Indhold

Afsnittet beskriver, hvilke fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, og hvilke der falder uden for kursgevinstloven. Som udgangspunkt er gevinst og tab på alle pengefordringer og gæld omfattet af kursgevinstloven. Afsnittet vedrører KGL § 1, stk. 1 og 4. 

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Kursgevinster og kurstab
  • Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven
  • Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der ikke er omfattet af kursgevinstloven
  • Regreskrav, hvor kurstabsfradrag efter kursgevinstloven er afskåret
  • Mandatory convertible
  • Ikrafttrædelse og senere lovændringer
  • Oversigt over xdomme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

Se også

  • C.B.1.2.2 om afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber
  • C.B.1.2.3 om fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt
  • C.B.1.2.4 om fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme.

Regel

Kursgevinstloven angår den skattemæssige behandling af gevinst og tab på pengefordringer, gæld samt finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, når der er tale om

  • afståelse eller indfrielse
  • frigørelse
  • erstatnings- og forsikringssummer.

Se KGL § 1, stk. 1.

Se også

Se afsnit C.B.1.7.5 om realisationsprincippet, hvor begreberne afståelse, indfrielse og frigørelse beskrives.

Kursgevinster og kurstab

 Loven omfatter både gevinst og tab, der opstår hos

  • kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring
  • debitor (skyldner, låntager), der frigøres fra en forpligtelse.

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld.

Eksempler på kursgevinster og kurstab

Her er nogle eksempler på kursgevinster og kurstab:

  • Stigninger og fald i kursværdi, der følger af ændrede renteforhold, indeksreguleringer eller valutakursændringer
  • Tab som følge af debitors misligholdelse og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven

Kursgevinstloven indeholder regler for beskatning af gevinst og tab på:

  1. pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve
  2. gæld
  3. terminskontrakter, aftaler om salgsretter og aftaler om køberetter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv (finansielle kontrakter)
  4. afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber
  5. pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt
  6. gæld, der ikke skal indfries på et forud aftalt tidspunkt.

Se KGL § 1, stk. 1, 2, 5 og 6.

Krav der ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 1

KGL § 1, stk. 1, nr. 1, definerer hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstlovens regler. Loven omfatter således pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.

Fradrag efter KGL, vil kun komme på tale, hvis der på en pengefordring omfattet af KGL indtræder et tab, der kan henføres til pengefordringen. Hvis der fx i et kontraktforhold opstår et krav, som ikke bliver fuldt ud indfriet, vil det således afhænge af de konkrete omstændigheder, om der er opstået et tab, som er fradragsberettiget efter KGL. Dette følger af højesteretsdommene SKM2013.779.HR og SKM2009.318.HR.

Gevinst og tab, der fx ikke kan henføres til pengefordringen, men eksempelvis til aktier, fast ejendom eller indtægter og udgifter relateret til formuesfæren, jf. SL § 5, stk. 1, litra a, vil således ikke være omfattet af KGL.

Bemærk

Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om fordringen, gælden eller den finansielle kontrakt er omfattet af reglerne i KGL. Denne vurdering skal også foretages i forhold til et eventuelt afkast. 

Ad a og b - pengefordringer og gæld

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

Et beløb deponeret på en sælgers bankkonto i forbindelse med salg af aktier blev ikke anset for at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betaling overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betingelserne herfor var opfyldte. Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort med kontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen. Se SKM2009.204.BR.

Garantbeviser anses for at være pengefordringer og dermed omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2009.287.SR.

En livsforsikringspolice er ikke en pengefordring, men kravet på forsikringssummen som følge af forsikringstagerens død er en pengefordring. Se SKM2008.381.SR.

Reglerne i kursgevinstloven gælder både for pengefordringer og gæld, dvs. beskatningsreglerne gælder for både kreditor og debitor.

Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven.

Bemærk

Den tidligere regel i KGL § 1, der definerede fordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er ophævet. Se nedenfor i afsnittet under overskriften "Ikrafttrædelse og senere lovændringer".

Bemærk

Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at der foreligger en pengefordring eller et gældsforhold, hvor beskatning af tab og gevinst er omfattet af kursgevinstloven.

I gældsforhold mellem familiemedlemmer eller gældsforhold mellem skatteyderen og selskaber mv. som skatteyderen ejer eller kontrollerer, kan der efter omstændigheder stilles skærpede krav til den dokumentation mv., der skal godtgøre, at der foreligger et gældsforhold (et reelt udlån). Se SKM2010.278.ØLR.

Fx er det skatteyderen, der skal bevise, at overførsler mellem skatteyderens selskab og skatteyderens personligt drevne virksomhed er tilbagebetaling af lån. Se SKM2004.87.HR.

Ad c - finansielle kontrakter

Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, skal beskattes efter kursgevinstloven. Se afsnit C.B.1.8 om finansielle kontrakter.

Ad d - afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber

Afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber behandles efter reglerne i kursgevinstloven. Se KGL § 1, stk. 2. Se afsnit C.B.1.2.2 om KGL § 1, stk. 2.

Ad e og f - pengefordringer og gæld, der ikke henholdsvis forfalder/indfries på et forud aftalt tidspunkt

Visse pengefordringer og gæld, hvor der ikke forud er aftalt noget forfaldstidspunkt eller indfrielsestidspunkt er omfattet af reglerne xikke længere omfattet afx kursgevinstloven. Se KGL § 1, stk. 5 og 6. Se afsnit C.B.1.2.3.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der ikke er omfattet af kursgevinstloven

Gevinst og tab på følgende pengefordringer mv. skal ikke beskattes efter kursgevinstloven:

  1. pengefordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der vedrører den skattepligtiges næringsvej efter SL § 4
  2. konvertible obligationer
  3. præmieobligationer

Se KGL § 1, stk. 3 og 4.

Bemærk

Kontantbeholdninger er ikke i sig selv en pengefordring, hvorfor gevinst og tab på kontantbeholdninger i fremmed valuta ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Ad a - pengefordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg fast ejendom, der indgår i den skattepligtiges næringsvej efter SL § 4

Se afsnit C.B.1.2.4 om opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom omfattet af skatteyderens næringsvej.

Ad b - konvertible obligationer

Ved konvertible obligationer forstås obligationer, der kan konverteres til aktier. Gevinst og tab på konvertible obligationer omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Se SKM2007.464.SR.

Bemærk

En aktie er ikke en pengefordring i relation til kursgevinstloven. Aktier og lignende værdipapirer er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer omfattes ikke af kursgevinstloven. 

Ad c - præmieobligationer

Gevinst og tab på præmieobligationer skal ikke beskattes efter kursgevinstloven.

Regreskrav

Regreskrav er pengefordringer, og hvis der lides et tab på en sådan pengefordring, skal tabet normalt behandles efter kursgevinstloven.

Regresfordringen stiftes ved kautionistens indfrielse af kautionsforpligtelsen og er omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2002.146.HR.

Regreskrav, hvor kurstabsfradrag efter kursgevinstloven er afskåret

Imidlertid er der praksis for at nægte fradrag for kurstab på regreskrav, når regreskravet er opstået under ganske særlige omstændigheder (medvirken til selskabstømning). I sager om selskabstømning er der blevet nægtet fradrag for kurstab efter almindelige skatteretlige grundsætninger. Se SKM2009.820.LSR, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle xi en efterfølgende retssagx.

Medvirken i selskabstømning er blevet anset for at ligge uden for rammerne af sædvanlig varetagelse af den pågældende virksomhed i selskabet og derfor ikke anset for at være "erhvervsmæssig". Det er et overordnet skatteretligt princip, at kun "erhvervsmæssige" dispositioner kan være til gunst for skatteyderens indkomstopgørelse, dvs. fradrag. Hvis der efter kursgevinstloven skulle være fradrag for tab på fordringer stiftet (afledt) af sådanne "ikke-erhvervsmæssige" dispositioner som fradag på tab på regreskrav, ville det stride mod det overordnede princip. Derfor er der heller ikke efter kursgevinstloven fradrag for tab afledt af sådanne ikke-erhvervsmæssige dispositioner. Se SKM2008.118.SR.

En betalt erstatning som følge af rådgivning i en selskabstømningssag, med karakter af et driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er fradragsberettiget. Se SKM2012.353.HR.

 
Se også styresignal, som gennemgår retningslinjer for genoptagelser af skatteansættelser som følge af Højesterets dom om fradrag for erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager i SKM2012.733.SKAT.

Mandatory convertible

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal en Mandatory convertible, hvor der kun kan ske indfrielse med aktier, skattemæssigt behandles som et køb af aktier, hvor aktierne er erhvervet fra aftalens indgåelse. Retserhvervelsen af aktierne er sket ved aftalens indgåelse, medmindre der i aftalen er vilkår, der medfører udskydelse af retserhvervelsen.

En eventuel "rente" i årene frem til der sker udlevering af aktier til indehaverne af den "Mandatory convertible" har udsteder ikke fradrag for efter statsskattelovens § 6 a, litra e, da der er tale om et køb af aktier fra aftalens indgåelse og der derfor ikke kan eksistere et gældsforhold skatteretligt.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL § 1, stk. 1, 3 og 4, er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997.

Se også

  • C.B.1.2.2 om ikrafttrædelse vedrørende KGL § 1, stk. 2 - afdrag og afståelsessummer vedrørende fordringer mellem koncernforbundne selskaber
  • C.B.1.2.3 om ikrafttrædelse vedrørende KGL § 1, stk. 5 og 6 - fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt.
  • C.B.1.2.4 om ikrafttrædelse vedrørende KGL § 1, stk. 3 - fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme.

Lovændringer

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

458 af 9. juni 2004

I forbindelse med ophævelse af ejerlejlighedsbeskatningsloven blev KGL § 1 ændret, således at fortjeneste, der beskattes efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder mv. ikke er omfattet af KGL. Ændringen har virkning for afståelse af ejerlejligheder, der sker den 1. januar 2004 eller senere, og hvor ejerlejligheden ikke før den 1. januar 2004 er blevet skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder. 

§ 10, nr. 1

724 af 25. juni 2010

Den daværende KGL § 1, stk. 2, der definerer fordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta ophæves. Ændringen har virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. For så vidt angår gæld, er den daværende regel i KGL § 1 videreført i KGL § 23.

§ 1, nr. 1

 268 af 25. marts 2014

Den daværende KGL § 1, stk. 5 og 6 blev ændret på baggrund af tilretning af reglerne vedrørende LL § 6 B. Lovens § 20 har virkning for gæld optaget den 1. juli 2010 eller senere.

 § 20

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2019.627.HR

Spørgsmålet i sagen var, om en kommanditist havde opnået en skattepligtig kursgevinst ved afståelsen af sin ideelle andel af et ejendomslån i udenlandsk valuta, hvor långiver alene kunne søge sig fyldestgjort i ejendommen (pga. et non recourse-vilkår), og om beskatningen i bekræftende fald var en EU-stridig hindring for kapitalens frie bevægelighed, jf. TEUF artikel 63.

Højesteret fandt, at der efter låneaftalen var en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, selv om non recourse-vilkåret indebar, at kommanditselskabet ikke hæftede med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf). Tab eller gevinst ved frigørelse for gælden til långiver var derfor omfattet af kursgevinstloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2012.353.HR

Der var fradragsret for tab på regreskrav. Fradragsret for tab på regresfordringer beror på hvordan det tab, som fordringer udspringer af skal bedømmes. I den konkrete sag var en betingelse for revisionsselskabets fradragsret for tabet på regresfordringen, at erstatninger betalt af revisionsselskabet har karakter af et driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 

Se styresignal om retningslinjerne for genoptagelser af skatteansættelser som følge af Højesterets dom om fradrag for erstatninger som følge af rådgivning i selskabstømmersager, SKM2012.733.SKAT.

Se også sager om selskabstømning, hvor tab på regreskrav ej anset for pengefordring omfattet af kursgevinstloven:

SKM2009.820.LSR, SKM2008.118.SR og SKM2004.139.VLR.

SKM2004.210.HR

Andel i joint-venture var ikke en pengefordring, og var derfor ikke omfattet af kursgevinstloven.
En skatteyder havde investeret i et investeringsprogram, der var betegnet som et joint venture. Skatteyderen selvangav vedrørende joint venture-deltagelsen et tab på en fordring i fremmed valuta. Det var godtgjort, at indskuddet var betalt som aftalt. Højesteret fandt ikke, at skatteyderens joint venture-andel kunne sidestilles med en fordring. Det var ikke godtgjort, at skatteyderen som erstatningskrav havde en fordring mod kontraktsparter m.fl. eller en fordring på udbetaling af overskud fra joint venture deltagelsen.

 

SKM2004.87.HR

Overførsel fra selskab til aktionær var ikke en pengefordring, og derfor ikke omfattet af kursgevinstloven.
En skatteyder, der drev en personlig virksomhed, havde bogført et større beløb i sin virksomhed. Beløbet kom fra et tysk selskab, som skatteyderen også ejede, og var blevet betalt ved bankoverførsel. I henhold til bogføringen var der tale om en betaling vedrørende en faktura. Skatteyderen påstod, at det overførte beløb var tilbagebetaling af et lån. Retten fandt det ikke bevist, at overførslen var tilbagebetaling af lån.

 
 SKM2002.146.HR Hovedaktionærs tab på regresfordringer mod sine selskaber ikke anset for omfattet af kursgevinstlovens § 6, idet hverken pengeinstitutternes fordring mod selskaberne, som indstævntes regresfordring mod selskaberne var at anse som fordringer i fremmed valuta eller reguleret i forhold til fremmed valuta

Landsretsdomme

SKM2010.278.ØLR

Bevisbyrde. Familielån.
Skatteyderen (låntageren) drev en vognmandsvirksomhed i personligt regi og havde i den forbindelse til køb af biler optaget lån i udlandet hos et familiemedlem.
Aftalen om familielånet indeholdt vilkår om, at lånet skulle tilbagebetales under nogle nærmere angivne omstændigheder, fx hvis låntager solgte den bil, som långiver havde pant i. Bilen blev solgt, uden at lånet blev tilbagebetalt.
Fradrag for renteudgifter forudsætter, at der foreligger et gældsforhold med en retlig forpligtelse såvel til at betale gælden som til at forrente den. Der stilles skærpede krav til beviset for at familielån er reelle. Vilkårene blev anset for usædvanlige. Da det ikke var bevist, at lånene var blevet tilbagebetalt (afdraget) som aftalt, var denne bevisbyrde ikke løftet.
Bevisbyrde for låneforhold ikke løftet.

Se lignende domme:

SKM2002.639.ØLR,

SKM2003.219.ØLR,

SKM2003.247.VLR,

SKM2006.43.ØLR,

SKM2007.388.VLR.

Byretsdomme

SKM2009.204.BR

Deponeret beløb blev ikke anset for en pengefordring.

I forbindelse med en salgsaftale om salg af aktier i G1 A/S skulle sælger deponere 85 pct. af salgssummen på ca. 19.700.000 kr. Det var desuden aftalt, at salgssummen skulle reguleres efter nogle nærmere angivne forhold, og den deponerede salgssum skulle først frigives, når en betingelse om at G1 A/S skulle sælge en ejendom, var opfyldt.

Den deponerede salgssum blev ved særskilt aftale om salg af ovennævnte ejendom udlånt til det selskab (H2 ApS), der købte ejendommen.

Byretten lagde til grund, at den aftalte salgssum på ca. 19.700.000 kr. var endelig, og at salgssummen skulle lægges til grund i relation til avanceopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven. Desuden fandt byretten ikke, at den omstændighed, at 85 pct. af salgssummen blev udlånt til H2 ApS, i sig selv indebar, at den deponerede del af salgssummen i skattemæssig henseende skulle betragtes som en fordring. Det deponerede beløb blev skattemæssigt ikke anset for at være en pengefordring.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2009.820.LSR

Tab på regreskrav vedrørende rådgiveransvar ej omfattet af kursgevinstloven.

Et selskab, der havde drevet advokatvirksomhed havde rådgiveransvar over for en klient, der havde solgt et overskudsselskab, som køberen efterfølgende havde tømt. Selskabets forsikringsselskab betalte erstatningen på nær selvrisikoen. Selskabet fratrak ved indkomstopgørelsen et beløb svarende til selvrisikoen, som selskabet skulle betale. Det fratrukne beløb blev hverken anset for at være en driftsomkostning efter SL § 6 eller som kurstab afledet af regreskrav under henvisning til SKM2004.139.VLR.

Sag om selskabstømning.

Skatterådet

xSKM2020.181.SRx

xSpørger påtænkte at udstede et kapitalinstrument og ønskede i den forbindelse bekræftet, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter reglerne i KGL, samt at de løbende betalinger til investorerne i skattemæssig henseende skulle behandles som renteudgifter.

Indholdet af aftalevilkårene var bl.a., at der ikke blev fastlagt en endelig tilbagebetalingsdato, og at spørger diskretionært kunne vælge at annullere de løbende betalinger. I visse tilfælde skulle gælden dog konverteres til aktier, fx hvis der skete brud på solvenskapitalkravet, og solvensen ikke inden for tre måneder var genoprettet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der i en skattemæssig forstand var tale om gæld omfattet af KGL, og den løbende betaling kunne derfor heller ikke behandles som en renteudgift.

I afgørelsen blev det særligt tillagt vægt, at spørger ikke havde en retlig forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale et beløb, der var modtaget fra kreditor, men at spørger derimod selv kunne bestemme, hvornår tilbagebetalingen skulle ske. 

Skatterådet bekræftede derimod, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter de almindelige principper i statsskatteloven.x

SKM2019.540.SR

Skatterådet bekræftede, at en udstedelse af obligationer med en formel løbetid på 1.000 år kunne kvalificeres som en gæld, jf. KGL § 1. Skatterådet lagde i vurderingen vægt på, at selskabet havde et incitament til en tidlig indfrielse, og at dette incitament ikke var uvæsentligt.

SKM2016.322.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et "profit sharing lån" mellem arbejdsgiveren og medarbejderen skattemæssigt skulle klassificeres som en fordring henholdsvis gældspost omfattet af KGL. Spørgsmålet om hvorledes lånet i stedet skulle kvalificeres, såfremt Skatterådet ikke var enig med repræsentantens blev afvist.

SKM2016.97.SR

Skatterådet fandt, at en gæld med en forventet løbetid på 5 år, men med en endelig fastsat indfrielse efter 1.000 år, var omfattet af KGL § 1. Skatterådet bekræftede at renteudgifter var fradragsberettigede. Skatterådet bekræfter også, at rentebetalingerne til obligationsindehaverne ikke var omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra d.

SKM2015.293.SR

Skatterådet fandt, at en udstedelse af obligationer med en formel løbetid på 1.000 år kunne kvalificeres som en gæld og at der ville være fradrag for renterne. Skatterådet lagde vægt på, at der var incitament til en tidlig indfrielse og at dette incitament ikke var uvæsentligt.

SKM2015.203.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers (faglig sammenslutning) udlån til medlemmer kan betragtes som fordringer omfattet af kursgevinstloven og derfor skal behandles herefter.

SKM2014.226.SR

Skatterådet fandt, at Bitcoin-systemet alene er et betalingssystem, der gør det muligt at gennemføre transaktioner i en virtuel valuta, som ikke reguleres af nogen central bank, og hvor dagskursen ved den enkelte transaktion fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel efter Bitcoins. Bitcoins kan ikke anses for en officiel valuta.

Efter beskrivelsen af Bitcoin-systemet indebærer det at købe eller eje Bitcoins ikke, at der er tale om en kreditor og en debitor, og der opstår således ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt.

Skatterådet fandtm, at KGL regulerer ikke kurssvingninger ved samhandel i Bitcoins. 

xI SKM2019.584.LSR fandt LSR, at der ikke kunne gives bindende svar.x

SKM2013.327.SR

Skatterådet fandt, at et "rentefrit" lån var forrentet. Overkursen på låne skulle kvlificeres som en rente. Kurstillægget på 5 pct. p.a. skulle kvalificeres som en rente.
SKM2013.203.SR En kommune planlagde at bygge en ny havn. Eksisterende bådejere, som ønskede at leje en bådplads, fik mulighed for at foretage et indskud, som i perioden 1. januar 2016 til 1. januar 2035 årligt forrentes med 3 pct. Reguleringen af indskuddet blev klassificeret som en kursgevinst.

SKM2009.287.SR

Skatterådet fandt, at garantbeviser var pengefordringer omfattet af kursgevinstloven.

Disse afgørelser handler også om garantbeviser og indskud på garantkonti:

SKM2009.288.SR
og
SKM2009.370.SKAT

SKM2008.381.SR

Livsforsikringspolice er ikke en pengefordring fordi forsikringstageren (kreditor) periodisk betaler præmie for at beholde retten til forsikringssummen, og forsikringstageren har ikke udbetalt et pengebeløb til forsikringsselskabet (debitor) ved aftalens indgåelse. Før forsikringshændelsen (forsikringstagerens død) er indtruffet, har forsikringstageren ikke en pengefordring.

 

SKM2008.118.SR

Tab på regreskrav var ikke omfattet af kursgevinstloven. Selskab var ikke berettiget til fradrag efter KGL § 3 for tab på regreskrav mod en direktør, der var afledt af direktørens medvirken i selskabstømning. Skatterådet fandt, at der var et overordnet skatteretligt princip om, at kun erhvervsmæssige dispositioner kunne være til gunst for skatteyderens indkomstopgørelse. Medvirken i selskabstømning kunne ikke anses for erhvervsmæssig, og det betød, at der heller ikke efter kursgevinstloven kunne indrømmes fradrag for tab på regreskrav afledt af medvirken til selskabstømning.

Sag om selskabstømning.

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i sagen

SKM2007.464.SR

Konvertibel obligation omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Skatterådet fandt, at en obligation indeholdt en reel ret til konvertering til aktier.

SKM-meddelelse

SKM2019.631.SKTST

I styresignal SKM2016.173.SKAT skærpede det daværende SKAT praksis vedrørende fradrag efter KGL § 14, stk. 1, som følge af fem afgørelser fra Skatterådet. Styresignalet er indarbejdet i Den juridiske vejledning C.B.1.4.2.2.

Tre af de fem afgørelser fra Skatterådet blev påklaget til Skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten har efterfølgende truffet afgørelse i de tre påklagede sager. De tre afgørelser fra Landsskatteretten er offentliggjort som SKM2016.459.LSR om fradrag for tab på forudbetalinger for levering af private ydelser, SKM2017.522.LSR om fradrag for tab på fordringer relateret til drift af personligt drevet virksomhed og SKM2018.12.LSR om fradrag for tab ved bedrageri, tyveri mv.

Landsskatteretten var enig med Skatterådet i, at der i alle tre sager ikke skulle gives fradrag efter KGL § 14, stk. 1, men Landsskatteretten begrundede afgørelserne på en anden måde end Skatterådet.

Skatterådet fandt, at når en fordring var omfattet af SL § 5, stk. 1, litra a, forblev fordringen omfattet af denne bestemmelse, uanset at der senere skete misligholdelse. Landsskatteretten fandt derimod, at hvis en fordring omfattet af SL § 5, stk.1, litra a, blev misligholdt og der opstod et pengekrav, overgik fordringen til at være en pengefordring omfattet af KGL. Anskaffelsestidspunktet for pengefordringen er misligholdelsestidspunktet og pengefordringen skal derfor værdiansættes på dette tidspunkt.

Styresignal SKM2016.173.SKAT blev udsendt bl.a. som følge af, at Skatterådet i SKM2016.135.SR fandt, at der forelå en praksis i de situationer, hvor der var sket forudbetaling for levering af private ydelser. I SKM2016.459.LSR fraveg Landsskatteretten denne praksis. Skatterådets praksis, som kom til udtryk i styresignalet, kan kun ændres med fremadrettet virkning, i det omfang der er tale om en skærpelse. Er der tale om en lempelse, kan der ske ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 7.

Se C.B.1.4.2.2.

 SKM2016.173.SKAT

Styresignal udsendt vedr. fortolkningen af KGL § 1, § 14 og § 17.

Skærpelse af praksis af fortolkningen af  KGL § 14 m.fl.

SKM2016.101.LSR
SKM2016.134.SR
SKM2016.135.SR
SKM2016.136.SR
SKM2016.137.SR