Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om valg af virksomhedsordningen og mulighederne for at ændre på valget.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Regel
  • Tidspunkt for valg af virksomhedsordningen
  • Mulighed for at ændre beslutningen
  • Ændring af valg efter udløbet af fristen i VSL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.
  • Virksomhedsordningen skal som udgangspunkt anvendes for hele indkomståret
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..

Resumé

Valg af virksomhedsordningen skal ske senest i forbindelse med indsendelsen af xoplysningsskemaetx for det indkomstår, ordningen ønskes anvendt på. Den selvstændige kan ændre valget senest den 30. juni i det andet år efter udløbet af indkomståret. Senere ændringer af valget kan kun ske efter reglerne i skatteforvaltningsloven.

Regel

Skattepligtige, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan vælge mellem at anvende virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen eller personskattelovens regler.

Reglerne om valget af virksomhedsordningen fremgår af VSL § 2, stk. 2.

Tidspunkt for valg af virksomhedsordningen

Den selvstændigt erhvervsdrivende skal i xoplysningsskemaetx tilkendegive, om han eller hun vil bruge virksomhedsordningen for det indkomstår. Se VSL § 2, stk. 2, 1. pkt.

Fristen for at indsende xoplysningsskemaetx er som udgangspunkt den 1. juli for personer, der kan anvende reglerne i virksomhedsskatteloven. Se SKL § 4, stk. 1. Valget af beskatning skal altså først ske efter, indkomståret er udløbet.

Valget af beskatningsform sker i forbindelse med indgivelse af xoplysningsskemaetx, også når denne indgives for sent. Se SKM2016.29.LSR og TfS 1998, 719 LSR.

Mulighed for at ændre beslutningen

Den selvstændige kan ændre sin tidligere beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Han eller hun skal meddele sin ændring af valget til Skattestyrelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Se VSL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Formålet med denne regel er at give den selvstændige mulighed for at ændre den beslutning, der træffes ved indsendelsen af xoplysningsskemaetx, efter at han eller hun har fået årsopgørelsen, fordi konsekvenserne af beslutningen på xtidspunktet for indgivelse af oplysningsskemaet xkan være vanskelige at overskue fuldt ud.

Efter udløbet af et indkomstår har en selvstændigt erhvervsdrivende med kalenderårsregnskab på denne måde 1 1/2 år til at træffe den endelige beslutning, om beskatningen skal ske efter personskattelovens regler, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen for det pågældende indkomstår.

Bestemmelserne indeholder en ubetinget ret for den selvstændige til at ombestemme sig inden for den givne frist. Den selvstændige behøver ikke at begrunde det ændrede valg eller komme med nye oplysninger.

En selvstændig blev anset for berettiget til at anvende virksomhedsordningen, selv om oplysningen var afgivet efter udløbet af ligningsfristen, og valget af virksomhedsordningen først var truffet på dette tidspunkt. Fristen i VSL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., gælder alene for omgørelse af det angivne valg. Da selvangivelsen ikke var afleveret tidligere, og der dermed ikke var truffet noget valg, var der ikke tale om en omgørelse af et tidligere valg. Se TfS 1998, 719 LSR.

De nævnte bestemmelser i virksomhedsskatteloven vedrører ikke ændring af skatteansættelsen, og giver derfor ikke adgang til at ændre dispositioner i selve skatteansættelsen. Formålet med reglerne er at give den selvstændige mulighed for at ændre valget af de regler, skatteberegningen skal foretages efter.

Ved siden af valgmuligheden efter VSL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., gælder de almindelige regler i SFL § 26 og § 27 om ret til at få genoptaget en skatteansættelse. Denne almindelige genoptagelsesadgang efter skatteforvaltningsloven omfatter ikke de særlige muligheder for valg af ordning efter virksomhedsskatteloven. I SFL § 26 og § 27 er formålet derimod at nå en korrekt skatteansættelse.

Bestemmelserne i skatteforvaltningsloven og virksomhedsskatteloven kan anvendes sideløbende. Anvendelsen eller ikke-anvendelsen af den ene bestemmelse udelukker ikke brugen af den anden bestemmelse, når betingelserne er opfyldt.

Der henvises endvidere til gennemgangen i afsnit C.C.5.2.8.3 om mulighederne for at ændre visse dispositioner inden for virksomhedsordningen i forbindelse med ændringer af skatteansættelsen. Se VSL § 10, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Bemærk

Der gælder tilsvarende regler om muligheden for at ændre beslutning i relation til kapitalafkastordningen, jf. VSL § 22 a, stk. 1, 3. pkt. Betingelserne for at anvende kapitalafkastordningen er behandlet nærmere i afsnit C.C.5.3.1.1.

Ændring af valg efter udløbet af fristen i VSL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Efter udløbet af fristen i VSL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt. kan en ændring af valget om at benytte virksomhedsordningen eller ikke benytte virksomhedsordningen kun ske efter reglerne om ændring af et valg i xoplysningsskemaetx. Se SFL § 30.

Efter denne bestemmelse kan Skattesyrelsen tillade, at en selvstændig ændrer et valg i xoplysningsskemaetx, hvis Skattestyrelsen har foretaget en ændring af en ansættelse af indkomstskat, som har betydning for valget. Det er en betingelse, at valget i xoplysningsskemaetx har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser som følge af Skattestyrelsens ændring af ansættelsen.

Se også

Se også afsnit A.A.14.2 hvor SFL § 30 er nærmere beskrevet. 

Virksomhedsordningen skal som udgangspunkt anvendes for hele indkomståret

Hvis den selvstændige vælger at bruge virksomhedsordningen, skal ordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Se VSL § 2, stk. 2, 4. pkt.

Er virksomheden påbegyndt i løbet af et indkomstår, skal virksomhedsordningen dog kun bruges for den del af indkomståret, hvor virksomheden er drevet.

Et udlejet enfamiliehus kan indgå i virksomhedsordningen i det år, hvor udlejning begynder, selv om det ikke er sket primo indkomståret. Hverken personskatteloven eller virksomhedsskatteloven stiller noget ubetinget krav om, at indkomsten skal være personlig indkomst for, at den kan siges at stamme fra en erhvervsmæssig virksomhed. Endvidere fortolkes PSL § 4, stk. 1, nr. 6, sådan, at over- og underskud ved egentlig erhvervsmæssig udlejning af et enfamiliehus mv. ikke er omfattet af bestemmelsen og derfor ikke er kapitalindkomst, men personlig indkomst. Dette er tilfældet i såvel det indkomstår, hvori den erhvervsmæssige udlejning er begyndt, som i det indkomstår, hvor den ophører. Se TfS 1996, 298 ØLD og TfS 1996, 306 DEP.

Ved ophør af virksomhed kan en selvstændig vælge at træde ud af virksomhedsordningen i løbet af indkomståret. Det kan fx være i forbindelse med afståelse af en erhvervsvirksomhed. I den situation kan virksomheden indgå i virksomhedsordningen for den del af indkomståret, hvor virksomheden blev drevet. Se VSL § 15, stk. 1, som er beskrevet nærmere i afsnit C.C.5.2.13.2.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1996, 298 ØLD

Virksomhedsordningen kunne anvendes i det indkomstår, hvor en- og tofamiliehuse i årets løb overgik fra privat benyttelse til ren udlejning.

Kommenteret af Departementet i TfS 1996, 306 DEP.

Landsskatteretskendelser

SKM2016.29.LSR

Det blev antaget, at der først i forbindelse med indgivelse af den udvidede selvangivelse var taget beslutning om anvendelse af virksomhedsordningen, uanset at der ikke var reageret inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelsen.

SKM2001.327.LSR

En selvstændig fik ikke tilladelse til at tage en bil ud af virksomhedsordningen. Landsskatteretten udtalte, at den ønskede disposition efter VSL § 2, stk. 6 (nu § 2, stk. 5), skulle være bogført med virkning fra starten af året, og hævningerne skulle efter VSL § 5 og § 10, stk. 1, ske på tidspunktet for fristen for aflevering af selvangivelsen.

 

TfS 1998, 719 LSR

En selvstændig blev anset for berettiget til at anvende virksomhedsordningen på trods af, at selvangivelsen først var afleveret efter udløbet af ligningsfristen, og valget med hensyn til anvendelsen af virksomhedsordningen dermed først var truffet på dette tidspunkt. Fristen i VSL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., gælder alene for omgørelse af det selvangivne valg, og da selvangivelsen ikke var afleveret tidligere, og der dermed ikke var truffet noget valg, var der ikke tale om en omgørelse som omhandlet i denne bestemmelse.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter