Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne, når et investeringsselskab, en investeringsforening eller et SIKAV mv. ændrer skattemæssig status.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvornår anses et statusskift ikke som afståelse og køb?
  • Deltagere i et interessentskab
  • Selskabers overgang til beskatning efter ABL § 19 - aktier ejet i 3 år eller mere på overgangstidspunktet 
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Hvis en bevisudstedende investeringsforening mv. ændrer sin skattemæssige status, uden at investeringsforeningen mv. opløses, anses deltagerne i udgangspunktet for at have afstået investeringsbeviserne og købt dem igen. Investeringsbeviserne anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen af foreningens/selskabets/instituttets skattemæssige status har virkning fra. Se ABL § 33, stk. 1. 

Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på aktier og andele mv. i selskabet eller investeringsforeningen mv. fra det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt.

Handelsværdien opgøres efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. Se ABL § 33, stk. 4. Hvis der er tale om et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, opgøres handelsværdien efter fradrag af mindst minimumsindkomsten. Se ABL § 33, stk. 4, og LL § 16 C.

Indløsning af samtlige deltagere i en investeringsforening eller et investeringsinstitut mv. sidestilles med opløsning med heraf følgende beskatning.

For udenlandske selskaber m.v., forstået som et selskab m.v. der hverken er omfattet af SEL § 1 eller § 2, har ændringen virkning fra det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvori der er sket skift af skattemæssig status. For danske selskaber sker overgang til eller fra et investeringsselskab med virkning fra begyndelsen af selskabets indkomstår. Se ABL § 33, stk. 1, SEL § 5 F, stk. 1 nr. 1 og 2 og SEL § 5 F, stk. 1, nr. 4 og 5.

Efter Skattestyrelsens opfattelse betyder det:

Eksempel:

Investeringsinstituttet er aktiebaseret ix 2019x i henhold til 50 pct. gennemsnitsreglen i ABL § 21, stk. 2, og § 22, stk. 2.

Investeringsinstituttet er obligationsbaseret i x2020x i henhold til 50 pct. gennemsnitsreglen i ABL § 21, stk. 2, og § 22, stk. 2.

Statusskiftet fra aktie- til obligationsbaseret har imidlertid først virkning fra den 1. januar x2021x. Se SEL § 5 F, stk. 1. Det skyldes, at det i nogle tilfælde først ved udgangen af x2020x kan konstateres, om investeringsinstituttet i x2020x efter 50 pct. gennemsnitsreglen er aktie- eller obligationsbaseret. En afståelse i henhold til ABL § 33, stk. 1, som følge af statusskiftet anses for sket den 31. december x2020.x

En udlodning i x2020x skal derfor beskattes som aktieindkomst, og et salg i x2020x skal behandles efter reglerne i ABL § 21 om afståelse af investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Datoen for statusskiftet er den samme, selv om investeringsinstituttet f.eks. på en generalforsamling ultimo x2019x havde besluttet, at man fremover kun vil investere i obligationer. 

xI det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, omfattes af §§ 19 A, 19 B eller 19 C, jf. stk. 2, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning foretaget efter statusskifte, i det omfang den vedrører tiden før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættes anskaffelsessummen af andele, når et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status. Ved statusskifte fra investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsindkomsten. Se ABL § 33, stk. 5.x

Det er foreningens status på udlodningstidspunktet, der er afgørende for, om der skal indeholdes udbytteskat i udlodninger eller ej.  

Hvornår anses et statusskift ikke som afståelse og køb?

Et statusskift anses ikke for afståelse og køb hvis

  • et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning skifter skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller til et investeringsselskab. Se ABL § 33, stk. 3, nr. 1.
  • et aktiebaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab. Se ABL § 33, stk. 3, nr. 2.
  • et obligationsbaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsselskab. Se ABL § 33, stk. 3, nr. 3.
  • Reguleringern ser således ud:

    Fra

    Til

    Konsekvens for investor

    § 19 B

    § 19 C

    Ingen afståelsesbeskatning

    § 19 B

    §§ 21 og 22

    Afståelsesbeskatning

    § 19 C

    § 19 B

    Ingen afståelsesbeskatning

    § 19 C

    §§ 21 og 22

    Afståelsesbeskatning

    § 21

    §§ 19 B, 19 C og 22

    Afståelsesbeskatning

    § 22

    §§ 19 B, 19 C og 21

    Ingen afståelsesbeskatning

     

Deltagere i et interessentskab

Aktier, der tilhører en investeringsforening, der skifter skattemæssig status, så medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra. Se ABL § 33, stk. 6. Reglen finder tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Se KGL § 34 A, stk. 1.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, der ikke er et investeringsselskab, eller et investeringsselskab, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. Se ABL § 33, stk. 7. Reglen finder tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Se KGL § 34 A, stk. 2.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som deltagere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en kontoførende investeringsforening, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier. Se ABL § 33, stk. 8, LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Reglen finder tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Se KGL § 34 A, stk. 3.

Selskabers overgang til beskatning efter ABL § 19 - aktier ejet i 3 år eller mere på overgangstidspunktet

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev der foretaget nogle tilføjelser i ABL § 19, således at visse aktier og investeringsforeningsbeviser, der ikke tidligere havde været omfattet af ABL § 19, blev omfattet. Reglerne blev påny ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009. 

 x  x

Havde et selskab på overgangstidspunktet ejet aktierne eller investeringsforeningsbeviserne i 3 år eller mere, gælder stadig en overgangsregel for nettokurstab. 

 x x

Selskaber, hvis aktier eller investeringsforeningsbeviser ved lovændringerne xovergikx til beskatning efter ABL § 19, og som på overgangstidspunktet havde ejet aktierne eller investeringsforeningsbeviserne i 3 år eller mere, kunne opgøre et nettokurstab for disse aktier eller investeringsforeningsbeviser. Nettokurstabet skulle opgøres som forskellen mellem selskabets samlede anskaffelsessummer på aktierne og investeringsforeningsbeviserne og den samlede værdi af disse på overgangstidspunktet. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009 (indsat ved lov nr. 1388 af 21. december 2009), samt styresignal af 22. december 2009 (SKM2009.822.SKAT).

Ved beregningen af, om selskabsinvestor havde gevinst eller nettokurstab på aktier ejet i 3 år eller mere, skulle medregnes alle aktier og investeringsforeningsbeviser, der som følge af ovennævnte lovændringer blev omfattet af ABL § 19, og som havde været ejet i 3 år eller mere på overgangstidspunktet.

De pågældende aktier skulle indgå i opgørelsen, uanset om der var gevinst eller tab på den enkelte aktie eller det enkelte bevis. Det var således kun, hvis der rent faktisk var et nettotab, efter at gevinst var modregnet i tab, at der kunne foretages tabsfradrag efter denne overgangsregel.

Investor kunne ikke vælge, at de aktier eller beviser, som der var gevinst på, var skattefrie, og de aktier eller beviser, som der var tab på, blev omfattet af nettotabskontoen.

Ved beregningen af nettokurstabet skulle der foretages en særskilt opgørelse for aktier eller beviser, hvor investor havde kunnet modtage skattefrit udbytte i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2. Hvilke selskaber, der har kunnet modtage skattefrie udbytter i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er beskrevet i Ligningsvejledningen for selskaber og aktionærer (2009-2), afsnit S.C.1.2.4.3.1.

Såfremt investor havde aktier eller beviser, hvor investor i ejerperioden havde kunnet modtage skattefrit udbytte i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er der ikke fradrag for tab vedrørende disse aktier. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, som ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Såfremt den særskilte opgørelse, jf. ovenfor, udviste et nettokurstab, indgik dette tab ikke i den samlede opgørelse af nettokurstabet.

Såfremt den særskilte opgørelse, jf. ovenfor, udviste en nettokursgevinst, indgik denne gevinst i den samlede opgørelse af nettokurstabet.

Ved beregningen skulle nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomståret 2006 og indtil overgangen havde været fritaget for at medregne udbytter fra aktierne eller beviserne. Det vil fx sige skattefrie udbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, eller den del af udbyttet (34%), som i henhold til SEL § 13, stk. 3, havde været skattefrit (ændret med virkning for udbytter, som udloddes den 1. januar 2010 eller senere).

Hvis den særskilte opgørelse udviste et nettokurstab, skulle den almindelige nettokurstabskonto ikke reduceres med eventuelle skattefrie udbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2.   

Udviste beregningen samlet en gevinst, var gevinsten skattefri.

Udviste beregningen samlet et nettokurstab, kunne tabet fradrages i gevinster på samtlige aktier mv. som er omfattet af ABL § 19. Kunne tabet ikke udnyttes fuldt ud i det første år, kan tabet fradrages i følgende indkomstårs nettokursgevinster efter ABL § 19. De principper, der gælder for tab, omfattet af ABL § 9, stk. 3 og 4, gælder også for disse tab. Se afsnit C.B.2.3.6

Nettokurstabet skulle selvangives og udgjorde en del af skatteansættelsen for det første år, hvor aktierne og investeringsforeningsbeviserne var omfattet af ABL § 19. Se § 3, stk. 4, i lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Se eksemplerne i styresignalet (SKM2009.822.SKAT).

Se også

Se også C.D.1.1.10.2, hvor det er beskrevet, hvilke aktier og investeringsbeviser, der er omfattet af ABL § 19.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet vider relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdom

SKM2015.46.HR Højesteret fastholdt, at lov nr. 98 af 10. februar 2009 om overgang til beskatning efter ABL § 19 ikke havde tilbagevirkende kraft til indkomståret 2008. Der var derfor ikke grundlag for at genoptage skatteansættelsen for 2008, og landsrettens dom blev derfor stadfæstet.

Afgørelsen har alene betydning for indkomstårene 2008-2010.

Tidligere afgørelser: SKM2011.773.LSR og SKM2013.411.VLR

Landsskatteretskendelser
SKM2012.439.LSR Landsskatteretten fastholdt, at tidspunktet for overgang til beskatning efter ABL § 19 var den 1. januar 2009, uanset at indkomståret 2009 for både investeringsselskabet og investor var påbegyndt den 1. juli 2008. Landsskatteretten ændrede de beløbsmæssige opgørelser, idet et oparbejdet tab indtil overgangstidspunktet skulle behandles forskelligt afhængigt af, om ejertiden havde været mindre end 3 år, eller 3 år eller mere.
SKM2011.784.LSR Landsskatteretten fastholdt, at en persons nettotab for tiden indtil 1. januar 2009 på børsnoterede aktier, som pr. 1. januar 2009 overgik til beskatning efter ABL § 19, ikke kunne fratrækkes i aktieindkomsten, men skulle behandles efter ABL § 46, stk. 15. Afgørelsen har alene betydning for indkomstårene 2009 og 2010.

SKM2011.772.LSR

Landsskatteretten fastholdt, at en persons nettotab for tiden indtil 1. januar 2009 på børsnoterede aktier, som pr. 1. januar 2009 overgik til beskatning efter ABL § 19, ikke kunne fratrækkes i aktieindkomsten, men skulle behandles efter ABL § 46, stk. 15. 

Afgørelsen har alene betydning for indkomstårene 2009 og 2010.

Skattestyrelsen

SKM2013.485.SR Skatterådet bekræftede, at overgang fra beskatning efter ABL § 19 sker med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvor ændringen har virkning fra, og at investorerne derfor anses for at have afstået deres kapitalandele på dette tidspunkt. Se SEL § 5 F, stk. 1, nr. 5.
SKM2013.111.SR Skatterådet bekræftede, at en ændring af en bevisudstedende udloddende investeringsforening (nu et investeringsinstitut med minimumsbeskatning) til en kontoførende akkumulerende investeringsforening sidestilles med salg og køb, og at ændringen sker til værdierne på det tidspunkt, hvor endelig og bindende aftale er indgået.
SKM2008.243.SR Skatterådet bekræftede, at en bevisudstedende udloddende investeringsforening, der havde skiftet status fra en blandet afdeling til en udloddende obligationsafdeling, ikke længere skulle indeholde udbytteskat ved udbetaling af udbytte.