Dato for udgivelse
10 Mar 2011 11:39
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Feb 2011 13:17
SKM-nummer
SKM2011.156.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, B-2406-09
Dokument type
Dom
Emneord
Sort, arbejde, straffesag, syn, skøn
Resumé

Skattemyndighederne havde for indkomstårene 1999-2004 ansat appellantens indkomst skønsmæssigt på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug.

Appellanten havde gennemført en omfattende istandsættelse af sin ejendom over indkomstårene 1997-2004 og gjorde gældende, at de beløb, som Landsskatteretten havde skønnet som udgifter til arbejdsløn til håndværkere og udgifter til materialer, var for høje. Landsretten fandt ikke, at appellanten havde løftet bevisbyrden for disse påstande.

Appellanten gjorde desuden gældende, at han havde haft skattefrie indtægter ved salg af løsøre, herunder forskellige køretøjer, og førte i denne forbindelse en række vidner, herunder personer, som forklarede, at de havde købt aktiver af appellanten. Landsretten udtalte herved, at det var karakteristisk, at rigtigheden af appellantens påstande om de pågældende salg ikke var underbygget ved fremlæggelse af skriftlig dokumentation. Landsretten fandt det imidlertid efter forklaringerne bevist, at appellanten havde solgt løsøreeffekter til de vidner, der havde forklaret herom. Landsretten udtalte dog videre, at det var uoplyst, hvornår og til hvilken pris appellanten havde købt løsøreeffekterne, og hvor meget det havde kostet ham i materialer at klargøre dem til salg, hvorfor der kun kunne skønnes over den skattefrie fortjeneste ved salg. Under henvisning til, at de af skattemyndighederne foretagne skøn over appellantens økonomiske forhold var udøvet forsigtigt/rummeligt, fandt landsretten ikke grundlag for at fastslå, at der var sådanne fejl i grundlaget for det udøvede skøn, eller at skønnet var udøvet med et så åbenbart urimeligt resultat til følge, at det kunne tilsidesættes.

For indkomstårene 1997 og 1998 havde Landsskatteretten beregnet et positivt privatforbrug, og appellanten gjorde derfor gældende, at det beregnede overskud i disse år var anvendt til ombygningen og derfor måtte medføre, at forhøjelserne for de efterfølgende indkomstår blev nedsat tilsvarende. Landsretten udtalte herved, at det ikke var godtgjort, at de positive beløb, der indgik i opgørelsen over privatforbruget for 1997 og 1998, ikke var anvendt til privatforbrug i de pågældende år, hvorved landsretten bemærkede, at de indtægter, der i 1997 og 1998 var erhvervet af appellantens daværende samlever, indgik i et skønnet privatforbrug for disse to år.

Endelig tiltrådte landsretten, at det var lagt til grund, at appellanten forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget skatteansættelserne på et urigtigt grundlag, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 1999-2001 var derfor opfyldt.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.B.1.4
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 A.A.8.2.3.7

Parter

A
(advokat Gert Vestergaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Karen Foldager Lilholt og Erik P. Bentzen

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 9. november 2009 afsagt dom i 1. instans (BS 6-1266/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, A. nedlagt følgende påstande:

Principalt:

Indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst skal nedsættes med følgende beløb:

1999:

130.000,00 kr.

2000:

255.000,00 kr.

2001:

145.000,00 kr.

2002:

165.000,00 kr.

2003:

155.000,00 kr.

2004:

100.000,00 kr.

Subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst skal nedsættes med følgende beløb:

1999:

85.000,00 kr.

2000:

205.000,00 kr.

2001:

95.000,00 kr.

2002:

110.000,00 kr.

2003:

100.000,00 kr.

2004:

40.000,00 kr.

Mere subsidiært med et af landsretten fastsat mindre beløb.

Tertiært:

Sagen hjemvises med eksplicit angivelse af hvilke momenter, salg af aktiver mv., som skal indgå ved den fornyede behandling.

Skatteministeriet har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært at ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999 - 2004 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Supplerende oplysninger

Sagen har i landsretten været hovedforhandlet den 5. oktober 2010 og den 24. januar 2011.

Skatteministeriet har til brug for landsrettens behandling af sagen udarbejdet følgende skematiske oversigt over de beløb, der figurerer i sagen, og som kan udledes af Landsskatterettens kendelse. Beløb, der skal tillægges moms, er i skemaet gengivet inklusive moms.

 


Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelser
                    

1997
    

1998
   

1999
   

2000
  

2001
  

2002
  

2003
  

2004
  

Sum
  

1

Årets andel af ombygningsudgifter i 2006-priser inkl. Moms (landsskatterettens skøn)

59.207

118.413

118.413

118.413

118.413

118.413

118.413

118.413

888.098

2

Faktor til beregning af årets priser

0,64

0,68

0,72

0,76

0,80

0,84

0,88

0,92

 

3

Årets andel af ombygningsudgifter i årets priser (Landsskatterettens skøn) (række 1*række2)

37.892

80.521

85.257

89.994

94.730

99.467

104.203

108.940

701.005

4

SKATs skøn af ombygningsudgifter (bilag A)

122.397

251.160

263.313

264.181

277.491

283.568

289.355

293.695

2.045.160

5

Differencen (Landsskatterettens skøn og SKATs skøn) (række 4 - række 3)

84.505

170.639

178.056

174.187

182.761

184.101

185.152

184.755

1.344.156

6

SKATs skøn over beløb "herefter privatforbrug"

-67.364

-50.752

-307.473

-428.513

-328.037

-347.552

-341.834

-285.869

-2.157.394

7

SKATs skøn over beløb "herefter privatforbrug" forhøjet med SKATs skøn over ombygningsudgifter (række 6 + række 4) *)

55.033

200.408

-44.160

-164.332

-50.546

-63.984

-52.479

7.826

-112.234

8

"Herefter til privatforbrug" forhøjet med SKATs skøn over ombygningsudgifter og fratrukket årets andel af ombygningsudgifter i årets priser.

(Landsskatterettens skøn) (række 7 - række 3) *)

17.141

119.887

-129.417

-254.326

-145.276

-163.451

-156.682

-101.114

-813.238

9

Afrundet til nærmeste kr. 5.000

   

-130.000

-255.000

-145.000

-165.000

-155.000

-100.000

-950.000

     
       

 


Privatforbrug og ombygningsafgifter 1999-2004
  

   

1999
  

2000
  

2001
  

2002
  

2003
  

2004
  

Sum
  

10

Privatforbrug 1999-2004 uden hensyn til ombygningsudgifter (række 7)

   

-44.160

-164.332

-50.546

-63.984

-52.479

7.826

-367.675

11

Andel af ombygningsudgifter 1999-2004 i årenes priser.

(Landsskatterettens skøn) (række 3)

   

85.257

89.994

94.730

99.467

104.203

108.940

582.591

12

Negativt privatforbrug og ombygningsudgifter 1999-2004 i alt (række 10 - række 11)

               

-950.266

*) Der har under hovedforhandlingen i landsretten været enighed om, at det kan lette forståelsen af skemaet, hvis der til række 7 tilføjes følgende forklarende note: "Herefter til rådighed for ombygning efter almindelig privatforbrug". Tilsvarende kan det lette forståelsen af beløbene i række 8, hvis der til denne række tilføjes følgende forklarende note: "Til rådighed efter renovering.".

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen den 5. oktober 2010 afgivet forklaringer af A, skønsmand MS, JI, IM, PJ, LP og JP. Under hovedforhandlingen den 24. januar 2011 er der afgivet forklaringer af JU, MJ og VM.

A har supplerende forklaret, at han i 1989 blev uddannet som maskinarbejder og i 2000 som tømrer. Han har arbejdet som maskinfører hos en entreprenør og udført alle former for entreprenørarbejde. Han har også arbejdet med komplette VVS installationer i huse, arbejdet som all round tømrer og udført murerarbejde.

Han har selv lavet alle arbejderne på sin ejendom inklusive el og VVS. Han har en stor samling af godt værktøj, som han har opbygget gennem mange år. På ejendommen var der, da politiet foretog ransagning, indrettet, hvad der svarer til et komplet motorcykelværksted. Han har haft en elektrikerven til at hjælpe sig med diagrammer over installationerne. Det var en ren vennetjeneste. Kloakken fik han hjælp til af kloakmester ON fra lokalområdet. ON fik 10.000 kr. inklusive moms for over for kommunen at attestere det udførte kloakarbejde. Han modtog kvittering for betalingen.

Han har hjulpet kammerater og kolleger, og de har også hjulpet ham. Der har ikke været tale om noget organiseret eller aftalt arbejde i det omfang, skattemyndighederne har lagt til grund under sagen. Hans svigermoder har malet alle vinduerne, og han har aldrig lavet noget for hende til gengæld. Han er foreholdt, at han ifølge en forklaring til politirapport af 19. maj 2005 (bilag D, side 9; ekstraktens side 96) har forklaret, at han havde tjent ca. 50 - 100.000 kr. pr. år på sort arbejde/byttehandler, og at han hertil under en politiafhøring den 22. august 2005 (bilag 20, side 2; ekstraktens side 126) skulle have forklaret, at der var tale om en misforståelse, og at han overhovedet ikke har udført sort arbejde. Han har hertil forklaret, at da han blev anholdt, blev han foreholdt, at han måtte have lavet 100-150.000 kr. om året sort for at få det hele til at hænge sammen. Han havde den dag kraftige smerter i ryggen efter et færdselsuheld i marts 2005, og han tænkte kun på at komme ind i en celle for at få ro. Han har slet ikke lavet sort arbejde, som han har fået penge for. Han kan måske have sagt, at han igennem hele perioden havde udført sort arbejde for 100-150.000 kr., men det har været vennetjenester, som han ikke har fået betaling for, og som vennerne ved andre lejligheder har gengældt gennem tilsvarende vennetjenester. Der har aldrig været penge mellem ham og vennerne. Han har hjulpet sin nabo med at køre halm ind og har til gengæld lånt en teleskoplæsser. Det, der i sagen foreligger om et badeværelse i ...10, beror på en misforståelse, og han er ikke korrekt citeret i byrettens dom. Han udførte ikke arbejdet, og han modtog ikke noget a conto beløb på 54.000 kr., men han indkøbte materialer for beløbet. Han har hjulpet NS med nogle vinduer i et sommerhus. Materialerne var købt over hans konto i et byggemarked, men NS betalte ikke, og i stedet fik han hash for penge.

Den hjælp, han har fået fra andre - blandt andre JP - har i øvrigt været yderst beskeden. JP er tømrer-snedkermester, og han stillede sit værksted til rådighed. JP har ikke hjulpet til med hele køkkenet, men han har hjulpet med at stille en opvaskemaskine op. JP har ikke hjulpet ham i 178 timer, men muligvis i op til en uge uden at få penge for det. Om fakturaen af 1. september 1998 fra JPs tømrerfirma lydende på 67.718,75 kr. inklusive moms for en række nærmere specificerede arbejdsopgaver, for materialer og med en angiven arbejdstid på 178 timer (underbilag til bilag F; ekstrakten side 161) har han forklaret, at der er tale om en fiktiv faktura, som er lavet med det formål at slippe lempeligt af sted med at overtage sin tidligere kærestes andel af ejendommen.

Han er foreholdt ToldSkats sagsfremstilling af 6. september 2005 (bilag 6, side 3; ekstraktens side 171), hvoraf fremgår, at politiet er i besiddelse af et brev af 1. oktober 2000 fra en SJ til A, hvori der blandt andet er skrevet: "... og resten af dine venner. Hvor tit tror du egentlig de ville komme og hjælpe dig, hvis ikke det var for at tjene penge? ". A har hertil forklaret, at han sammen med SJ skulle udføre en renoveringsopgave for socialforvaltningen på en ejendom i ...1. SJ udførte ikke sin del af arbejdet ordentligt, og det blev de uvenner over.

Materialerne til ombygningen af sin ejendom har han i vidt omfang fået vederlagsfrit som brugte fra arbejdspladser, hvor han har arbejdet. På den måde har han fået brugte mursten fra ejendomme, hvor der f. eks. skulle laves huller til vinduer. Det har ofte drejet sig om hele containerlæs, som han aftog, hvilket kunne være billigere for bygherren end at køre materialerne på lossepladsen. Han har aldrig haft udgifter til varme. Al isoleringen kommer fra G1. Han har selv afrenset samtlige pigsten. Nogle materialer har han været nødt til at købe, blandt andet mørtel. Han har brugt mere end 213.600 kr. på materialer. Da han købte ejendommen, optog han et lån på 200.000 kr., og de er brugt til materialekøb. I alt har han maksimalt - inklusive materialer købt for de lånte 200.000 kr. - købt materialer for ca. 500.000 kr. Han har ikke købt nye vinduer. Salgsopstillingen, fra da han købte ejendommen, viser, at der var termoruder i huset, da han købte det ("bondehusvinduer med termoruder"). Det er rigtigt (politirapport af 22. august 2005; bilag 20, side 14, ekstraktens side 137), at han for arbejde for G2 har fået løn i form af materialer. Det skete efter aftale med direktør NJ, og det kan godt passe, at han fik materialer for 10-12.000 kr. Han modtog dokumentation i form af et skatteregnskab. Det er ikke unormalt, at man på større arbejdspladser kan erhverve maling billigt, og det er det, han har gjort ved at betale med øl.

Skifertagpladerne solgte han for 27.000 kr. De blev solgt til en murermester, som forestod vedligeholdelsen af ...3. Han husker ikke navnet på køberen. JJ var ansat hos JL. Han kender ikke SN. Han ved ikke, om tagpladerne blev anvendt på ...3. Pengene fik han i kontanter. De røde tagteglsten, som han lagde på sin ejendom, købte han for 6 kr. pr sten. Salget af det gamle skifertag kunne snildt dække udgifterne til det nye tag.

De 198.000 kr., der blev fundet i emhætten, skulle bruges til ombygningen. Han havde søgt om tilladelse til ombygning af den gamle stald. Pengene stammede fra kontanthandler. Han har altid handlet kontant.

Om motorcyklerne er han foreholdt sin forklaring under straffesagen, der i første instans blev afgjort ved dom afsagt af byretten den 31. januar 2008 (bilag J, side 2; ekstrakten side 195).

 Af forklaringen fremgår det blandt andet,
 at han har solgt to ældre motorcykler, som han havde købt for længe siden,
 at han mener, motorcyklerne er købt i 1993, og at han herefter brugte tid på at reparere dem,
 at han mener, at den ene motorcykel blev videresolgt for 120.000 kr., og
 at han ikke har købt en motorcykel af mærket Harley Davidson for 100.000 kr. af afdøde JS.
Han er endvidere foreholdt sin forklaring under denne sags hovedforhandling i byretten (dommen side 15-16).
 Af forklaringen fremgår 
 at han fik mere end 90.000 kr. for hver af de to motorcykler, der blev solgt,
 at han selv har samlet den ene, og
 at den anden er købt på stumpemarkedet i ...4 over flere gange. Han er yderligere foreholdt motorcykelforhandler JUs forklaring til politiet den 14.juli 2005 (bilag 13; ekstrakten side 123-124).
 Af denne forklaring fremgår blandt andet 
 at JU, formentlig i sommeren 2004, uden udfærdigelse af kvittering for omkring 82.000-86.000 kr., og for ikke over 90.000 kr., har købt en Harley Davidson motorcykel af A,
 at han formentlig i 2003 havde haft to andre Harley Davidson motorcykler i kommission for A,
 at han solgte den ene af disse med et udbytte til A på 125.000 kr., og
 at det ikke lykkedes at sælge den anden. A har hertil forklaret, at JU er professionel motorcykelforhandler. Han solgte Harley-Davidson motorcyklen til JU. Der blev ikke udfærdiget kvittering. Ud over Harley-Davidsonén har JU haft to motorcykler i kommission. De blev solgt, og JU fik penge for at sælge motorcyklerne.

Om bådene har han forklaret, at han ikke kan huske, hvad han gav for dem. Han købte den ene hos LL i ...9. Det var før 1997, måske i 1995. Båden var forsynet med påhængsmotor. Han handlede med LL personligt. Han handlede ikke med en ansat ved navn ÅK. Købsprisen var 6-7.000 kr. Den anden båd, som var uden motor, købte han gennem Den Blå Avis. I alt har han måske givet 10.000 kr. for begge både. Det er et stort arbejde at sætte både i stand, men det er ikke forbundet med store omkostninger.

A er foreholdt, at han ifølge politirapport af 19. maj 2005 (bilag D, side 7; ekstrakten side 94), har forklaret, at han for ca. tre uger siden havde fået 50.000 kr. af sin far. Han er endvidere foreholdt ToldSkats sagsfremstilling af 6. september 2005 (bilag 6, side 12; ekstrakten side 180) hvori det bemærkes, at han tidligere til politiet har forklaret, at han fra sin far har modtaget 50.000 kr. årligt, hvilket faderen dog overfor politiet skulle have benægtet Han har hertil forklaret, at han ikke har fået penge af sin far, men at han havde fået tilsagn om det. Det er endvidere en misforståelse, at han skulle have fået to Indian motorcykler af sin far. Han var af sin far blevet stillet i udsigt, at han ville få de penge, som hans far ville få ind ved salget af de pågældende motorcykler. Faderen solgte motorcyklerne til en mand på Fyn, men faderen betalte ham aldrig noget.

Han har ikke haft indtægt ved salg af hash.

Han har efterfølgende vundet en erstatningssag mod politiet vedrørende effekter, som blev beslaglagt, men som han ikke fik tilbage, da beslaglæggelsen blev opgivet.

A har med udgangspunkt i 33 fotografier fra ejendommen optaget i efteråret 1997 afgivet nærmere forklaring om renoveringen. Han har endvidere kommenteret et fotografi optaget den 24. marts 1998 af en gul beach buggy (bilag 24, side 17, "Billede nr. 34 - Beach buggy"; ekstrakten side 242).

Skønsmanden ingeniør MS, har i tilknytning til svaret på spørgsmål 3 forklaret, at én mand teoretisk kan udføre samtlige ombygningsarbejder på ejendommen, hvis "hænderne sidder rigtigt" på vedkommende. Der er ikke noget specielt vanskeligt ved at udføre alle arbejder, men der er arbejder, som det kræver autorisation at udføre. Hvis man er ligeglad med autorisationen, kan det teoretisk godt lade sig gøre, at en fingernem mand/kvinde kan lave alle de faktiske arbejder uden bistand af venner, bekendte eller håndværksuddannede personer (jf. herved spørgsmål 4 og 5 og svarene herpå). I tilslutning til svarene på spørgsmål 1 og 2 har skønsmanden forklaret, at hans kalkulationer er foretaget på helt normal vis. Det, han er nået frem til, har han halveret. Hvis der er tale om i forvejen brugte materialer, kan det tænkes, at nogle materialer er erhvervet for mindre end 50 % af nyprisen. Han erindrer ikke fra besigtigelsen, om han kunne konstatere, at nogle af de anvendte materialer ikke var nye. Det var han ikke blevet bedt om at svare på. Nyprisen for tegltaget har han skønnet til 288 kr. pr. m². Han har heri indregnet udgift til murer og tømrer samt udgift til materialer, herunder undertag, lister, lægter og tagsten, men ikke til spær, idet taget er lagt oven på de gamle spær. Han har ikke indregnet en specifik pris for tagteglstenene, men alene beregnet den samlede pris for taglægningen. I tilslutning til svaret på spørgsmål 6 med angivelse af et skønnet normalt tidsforbrug på 2.515 timer til udførelse af håndværkerydelserne har skønsmanden forklaret, at han som udgangspunkt har skønnet over prisen for udførelse af hver enkelt byggeaktivitet fordelt på fag. Den samlede pris på 955.898 kr. - inklusive 10 % til ledelse - har han derefter divideret med en skønnet gennemsnitlig timeløn på udførelsestidspunktet - 380 kr. - og er herefter nået frem til de 2.515 timer. Hvis arbejdet udføres over 8 år af en person, som kan gå til og fra arbejdet og i mellemtiden lade arbejdspladsen stå urørt, vil der ikke være stor forskel på tidsforbruget sammenlignet med, hvad der ville medgå, hvis arbejdet var blevet udført kontinuerligt, som det normalt vil være tilfældet med en entreprise af den pågældende karakter. Han har i sin kalkule over tidsforbruget medregnet stilladsarbejder, fordi facaden er blevet vandskuret, og fordi mureren ikke kan komme op til tagrenden uden et stillads. Han vil dog ikke afvise, at man kan have klaret sig med en lift kombineret med et rullestillads. Som svar på et tillægsspørgsmål under hovedforhandlingen, som skønsmanden på forhånd var adviseret om ville blive stillet, har skønsmanden - forevist fotografier fra nedtagningen af tagskiferpladerne - forklaret, at skiferpladerne helt klart er ved at blive pillet ned for at kunne genbruges. I modsat fald ville pladerne bare være blevet smidt ned på jorden. Taget er på 212 m², og det er hans skøn, at pladerne ikke har været kittede. Havde de været det, havde de stort set ikke været til at få fra hinanden. Værdien af de nedtagne skiferplader, som er naturskiferplader, har han beregnet til 58.300 kr. eksklusive moms. Det svarer til halvdelen af prisen for nye plader.

JI har forklaret, at hun i august 2000 købte en Opel Corsa af A. Prisen var 65.000 kr., som hun finansierede ved optagelse af et lån i Danske Bank. Prisen blev fastsat efter årgang og kørte kilometer. Hun tjekkede priser på internettet og fik rådgivning fra FDM, som vurderede bilen. Der blev lavet en kvittering, men sidste år smed hun alt væk, der var mere end fem år gammelt. Hun har en kvittering for videresalget af bilen i 2002.

IM har forklaret, at han har kendt A i en årrække, og at de på forskellige tidspunkter har været kæreste med den samme pige. For ca. 10 år siden købte han af A en mindre speedbåd med en påhængsmotor med 50 hestekræfter. Prisen var 45-50.000 kr., og båden var i god stand. Han tror ikke, der blev lavet kvittering eller faktura i forbindelse med købet. Han brugte båden til fritidssejlads. Han solgte båden 1-1½ år efter købet. Han kan ikke huske prisen, men prisen var sandsynligvis den samme, som han købte den for. Han kan ikke huske, hvem han solgte den til. Han har nok solgt den gennem Den Blå Avis. Han har ingen papirer på, at han ejede båden, og heller ingen papirer på videresalget.

PJ har forklaret, at han i ...5 i personligt regi driver entreprenørvirksomhed inden for kloak og støbearbejde. A har været ansat hos ham siden den 1. maj 2008, og han er stadig ansat. Han havde ikke forud for ansættelsen arbejdet sammen med A, der hos ham har udført alle arbejder, virksomheden udfører, herunder kloakarbejde, støbearbejde og jordarbejde. Virksomheden udfører navnlig arbejde med byggeri af mindre huse samt vedligeholdelsesarbejder. A kan finde ud af det meste, også inden for tømrerarbejde og VVS. Som tømrer har A udført mindre arbejder, f. eks. forskalling. Han er en dygtig håndværker og kan arbejde selvstændigt.

LP har forklaret, at han driver VVS virksomhed. A har været ansat hos ham fra 1996 til 2000 og i den periode lavet vand, varme og sanitet. A er en dygtig håndværker, og han kunne arbejde selvstændigt.

JP har forklaret, at han gennem 17 år har drevet et tømrerfirma og stadig gør det. Han har ikke haft A ansat. For mange år siden arbejdede de sammen på ...6 om noget loftsmontage. Der var ikke problemer med As udførelse af arbejdet. Han har set A udføre andet arbejde end tømrerarbejde. Han har givet A gode råd med hensyn til konstruktioner, som han skulle lave på sin ejendom, og han har i begrænset omfang hjulpet ham. Han har aldrig modtaget betaling for sin hjælp. A har også hjulpet ham med udgravning til en sokkel og med omstilling af en varmeinstallation. Han har ikke betalt A herfor. Når man skal have udført noget, man ikke selv kan udføre, trækker man på den bekendtskabskreds, man har.

Foreholdt sin forklaring til politirapport af 2. september 2005 (bilag F, side 2-3; ekstrakten side 159-160) har han forklaret, at det er rigtigt, at han har hjulpet A med at isætte to fordøre, montere køkken (opmåling af sokkel), montere 3-4 lysninger og montere elementer i badeværelse. Det har nok taget en formiddag. Han har også hjulpet med andet. Han har muligvis alt i alt hjulpet A i en uge.

Foreholdt, at der i sagen er fremlagt en faktura af 1. september 1998 fra hans tømrerfirma (underbilag til bilag F; ekstrakten side 161) til A angående nærmere specificerede arbejder og materialer til en samlet pris af 67.718,75 kr. inklusive moms, har han forklaret, at det er en fiktiv faktura, som han gik med til at lave, fordi As samlever ikke skulle have for mange penge i forbindelse med samlivsophævelsen. Han har ikke modtaget penge af A, og det arbejde, han udførte, har ikke taget 178 timer. Det arbejde, der er beskrevet i fakturaen, ville han heller ikke have brugt 178 timer på at lave. Fakturaen er alene lavet som et bevis for, at der var stoppet nogle penge i ejendommen.

JI er hans søster. Hun har købt en bil af A for 65.000 kr. Hun solgte senere bilen.

JU har som vidne forklaret, at siden 1999 har han ejet firmaet G3, som imponerer Harley Davidson motorcykler, navnlig fra Nordamerika, og sælger dem videre. Han har også solgt brugte motorcykler, som han har købt i Danmark. Han har også haft motorcykler i kommission. Ved indgåelse af kommissionsaftaler bliver der udarbejdet et kommissionsdokument, som både han og kunden får et eksemplar af. Han kan huske, at han har set A før. Han ved med sikkerhed, at han for A har haft en enkelt Harley Davidson i kommission. Han kan ikke huske, om han solgte den. Han kan ikke huske, om han har haft flere i kommission. Han kan ikke huske, om han har solgt motorcykler til A. I alt har han i sin virksomhed solgt ... Harley Davidson motorcykler.

Foreholdt den samme politirapport af 14. juli 2005 (bilag 13; ekstrakten side 123-124), som A er foreholdt under sin forklaring i landsretten, har JU forklaret, at han kan huske, at han blev afhørt, men han kan i dag ikke huske, at han skulle have forklaret som foreholdt. Har han forklaret det den gang, er det imidlertid rigtigt. Han kan huske betjenten, der var en stor mand, men han kan ikke huske det foreholdte.

Foreholdt sin forklaring til politirapporten om, at han i 2003 havde haft to motorcykler i kommission, og at han solgte den ene, som A fik udbetalt 125.000 kr. for,

"mens det ikke var lykkedes afhørte at sælge den anden, hvor stel og motor var Harley Davidson årgang 1971, mens der var nogle japanske dele på den",

har JU forklaret, at han ikke kan huske at have forklaret således. Han kan imidlertid huske motorcyklen med de japanske reservedele som den, han indledningsvis forklarede om, at han med sikkerhed vidste, han havde haft i kommission.

Om Harley-Davidson motorcyklen, som han har fortalt om til politirapporten på side 1-2, har han forklaret, at han har betalt motorcyklen kontant, Hvis der ikke er udstedt kvittering, var det fordi, købet skete i privat regi og ikke i firmaregi. Det var på det tidspunkt [sommeren 2004] ikke ualmindeligt, at der blev betalt kontant; i dag betales der med kreditkort.

MJ har som vidne forklaret, at han er direktør i sin egen autoværkstedsvirksomhed. Han køber og sælger biler og reparerer dem. Han har købt en beach buggy af A for 32.000 kr. eller 33.000 kr. Han reflekterede på en annonce i Den Blå Avis. Han tror, han betalte med en check, men han kan ikke huske det, og det er muligt, det har været i kontanter. Hvis han har betalt kontant, har han været i banken forinden. Han købte ikke andet end beach buggyen af A.

Forevist et fotografi af en gul beach buggy optaget den 24. marts 1998 (bilag 24, side 17, "Billede 34 - Beach Buggy"; ekstrakten side 242), har MJ forklaret, at den, han købte, var sort. Det var den samme model, som er afbildet på fotografiet. Han købte den under et besøg på As ejendom midt på dagen. Han medbragte sin egen trailer.

Foreholdt en håndskrevet kvittering dateret "25/6 04", der er medtaget i kopi i politirapport af 12. juli 2005 (bilag 14, side 5; ekstrakten side 122), hvoraf fremgår at "NN" sælger en VW Buggy for 33.000 kr., har MJ forklaret, at han ikke har skrevet kvitteringen, men navnet under "Køber" er hans, og underskriften er hans. Han kan huske, at der var en kvittering, og han går ud fra, at kvitteringen er skrevet af A; men han kan ikke huske, om han så A skrive kvitteringen. Han går ud fra, at den var skrevet, inden han skrev under.

VM har som vidne forklaret, at han er intern sælger i G4 og har bopæl i ...7. Han har i formentlig maj måned 1997 købt en speedbåd med motor af A. Han var kommet i kontakt med A gennem en kammerat. Han gav 30.000 kr. for den. Han betalte med penge, han havde sparet op, og som han havde liggende i kontanter. Han fik en kvittering for købet. A fik vist ikke noget papir om handlen, men kun pengene. Han fik en kammerat til at køre båden ud på kammeratens værksted, hvor den blev klargjort, inden den blev sat i ...2 Havn. Her lå den i to år, hvorefter den i sommeren 1999 blev stjålet, hvilket han anmeldte til politiet. Den var ikke forsikret.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, kan skattemyndighederne, hvis der på ansættelsestidspunktet ikke foreligger en selvangivelse, foretage skatteansættelsen skønsmæssigt. Det samme er efter retspraksis tilfældet, hvis en indgivet selvangivelse ikke indeholder oplysning om hele skatteyderens indkomst.

A har indgivet selvangivelser for de år - 1999 - 2004 - denne sag drejer sig om; men skattemyndighederne har bestridt, at A har selvangivet hele sin indkomst, og har på det grundlag foretaget en skønsmæssig ansættelse af As indkomst.

Skattemyndighederne har forhøjet As selvangivne indkomster med den begrundelse, at de selvangivne indkomster ikke giver mulighed for et rimeligt privatforbrug. Som hjemmel for at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 1999 - 2001 har skattemyndighederne anvendt § 35, stk. 1, nr. 5, i den dagældende skattestyrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004.

Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af Landsskatteretten og af byretten, og efter den yderligere bevisførelse, der har fundet sted for landsretten - navnlig den supplerende forklaring fra skønsmanden, ingeniør MS - at skønnet over udgifterne til renoveringen af ejendommen ...8, er udøvet på det grundlag, som Landskatteretten og byretten har gjort. Det tiltrædes således blandt andet, at det er lagt til grund, at A har udført den væsentligste del af arbejdet selv, og at indkøbte materialer i videst muligt omfang er købt brugt.

Landsretten kan på denne baggrund - som udgangspunkt - også tiltræde det skøn, Landsskatteretten og byretten har udøvet over beløbsstørrelserne.

A har også for landsretten gjort gældende, at de beløb, Landsskatteretten har skønnet som hans udgifter til arbejdsløn til håndværkere og udgifter til materialer, er alt for høje.

Det er efter det anførte A, der har bevisbyrden for, at hans påstande herom er rigtige.

As bevisførelse har også for landsretten i det væsentligste bestået i parts- og vidneforklaringer.

As forklaringer om omfanget af eget arbejde er ikke på afgørende punkter bestyrket af andre forklaringer eller gennem dokumentation, og troværdigheden af oplysningerne er på nogle punkter svækket gennem modstridende oplysninger. Det gælder således den foreliggende faktura nr. 9885 af 1. september 1998 fra Tømrerfirmaet JP, hvorefter dette firma har udført arbejde i 178 timer a 225 kr. til en samlet pris af 40.050 kr. eksklusive moms. Forklaringerne fra A og JP om, at fakturaen er fiktiv og udarbejdet med andet formål for øje end at dokumentere, at JPs firma havde udført det fakturerede arbejde, er ikke i øvrigt sandsynliggjort. Også brevet af 1. oktober 2000 fra SJ til A, som A har forklaret om i landsretten, svækker troværdigheden af As oplysninger om det minimale omfang af fremmed arbejdskraft.

Rigtigheden af As forklaringer om mængden af materialer, som han kom i besiddelse af uden at betale penge for dem, og om mængden af materialer, som han købte, er udokumenterede. Der er heller ikke afgivet vidneforklaringer, der understøtter As forklaring om, at han erhvervede store mængder byggematerialer, herunder maling, uden at betale penge for dem eller mod beskedne vederlag, eventuelt i naturalier.

Landsretten tiltræder herefter såvel grundlaget for Landsskatterettens og byrettens skøn over As udgifter til renoveringen som de beløb, det udøvede skøn har ført frem til.

Det er efter det anførte herefter berettiget, at skattemyndighederne skønsmæssigt har forhøjet As skattepligtige indkomst.

A har også for landsretten gjort gældende, at han har haft skattefrie indtægter, hvormed han har kunnet betale udgifterne til sit meget beskedne privatforbrug og samtidig haft penge i overskud til renoveringen. A har gjort gældende, at han gennem bevisførelsen om disse indtægter har godtgjort, at de udøvede skøn er foretaget på et forkert grundlag, og at det har ført til åbenbart urimelige resultater.

As bevisførelse herom har for landsretten i det væsentlige drejet sig om salg af de samme løsøreeffekter, som bevisførelsen for byretten på dette punkt angik; men det har for landsretten specielt været om de to motorcykler, de to både, Opel Corsaen, beach buggyen og tagskiferpladerne bevisførelsen har været koncentreret.

Det har også for bevisførelsen for landsretten været karakteristisk, at rigtigheden af As påstande om de pågældende salg ikke er underbygget ved fremlæggelse af skriftlig dokumentation for deres forekomst, og betydningen af den skriftlige kvittering for As salg af beach buggyen svækkes af, at sælgeren ifølge kvitteringen ikke er A.

Det er ved As og MSs forklaringer sandsynliggjort, at skiferpladerne er solgt; men i mangel af andre oplysninger end As egne om køberens identitet og om salgsprisen, er sandsynligheden for salg ikke yderligere bestyrket.

Efter de forklaringer, der er afgivet for landsretten, er det imidlertid bevist, at A har solgt løsøreeffekter til de vidner, der har fortalt herom. Selv uden dokumentation for salgene lægger landsretten til grund, at vidnernes oplysninger om købspriserne i det væsentlige er korrekte.

Til oplysning om tidspunkterne for As erhvervelse af de pågældende løsøreeffekter og om de beløb, han har betalt for dem, har A imidlertid - bortset fra om Opel Corsaen - udelukkende kunnet bidrage med sine egne forklaringer. Det er derfor uoplyst, hvornår og til hvilken pris, A købte løsøreeffekterne, og hvor meget det kostede ham i materialer at klargøre dem til salg. Størrelsen af den skattefri fortjeneste, som A har kunnet anvende til at finansiere sit privatforbrug med, kan der derfor kun skønnes over.

Selv efter et lempeligt skøn i As favør over sådanne fortjenester, er der fortsat et misforhold mellem disse indtægter og de indtægter, som A skulle have haft for blot tilnærmelsesvis at dække udgifterne til sit anslåede privatforbrug i årene 1999 - 2004.

Gennem hele sagen er de foretagne skøn over As økonomiske forhold udøvet forsigtigt og med en sådan rummelighed, at der efter størrelsen af de selvangivne indtægter sammenholdt med det anslåede privatforbrug - også efter det, der nu kan skønnes som indtægt ved salg af løsøre - ikke er grundlag for at fastslå, at der er sådanne fejl i grundlaget for det udøvede skøn, eller at skønnet er udøvet med et så åbenbart urimeligt resultat til følge, at det kan tilsidesættes. Landsretten henviser i denne forbindelse blandt andet til oplysningerne om de hensyn, som Skatteregionen i sin afgørelse tog ved sin skønsudøvelse (byrettens dom side 9), og som førte til resultater, som Landsskatteretten ændrede til (yderligere) gunst for A. Landsretten har blandt Skatteregionens oplysninger hæftet sig ved, at der i regionens skøn ikke er indeholdt opsparing til de 200.000 kr. [198.000 kr.] i kontanter, som blev fundet i emhætten i køkkenet på As ejendom.

Det er ikke godtgjort, at de positive beløb, der indgår i opgørelserne over privatforbruget i 1997 og 1998, ikke er anvendt til privatforbrug i de pågældende år. De kan derfor hverken helt eller delvist godskrives til finansiering af de negative privatforbrug i de følgende år. Det bemærkes i denne forbindelse, at de indtægter, der i disse år er erhvervet af As daværende samlever, TL, indgår i det skønnede privatforbrug for de pågældende to år.

Landsretten tiltræder herefter, at det er lagt til grund, at A forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne på et urigtigt grundlag. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til også at ændre skatteansættelserne for indkomstårene 1999 - 2001, jf. § 35, stk. 1, nr. 5, i den dagældende skattestyrelseslov (jf. nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5).

Efter det anførte og i øvrigt af de grunde, byretten har anført, stadfæster landsretten herefter dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand med 60.000 kr. inklusive moms.

Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 60.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter