Dato for udgivelse
03 Mar 2011 13:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 Feb 2011 11:46
SKM-nummer
SKM2011.140.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, B-0360-10
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Genoptagelse, ekstraordinær, reaktionsfrist
Resumé

Den 12. november 2007 anmodede A om ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 1999. Han støttede sin anmodning på, at der ved avanceopgørelsen ved salg af en ejendom i 1999 skulle ske fradrag for udgifter til renoveringsarbejder. Skatteministeriet bestred ikke, at han havde afholdt i hvert fald nogle udgifter, der kunne nedbringe den skattepligtige ejendomsavance.

Byretten anførte, at As anmodning om ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 8), blev støttet på forhold, som han var bekendt med ved skattemyndighedernes agterskrivelse den 15. marts 2002. Han kunne således på samme grundlag have gjort indsigelse mod agterskrivelsen eller have påklaget den efterfølgende årsopgørelse men undlod dette. Herefter, og da det var As egen risiko, at dokumentation for udgifterne til renoveringsarbejderne ikke havde kunnet fremskaffes, fandt retten, allerede da fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var overholdt, ikke grundlag for at tillade ekstraordinær genoptagelse.

A havde heller ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde handlet således, at dette i sig selv kunne begrunde genoptagelse.

Af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at der ikke var grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 8), jf. stk. 2. Herved lagde landsretten vægt på, at A, der var erhvervsdrivende og havde revisorbistand hele tiden havde kendt de udgifter, der havde været og at han allerede, da han modtog skatteansættelsen, var klar over, at der skulle tilvejebringes dokumentation. Efter det oplyste havde A ikke forud for genoptagelsesanmodningen af 12. november 2007 givet skattevæsenet kopi af et brev fra Nykredit af 9. oktober 1998 vedrørende låneoptagelse. Det var heller ikke påvist, at han havde givet skattevæsenet de oplysninger, der fremgik af brevet. Det var ikke godtgjort, at det havde været umuligt at fremskaffe nogen dokumentation for de afholdte udgifter, herunder at dette ikke havde været muligt på tidspunktet for skatteansættelsen.

Landsretten anførte videre, at det ikke var påvist, at skattevæsenet havde tilsidesat sin vejledningsforpligtelse over for A, eller at skattevæsenet forud for genoptagelsesanmodningen havde haft et sådan grundlag for at foretage et skønsmæssigt fradrag, at det kunne anses for ansvarspådragende, at det ikke var sket. På den anførte baggrund fandtes der heller ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, som kræves til dispensation for fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2
Henvisning
Den juridiske vejledning A.A.8.2.3.11
Henvisning
Den juridiske vejledning A.A.8.2.3.10

Parter

A
(advokat Karin Larsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Lis Frost, Chr. Bache og Ida Skouvig

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 8. februar 2010 afsagt dom i 1. instans (BS 9-939/2009).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en tingbogsattest, hvoraf fremgår, at der den 8. august 2007 er lyst et udlæg til SKAT på 320.445 kr. på en ejendom tilhørende A.

Forklaring

A har forklaret, at han kan vedstå sin forklaring som gengivet i byrettens dom. Han har supplerende forklaret, at ejendommen var meget faldefærdig på købstidspunktet. Prisen var derfor billig for en ejendom i ...1 på det pågældende tidspunkt. Lånet fra Nykredit var nødvendigt. Nykredit besigtigede arbejdet dels før lånetilsagnet, dels forud for hver deludbetaling af lånet. Han fik først slutbeløbet, da arbejdet var færdigt. Han fik således kun penge i det omfang, der var udført tilsvarende forbedringer. Hans opgørelse af 10. oktober 2008 bygger på hans erfaring og hans overslag til brug for låneansøgningen. Han solgte ejendommen, fordi han fik et bud fra et ejendomsselskab. Det var en betingelse, at han skulle afslutte renoveringsarbejdet. Når han ikke selvangav avancen, skyldes det, at han lå i skilsmisse, og at hans revisor mente, at han kunne udskyde beskatningen til næste år. Han var selv godt klar over, at der var en avance. Han kunne klart se, at skattevæsenets opgørelse ikke var rigtig. Han reagerede ikke over for, at skattevæsenet begrundede afgørelsen med manglende dokumentation, fordi han havde fået at vide, at skatten kunne udskydes. Hver gang han snakkede med skattevæsenet, sagde de, at de skulle have bilag. De sagde ikke andet. Han har været i kontakt med skattevæsenet rigtig mange gange. Der var ingen, der sagde, at han kunne få oplysninger fra Nykredit. Han er heller ikke blevet vejledt om genoptagelsesreglerne. Hans ansøgning om akkord i brevet af 31. august 2005 skyldes et forslag fra pantefogden, TL, som hjalp ham med at udforme brevet. Hun sagde, at når han ikke havde bilag, måtte de prøve noget andet. Det var første gang i 5 år, at der var nogen, der hjalp ham. Han klagede ikke over afslaget på en akkordordning. Det var først, da han gik til advokat, at han blev klar over, at der gjaldt en frist for genoptagelse. Når han sagde til skattevæsenet, at han ikke havde bilag, fik han blot at vide, at det var nødvendigt med bilag for at ændre skatteansættelsen. Han havde en elektriker til at lave el, og en tømrer til at lave dækket. Han har selv lavet arbejdet i øvrigt. Det var ham selv, der fastsatte lånebeløbet over for Nykredit. Han købte materialer hos navnlig G1, G2 og G3. Han bad revisor om bilagene mange gange, men revisor sagde, at han ikke havde bilag, og til sidst var virksomheden lukket og revisor flyttet til Thailand. Revisor vidste godt, at han havde problemer som følge af skilsmissen og færdiggørelse af renoveringen. Han kontaktede kommunen, da han fik brevet om skatteansættelsen. Der var et møde, hvor revisor også var med. Han ved ikke, hvorfor han ikke gav SKAT en kopi af brevet fra Nykredit. På SKAT sagde man intet om, at man skulle bruge noget fra Nykredit.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har endvidere gjort gældende, at han som følge dels af drøftelserne om en akkordordning, dels af det forhold, at der først blev foretaget udlæg i august 2007, måtte gå ud fra, at skattemyndighederne var indstillet på at finde en løsning på problemet.

A har tillige anført, at der er grundlag for dispensation efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skatteministeriet har ikke bestridt, at avancen er mindre end det beløb der er beskattet, men det kan ikke anses for dokumenteret, at udgifterne udgør så stort et beløb som hævdet af A.

Skatteministeriet har gjort gældende, at genoptagelse forudsætter at der er kommet noget nyt frem, altså efterfølgende omstændigheder af betydning for skatteansættelsen, navnlig når der er tale om ekstraordinær genoptagelse. Dette krav gælder, selvom der er tale om en utilfredsstillende skatteansættelse. Der foreligger ikke særlige omstændigheder som nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, endsige stk. 2. Det er ikke dokumenteret, at A ikke har haft mulighed for at skaffe dokumentation, eller at han har givet SKAT de oplysninger, der fremgår af genoptagelsesanmodningen. Der har ikke været grundlag for, at skattemyndigheden skulle foretage et skøn.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2.

Der er herved lagt vægt på, at A, der var erhvervsdrivende og havde revisorbistand, efter sin egen forklaring hele tiden har kendt de ombygningsudgifter, der har været, og at han allerede, da han modtog skatteansættelsen, var klar over, at der skulle tilvejebringes dokumentation herfor. Efter det oplyste har A ikke forud for genoptagelsesanmodningen af 12. november 2007 givet skattevæsenet kopi af brevet af 9. oktober 1998 fra Nykredit. Det er heller ikke påvist, at han har givet skattevæsenet de oplysninger, der fremgår af brevet. Det er ikke godtgjort, at det har været umuligt at fremskaffe nogen dokumentation for udgifter, der har været afholdt, herunder at dette ikke har været muligt på tidspunktet for skatteansættelsen.

Det er ikke påvist, at skattevæsenet har tilsidesat sin vejledningsforpligtelse over for A, eller at skattevæsenet forud for genoptagelsesanmodningen har haft et sådant grundlag for at foretage et skønsmæssigt fradrag, at det kan anses for ansvarspådragende, at det ikke er sket.

På den anførte baggrund findes der heller ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, som hæves til dispensation for fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 25.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inklusive moms. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter