Indhold

Dette afsnit beskriver kort forskellene på kapitalafkastordningen og virksomhedsordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Forskelle i ordningerne.

Forskelle i ordningerne

Personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i stedet for at anvende virksomhedsordningen vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver efter reglerne om kapitalafkastordningen i afsnit 2 i virksomhedsskatteloven.

Virksomhedsordningen giver som nævnt i afsnit C.C.5.2 den erhvervsdrivende fuld skatteværdi af fradrag for renteudgifter på erhvervsmæssige lån. Afhængigt af de nærmere økonomiske forhold har selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender kapitalafkastordningen, også mulighed for at opnå fuld fradragsværdi af erhvervsmæssige renteudgifter.

Virksomhedsskatteloven stiller ingen krav om, at selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, skal føre et regnskab. Fx forudsætter ordningen ikke, at økonomien regnskabsmæssigt adskilles i en privatøkonomi og en virksomhedsøkonomi, modsat virksomhedsordningen. Regnskabskrav til selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender kapitalafkastordningen, fremgår af bogføringsloven eller reglerne efter SKL § 3, stk. 1. Det er de samme regler, som gælder for virksomhedsordningen. Kapitalafkastgrundlaget samt beregningen og størrelsen af kapitalafkastet skal specificeres for selvstændige, der anvender kapitalafkastordningen.

Se også

Se også afsnit

  • C.C.5.2.3.2, som nærmere beskriver kravene til det skattemæssige årsregnskab
  • Mindstekravsbekendtgørelsen om regnskabskrav for mindre virksomheder.
  • Mindstekravsbekendtgørelsen om regnskabskrav for større virksomheder.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter