Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne om betaling af registreringsafgift af motorkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovgrundlag
  • Historik
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Efter registreringsafgiftsloven skal der betales afgift af motorkøretøjer, som skal registreres i Motorregisteret. Se lovbekendtgørelse nr. 223 af 27. februar 2019 § 2 om køretøjer der skal registreres og forsynes med nummerplader inden ibrugtagning på færdselslovens område. Se også afsnit I.A.5 om "Registrering af køretøjer".

Afgiften betales ved køretøjets første registrering. Se REGAL § 1 og § 1a om hvornår, der skal betales registreringsafgift.

Der betales også afgift af køretøjer, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig forstand er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj.

Der skal eventuelt betales afgift, når et køretøj, som er registreret med udenlandske nummerplader, bliver benyttet af en herboende (firmabilordningen mv.).

Et køretøj skal i visse tilfælde afgiftsberigtiges på ny, hvis det efterfølgende bliver op- eller nedvejet. Se afsnit I.A.1.2 "Definitioner, afgiftspligt og udenlandske firmabiler".

Se også afsnit I.A.5.4 "Flytning til og fra Danmark - bopæl, hjemsted og dobbeltdomicil". Afsnittet beskriver reglerne om, hvornår en bruger anses for at have bopæl i Danmark.

Bemærk

Meddelelser om værdifastsættelse af motorkøretøjer kan udsendes som elektronisk genererede skrivelser uden underskrift og i retlig henseende være sidestillet med et dokument med personlig underskrift.

Lovgrundlag

Reglerne om betaling af afgift af motorkøretøjer fremgår af lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (REGAL).

I tilknytning til loven er der fastsat yderligere bestemmelser i bl.a.:

Historik

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

 Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

385 af 02.06.1999

Løbende registreringsafgift af udenlandske firmabiler mv.

964 af 20.12.1999

Fradrag for sikkerhedsfremmende udstyr. Afgift af større genopbygninger efter færdselsskade. Fradrag for brændstoføkonomiske biler

463 af 31.05.2000

Afgiftsfritagelse for udenlandske hyrevogne samt justering af regler for campingbiler

342 af 27.05.2002

Afgiftsfritagelse for køreskolebusser, godtgørelse af registreringsafgift ved eksport, lettelser i vurderingsproceduren, nedskrivningsskala for køretøjer 0-1 år

154 af 12.03.2003

Forholdsmæssig registreringsafgift for udenlandske leasingbiler

443 af 10.06.2003

Fradrag for ESP-system og selealarm

1391 af 20.12.2004

Fradrag i afgift for brugte biler og motorcykler

1409 af 21.12.2005

Indførelse af motorankenævn mv.

1416 af 21.12.2005

Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler

 § 3, stk. 2 og § 8, stk. 7.

519 af 07.06.2006

Afgiftsfritagelse for firmabiler mv.

§ 1 og 3a.

541 af 06.06.2007

Omlægning af bilbeskatningen for at mindske  CO2-udledningen mv.

1537 af 19.12.2007

Lov om ændring af registrerings- og vægtafgiftsloven (nedvejning af varebiler)

 § 29

265 af 23.04.2008

Justering af afgiftsberegning for brugte biler mv.)

§ 4, § 7 og § 15 

1337 af 19.12.2008

Afgiftsfritagelse for ledsagebiler mv.

§ 5, stk. 10 

1338 af 19.12.2008

Registreringsafgift af motorcykler, syn ved eksport, opslag i Bilbogen ved eksport mm

§ 7b og § 7c

1341 af 19.12.2008

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven (ændringer vedr. motorankenævn)

1342 af 19.12.2008

Udenlandske firmabiler og leasede biler

§ 3a og § 3b

1386 af 21.12.2009

Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love

§ 6, § 6a og § 6b

545 af 26.05.2010

Fradrag for særligt integrerede barnesæder 

§ 8, stk. 6

623 af 11.06.2010

Ændret beregning af registreringsafgift ved nedvejning eller ombygning af varebil til personbil 

§ 1a, § 4, § 5, § 7b, § 29a og § 29b

1361 af 8.12.2010

Ændring af reglerne om renten af registreringsafgift ved bl.a. forholdsmæssig betaling i forbindelse med leasing

§§3 a, 3b og 3c

1564 af 21.12.2010

Færdselsskadede køretøjer

§ 7

836 af 01.07.2011

399 af 09.05.2012 

Primært redaktionelle ændringer  

§ 2

411 af 11.05.2012

Opretning af værdigrundlaget for afgiftsberegning og offentliggørelse af afgiftsgrundlag

§ 8 og 10a

481 af 30.05.2012

Hæftelse for registreringsafgift, debitor og kreditorskifte for leasingbiler 

§ 3b og § 19

615 af 07.06.2012

924 af
18.09.2012

Fritagelse for el- og brintbiler 

§ 2

1396 af 23.12.2012

Forhøjelse af fradrag ved eksport

§ 7b

221 af 26.02.2013

Lovbekendtgørelse

649 af 12.06.2013

Ny klagestruktur på skatteområdet

789 af 28.06.2013

Midlertidig forhøjelse af reparationsgrænsen for totalskadede køretøjer m.v.

29 af
10.01.2014

Lovbekendtgørelse

1503 af 23.12.2014

Afgiftsfritagelse for personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring. Ophævelse af reglerne om frikørsel af taxier og limousiner 

§2, §§6, 6 a og 6 b

1532 af 27.12.2014

Sproglig ændring fra ”testbiler” til ”testkøretøjer”. Ændring af henvisning fra færdselsloven til registreringsloven.

§ 24

1889 af 29.12.2015

Ændring af §§ 2, 3 a, 3 b, 4, 5, 7 b, 8 og 27. Indsat §§ 5 b, 5 c og 5 d.

§ 1

1892 af 29-12-2015

Nedsættelse af registreringsafgiften i § 4 stk. 1, fra 180 pct. til 150 pct.

§ 1

650 af 08-06-2016

Ændringer i § 3 b om forholdsmæssig registreringsafgift ved leasing, samt ændring af §§ 4, 5, 7 b, 7 c, 15 og 27.

§ 1

40 af 11-01-2017

Ændring af skalaknæk i § 4, stk. 1, for beregning af afgift.

§ 1

377 af 18-04-2017

Lovbekendtgørelse

687 af 08-06-2017

Ændringer i §§ 2 og 5 b-5-e vedr. bl.a. eldrevne køretøjer.

§ 1

710 af 08-06-2017

Ændring af § 2 vedr. institutionsbusser.

§ 2

1062 af 07-09-2017

Lovbekendtgørelse

1195 af 14-11-2017

Ændringer som følge af folketingets aftale om ”omlægning af bilafgifterne” af 21. september 2017.

§ 1

1130 af 11-09-2018

Ny metode til fastsættelse af brændstofforbruget

§ 11 og § 17

1431-05-12-2018

Afgiftsfritagelse for køretøjer til afprøvning af udstyr, undtagelse for beregning af brændstoftillæg for genopbyggede køretøjer, afvisning af anmodning om eksportgodtgørelse ved pant, skærpet vurdering ved registrering af virksomheder.

§ 12

1487 af 10-12-2018

Bekendtgørelse om registreringsafgift.

1730 af 27-12-2018

Udskydelse af indfasningen af registreringsafgiften for elbiler mv. og ændring af bundfradrag mv.

x177 af 25-02-2019x xLovbekendtgørelsex

x332 af 30-3-2019xA20170119530

xForlængelse af overgangsperioden for fastsættelse af bilers brændstofforbrugx

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

SKM2003.391.EF

Høj registreringsafgift anses ikke for diskriminerende. EF-Domstolen afsagde den 17. juni 2003 en præjudiciel kendelse om, at den høje danske registreringsafgift af nye biler er forenelig med EF-traktaten.

Det var brancheforeningen De Danske Bilimportører, der havde anlagt sag mod Skatteministeriet med påstand om, at registreringsafgiften af nye biler er så høj, at den udgør en ulovlig handelshindring.

Da der ikke i Danmark er nogen produktion af køretøjer, har opkrævningen af registreringsafgift ingen diskriminerende eller beskyttende virkning, og den interne afgift anses derfor ikke at stride mod traktatens artikel 90

Se også EF-Domstolens dom af 15. september 2005 i sag C-464/02, Kommissionen mod Danmark (firmabildommen).

Sagen var en traktatkrænkelsessag, som Kommissionen havde anlagt, fordi Kommissionen var af den opfattelse, at registreringsafgiftslovens bestemmelser om opkrævning og betaling af registreringsafgift for udenlandske firmabiler var i strid med EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed, sammenholdt med bestemmelsen om medlemslandenes loyalitetsforpligtelse i EF-traktatens artikel 10.

Højesteretsdomme

SKM2015.698.HR

Appellanten var blevet opkrævet registreringsafgift på ca. 6,3 mio. kr. af sin tysk indregistrerede Ferrari, som ubestridt ved - i hvert fald - 3 lejligheder samlet havde kørt minimum 500 km på færdselslovens område.

Appellanten gjorde gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Der var således tale om en specialkonstrueret racerbil, og bilen var monteret med H-seler, som ikke opfylder de danske krav om 3-punktseler.

Højesteret udtalte, at efter ordlyden af og formålet med den dagældende færdselslovs § 72, er pligten til at betale registreringsafgift af biler, der er indrettet til kørsel på vej og omfattet af færdselslovens definition af motorkøretøjer, og som tages i brug på færdselslovens område, ikke betinget af, at bilen kan indregistreres eller bliver indregistreret. Højesteret bemærkede videre, at der i øvrigt ikke var noget til hinder for, at bilen kunne indregistreres i Danmark, idet bilen som følge af den foreliggende EU-typegodkendelse og EU-overensstemmelsesattesten udstedt af Ferrari S.p.A. ikke skulle godkendes ved syn før registrering.

Højesteret udtalte herefter, at brugen af Ferrarien efter de 3 kørslers formål og omfang ikke kunne anses for bagatelagtig. Højesteret fandt derfor, at bilen var taget i brug, og at registreringspligten og dermed også pligten til at betale registreringsafgift var indtrådt.

Appellanten havde endvidere ikke været berettiget til at få udleveret faste prøveskilte og bruge dem på bilen til de 3 omhandlede kørsler.

Stadfæstelse af Landsretsdom

SKM2013.788.ØLR

SKM2013.70.HR

Politiet havde fået en henvendelse fra borgere, der havde set A køre i en Mercedes ..., der var forsynet med svenske nummerplader fra en afmeldt bil.

Byretten fandt, at A måtte anses som bruger af bilen, og han havde derfor overtrådt registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1 nr. 3. Betingelserne for beslaglæggelse anså retten for opfyldt.

Landsretten tiltrådte, at der var en begrundet mistanke om, at A havde overtrådt registreringsafgiftslovens § 27.

Efter toldlovens § 83, stk. 1, 2. pkt. kan varer med hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget, tages i forvaring eller beslaglægges under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74.

Da ejeren af bilen ikke var mistænkt fandt retten ikke hjemmel til beslaglæggelse af bilen efter retsplejelovens § 802, stk. 1. Der er i henhold til denne bestemmelse ikke hjemmel til beslaglæggelse med henblik på at sikre det offentliges krav på bøde og sagsomkostninger.

Højesteret udtalte, at efter forhistorien bag toldlovens § 83, stk. 1, 2. pkt. samt bestemmelsens sammenhæng med § 83, stk. 3 og 5, fandt højesteret at § 83, stk. 1, 2. pkt.'s henvisning til retsplejelovens kapitel 74 ikke indebar, at det er udelukket at beslaglægge varer, med hensyn til hvilke afgift var unddraget, selv om ejeren ikke er mistænkt for overtrædelse af afgiftsbestemmelserne og betingelsen i retsplejelovens § 802, stk. 2 om mistanke til ejeren, således ikke er opfyldt.

Højesteret fandt dog, at beslaglæggelsen ikke kan ske til sikkerhed for betaling af bøde og sagsomkostninger. Beslaglæggelsen kan kun ske til sikkerhed for det offentliges krav på betaling af afgifter. 

Landsretsdomme

SKM2015.452.VLR

Appellanten, der var dansk statsborger, havde købt en i Tyskland indregistreret BMW. På købstidspunktet var hun registreret med bopæl i Tyskland.

Landsretten lagde efter en samlet vurdering til grund, at appellanten ikke havde løftet bevisbyrden for, at hun havde bopæl i Tyskland på købstidspunktet eller havde etableret dobbeltdomicil. Appellanten fik heller ikke medhold i, at hendes samlever, der ubestridt havde brugt bilen, havde bopæl i Tyskland på købstidspunktet.

SKAT havde ikke observeret bilen i Danmark eller standset bilen i en kontrol. SKAT havde derimod modtaget en anmeldelse fra 6 navngivne personer om, at appellanten og hendes samlever benyttede bilen i Danmark. Efter bevisførelsen fandt landsretten ikke grundlag for at antage, at ibrugtagningstidspunkt var "udskudt" med den virkning, at registrerings- og afgiftspligten indtrådte på et senere tidspunkt end købstidspunktet.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet (stadfæstelse af SKM2014.262.BR).

Stadfæstelse af byretsdom

SKM2014.262.BR

SKM2013.875.ØLR

T var tiltalt for at have benyttet en BMW med prøveskilte selv om bilen skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved der blev unddraget 251.431 kr. i registreringsafgift.

T forklarede at der højst kunne være tale om en formel overtrædelse, idet brugen skete i forbindelse med forsøg på bortleasing af bilen. Bilen tilhørte T´s bror.

Byretten fandt at T havde rådet over bilen i flere dage og herunder kørt i den om natten og således var begyndt at bruge bilen som sin egen, uden at der var betalt registreringsafgift. T blev derfor kendt skyldig i tiltalen.

Tillægsstraffen blev fastsat til en bøde på 125.000 kr.

Landsretten stadfæstede dommen efter en berigtigelse af tiltalen. Landsretten fandt ikke grundlag for, som led i fællesstraffen, at fastsætte straf af fængsel. Der blev her henset til forholdets karakter, herunder at T alene disponerede over bilen i en ganske kort periode.

SKM2013.578.ØLR

T havde fra 22. februar 2008 til 3. februar 2009 anvendt en svensk indregistreret Mercedes til kørsel i Danmark, selvom han reelt havde bopæl her. Han havde herved unddraget for 204.197 kr. i registreringsafgift.

T forklarede at han havde en meget stor familie i Danmark og ingen i Sverige. Han flyttede til Sverige fordi han følte sig forfulgt i Danmark. Han havde ingen lejekontrakt på lejligheden i Sverige, som han havde overtaget fra en kammerat, men han havde betalt husleje kontant eller ved bankoverførsel. Han var i perioden ca. 2 gange om ugen i Danmark for at søge arbejde.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig overtrædelse af registreringsafgiftsloven. Der blev herved blandt andet lagt vægt på vidneforklaringer samt at T alene i beskedent omfang færdedes imellem Danmark og Sverige med anvendelse af brobizz, at T mange gange var observeret i Danmark og det oplyste om T´s personlige forhold og tilknytning til Danmark. T idømtes en fælles- og tillægsstraf af fængsel i 3 måneder, herunder 60 dage betinget samt en tillægsbøde på 102.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men gjorde hele fængselsstraffen betinget fordi tiltalen i sagen først blev modtaget i byretten den 21. oktober 2011.

SKM2013.424.ØLR

T blev anset for reelt at have bopæl i Danmark, og byrettens dom om indregistreringspligt for en udenlandsk indregistrerede bil, der blev anvendt her i landet, blev stadfæstet.

SKM2013.350.ØLR

T havde benyttet en bil med italienske nummerplader til kørsel i Danmark, hvor han havde fast bopæl, selvom bilen ikke var afgiftsberigtiget i Danmark.

T forklarede at han var klar over at bilen skulle indregistreres i Danmark og at der forinden skulle betales registreringsafgift. Men han havde ikke været klar over at han ikke måtte køre i bilen før afgiften var betalt. Han havde forstået på SKATs medarbejdere, at han havde en frist på 3 mdr. til at betale registreringsafgiften. Han vidste ikke at fristen på 3 mdr. var klagefristen.

Byretten fandt T skyldig. Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 20 dage og en tillægsbøde på 56.000 kr. Byretten lagde vægt på størrelsen af den unddragne afgift samt at T ikke tidligere var straffet.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2013.331.ØLR

T havde ført en uindregistreret Dodge med faste prøveskilte i strid med reglerne for brug af prøveskilte og blandt andet anvendt bilen til transport af 480 flasker kildevand den 11. marts 2011. Han havde derved unddraget for 122.068 kr. i registreringsafgift.

T forklarede at den 11. marts 2011 skulle bilen opmagasineres. Prøvepladen skulle flyttes fra bilen til en Jeep. På grund af travlhed fyldte han bilen med flaskerne og bad medarbejderne om at køre den fyldte bil over til det mindre og roligere lager, hvor det ville være lettere for ham at komme til med Jeepen. Der var tale om en enkeltstående leverance og kørsel.

Byretten fandt T skyldig i forsæt. T´s forklaring tilsidesattes som utroværdig, da slutsedlen for Jeepen var dateret den 25. marts 2011.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2013.306.ØLR

T havde den 28. april 2009 kørt i bil med svensk nummerplade uden at afgiftsberigtige samt senere samme dag uberettiget påsat prøveplader på den og kørt i den. Han havde herved unddraget for 320.684 kr. i registreringsafgift.

T forklarede at bilen var blevet indregistreret i Sverige fordi han ville flytte til Sverige på det tidspunkt. Han kørte kun i bilen i forbindelse med salg og reparation i Sverige og Tyskland. Han havde udfyldt en registreringsblanket til SKAT dateret den 26. maj 2008. Han ville have betalt afgift, men fik den ikke registreret, fordi SKAT ville have, hvad der svarede til bilens værdi i afgift. Han prøvede mange gange at få den vurderet. Han havde endvidere forsøgt at få en "Limousine tilladelse" gennem Taxanævnet.

Byretten fandt T skyldig og fastsatte straffen til 60 dages fængsel og en tillægsbøde på 160.000 kr. Der blev lagt vægt på beløbets størrelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men ændrede fængselsstraffen til 40 dage under hensyn til det unddragne beløb.

SKM2013.305.ØLR

T blev efter en samlet vurdering anset for at have opgivet sin bopæl i Sverige, og Danmark var derfor centrum for T's livsinteresser. Byrettens dom om indregistreringspligt her i landet blev stadfæstet.

SKM2013.280.ØLR

Sagen vedrørte, hvorvidt appellantens køretøj, en Jeep, var registreringspligtig i Danmark.

Landsretten tiltrådte byrettens bemærkninger om appellantens familiemæssige tilknytning til Danmark, hans lejlighed i Sverige og de steder, hvor motorkøretøjet har befundet sig. Dog er motorkøretøjet i perioden fra august til december 2009 observeret på parkeringspladsen 61 gange og heraf alene et mindre antal gange om aftenen. Endvidere lagde landsretten til grund, at appellanten havde en erhvervsmæssig tilknytning til Dannark.

Efter en samlet vurdering af sagens bevisligheder fandt Landsretten, ligesom byretten, at det påhvilede appellanten at godtgøre, at motorkøretøjet ikke skulle afgiftsberigtiges.

Appellanten havde heller ikke for Landsretten godtgjort dette, og Landsretten tiltrådte derfor i det hele den begrundelse, som byretten havde givet for at tage Skatteministeriets påstand til følge.

Samtidig bemærkede Landsretten, at de skattefritagelseserklæringer, som appellanten modtog fra de danske myndigheder, alene var baseret på appellantens egne oplysninger, som ikke var efterprøvet nærmere.

Endelig bemærkede Landsretten, at hverken oplysningerne om den tidligere faderskabssag, sagen om børnebidrag eller forklaringerne fra appellantens datter og appellantens tidligere kæreste kunne føre til et andet resultat.

På den baggrund stadfæstede Landsretten byrettens dom.

Stadfæstelse af byretsdom
SKM2012.220.BR

SKM2013.94.VLR

T var tiltalt for at have brugt en svensk indregistreret bil i Danmark uden at denne var afgiftsberigtiget i Danmark, selv om han havde bopæl eller centrum for private livsinteresser i Danmark. Registreringsafgiften androg 337.311 kr.

T købte i april 2009 en svensk indregistreret bil.

T forklarede, at han flyttede sin adresse til Sverige i 2004, men havde svært ved at finde en lejlighed i Sverige, hvorfor han flyttede ind i en lejlighed hos en kammerat i Sverige på samme adresse som G1´s klubhus. T arbejder på en boreplatform, han arbejder typisk 2 uger og har fri 3-4 uger, han fløj til boreplatformen fra Danmark. Han har et barn i Danmark på 12 år. T forklarede, at når han var i Danmark opholdt han sig hos en tidligere kæreste eller i G1´s klubhus.

Byretten fandt, efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder navnlig T´s ringe tilknytning til Sverige, hans familiære tilknytning til Danmark og oplysningerne om hans tilstedeværelse i Danmark, at T havde centrum for sine livsinteresser i Danmark. Retten fandt tillige, at det måtte stå T klart, at han ved at køre i en svensk indregistreret bil unddrog registreringsafgift, hvorfor T fandtes skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen blev fastsat til 50 dages ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 168.000 kr. Bilen blev konfiskeret.

Ved Landsretten blev fremlagt dokumentation for at T havde lejet et værelse i Gøteborg pr. 1. januar 2009. Efter vidneforklaringerne måtte det lægges til grund, at T´s ejendele var flyttet til Sverige, før han blev observeret i bilen i Danmark.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at T var i en proces med flytning til Sverige da han blev observeret i bilen, og at processen var så langt fremskredet, at han ikke længere havde bopæl i Danmark i relation til de danske registrerings- og afgiftsregler.

Herefter blev T frifundet.

SKM2013.90.ØLR

T var tiltalt for at have indført og anvendt sin bil, registreret i Sverige, til kørsel i Danmark, selvom bilen ikke var afgiftsberigtiget i Danmark, og han var registreret med bopæl og havde fast opholdssted i Danmark.

T forklarede at han ønskede at få den danske kørelæreruddannelse, fordi han ville arbejde som kørelærer i Danmark. Medens han tog uddannelsen havde han bopæl i Danmark. Han vidste godt at han ikke måtte køre før han søgte SKAT om tilladelse, men han troede at hans indgivelse af ansøgning om tilladelse medførte, at han så godt måtte køre i sagsbehandlingstiden.

Byretten fandt T skyldig i forsæt. T kunne ikke have en berettiget forventning om at måtte køre i bilen i sagsbehandlingstiden. Straffen blev fastsat til fængsel i 40 dage og tillægsbøde på 68.000 kr. Byretten lagde ved udmåling af tillægsbøden vægt på blandt andet bilens værdi. Der kunne ikke lægges vægt på, at bilen på en auktion blev solgt for ca. 68.000 kr., da en auktionspris ikke som udgangspunkt kan anses for at være tilsvarende værdien i fri handel.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte med dissens frihedsstraffen til 30 dage.

SKM2011.658.ØLR

Ejeren af et køretøj havde i henhold til en kommissionsaftale overladt køretøjet til tredjemand, som herefter kørte lystkørsel i køretøjet. Landsretten lagde til grund, at der ved tredjemands benyttelse af køretøjet var sket ibrugtagning af dette, jf. færdselslovens § 72, stk. 1. Landsretten fandt ikke, at der var grundlag for at fritage ejeren fra at betale registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 og 3. Endelig fandt landsretten det ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde fulgt en praksis, hvorved der ikke opkræves registreringsafgift, når benyttelsen sker i kortere tidsrum end 3 måneder. (Dissens).

Stadfæstelse af byretsdom SKM2010.731.BR

SKM2012.744.ØLR

 T1 og T2 var tiltalt for i 2 selskaber at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af biler indført fra Tyskland, hvormed T1 havde unddraget for 6.494.884 kr. i alt og T2 for 6.912.709 kr. i registreringsafgift. T1 var direktør og daglig leder i begge selskaber. T2 var daglig leder i det ene selskab. Det ene selskab var ejet af et selskab i Gibraltar. De havde købt samtlige biler i deres tyske datterselskab, der havde adresse på et kontorhotel. De fabriksnye biler blev solgt til selskaberne i Danmark til under datterselskabets indkøbspris i Tyskland, således at der opstod et underskud i datterselskabet. Der blev herefter sendt provision retur til datterselskabet.

Byretten fandt at T1 og T2 bevidst have forsøgt at undgå at betale den korrekte registreringsafgift med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, idet de herved ville kunne sælge bilerne til attraktive priser i Danmark.

T1 idømtes fængsel i 2 år samt en tillægsbøde på 3.400.000 kr. T2 idømtes fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 3.400.000 kr.

Der blev herved henset til unddragelsernes omfang og forholdenes systematiske og professionelle karakter.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten fastslog at det ikke kunne føre til et andet resultat, at der ikke var foretaget en pengestrømsanalyse.

SKM2012.705.ØLR

Politiet standsede i juni 2009 et uindregistreret køretøj, som blev ført af JL med prøveskilte, der var afmeldt. Køretøjets ejer, et udenlandsk selskab, blev herefter afkrævet registreringsafgift. Køretøjet havde ubestridt kørt ca. 384 km i Danmark, herunder en kørsel fra ...8 til ...6 foretaget af selskabets direktør SO på faste prøveskilte, som var registreret til et dansk søsterselskab. Direktøren forklarede, at køretøjet i ...6 var overladt til en kommissionær TK, og at det i den forbindelse var aftalt, at TK ikke måtte benytte køretøjet. SO forklarede videre, at han intet kendskab havde til JL eller JL´s benyttelse af køretøjet. TK afgav en tilsvarende forklaring om hændelsesforløbet og SO´s viden og forklarede i øvrigt, at han havde overladt køretøjet til JL, som ønskede at købe køretøjet, men havde instrueret JL om, at JL ikke måtte benytte køretøjet, før JL havde betalt købesummen.

Landsrettens flertal fandt, at køretøjet var taget i brug i færdselslovens forstand, da JL blev standset af politiet den 21. juni 2009. Flertallet fandt ikke, at der var grundlag for at fritage køretøjets ejer for at hæfte for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

Stadfæstelse af byretsdom SKM2012.163.BR

Byretsdomme

SKM2015.45.BR

Sagen angik spørgsmålet, om sagsøgerens motorcykel var blevet ændret i en sådan grad, at den havde mistet sin afgiftsmæssige identitet.

Der var i sagen enighed om, at motorcyklens motor og gearkasse blev udskiftet i 2010, og at der i denne forbindelse blev fjernet et af tre beslag fra motorcyklens stel. Motorudskiftningen medførte ikke en effektforøgelse på over 20 %. Der var endvidere enighed om, at sagsøgeren i hvert fald havde foretaget ændringer af motorcyklens baghjul, bagskærm, sæde, udstødningsrør, fodhvilerkit, forgaffel og bremsere. Retten fandt, at ændringerne, herunder særligt af motorcyklens stel og motor, medførte, at motorcyklen ikke havde bevaret sin afgiftsmæssige identitet, og sagsøgeren som følge heraf med rette var opkrævet ny registreringsafgift, idet der hverken var tale om reparationer eller genopbygning af motorcyklen.

Retten fandt endvidere opkrævningen var foretaget rettidigt i medfør af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Endelig fastslog retten, at sagsøgeren ikke havde haft nogen berettiget forventning om, ikke at blive opkrævet ny registreringsafgift.

SKM2014.840.BR

Sagsøgeren flyttede tilbage til Danmark efter en årrække at have været bosat i Sverige og kørte ved flere lejligheder i sin svensk indregistrerede bil i Danmark. Da sagsøgeren var den registrerede ejer af bilen og ikke havde dokumenteret ikke også at være den reelle ejer af bilen, ansås køretøjet for registreringsafgiftspligtigt i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, og registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde overdraget brugsretten til bilen i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, hvorved retten blandt andet lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at sagsøgeren havde haft rådighed over en anden bil, mens han boede i Danmark.

SKM2014.583.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt ejeren af et polsk indregistreret køretøj var registreringsafgiftspligtig af køretøjet her i landet. Ejeren blev i november 2011 standset i køretøjet i Danmark kort efter at være kørt over grænsen. Ejeren erkendte, at hun også tidligere havde anvendt køretøjet i Danmark, og at dette var sket tre gange, hvor det var hendes polske bekendte, som førte køretøjet med hende som passager fra grænsen.

Retten fandt ikke, at ejeren havde godtgjort, at hun havde opgivet sin bopæl i Danmark før, hun et par dage efter standsningen anmeldte flytning til folkeregisteret. Da ejeren dermed var hjemmehørende i Danmark, var hun registreringsafgiftspligtig af køretøjet som følge af, at køretøjet var taget i brug her i landet ved de erkendte anvendelser af køretøjet.

Retten fandt det dog ikke bevist, at køretøjet var anvendt i Danmark på et tidligere tidspunkt end den 1. februar 2011, svarende til det tidspunkt ejeren havde erkendt første gang at have anvendt køretøjet her i landet. Ejeren fik derfor medhold i en subsidiær påstand om, at køretøjet skulle afgiftsberigtiges på baggrund af en værdiansættelse af køretøjet pr. 1. februar 2011 og ikke allerede pr. 13. november 2007, som SKAT havde lagt til grund var tidspunktet for køretøjets første anvendelse her i landet.

SKM2012.584.BR

Sagsøgeren, der var udenlandsk statsborger, blev den 22. april 2009 standset i et udenlandsk indregistreret køretøj. Ved standsningen kunne det konstateres, at sagsøgeren den 11. november 2007 havde registreret sig selv og sin nyfødte datter som boende på en adresse i ...1, hvor barnets far, der var dansk statsborger, i forvejen havde bopæl. Sagsøgeren havde derudover i februar 2008 indgået ægteskab med barnets fader, og det var under sagen ikke bestridt, at sagsøgeren havde opholdt sig en del på adressen under sin toårige barselsorlov.

Retten lagde som følge heraf til grund, at sagsøgeren siden den 11. november 2007 havde haft bopæl i Danmark. Det måtte dog derudover lægges til grund, at sagsøgeren i den omtvistede periode tillige rådede over en beboelseslejlighed i udlandet.

Henset til fællesbarnets fødsel og det kort tid derefter indgåede ægteskab samt det formodede samliv på ægtefællernes fælles adresse under barselsorloven fandt retten, at sagsøgeren måtte anses for hjemmehørende i Danmark, hvor hun havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Da det derudover var ubestridt, at sagsøgeren var bruger af køretøjet, skulle der betales registreringsafgift af køretøjet.

Retten tog som følge heraf Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. 

SKM2010.731.BR

Et importeret køretøj ansås for taget i brug her i landet, og der skulle derfor betales registreringsafgift af køretøjet i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Retten lagde vægt på, at køretøjet i tiden mellem købet af køretøjet i Tyskland og politiets beslaglæggelse heraf i Danmark havde kørt 5.386 km. Retten fandt det ikke godtgjort, at denne kørsel alene omfattede enkelte kørsler til reparationer og fremvisning, ligesom bilen havde kørt 3.386 km. af de 5.386 km., imens bilen var udlånt i henhold til en salgskommisionsaftale.

Det var derfor berettiget, at der var opkrævet registreringsafgift af køretøjet som sket.

Landsskatteretten

SKM2018.118.LSR

Landsskatteretten bemærkede, at der alene var sket kørsel over en kort strækning, at kørslen var sket i forbindelse med import af køretøjet til det sted her i landet, hvor importøren havde virksomhedsadresse, og at der var dokumentation på, at køretøjet skulle leases ud til en navngiven kunde i Danmark.

Det var herefter Landsskatterettens vurdering, at kørslens undtagelsesvise karakter medførte, at der ikke var sket en ibrugtagning af køretøjet på færdselslovens område, som burde udløse registreringspligt med deraf følgende pligt til at betale registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Endelig bemærkede Landsskatteretten, at formålet med kørslen var sammenfaldende med et af de formål som kørsel med faste prøveskilte efter registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, tillader at varetage.

Det er derfor ikke berettiget, at SKAT havde opkrævet klageren registreringsafgift for det omhandlede køretøj.

Skatterådet

SKM2014.621.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at der er pligt til at foretage indregistrering og betale registreringsafgift af et svensk selskabs sportsvogne i Danmark, når de udlejes til kørsel i Danmark.

Spørgeren drev virksomhed med korttidsudlejning af sportsvogne. Oftest blev bilerne udlejet i korte tidsrum på 10-45 minutter.

Det ville ikke gøre nogen forskel, at en medarbejder i det svenske udlejningsselskab kørte med som passager i køretøjet, mens den er udlejet i Danmark.