Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en vedtægtsændring er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Eksempler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

  • aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
  • denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået.

Værdiansættelse af aktieklasser i A/B-modeller

Se afsnit C.B.2.1.4.8.1 Værdiansættelse af aktieklasser i A/B-modeller.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2011.757.LSR

Ophævelse af aktieklassers forskellige stemmeret som led i generationsskifte. Afståelse.  

TfS 1997, 786 LSR

En vedtægtsbestemt forkøbsret til kurs 100 kunne ikke accepteres skattemæssigt i det omfang kursen afveg fra handelsværdien. Under hensyn hertil ville en ændring af forkøbsretten fra kurs 100 til handelsværdien ikke skattemæssigt blive anset for en afståelse

TfS 1994, 133 LSR

Ændring af stemmerettighed og forlods ret til udbytte. Afståelse.

 

TfS 1993, 285 LSR

Ophævelse af A-aktiernes forhøjede stemmevægt og B-aktiernes ret til forlods udbytte. Ikke afståelse.

 

TfS 1985, 170 LSR

Opdeling af aktiekapital i A- og B-aktier med forskellig stemmeret. Ikke afståelse.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2021.302.SR

►De nuværende tre kapitalejere ønskede at optage en ny, fjerde investor i ejerkredsen af deres fælles aktieselskab. I forbindelse med forhandlingerne om vilkår for indtræden i ejerskabet var det påtænkt at aftale særlige vilkår om skævdeling til fordel for de to aktive aktionærer af afståelsessummen eller udbytte i forbindelse med eventuelt senere salg eller børsnotering af selskabet eller udbytte, der forekom fra salg af datterselskabsaktier eller aktiver. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at merprovenuet ved skævdelingen blev beskattet som det øvrige provenu eller at der ikke blev udløst skat i forbindelse med indgåelse af ejeraftale og ændring af vedtægter herom. Skatterådet kunne dog bekræfte, at de to aktive aktionærers holdingselskaber ville være rette indkomstmodtagere af det merprovenu, der opstod ved skævdelingen.◄

 
SKM2021.207.SR

►Det ønskedes bekræftet, at selskabet inden en børsnotering kunne ophæve de nuværende A- og B-aktieklasser mod samtidig at gennemføre rettede fondsemissioner til kapitalejerne uden, at aktionærerne blev beskattet. De rettede fondsemisioner havde til formål at kompensere B-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mistede ved sammenlægningen af aktieklasserne. På den måde blev det sikret, at der samlet set ikke skete en formueforskydning mellem Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til én aktieklasse. En vedtægtsændring i den konkrete sag ville derfor ikke medføre afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 1 kunne derfor besvares bekræftende.

I tillæg til spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af selskabets Kapitalejere kunne ske en yderligere justering, når den endelige børskurs var kendt, ved en yderligere rettet fondsemission til selskabets B-Kapitalejere eller ved A-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i selskabet til B-Kapitalejerne. Da den indledende rettede fondsemission og den efterfølgende endelige justering kunne anses som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke skete formueforskydning mellem Kapitalejerne, medførte en fondsemission ikke beskatning. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1 blev enhver afhændelse af aktier anset for en afståelse omfattet af loven. Der var således ikke hjemmel i aktieavancebeskatningsloven til at undlade at anse en vederlagsfri afståelse af A-aktier til B-Kapitalejerne for ikke at have skattemæssig betydning. Såfremt der skete overførsel af A-aktier fra en aktionær til en anden aktionær, blev dette anset for en afståelse. Spørgsmål 2 blev derfor besvaret med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Endelig ønskedes bekræftet, at hvis selskabets børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de daværende ejerforhold med de daværende kapitalklasser med tilsvarende A- og B-rettigheder og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen og at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i selskabet knyttet til de forskellige daværende kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i selskabet, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser, for at undgå en formueforskydning. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medføre afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 3 kunne derfor besvares bekræftende.◄

 
SKM2021.201.SR

►Spørgers ejerkreds bestod af anpartshavere, som var omfattet af reglerne for carry-beskatning, samt af anpartshavere, som ikke var omfattet af disse regler. De anpartshavere, som var omfattet af reglerne for carry-beskatning, havde løbende et behov for udlodninger fra Spørger til betaling af deres CFC-skat. Dette havde med den daværende udformning af Spørgers vedtægter den uhensigtsmæssighed, at når der skulle udloddes til betaling af CFC-skat, skulle der ligeledes udloddes udbytte til ikke carry-beskattede anpartshavere, hvilket medførte en uønsket førtidig beskatning hos disse. Spørger ønskede at etablere to nye anpartsklasser (D og E) for at sikre, at de carry-beskattede anpartshavere kunne modtage udbytte til betaling af deres CFC-skat, uden at der samtidig skete en uønsket førtidig beskatning hos de anpartshavere, som ikke var omfattet af reglerne for carry-beskatning. Disse anpartshavere, der ville blive tildelt E-anparter, ville opnå en forlods udbytteret, der blev forrentet på markedsvilkår, når der skete udbytteudlodning til de øvrige anpartshavere, der blev tildelt D-anparter, til betaling af CFC-skat.

Det var forudsat, at der alene ville ske udlodninger til D-anpartshaverne til betaling af den omtalte CFC-skat. Det var ligeledes forudsat, at forrentningen af E-anparternes forlods udbytteret skete på markedsvilkår. På disse vilkår ville den enkelte efter de påtænkte vedtægtsændringer have samme beløbsmæssige ret til udbytte som forud for de påtænkte vedtægtsændringer blot forskudt i tid. Det tidsmæssige aspekt blev opvejet af en forrentning på markedsvilkår. Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en konkret vurdering af oplysningerne kunne det på baggrund heraf bekræftes, at vedtægtsændringen, hvorved der blev etableret to ny anpartsklasser, ikke skulle sidestilles med afståelse.◄

 
SKM2020.354.SR

Spørger ønskede bekræftet, at selskabet inden en børsnotering kunne ophæve de eksisterende aktieklasser mod samtidigt at foretage en rettet fondsemission, uden at aktionærerne blev beskattet. De rettede fondsemissioner havde til formål 1) at kompensere A-Kapitalejerne for den økonomiske præference, de mistede ved selve sammenlægningen af aktieklasserne, 2) at tildele B- og C-Kapitalejerne det antal nominelle aktier i selskabet, som samlet modsvarede selskabets forventede markedsværdi fraregnet det beløb, som A-Kapitalejerne skulle modtage på deres nominelle aktiekapital, og 3) samtidig at forhøje den samlede nominelle aktiekapital og antallet af aktier til et sædvanligt niveau for en børsnotering. På den måde blev det sikret, at der samlet set ikke skete en formueforskydning mellem Kapitalejerne ved sammenlægningen af aktieklasserne til aktier uden aktieklasser. Vedtægterne i sagen kunne danne grundlag for den korrekte tildeling af fondsaktier. En vedtægtsændring i den konkrete sag ville derfor ikke medfører afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 1 kunne derfor bekræftes.

I tillæg til spørgsmål 1 ønskede spørger bekræftet, at der efter børsnoteringen uden beskatning af selskabets Kapitalejere kunne ske en yderligere justering, når den endelige børskurs blev kendt, ved en yderligere rettet fondsemission til Selskabets A-Kapitalejere, eller ved B- og C-Kapitalejernes vederlagsfrie overførsel af aktier i Selskabet til A-Kapitalejerne. Da den indledende rettede fondsemission, og den efterfølgende endelige justering kunne anses som ét samlet tiltag for at sikre, at der ikke skete formueforskydning mellem Kapitalejerne, kunne spørgsmål 2 også bekræftes.

Endeligt ønskede spørger bekræftet, at hvis selskabets børsnotering blev opgivet, kunne der uden beskatning af Selskabets Kapitalejere gennemføres en vedtægtsændring med en genetablering af de tidligere ejerforhold med de tidligere kapitalklasser med tilsvarende A-, B- og C-rettigheder, og en kapitalnedsættelse uden udlodning rettet mod Kapitalejerne med henblik på at neutralisere og tilbagerulle de i spørgsmål 1 nævnte selskabsretlige ændringer. Formålet med genetableringen var, at neutralisere enhver ændring i selskabskapitalen foretaget i forbindelse med børsintroduktionen, at genetablere Kapitalejernes økonomiske rettigheder i Selskabet knyttet til de forskellige tidligere kapitalklasser samt Kapitalejernes procentuelle ejerandele i Selskabet, som de bestod før sammenlægningen af aktieklasserne og de gennemførte kapitalforhøjelser for dermed at undgå en formueforskydning, og genetablere de tidligere stemmerettigheder på de tre aktieklasser. Henset til at aktionærerne i den konkrete sag, på baggrund af vedtægterne og ejeraftalen, skulle stilles på samme måde som før klassesammenlægningen, såfremt børsnoteringen ikke blev gennemført, ville tilbagerulningen ikke medfører afståelsesbeskatning. Spørgsmålet 3 kunne  derfor bekræftes.

 
SKM2020.321.SR

Spørger leverede porteføljeforvaltningsydelser til sit datterselskab. Spørger ønskede i den forbindelse at reducere vederlaget for ydelserne samtidig med, at Spørger forhøjede udbytte modtaget fra datterselskabet tilsvarende.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en vedtægtsændring i datterselskabet ikke skulle sidestilles med en afståelse i skattemæssig henseende for selskabsdeltagerne. Det blev ved afgørelsen tillagt vægt, at der skete en forskydning af selskabsdeltagernes økonomiske rettigheder, idet der skete en ændring af retten til udbytte mellem aktieklasserne. Dertil kom, at bevæggrundene for vedtægtsændringen måtte antages at være at nedbringe moms/skattebetalingen i forbindelse med vederlæggelsen mellem datterselskabet og Spørger.

Skatterådet kunne dog bekræfte, at udbytte fra datterselskabet til Spørger skal anses for fuldt skattepligtig indkomst, der indgår i selskabets skattepligtige indkomst og beskattes med 22 pct.

 
SKM2019.577.SR

Spørger ønskede sammen med sine børn at etablere en ny C-anpartsklasse i deres fællesejede selskaber med henblik på en efterfølgende overdragelse af C-anparterne til børnene. Spørger ønskede at få bekræftet, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke medførte, at anparterne skulle anses for afstået, at de ikke udløste betaling af henstandssaldoen på anparterne og at den efterfølgende overdragelse af anparterne maksimalt ville udløse betaling af andel af henstandssaldoen med 42% af markedsværdien af de anparter, der blev overdraget. Skatterådet bekræftede dette.

Se også SKM2019.578.SR og SKM2019.579.SR
SKM2019.371.SR

Det ønskedes bekræftet, at overdragelse af anparter, der skete ved en A/B-model ikke ville medføre afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringen, en efter følgende anpartsombytning kunne ske efter aktieavancebeskatningslovens § 36 og at værdiansættelsen skete til handelsværdien.

Skatterådet fandt, at i værdiansættelsen burde værdien af en gevinstmulighed indgå i værdiansættelsen efter de konkrete omstændigheder.

Skatterådet ønskede dog ikke at lade dette element indgå i værdiansættelsen i A/B-modeller, da der i disse sager ville være tale om en praksisændring.

Værdien af gevinstmulighed skulle derfor først indgå i værdiansættelsen i A/B-modeller efter, at der var udsendt et styresignal af Skattestyrelsen. Styresignalet skulle indeholde en frist på 6 måneder til at disponere uden værdien af en gevinstmulighed.

Der udsendes styresignal med varsel af praksisændringen.
SKM2019.269.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter opdelingen af selskabets aktier i noterede A- og noterede B-aktier blev ophævet til én noteret aktieklasse, ikke medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået.

Se også SKM2019.268.SR og SKM2019.267.SR
SKM2019.268.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter en forlods udbytteret på de børsnoterede B-aktier blev ophævet, ikke medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået. Skattestyrelsen kunne endvidere bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter opdelingen af selskabets aktier i unoterede A-aktier og noterede B-aktier blev ophævet til en noteret aktieklasse, kunne foretages uden at dette medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået.

Se også SKM2019.269.SR og SKM2019.267.SR
SKM2019.267.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en ændring af vedtægterne i selskabet, hvorefter tilbudspligten, der påhvilede selskabets unoterede A-aktier, blev ophævet, ikke medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået.

Se også SKM2019.268.SR og SKM2019.269.SR
SKM2019.31.SR

►Spørgerne ønskede det bekræftet, at en vedtægtsændring, hvor en anpartshaver opgav sin bestemmende indflydelse, ikke medførte afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30. Vedtægtsændringen medførte, at en far, der havde den bestemmende indflydelse, opgav sin bestemmende indflydelse og at der fremadrettet ikke vil være nogen anpartshaver med bestemmende indflydelse. Såfremt der ikke kunne svares Ja til vedtægtsændringen ønskedes en række alternative dispositioner besvaret.

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, der medførte opgivelse af bestemmende indflydelse for en anpartshaver, var en væsentlig ændring, da der ikke var identitet mellem anparterne før og efter vedtægtsændringen. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene om de alternative dispositioner.◄

SKM2019.30.SR

Det ønskedes bekræftet, at en kapitaludvidelse, der skete ved nytegning af en ny anpartsklasse med forlodsudbytteret, ikke medførte udbyttebeskatning og gaveafgift. Kapitaludvidelsen foretoges af et selskab, der kontrolleredes af forældre, i et datterselskab, hvor deres børn var medejere af selskabet. Det var Skatterådets vurdering, at dispositionen, der blev spurgt til, ikke er sammenlignelig med dispositioner, hvor der er tidligere afgørelser fra Ligningsrådet og Skatterådet om værdiansættelse, herunder afgørelserne om A/B-modellerne. Der kunne allerede derfor ikke være tale om en praksisskærpelse i den konkrete sag. Skatterådet fandt, at nytegningen af anparter i datterselskabet ikke skete til handelsværdien, da der ikke blev betalt en kompensation for den gevinstmulighed, der overgik til børnene. Skatterådet fandt, at nytegningen af anparter havde en række skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, da nytegningen medførte overførsel af værdier fra forældrene til børnene.

Værdiansættelsen i afgørelsen har kun virkning for sager, der ikke er sammenlignelige med tidligere afgørelser fra Ligningsrådet og Skatterådet vedrørende A/B-modeller.

SKM2017.577.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor tre aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt efter vedtægternes fordelingsbestemmelser, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, at aktionærerne oprindelig havde aftalt, hvilken fordeling der skulle gælde i tilfælde af en børsnotering, at der er tale om uafhængige parter, og at den konkrete fordelingsmetode var udarbejdet af eksterne rådgivere. Skatterådet bekræftede desuden, at selskabet kunne ændre vedtægterne tilbage til udgangspunktet, hvis børsnoteringen ikke blev gennemført.

SKM2017.377.SR

Skatterådet bekræftede, at andelene i en investeringsforening ikke ansås for afstået, hvis en andelsklasse i en investeringsforening blev opdelt i to andelsklasser, hvor andele, der indgik i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. på en given dato, dog senest den 1. juli 2017, blev omdannet til en ny andelsklasse med lavere omkostninger.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at andelene i en investeringsforening skattemæssigt ikke ansås for afstået, hvis en gruppe af investorer i en andelsklasse, i en afdeling i en investeringsforening, der i en periode havde været opdelt i andelsklasser, blev flyttet til en anden andelsklasse i samme afdeling i samme investeringsforening, når det var forudsat, at de kunder, der skulle flyttes, indgik i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v.

SKM2017.129.SR

Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne i et minimumsbeskattet investeringsinstitut ikke ansås for afstået, hvis generalforsamlingen besluttede at bestyrelsen kunne opdele afdelingerne i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at andelsklasse A videreførte afdelingens hidtidige karakteristika, herunder med opkrævning af formidlingsprovision, mens andelsklasse B ikke opkrævede formidlingsprovision. I dette spørgsmål var det forudsat, at de eksisterede investorer alle blev tildelt andele i andelsklasse A.

Skatterådet bekræftede også, at generalforsamlingens samtidige beslutning om at tildele beviser til medlemmer, der skulle allokeres til andelsklasse B, til erstatning for beviser i andelsklasse A, ikke medførte at beviserne ansås for afstået.

Skatterådet bekræftede desuden, at det ikke havde nogen skattemæssig betydning, at andelsklasse B ikke blev optaget til notering på Nasdaq Copenhagen eller et andet reguleret marked, hvorimod andelsklasse A blev noteret på Nasdaq Copenhagen.

SKM2016.564.SR

Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger.

SKM2016.219.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en investering i et nyt selskab ved brug af en A/B-model med forlods udbytte ikke ville have skattemæssige konsekvenser for parterne. Ud fra det oplyste i sagen var det ikke muligt at bekræfte, at den anvendte opskrivning af den forlods udbytteret på 3 % svarede til, hvad en uafhængig part ville kræve i afkast.

SKM2016.52.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i B Holding A/S, hvorved der etableredes en A-aktieklasse med en forlods udbytteret og en B-aktieklasse uden forlods udbytteret, ikke udløste beskatning. Det var dog bl.a. Skatterådets holdning, at der som kompensation for at værdiansættelsen af udbytteretten er en nutidsværdiopgørelse, samt udtryk for betaling af den risiko, der er ved ikke at modtage den fulde beregnede forlods udbytteret, skal indarbejdes et afkastkrav.

SKM2015.274.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i en A/B-model ikke ville have skattemæssige konsekvenser. Skatterådet besvarede spørgsmålet med den forudsætning, at værdiansættelserne i forbindelse med A/B-modellen skete til handelsværdien. Skatterådet bekræftede med den samme forudsætning, at en overdragelse af B-aktier efter opdelingen i A- og B-aktier, først skal anses for afstået på tidspunktet for overdragelsen til børnene.

SKM2015.195.SR

Skatterådet bekræftede i en generationsskiftemodel (A/B-model), at det oplyste om den forlods udbytteret var udtryk for handelsværdien og udbytteretten kunne beregnes til det oplyste. Skatterådet lagde vægt på, at den beregnede værdi var udtryk for handelsværdien, da der blev anvendt en metode til beregning af den forlods udbytteret, der gav handelsværdien for den forlods udbytteret.

SKM2013.190.SR

Skatterådet bekræftede, at en ændring af stemmeretsforholdene, hvor en aktionær gennem et holdingselskab ved en vedtægtsændring overførte 40 % af stemmerne til brorens holdingselskab, ikke ville medføre afståelse. Før vedtægtsændringen havde de to brødres holdingselskaber hver 50 % af stemmerne. Skatterådet lagde vægt på, at vedtægtsændringen var en konsekvens af et krav i revisorlovens § 13 vedr. stemmeretsforhold, og der derfor ikke skulle være afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringen. Skatterådet bekræftede, at vedtægtsændringen medførte, at der blev etableret sambeskatning mellem to af selskaberne. 

SKM2012.347.SR

Omdannelse af et hollandsk Coöperatieve U.A. til et hollandsk B.V. Afståelse.

 
SKM2012.257.SR Ændring af stemmerettighed for aktiepost fra 100 % til 50 %. Afståelse.  
SKM2012.235.SR 5 aktionærers opdeling af aktiekapitalen i 5 nye aktieklasser. Udbytte i den enkelte aktieklasse afhængigt af partnerens drevne virksomhed i selskabet. Ikke afståelse.  
SKM2011.725.SR Opdeling af aktieklasser som følge af gældskonvertering. Ikke afståelse.  
SKM2011.643.SR Generationsskiftemodel. Ændring af forrentning af forlods udbytte og ændring af årlig ligedeling af udbytte. Afståelse.  
SKM2011.571.SR Generationsskiftemodel. Kun indbetaling af 25 % af selskabskapitalen. Krav om solvens på tegningstidspunktet. Ikke afståelse.  
SKM2011.171.SR Ændring af B-aktier til nye B-anparter med forhøjet stemmeret og nye C-anparter. Ikke afståelse.  

SKM2011.169.SR

Ophævelse af aktieklassers forhøjede stemmeret og fortrinsret til udbytte og fortrinsstilling ved likvidation. Ikke afståelse.  

SKM2011.168.SR

Ændring af 99 % af A-aktier til B-aktier og forhøjelse af stemmeret på resterende A-aktier. Ikke afståelse.  
SKM2011.93.SR Ophævelse af aktieklassers forskellige forlods ret til udbytte. Ikke afståelse.  
SKM2011.79.SR Generationsskiftemodel. Forrentning af forlods udbytteret med 4 % og tilbagebetalingstid på maksimalt 7 år. Ikke afståelse.  

SKM2010.595.SR

Ophævelse af B-aktiers forlods ret til udbytte. Ikke afståelse. Ændring af en del af A-aktierne til B-aktier blev sidestillet med ombytning af aktier. Afståelse.

 

SKM2010.288.SR

Ophævelse af aktieklasses ret til forlods udbytte. Generationsskiftemodel. Ikke afståelse.

 

SKM2010.22.SR

Omsætteligheds- og udbyttebegrænsning af A-aktier. Ikke afståelse.

 

SKM2010.2.SR

Ophævelse af aktieklasses ret til forlods udbytte. Generationsskiftemodel. Ikke afståelse.

 

SKM2009.791.SR

Ændring af stemmerettighed og forlods ret til udbytte. Ikke afståelse.

 

SKM2008.600.SR

Ændring af udbytteret men kun én aktionær. Ikke afståelse.

 

SKM2008.476.SR

Opdeling af anpartskapital i A- og B-anparter med forskellige udlodningstidspunkter. Ikke afståelse.

 

SKM2008.232.SR

Ophævelse af aktieklassers forhøjede stemmevægt og ret til forlods udbytte. Ikke afståelse.

 

SKM2007.433.SR

Ændring af stemmerettighed for aktiepost fra 50 % til 5,56 %. Ikke-generel vedtægtsændring mellem far og søn. Afståelse.

 

SKM2004.416.LR

Opdeling i to aktieklasser med henholdsvis uden ret til forlods udbytte i en periode. Generationsskiftemodel. Ikke afståelse.

 

TfS 1994, 832

Ophævelse af hovedaktionærs ret til indløsning af B-aktionærer samt A-aktionærernes forkøbsret til B-aktier. Ikke afståelse.

 

TfS 1994, 773 LR

En vedtægtsbestemt forkøbsret til kurs 100 kunne ikke accepteres skattemæssigt i det omfang kursen afveg fra handelsværdien. Under hensyn hertil ville en ændring af forkøbsretten fra kurs 100 til handelsværdien ikke skattemæssigt blive anset for en afståelse.  

TfS 1992, 310 LR

Ophævelse af aktieklasses ret til forlods, kumulativt udbytte på 7 pct. samt fordel ved selskabets likvidation. Ikke afståelse.

 

TfS 1992, 130 LR

Ændring af B-anparter (1 stemme pr. anpart) til A-anparter (20 stemmer pr. anpart). Ikke afståelse.

 

TfS 1989, 78 LR

Opdeling af aktiekapital i A- og B-aktier, således at fremtidig værditilvækst tilfalder B-aktierne, mens A-aktierne kan indløses til en fast pris med tillæg af pristalsregulering. Afståelse.

 

TfS 1988, 705 LR

Ændring af B-aktier (1 stemme pr. aktie) til A-aktier (10 stemmer pr. aktie). Ikke afståelse.