Dato for udgivelse
27 Jun 2011 14:34
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Jun 2011 15:29
SKM-nummer
SKM2011.442.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-206075
Dokument type
Bindende svar
Emneord
HUP-licens, Office-pakke, PC, personalegode, bagatelgrænse, multimediebeskatning, kursus, kursusmateriale
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at den Office-licens, som medarbejderne kan bruge privat som følge af arbejdsgiverens aftale med Microsoft om softwareassurance, ikke vil blive anset for et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16, da den er omfattet af ligningslovens § 31. Licensen er omfattet af § 31, da medarbejderne får den som led i et konkret kursusforløb.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Ligningsloven § 16

Ligningsloven § 31

Henvisning

Den juridiske vejledning C.A.5.4.


Spørgsmål:

  1. Vil den Office-licens, som medarbejderne kan bruge privat som følge af arbejdsgiverens aftale med Microsoft om softwareassurance, blive anset for et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med "ja", vil Office-licensen så være omfattet af bagatelgrænsen?
  3. Såfremt spørgsmål 1 besvares med "ja", vil Office-licensen så være omfattet af multimediebeskatning?

Svar:

  1. Nej.
  2. Bortfalder.
  3. Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er leverandør af it-infrastruktur. De bistår deres kunder med specialistkompetencer, produkter, services og løsninger.

Spørgers primære forretningsområder er:

  • Salg af hardware, software og supplies
  • It-integration
  • It-Service og Outsourcing
  • It-kommunikation
  • Uddannelse

Spørger er bl.a. distributør for Microsoft. Microsoft fakturer direkte til kunder uden om spørger. Spørger får ikke betaling af Microsoft for distributionen.

Spørger har en 3-årig standardiseringsaftale på Office hos Microsoft. Spørger har endvidere indgået en Software Assurance aftale med Microsoft og har herigennem  mulighed for at tilbyde sine medarbejdere en såkaldt HUP-licens (HUP: Home Use Program). HUP-licensen giver adgang til download af alle programmerne i Office (Word, Excel, Outlook, Powerpoint og Acess) og kan koste mellem 0 - 100 kr for medarbejderen. En eventuel betaling sker direkte til Microsoft.

Spørgers medarbejdere betaler ikke for HUP-licensen, da spørger gerne vil prioritere videreuddannelsen og opdateringen af medarbejdere til den version af software, som til enhver tid anvendes i virksomheden, idet dette sparer spørger som arbejdsgiver for spildtid i forbindelse med implementeringen.

Spørger har selv til hensigt at håndtere det sådan, at HUP-licensen vil blive distribueret til medarbejderne 1-3 måneder inden implementering af den nye software i virksomheden, fulgt op af interne kurser, on-site træning, e-learningssystemer mv. i virksomheden omkring det tidspunkt, hvor virksomheden overgår til den nye software. Spørger oplyser, at dette også er repræsentativt for den fremgangsmåde, der anvendes i de fleste virksomheder, der indgår aftale om Software Assurance.

Spørger anser fordelen for at være, at implementeringen af ny software i virksomheden går langt mere gnidningsfrit, er langt mindre ressourcekrævende i indkøringsfasen, fordi der er behov for færre instruktionstimer af medarbejderne, opretholder organisationens produktivitet på et højt niveau fra første dag og medfører et langt mindre træk på supportfunktionerne i den efterfølgende fase.

Arbejdsgiveren får en adgangskode, som udleveres til medarbejderne og derved kan give adgang til at downloade Office-pakken. Hos spørger tilbydes ordningen alle medarbejdere, som har en arbejdsplads med en PC. Den Office-pakke, som købes, kan både være til brug på en arbejds-PC hjemme eller til privat brug.

Software Assurance aftalen:

Arbejdsgivervirksomheder og organisationer, der køber Microsoft software licenser under visse volumen licens programmer, har adgang til at indgå en Software Assurance aftale med Microsoft.

Ved en Software Assurance aftale får Microsofts kunder adgang til en række ekstra ydelser. Ydelserne er opdelt i fem kategorier: New Products (nye produkter), Deployment (implementering/udrulning), Training (træning), Support, Specialized (specielt). Antallet af ydelser afhænger af, hvilken volumen licens program kunden har hos Microsoft.

Spørgers repræsentant oplyser, at Microsoft Danmark ApS har bekræftet, at hovedydelsen under Software Assurance aftalen primært er levering af nye software versioner, når de markedsføres. Dette giver mulighed for gratis at opgradere til nye versioner af softwaren uden at købe en ny licens til software. Kunder får med andre ord ret til en licens - eller brugsret - til senere versioner af softwaren uden yderligere betaling end Software Assurance betalingen. En del af Software Assurance aftalen kan således betegnes som et opgraderingsabonnement.

Tillægsydelserne er sammensat med henblik på, at de understøtter og faciliterer implementering af softwaren i organisationen. Der aftales en fast pris for Software Assurance aftalen.

Virksomhederne mv. betaler i intet tilfælde noget særskilt til softwareleverandøren for de tillægsydelser, der indgår i Software Assurance Benefits programmet. Ydelserne indgår som en fast bestanddel af Software Assurance abonnementet, og kunderne kan bruge tillægsydelserne eller lade være, uden at det har indflydelse på softwareleverandørens gevinst eller tab på aftalen med den enkelte kunde.

For så vidt angår trænings/uddannelsesmodulet, består tillægsydelserne af et antal timer til uddannelse af virksomhedens medarbejdere, E-learning programmer og mulighed for, at virksomhedens medarbejdere kan få ret til at bruge en HUP-licens installeret på egen eller virksomhedens stationære eller bærbare pc i medarbejderens eget hjem.

HUP-licensen er begrænset af, at licensen ophører i to situationer, dels hvis arbejdsgiveren opsiger Software Assurance aftalen, og dels hvis medarbejderen fratræder sin stilling hos arbejdsgiveren. HUP-licensen er endvidere begrænset til kun at give adgang til én installation på en maskine. Samtidig er det kun medarbejderen, der kan anvende licensen. Medarbejderen har således ikke samme rettigheder i forhold til HUP-licensen, som hvis medarbejderen havde købt en egentlig software-licens.

Medarbejdere, der ønsker at tage imod tilbuddet om i en begrænset periode at få adgang til at anvende en HUP-licens, vil skulle betale mellem 0-100 kr., når HUP-softwaren downloades.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

En del virksomheder, både private virksomheder og offentlige organisationer, har anvendt muligheden for en HUP-licens som et målrettet led i uddannelsen og efteruddannelsen af medarbejderne i anvendelse af IT, både løbende og i forbindelse med større ændringer og opdateringer af arbejdsgivervirksomhedens IT-struktur.

Hvis medarbejderen selv kan øve sig og lære nye software-programmer hjemme, skal arbejdsgiveren alt andet lige bruge færre ressourcer på uddannelse på arbejdspladsen - uddannelse, som er tidskrævende, nedsætter produktiviteten, mens den står på, og ikke virker nær så effektivt som hvis medarbejderne kan lære selv i eget tempo og på tidspunkter, der er valgt af medarbejderne selv.

Erfaringen viser således, at medarbejdernes adgang til en HUP-licens i væsentligt omfang reducerer behovet for henvendelser til virksomhedens IT-afdeling/service desk og omkostningerne til træning.

På dette websted: http://www.microsoft.com/danmark/referencer/arkiv.mspx, har Microsoft Danmark offentliggjort kundecases, der viser, hvilke fordele konkrete kunder har haft ved anvendelsen af HUP-licensen som en integreret del af lærings- og uddannelsesprocessen i forbindelse med udrulning af nye IT-systemer.

Der kan i øvrigt henvises til studier, som Microsoft har bedt uafhængige analytikere foretage, der viser samme fordele. Se f.eks. fra IDC (International Data Corporation) Whitepaper side 4: http://idcdocserv.com/219263

  • Providing copies of software to users as part of the Microsoft Home Use Program (HUP) in advance of new software deployments reduced the service desk call associated with the deployment with 19 %. [Oversat: Udlevering af kopier af nye softwareprogrammer som led i Microsoft Home Use Program (HUP) forud for implementeringen og udrulningen af ny software i virksomheden reducerede antallet af opkald til virksomhedens service afdeling med 19 %]
  • Home use also lowered user training cost by 9 %. [Oversat: Brug i hjemmet reducerede også udgifterne til træning med 9 %.]

Ligningslovens § 31 - uddannelse

Arbejdsgiver kan efter ligningslovens § 31 stille relevant udstyr til rådighed for medarbejdernes uddannelse og efteruddannelse. Eneste kriterium er, at uddannelsen ikke udelukkende må være af privat karakter for medarbejderen.

Uddannelse i relevante IT-programmer, der anvendes overalt på arbejdsmarkedet, vil ikke kunne anses for at være af udelukkende privat karakter.

Arbejdsgiver må således kunne stille en HUP-licens til rådighed for medarbejderne som led i en arbejdsgiverbetalt uddannelse/efteruddannelse, jf. ligningslovens § 31, på samme måde som arbejdsgiver kan stille andre materialer, studiebøger, computer, anvendte redskaber til udførelsen af arbejdet mv. til rådighed for medarbejderne uden at medarbejderne beskattes af det. Til eksempel kan henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2009.676 om computer stillet til rådighed som led i en uddannelse og i SKM2010.683 om studiebøger mv. stillet til rådighed som led i en uddannelse.

Ganske ofte vil værdien af de studiebøger, som uden tvivl vil kunne betales af arbejdsgiver i forbindelse med en uddannelse/efteruddannelse af medarbejderne efter ligningslovens § 31, langt overstige værdien af en HUP-licens, der oven i købet er tidsmæssigt begrænset. Opgradering af IT-kompetencer er i dag et lige så væsentligt og nødvendigt læringsværktøj som den information, der kan læses ud af bøger.

Ligningslovens § 16, stk. 12 - multimedieskat

Det fremgik allerede af forarbejderne til den nye multimedieskat (L 199 2009/2010), at multimediebeskatningen også omfatter softwareprogrammer som sædvanligt forekommende tilbehør. Dette gjaldt i øvrigt også efter fast praksis i forhold til den forudgående bestemmelse om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt computer, som bestemmelsen om multimedieskat afløste.

Det fremgår således bl.a. af forarbejderne til L 199, pkt. 2.7.2.:

"Computer med sædvanligt tilbehør - det vil sige computer inkl. sædvanligt tilbehør, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Ved sædvanligt tilbehør forstås softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard." (Vores fremhævning)

Det er da også efterfølgende bekræftet i praksis, at softwareprogrammer anses for sædvanligt tilbehør til en PC og er omfattet af multimediebeskatningen og således ikke skal beskattes særskilt, se til eksempel SKM2010.592.SR.

Det er efter spørgers opfattelse ikke at krav, at softwaren skal have en fast tilknytning til en PC. For det første fremgår det hverken af lovtekst, forarbejder eller tidligere praksis til ligningslovens § 16, stk. 12, at der er noget krav om nogen "fast tilknytning" til en bestemt PC for at et gode, der i øvrigt anses som sædvanligt tilbehør, kan være omfattet af bestemmelsen om multimedieskat (tidligere arbejdsgiverbetalt hjemme-pc).

Hvis dette var tilfældet, ville det medføre, at en række goder alligevel ikke - selvom de er udtrykkeligt nævnt i forarbejderne - kan være omfattet af multimedieskatten. En printer - der som det fremgår af citatet ovenfor fra bestemmelsens forarbejder - klart er anset som sædvanligt tilbehør og omfattet af multimediebeskatningen, har tilsvarende heller ikke "fast tilknytning" til en PC, der er omfattet af multimedieskatten. Det samme vil gælde en computerskærm, udstyr til IT-telefoni, webcam mv.

Det forekommer ikke overbevisende, at alle disse "løsere dele" uden videre og baseret alene på en enkelt afgørelse fra Skatterådet ikke længere er omfattet af multimediebeskatningen som sædvanligt tilbehør til en computer - i direkte strid med forarbejderne til bestemmelsen, som udtrykkeligt nævner både skærme, printere - og softwareprogrammer - som sædvanligt tilbehør og uden nogen betingelse om "fast tilknytning".

SKAT har endvidere i sin indstilling til Skatterådet nævnt, at det forhold, at medarbejderne betaler et mindre administrationsgebyr for at modtage licensen "yderligere understreger, at licensen ikke er et sædvanligt tilbehør til PC´en, men et ekstra gode".

Efter spørgers opfattelse er der således ingen tvivl om, at de medarbejdere, der har en PC (stationær eller bærbar) stillet til rådighed af arbejdsgiver og er omfattet af multimediebeskatningen også skattefrit kan få stillet sædvanligt tilbehør også i form af software til sin rådighed uden at skulle beskattes særskilt af dette gode.

HUP licens-softwaren er for spørger at se utvivlsomt sædvanligt tilbehør.

For de medarbejdere, der ikke har en stationær eller bærbar pc stillet til rådighed af arbejdsgiver, kan det diskuteres om software kan anses som "sædvanligt tilbehør".

Der er imidlertid ikke væsentlige argumenter mod at anse sædvanlig software for at være omfattet af multimediebeskatningen, uanset om medarbejderen i forvejen eller samtidig har fået stillet en pc til rådighed af arbejdsgiver eller ej. Almindelige softwareprogrammer må som det mindre i det mere således også kunne stilles til rådighed af arbejdsgiveren for medarbejderne under multimediebeskatningens rammer, uanset om medarbejderen også har fået stillet en pc til rådighed af arbejdsgiveren eller ej.

Sammenligning af ydelser - værdi

Hvis Skatterådet finder, at medarbejderne skal beskattes særskilt af HUP-licenserne, må det afklares, hvilken værdi medarbejderne skal beskattes af.

Til dette formål skal den objektive markedspris på netop HUP-licensen fastlægges. Denne pris er imidlertid i sagens natur ikke sammenfaldende med den pris som en Microsoft Office-pakke alternativt kunne købes til i en given forretning.

Det manglende ejerskab til HUP-licensen betyder en væsentlig værdiforskel sammenlignet med den situation, hvor medarbejderen alternativt havde købt en almindelig software-licens.

Hvis medarbejderen alternativt havde købt software-licensen i en forretning havde medarbejderen således været fuld, uindskrænket ejer af licensen lige så længe som ønsket af medarbejderen selv, og medarbejderen ville kunne sælge, bytte eller bortgive software-licensen i overensstemmelse med licensens betingelser i modsætning til, hvad der er tilfældet i den foreliggende sag, hvor medarbejderen kun har en tidsbegrænset adgang til licensen og har en forpligtelse til at levere den tilbage i funktionsduelig stand, hvis medarbejderen fratræder sin stilling eller arbejdsgiver opsiger Software Assurance aftalen.

Det mest relevante alternativ til en HUP-licens for medarbejderen er, at medarbejderen køber en Office pakke for Home and Student. Det bemærkes for god ordens skyld, at Home and Student softwarepakken også må anvendes til håndtering af arbejdsrelaterede mails og arbejdsdokumenter i medarbejderens hjem og på tjenesterejser mv. Det kan oplyses, at prisen for en Office pakke for Home and Student med sædvanlige fulde licensrettigheder som giver ret til installering af i alt 3 brugerversioner på 3 forskellige PC'er i hjemmet er ca. 800 kr. i butikkerne.

Det er derfor vanskeligt at sammenligne værdien af en almindelig software-licens købt i almindelig handel med værdien af en HUP-licens til en medarbejder i en afgrænset periode. Skal der endelig sammenlignes med det mest relevante købte alternativ, vil det således betyde en maksimal pris per licens på omkring 270 kr. i butikker (800 kr. delt med 3).

Da medarbejderens HUP-licens imidlertid - i modsætning til den licens, der kan købes i butikker - vil være tidsmæssigt begrænset, vil det afgørende spørgsmål reelt være, hvad en tredjemand på det åbne marked ville skulle give for at leje en identisk HUP-licens, der kun giver adgang til installation af software på én computer (ikke tre) og kun i en uvis, begrænset periode, herunder med den ulempe der er forbundet med at risikere med kort varsel at få besked på at skulle fjerne alle programmer, overføre alle data, dokumenter, filer, billeder mv., der ønskes bevaret.

Spørgers forventning er, at markedsværdien for en sådan begrænset adgang vil være lav - endnu lavere end de ovennævnte 270 kr., der kan beregnes for en enkelt købt, fuld licens.

Relevante afgørelser:

SKM2010.244.SR - mobiltelefoner købt af medarbejdere i forbindelse med arbejdsgiverbetalt abonnement

Spørger anser der for at være væsentlige forskelle på nærværende sag og SKM2010.244.SR:

For det første udleveres HUP-licensen ikke til medarbejderne til eje (med fuld, tidsubegrænset råden som licenshaver), i modsætning til, hvad der var tilfældet med sagen om mobiltelefoner købt af medarbejderne selv på baggrund af et arbejdsgiverbetalt løbende abonnement. Dette er således en væsentlig forskel i forhold til HUP-licenserne. Medarbejderne opnår ikke en ejers/fuld rådighed over HUP-licensen og kan hverken sælge, bytte eller forære HUP-licensen væk eller i øvrigt udøve sædvanlige fulde rettigheder over den - i modsætning til, hvad medarbejderne kunne i sagen om mobiltelefoner.

HUP-licensen er for det andet tidsbegrænset, da den er betinget af, dels at arbejdsgiveren opretholder en Software Assurance aftale - et forhold som medarbejderen ingen indflydelse har på - dels af, at medarbejderen fortsat er ansat hos arbejdsgiveren - et forhold som medarbejderen heller ikke alene er herre over. Også dette forhold er forskelligt fra, hvad der var situationen omkring mobiltelefoner.

SKM2010.310.SR - Ikke beskatning af medarbejdere af adgang til køb af billigt telefonabonnement

Der kan tillige til støtte for, at HUP-licensen ikke skal beskattes hos medarbejderne henvises til SKM2010.310.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en virksomheds medarbejdere som udgangspunkt ikke skulle multimediebeskattes af, at de gennem arbejdsgiveren kunne købe et billigt telefonabonnement.

SKAT henviste i sin indstilling i sagen til, at skatteministeren i forbindelse med et svar til en organisation havde anført, at der ikke indtrådte skattepligt hvis medarbejderen som følge af sin ansættelse kunne få et gode (konkret et telefonabonnement) billigere ved mængderabat, når medarbejderen selv dækkede alle udgifter med beskattede midler efter aftale med leverandøren. SKAT kom i den sag frem til, at det forhold, at arbejdsgiveren blot formidlede det fordelagtige abonnement ikke udløste skattepligt for medarbejderne. SKAT/Skatterådet gjorde i afgørelsen opmærksom på, at hvis medarbejderne kunne få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi arbejdsgiveren selv havde tegnet abonnement hos teleudbyderen og gennem en forhøjet pris på dette var med til at finansiere en del af det billige abonnement til medarbejderen, ville medarbejderen blive skattepligtig.

For så vidt angår HUP-licenserne er det som anført netop således, at arbejdsgiveren blot formidler adgangen for medarbejderne for ret til brug af en HUP-licens i en begrænset periode uden at arbejdsgiveren hverken direkte eller indirekte finansierer denne fordel. Arbejdsgiverens pris for Software Assurance aftalen med softwareleverandøren er upåvirket af, om virksomheden vælger at aktivere muligheden for HUP til sine medarbejdere eller af om, den enkelte medarbejder faktisk benytter sig af muligheden for at få en HUP-licens. Det er medarbejderen selv, der indgår aftale med softwareleverandøren om vilkårene for brugen af licensen, vilkårene for tilbagelevering mv., og medarbejderne betaler administrationsgebyret af egne midler direkte til softwareleverandøren.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskatteloven

Udgangspunktet i statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Bagatelgrænsen

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, ikke beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere ikke overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.( i indkomståret 2010: 5.500 kr.).

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

For så vidt angår værdiansættelse af goder fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Multimediebeskatning

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Ligningslovens § 31

Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte uddannelses/kursusydelser, der er omfattet af bestemmelsens stk. 3, når de modtages som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller modtages ved ophør af et ansættelsesforhold.

Der er efter stk. 2 ikke skattefrihed, såfremt uddannelsen eller kursus har privat karakter for modtageren.

Følgende ydelser kan være skattefrie efter stk. 3:

  • Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
  • Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
  • Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.

Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.

Retspraksis:

SKM2009.679.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at elever, der får stillet en bærbar computer til rådighed fra virksomheden til brug for forberedelse af arbejdsgiverbetalt uddannelse ikke skal multimediebeskattes af værdi af fri PC. PC'en kan stilles til rådighed som en del af undervisningsmateriale mv. jf. ligningslovens § 31 om skattefrihed for visse ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, der modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller en aftale om personligt arbejde i øvrigt.

SKM2010.244.SR

Skatterådet fastslog, at arbejdstagere er skattepligtige af den værdi, de indirekte får overført fra arbejdsgiveren, når de køber en mobiltelefon, som er prissat betinget af, at arbejdsgiveren tegner et abonnement, hvor der skal betales for et mindsteforbrug i bindingsperioden.   

SKM2010.310.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers medarbejdere som udgangspunkt ikke skal multimediebeskattes af, at de gennem spørgers virksomhed kan opnå et billigt telefonabonnement.

Skatterådet bemærkede dog, at såfremt der var tale om, at medarbejderne kan få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne havde tegnet abonnement hos teleudbyderen og var med til at finansiere en del af medarbejderens billige abonnement ved at betale en højere pris for virksomhedens abonnement, vil medarbejderne blive omfattet af multimediebeskatningen.

SKM2010.683.SR

Skatterådet tog stilling til en række spørgsmål vedrørende skattefrihed for uddannelse, herunder aftale om kontantlønsnedgang, når ansættelsesforholdet ikke er dækket af en overenskomst. Skatterådet tog endvidere stilling til de med uddannelsen forbundne udgifter i relation til skattefriheden for uddannelsen. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at skattefriheden for uddannelse ikke er til hinder for en aftale om kontantlønsnedgang.

SKM2010.598.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at den Office-licens, som medarbejderne kan købe for 75 kr. og bruge privat som følge af arbejdsgiverens aftale med Microsoft om softwareassurance, vil blive anset for et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Office-licensen som udgangspunkt vil være omfattet af bagatelgrænsen, men henviser endvidere til sagsfremstillingen og begrundelse.

Endeligt kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Office-licensen er omfattet af multimediebeskatning.

Begrundelse:

Spørgsmål 1:

Vil den HUP-licens, som medarbejderne kan bruge privat som følge af arbejdsgiverens aftale med Microsoft om Software Assurance, blive anset for et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16?

Som udgangspunkt skal personalegoder beskattes efter statsskattelovens § 4 samt ligningslovens § 16, og værdien skal fastsættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Spørger køber et produkt, Software Assurance, hos Microsoft. Produktet indeholder flere forskellige ydelser, herunder en HUP-licens, som medarbejderne kan bruge til at få adgang til Office-pakken hjemme på deres private PC. Spørger har anført, at det er opdateringen af softwaren, der er hovedydelsen i en aftale om Software Assurance. Imidlertid indgår HUP-licensen som en del af den pakke, som arbejdsgiveren indgår aftale om - og betaler for. Arbejdsgiveren køber således denne ydelse såvel som de øvrige ydelser, der indgår i aftalen om Software assurance.

Medarbejderne får HUP-licensen af arbejdsgiveren og kan bruge den hjemme på deres egen PC til private gøremål. Der er således ikke tvivl om, at medarbejderen får et personalegode fra arbejdsgiveren, og derfor som udgangspunkt skal beskattes heraf, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Imidlertid har spørger anført, at HUP-licensen stilles til rådighed som led i implementering af nyt software på arbejdspladsen og bruges som en del af uddannelsen i softwaren.

Spørger har oplyst, at HUP-licensen vil blive distribueret til medarbejderne 1-3 måneder inden implementering af den nye software i virksomheden, fulgt op af interne kurser, on-site træning, e-learningssystemer mv. i virksomheden omkring det tidspunkt, hvor virksomheden overgår til den nye software.

Endvidere har spørger fremlagt dels en beskrivelse af, hvorledes HUP-licens har medvirket til en effektiv udrulning af Office 2007 hos en anden virksomhed og dels en rapport, "White paper", udarbejdet af IDC (International Data Corporation) og sponsoreret af Microsoft, hvoraf det fremgår at udlevering af kopier af nye softwareprogrammer som led i Microsoft Home Use Program (HUP) forud for implementeringen og udrulningen af ny software i virksomheden reducerede antallet af opkald til virksomhedens service afdeling med 19 %, og at brug i hjemmet endvidere reducerede udgifterne til træning med 9 %.

Det fremgår imidlertid også af beskrivelsen af forløbet hos den anden virksomhed, at virksomheden har været glad for samtidig at kunne stille et gode til rådighed for deres medarbejderes private brug.

Efter ligningslovens § 31, er der skattefrihed for arbejdsgiverbetalte uddannelses/kursusydelser under nærmere betingelser, herunder at kurset ikke må have rent privat karakter for modtageren. Efter § 31, stk. 3, nr. 2 er ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset også omfattet.

I SKM2009.679.SR fandt Skatterådet, at en PC kunne anses for at være en form for undervisningsmateriale. De bog- og materialeudgifter, som er omfattet af § 31, er således ikke begrænset til traditionelt undervisningsmateriale såsom bøger, papir og blyant.

Der må imidlertid være et krav om, at det pågældende materiale kan anses for at være egnet som undervisningsmateriale til kurset eller uddannelsen. Endvidere må der ikke være et misforhold mellem udgiften til kurset/uddannelsen og udgiften til materialet. Det fremgår af SKM2009.679.SR, at en PC skal leveres tilbage ved kursets eller uddannelsens afslutning, hvilket viser, at en medarbejder ikke kan få et dyrt gode til eje, fordi det har været relevant som undervisningsmateriale til et kursusforløb eller uddannelse omfattet af § 31.

Sædvanligvis vil en Office-pakke have en sådan værdi og have så generelle anvendelsesmuligheder, at den ikke kan anses for at være omfattet af § 31 som materiale til uddannelse i software.

Imidlertidertid har spørger oplyst, at HUP-licensen giver adgang til en Office-pakke, der ikke kan sidestilles med, hvad en sædvanlig Office-licens giver adgang til. HUP-licensen er således ikke givet medarbejderen til eje, det er kun medarbejdereren, der kan anvende licensen, og medarbejderen kan i øvrigt ikke råde over licensen  i samme omfang som en almindelig licens.

HUP-licensen er endvidere tidsbegrænset til dels den periode arbejdsgiveren opretholder aftalen om Software Assurance, dels den periode medarbejderen er ansat. Endeligt kan HUP-licensen kun installeres på én PC, hvor eksempelvis en Office pakke for Home and Student giver ret til installering af i alt 3 brugerversioner på 3 forskellige PC'er i hjemmet.

Værdien af en almindelig Office-pakke udgør ca. 2.500 kr., og værdien på en Home and Student Office-pakke udgør ca. 800 kr. Værdien af HUP-licensen må være mindre end værdien på en Home and Student  pakke, da HUP-licensen har flere begrænsninger end Home and Student pakken.

HUP-licensen er kategoriseret som en del af træningspakken i aftalen om Software Assurance. Endvidere har spørger underbygget, at den rent praktisk også har haft betydning for uddannelse af medarbejdere i nyt software, og i spørgers virksomhed vil den indgå som ét blandt flere tiltag for at uddanne virksomhedens medarbejdere i ny software. De begrænsninger, der er ved en HUP-licens i forhold til en almindelig licens til Office-pakken, underbygger endvidere, at den primært er udviklet til brug for uddannelse i softwaren og derved er relevant materiale til brug ved uddannelse i en virksomhed.

Skatteministeriet finder derfor, at HUP-licensen kan anses for at være materiale omfattet af § 31, stk. 3, nr. 2, da medarbejderne får den til brug for et konkret kursusforløb i implementering af nyt software i virksomheden.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej.

Spørgsmål 2:

Såfremt spørgsmål 1 besvares med "ja" vil Office-licensen så være omfattet af bagatelgrænsen?

Spørgsmålet bortfalder.

Spørgsmål 3:

Såfremt spørgsmål 1 besvares med "ja", vil Office-licensen så være omfattet af multimediebeskatning?

Spørgsmålet bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter