisning til, at skatteansættelserne er genoptaget, har klagerens revisor den 21. september 2010 på klagerens vegne ansøgt om ligningsmæssig henstand med betaling af restskatter for indkomstårene 2006, 2007 og 2008.

SKATs afgørelse
SKAT har afslået anmodningen om henstand med betaling af de omhandlede restskatter.

Genoptagelsesanmodninger, klager eller sagsanlæg på skatteområdet har normalt ikke opsættende virkning.

SKAT kan dog efter ansøgning bevilge henstand med betaling af den del af en skat, som en klage til en klageinstans vedrører, jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt. I denne sammenhæng omfatter begrebet "klageinstans" skatteankenævn, Landsskatteretten og domstolene.

Da der ikke ses at være klaget til en klageinstans over de afgørelser, som har foranlediget opkrævningen af de omhandlede restskatter, kan der ikke bevilges ligningsmæssig henstand.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens revisor har over for Landsskatteretten fremsat påstand om, at anmodningen om henstand imødekommes.

Der pågår en igangværende ligning af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2007 og 2008, og der vil skulle foretages en omberegning af klagerens restskatter for disse indkomstår.

For indkomståret 2006 er ligningen afsluttet, men der er endnu ikke udskrevet en ny årsopgørelse.

For indkomstårene 2007 og 2008 er begge parter enige om, at der skal foretages nedjusteringer af skatteansættelserne, men der pågår stadig korrespondance om størrelsen af ændringerne.

Skatteministeriet, Koncerncentrets udtalelse
Landsskatteretten har anmodet Skatteministeriet, Koncerncentret, Jura og Samfundsøkonomi, om en udtalelse i sagen, idet sagen anses for principiel.

Skatteministeriet, Koncerncentret, Jura og Samfundsøkonomi, Proceskontoret, har udtalt, at Proceskontoret er enig i Landskatterettens kontors forslag til afgørelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Statsskattelovens § 38, 2. pkt., har følgende ordlyd:

"Ingen kommune eller skatteansat kan ved at klage over skatteansættelsen eller, såfremt der sker udpantning for skatten, ved indsigelse for fogeden unddrage sig fra forpligtelsen til i rette tid at indbetale den alt forfaldne del af skatten, medmindre der forinden foreligger en af kompetent myndighed truffen afgørelse for, enten at en ændring bør finde sted, eller at ansættelsen er sket med urette eller er ugyldig." 

Skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., har følgende ordlyd:

"Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører."

Bestemmelsens stk. 3 - stk. 6 har følgende ordlyd:

"Stk. 3. Henstand kan ikke gives for et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet ansøgning. Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative klagesystem. Indbringes en administrativ afgørelse for domstolene, eller ankes en dom, skal der indgives ny ansøgning om henstand.

Stk. 4. Henstand kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.

Stk. 5. Der kan i henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Stk. 6. Henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstand omfatter også rente samt eventuelt allerede påløbne renter."

Af forarbejderne til bestemmelsen (bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005) fremgår:

"Bestemmelsen er en lovfæstelse af § 27 i bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning, med en enkelt ændring, jf. stk. 2, 2 pkt. Bestemmelsen i § 27 er udtryk for en mangeårig praksis.

Efter gældende ret har en klage ikke opsættende virkning, medmindre andet er bestemt, jf. f.eks. statsskattelovens § 38.

Det er imidlertid fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning som udgangspunkt henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører (...)."

Det må antages, at hensynet bag bestemmelsen er - som udgangspunkt - at give borgerne reel mulighed for at få prøvet rigtigheden af SKATs afgørelser.

SKATs vejledning om "Processuelle regler på SKATs område" (www.skat.dk) havde til og med 2006-4-udgaven følgende ordlyd i afsnit J.1:

"Klager eller sagsanlæg på skatteområdet har normalt ikke opsættende virkning. SKAT kan dog efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører, jf. SFL § 51, stk. 1, 1. pkt."

Ved 2007-1-udgaven, der blev offentliggjort den 15. januar 2007, blev ordene "eller en anmodning om genoptagelse af" indsat. Afsnittet har herefter til og med 2010-1-udgaven haft følgende ordlyd:

"Klager eller sagsanlæg på skatteområdet har normalt ikke opsættende virkning. SKAT kan dog efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over eller en anmodning om genoptagelse af opgørelsen vedrører, jf. SFL § 51, stk. 1, 1. pkt."

Der er ikke grundlag for at antage, at SKATs administrative praksis siden den 15. januar 2007 ikke har været i overensstemmelse hermed.

Af 2010-2-udgaven fremgår, at afsnit J.1 med virkning pr. 20. juli 2010 blev omskrevet og flyttet til SKATs Juridiske Vejledning (www.skat.dk), afsnit A.A.12.1.

Dette afsnit indeholder ikke teksten "eller en anmodning om genoptagelse af".

Af "Om SKATs juridiske vejledninger", der er et fælles forord til de juridiske vejledninger (www.skat.dk), fremgår:

"Endvidere vil vejledningerne ikke være bindende i det omfang, borgerne/virksom-hederne kan støtte ret på indholdet af tidligere års vejledninger. Dette vil kunne forekomme, hvis en skærpet virkning ikke har været offentliggjort på relevant måde i forhold til den hidtidige beskrivelse i en af vejledningerne".

SKAT har ikke udsendt meddelelse om, at der med udtagelsen af bemærkningen "eller en anmodning om genoptagelse af" fra teksten i afsnit J.1 i forbindelse med flytningen af afsnittet til SKATs Juridiske Vejledning, afsnit A.A.12.1, er foretaget en praksisændring.

SKAT har ej heller i øvrigt dokumenteret, at den administrative praksis i relation til henstand og genoptagelsesanmodninger er ændret.

Landsskatteretten finder endvidere, at en formålsfortolkning af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., fører til, at begrebet "klage", ud over klager til de egentlige administrative klageinstanser, i denne sammenhæng også omfatter såvel sagsanlæg ved domstolene, jf. bestemmelsens stk. 3, 3. pkt., som tilfælde som det foreliggende, hvor rigtigheden af den afgørelse, der ligger til grund for kravet, er til behandling hos SKAT i en genoptagelsessag.

Der er derfor såvel ud fra en formålsfortolkning af lovbestemmelsen som i overensstemmelse med SKATs praksis, således som den er beskrevet i tidligere udgaver af SKATs vejledning om "Processuelle regler på SKATs område" (www.skat.dk), ikke grundlag for at nægte klageren henstand med den i afgørelsen angivne begrundelse.

Der foreligger ej heller i øvrigt oplysninger, der giver grundlag for at nægte klageren henstand på nærmere fastsatte vilkår.

Klageren er derfor berettiget til henstand, jf. skatteforvaltningslovens § 51, med betaling af den del af restskatterne, som de genoptagne skatteansættelsessager for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 vedrører, indtil genoptagelsessagerne er afgjort, og såfremt de nye afgørelser indeholder nedsættelser i forhold til de foregående skatteansættelser, indtil der er udskrevet nye årsopgørelser. For så vidt angår perioden fra de nye afgørelser om skatteansættelserne til udskrivning af nye årsopgørelser henvises til statsskattelovens § 38, 2. pkt., hvoraf fremgår, at pligten til at foretage rettidig betaling af forfaldne skatter bortfalder, når der er truffet afgørelse om, at en ændring bør finde sted.

I medfør § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005 om forretningsorden for Landsskatteretten, overlades det til SKAT at udstede henstandsbevillingen med fastsættelse af de nærmere vilkår for henstanden i overensstemmelse med gældende regler og sædvanlig praksis, herunder om der er grundlag for krav om sikkerhedsstillelse.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.