Ny tekst startVed lov nr. 722 af 25. juni 2010 er der med virkning fra 1. januar indført en afgift på andre klimagasser end CO2 (metanafgift) på naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i kraftvarmeværker og i andre stationære stempelmotoranlæg.Ny tekst slut

Ny tekst startMetan er en kraftig virkende klimagas, der regnes for at være 21 gange kraftigere end CO2. Afgiften er derfor indført som et incitament til at udlede mindre uforbrændt metan.Ny tekst slut

Ny tekst start

Naturgas og biogas, der anvendes som brændstof i gasturbineanlæg, er ikke berørt af afgiften. Det samme gælder naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i ikke-stationære stempelmotorer, for eksempel i motorkøretøjer og ikke-stationære motorredskaber. Der skal heller ikke betales metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes til at fremstille varme i et kedelanlæg (varmeproduktionsanlæg).

Ny tekst slutNy tekst start

Skatteministeriet har i december 2010 offentliggjort et nyhedsbrev om metanafgift med titlen Metanafgift på naturgas og biogas, der anvendes i stationære stempelmotoranlæg.

Ny tekst slut

Ny tekst startNaturgasNy tekst slut
Metanafgift på naturgas er indsat som et tillæg til CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12 om CO2-afgift på naturgas og bygas. Bestemmelsen lyder som følger: Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), 38,4 øre pr. Nm3. Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i tillæg til 1. pkt., 6,6 øre pr. Nm3.

De nævnte satser er satserne for 2015.

Der skal betales både CO2-afgift og metanafgift af naturgas, der anvendes i stationære stempelmotoranlæg - uanset stempelmotoranlæggets størrelse.

Ny tekst startBiogas
Ny tekst slut
Ved biogas forstås en gas, der dannes ved en gæringsproces i organisk materiale.

Afgiftspligten for metanafgift på biogas fremgår af CO2-afgiftslovens  § 1, stk. 2. Bestemmelsen lyder som følger: Der svares endvidere en afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

Satsen for metanafgift er indsat som nr. 17 i CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen lyder som følger: Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, 1,2 kr./GJ.

Den nævnte sats er satsen for 2015.

Ny tekst startGrundlag for beregning af metanafgiften
Ny tekst slut
Afgiftssatserne er beregnet på grundlag af udledningen af uforbrændt metan fra et stempelmotoranlæg, metans klimapåvirkning og den forventede pris på CO2-kvoter.

Ifølge undersøgelser udført af Danmarks Miljø Undersøgelser er den gennemsnitlige udledning af uforbrændt metan fra stationære stempelmotorer i størrelsesordenen 465 g/GJ naturgas.

For biogas er den tilsvarende gennemsnitlige udledning af uforbrændt metan fra stempelmotorer i størrelsesordenen 323 g/GJ biogas.

Ny tekst startAfgiftens størrelse
Ny tekst slut
Afgiftssatserne for perioden 2011-2015 fremgår af F.5.1.

Ny tekst startBlandinger af naturgas og biogas
Ny tekst slut
CO2-afgiftslovens § 2, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at der ikke skal betales CO2-afgift af andelen af biobrændstoffer, som blandes med varer, der er afgiftspligtige efter CO2-afgiftsloven, når blandingen anvendes som motorbrændstof.

Denne afgiftsfritagelse for biobrændstof gælder dog ikke for metanafgiften på biogas, der blandes med naturgas, når blandingen anvendes som motorbrændstof til drift af stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

Dette indebærer blandt andet, at kraftvarmeværker, der anvender både naturgas og biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, skal betale metanafgift af forbruget af både naturgas og biogas.

Ny tekst startNaturgas
Ny tekst slut
Der gælder de samme registreringsbestemmelser for metanafgift på naturgas som for CO2-afgift på naturgas. Dette indebærer følgende:

Pligtig registrering
Registreringspligtige for metanafgiften er virksomheder, der indvinder, fremstiller eller leverer naturgas, det vil sige distributionsselskaber og transmissionsselskaber omfattet af gasforsyningslovens § 10 (gasnetvirksomheder) samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilag 1 til gasafgiftsloven (centrale kraftvarmeværker).

Frivillig registrering
Virksomheder, der er forbrugsregistreret for energiafgift og CO2-afgift på naturgas (forbrugsvirksomheder), kan registreres for metanafgiften. Dette gælder for eksempel væksthusgartnerier og andre momsregistrerede virksomheder med et årligt forbrug på samme lokalitet på over 75.000 m3 gas. Registrering for metanafgift er dog kun aktuel for forbrugsvirksomheder, som forbruger naturgas i et stationært stempelmotoranlæg (industrielt naturgasbaseret motordrevet kraftvarmeværk, hvor der produceres el og varme til procesformål).

Ny tekst startBiogas
Ny tekst slut
Virksomheder, der forbruger biogas i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW (1 MW), skal registreres.

Virksomheder med for eksempel 2 stationære stempelmotoranlæg på tilsammen over 1.000 kW, men som hver især er under 1.000 kW, skal ikke registreres for metanafgift.

Registrering for metanafgift på biogas omfatter ikke registrering for energiafgift, CO2-afgift og metanafgift på naturgas.

Ny tekst startAnmeldelse til registreringNy tekst slut
Registrering skal ske ved anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Naturgas:

  • Registreringspligtige virksomheder skal anvende blanket nr. 23.020
  • Frivilligt registrerede virksomheder (forbrugsvirksomheder) skal anvende blanket 23.032.
  • Biogas:

  • Registreringspligtige virksomheder skal anvende blanket nr. 23.020.
  • Blanketterne 23.020 og 23.032 kan hentes på www.virk.dk eller på www.skat.dk under Virksomheder / Blanketter.

    Ny tekst startRegistrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for metanafgiften for hver afgiftsperiode (kalendermåned).Ny tekst slut

    Ny tekst startNaturgasNy tekst slut

    Ny tekst startLeverandører af naturgas (gasnetvirksomheder)
    Ny tekst slut
    Den afgiftspligtige mængde i afgiftsperioden opgøres som den udleverede mængde naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.

    Det vil for eksempel sige, at en gasnetvirksomhed ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, skal medregne alle leverancer af naturgas til ikke-registrerede kraftvarmeværker med stationære stempelmotoranlæg.

    Dette indebærer endvidere, at gasnetvirksomheder, der leverer naturgas til et kraftvarmeværk, som både forbruger naturgas som motorbrændstof i et stationært motordrevet el- og varmeproduktionsanlæg (kraftvarmeanlæg) og som brændsel i et kedelanlæg (rent varmeproduktionsanlæg), skal registrere (måle) henholdsvis den mængde naturgas, der leveres som motorbrændstof i motoranlægget og som brændsel i kedelanlægget.

    Leverancer af naturgas til andre virksomheder, der er registreret for metanafgift på naturgas, skal ikke medregnes ved opgørelse af afgiftspligtige leverancer i afgiftsperioden.

    Ny tekst startAndre registrerede virksomheder (f.eks. centrale kraftvarmeværker og forbrugsregistrerede virksomheder)
    Ny tekst slut

    Andre registrerede virksomheder skal opgøre forbruget af naturgas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.

    For registrerede virksomheder, der forbruger al den leverede mængde naturgas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, er den afgiftspligtige mængde den mængde naturgas, som leverandøren (gasnetvirksomheden) har leveret uden afgift i den pågældende afgiftsperiode. Det forudsættes grundlæggende, at gasnetvirksomheden sender en faktura/opgørelse af forbruget, som den forbrugsregistrerede virksomhed kan anvende ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde og afgiftstilsvaret for metanafgiften.  

    Registrerede virksomheder, der anvender naturgas både som motorbrændstof i et stationært stempelmotoranlæg, for eksempel i et motordrevet el- og varmeproduktionsanlæg (kraftvarmeanlæg) og som brændsel i et kedelanlæg (rent varmeproduktionsanlæg), skal kun betale metanafgift af forbruget af naturgas i stempelmotoranlægget.

    Hvis al den leverede gas til virksomheden registreres (måles) på én afregningsmåler, skal virksomheden enten måle den naturgas, der anvendes som motorbrændstof til drift af stempelmotoranlægget, eller den naturgas, der anvendes som brændsel i kedelanlægget.

    Hvis virksomheden vælger at måle forbruget af gas i kedelanlægget, udgør den afgiftspligtige mængde forskellen mellem den leverede og fakturerede mængde gas fra gasnetvirksomheden og det målte forbrug af gas i kedlen.

    Målerne skal have en kvalitet mv., der gælder for en afregningsmåler.

    Ny tekst startElproducenter
    Ny tekst slut

    Elproducenter skal betale metanafgift af naturgas, der anvendes til at fremstille elektricitet ved hjælp af et stationært stempelmotoranlæg.

    Dette gælder uanset, om elproducenten er kvoteomfattet og dermed fritaget for at betale CO2-afgift af naturgassen til at fremstille el, eller om der er tale om en ikke-kvoteomfattet elproducent.

    Ny tekst startBiogas
    Ny tekst slut

    Den afgiftspligtige mængde i afgiftsperioden opgøres som forbruget af biogas i stationære stempelmotoranlæg på over 1.000 kW.

    Hvis en virksomhed for eksempel har et stationært stempelmotoranlæg på over 1.000 kW og et anlæg på under 1.000 kW, skal der kun betales metanafgift af forbruget af biogas i anlægget over 1.000 kW.

    Virksomhederne skal dokumentere energiindholdet i biogassen enten

    • på basis af en måling af den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen (metode 1), eller
    • ved en omregning af den producerede elektricitet fra stempelmotoren til det indfyrede energiindhold i biogassen (metode 2).

    Ny tekst startMetode 1 (kontinuerlig måling)
    Ny tekst slut

    Denne metode kan anvendes, når virksomheden kan dokumentere, at

    • der sker kontinuerlig måling af den forbrugte mængde biogas og en kontinuerlig måling af brændværdien i biogassen, eller
    • der sker kontinuerlig måling af den forbrugte mængde biogas, og biogassens brændværdi er konstant.

    Der skal anvendes typegodkendte gasmålere, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 436 af 16. maj 2006 om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer.

    Målere, der kontinuerligt måler brændværdien i biogassen, skal grundlæggende have en nøjagtighed, som kræves for andre målere til energimåling.

    Hvis energiindholdet ikke kan dokumenteres ved måling, eller er brændværdien ikke konstant, anvendes et energiindhold på 23,3 MJ/Nm3.

    Virksomhedens regnskab skal oplyse om den målemetode, som anvendes. SKAT kan forlange, at et laboratorium akkrediteret til at foretage sådanne målinger bekræfter, at den anvendte metode, herunder kvalitetssikringen med mere, opfylder de krav, der stilles til målingen og den anvendte måler. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

    Virksomheden skal kunne dokumentere resultatet af de gennemførte målinger af den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen og føre regnskab herover.

    Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere målemetoden for den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen og den beregnede afgift.

    I tilfælde af defekte målere i opgørelsesperioden (afgiftsperioden) skal virksomheden anvende metode 2.

    Virksomheder, der dokumenterer den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen på basis af en måling, skal føre journal over samtlige målinger, herunder henvisning til måleudskrifter eller anden tilsvarende dokumentation. Regnskabet skal oplyse om kalibrering, eftersyn, reparation, udfald og andre forhold, der er af betydning for målingen. Der skal endvidere føres regnskab over andre forhold, der direkte eller indirekte har indflydelse på opgørelsen af den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen.

    Virksomheden skal for hver afgiftsperiode dokumentere, hvorledes den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen er beregnet samt afgiften heraf. Regnskabet skal tilrettelægges på en sådan måde, at SKAT kan føre kontrol med afgiftens opgørelse og betaling.

    SKAT kan som led i kontrollen forlange, at måleprocedure og måleudstyr verificeres af et eksternt laboratorium akkrediteret til at foretage sådanne målinger. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

    Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om dokumentation for energiindholdet i den forbrugte mængde biogas og om godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2.

    Eksempel - metode 1 (kontinuerlig måling af biogasmængde og af brændværdi):

    Nedenstående eksempel viser en beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2011.

    Målt mængde biogas i m3

     

    20.000 m3

    Målt brændværdi

     

    22,5 MJ/Nm3

    Beregning af energiindhold i biogas

    20.000 m3 * 22,5 MJ/Nm3/1000

    450 GJ

    Beregning af metanafgift

    450 GJ * 1,1 kr./GJ

    495 kr.

    Eksempel - metode 1 (kontinuerlig måling af biogasmængde):

    Nedenstående eksempel viser en beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2011. Der sker ingen måling af brændværdi og brændværdien er ikke konstant.

    Målt mængde biogas i m3

     

    20.000 m3

    Brændværdi ifølge loven

     

    23,3 MJ/Nm3

    Beregning af energiindhold i biogas

    20.000 m3 * 23,3 MJ/Nm3/1000

    466 GJ

    Beregning af metanafgift

    466 GJ * 1,1 kr./GJ

    512,60 kr.

    Ny tekst startMetode 2 (Omregning af produceret mængde elektricitet)
    Ny tekst slut

    Denne metode kan anvendes for elproducerende stationære stempelmotoranlæg, når den forbrugte mængde biogas og brændværdien i biogassen ikke måles som nævnt i metode 1.

    For stationære stempelmotoranlæg på over 1.000 kW, hvor der kun anvendes biogas, opgøres det indfyrede energiindhold i biogassen som elproduktionen i afgiftsperioden fra stempelmotoren divideret med en virkningsgrad på 37,5.

    For stationære stempelmotoranlæg, hvor der anvendes biogas og naturgas, opgøres det indfyrede energiindhold i biogassen som elproduktionen i afgiftsperioden divideret med en virkningsgrad på 37,5 reduceret med energiindholdet i det målte forbrug af naturgas.

    Hvis resultatet af beregningen for afgiftsperioden er negativt eller 0, skal der ikke betales metanafgift af biogassen. Endvidere må et eventuelt negativt resultat ikke modregnes i metanafgiften på naturgas.

    Eksempel - metode 2 (biogas som motorbrændstof):

    Nedenstående eksempel viser en beregning af indfyret mængde biogas og beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2011:

    Elproduktion

     

    100.000 kWh

    Beregning af energiindhold i GJ i biogas anvendt til elproduktion

    100.000 kWh/0,375 * 3,6/1000

    960 GJ

    Beregning af metanafgift

    960 GJ * 1,1 kr./GJ

    1.056 kr.

    Eksempel - metode 2 (biogas og naturgas som motorbrændstof):

    Nedenstående eksempel viser en beregning af indfyret mængde biogas og beregning af metanafgift for en afgiftsperiode i 2011. Det forudsættes derudover, at virksomheden får leveret og faktureret naturgas inklusive afgift fra en registreret gasnetvirksomhed.

    1.

    Elproduktion

     

    100.000 kWh

    2.

    Beregning af energiindhold i GJ gas anvendt til elproduktion

    100.000 kWh/0,375 * 3,6/1000

    960 GJ

    3.

    Forbrug af naturgas i GJ

    5.000 Nm3 * 39,6 MJ pr. Nm3/1000

    198 GJ

    4.

    Forbrug af biogas i GJ

    (2. - 3.)

    762 GJ

    5.

    Beregning af metanafgift

    762 GJ * 1,1 kr./GJ

    838,20 kr.

    Nedenstående viser beregning af metanafgiften på den leverede mængde naturgas for samme periode:

    Leveret og forbrugt naturgas i et stationært stempelmotoranlæg

     

    5.000 Nm3

    Beregnet/faktureret metanafgift

    5.000 Nm3 * 6,1 øre/Nm3

    305 kr.

     

    Ny tekst startRegistrerede virksomheder, der reducerer udledningen af uforbrændt metanNy tekst slut

    For nye eller for eksisterende stationære stempelmotoranlæg i registrerede virksomheder (virksomheder, der er registreret for metanafgift efter CO2-afgiftsloven), der enten har eller fremadrettet får foretaget tiltag, hvorved udledningen af uforbrændt metan til luften begrænses, kan der ydes godtgørelse af metanafgiften.

    Godtgørelsen svarer til den mængde af uforbrændt metan, der i afgiftsperioden bortrenses eller ved tekniske tiltag mindsker udslippet. Godtgørelsen beregnes som den målte procentvise reduktion i udledningen af uforbrændt metan i forhold til en udledning af uforbrændt metan på

  • 465 g/GJ indfyret naturgas, eller
  • 323 g/GJ indfyret biogas.
  • Afgiftsgodtgørelse skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert motoranlæg.

    Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme motoranlæg, fordeles den mindre udledte mængde af metan for hvert brændsel på hvert motoranlæg for sig i forhold til energimængden af hvert af de indfyrede brændsler i hvert motoranlæg i afgiftsperioden.

    Det er en betingelse for godtgørelse, at anlæggets faktiske emissionsfaktor måles.

    Den procentvise godtgørelse (reduktionsfaktoren) beregnes som differencen mellem på den ene side emissionsfaktoren for naturgas og biogas og på den anden side anlæggets dokumenterede emissionsfaktor for det pågældende indfyrede brændstof sat i forhold til brændstoffets emissionsfaktor og herefter multipliceret med den samlede afgiftsbetaling for det indfyrede brændstof for den periode, som der anmodes om godtgørelse for.

    Godtgørelsen kan ikke overstige afgiftsbetalingen.

    Registrerede virksomheder kan for hver afgiftsperiode - uanset beløbets størrelse - anmode om godtgørelse ved at anføre beløbet på den månedlige afgiftsangivelse til SKAT.

    Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om dokumentation for energiindholdet i den forbrugte mængde biogas og om godtgørelse af afgiften på andre klimagasser end CO2.

    Eksempel på beregning af afgiftsgodtgørelse
    I eksemplet tages der udgangspunkt i ovennævnte eksempel - Metode 2 (biogas som motorbrændstof).

    Forudsætninger for beregning af afgiftsgodtgørelse:

  • Anlægget har fået målt den faktiske emissionsfaktor til 291 g/GJ indfyret biogas
  • Emissionsfaktor for biogas: 323 g/GJ indfyret biogas
  • Metanafgift af virksomhedens forbrug af biogas i afgiftsperioden ifølge ovennævnte eksempel: 1.056 kr.
  • Reduktionsfaktor beregnes således:
    Reduktionsfaktor = (Emissionsfaktor for biogas - anlæggets faktiske emissionsfaktor)/emissionsfaktor for biogas = (323 - 291) g pr. GJ / 323 g pr. GJ = 0,0991.

    Beregning af afgiftsgodtgørelse: 0,0991 * 1.056 kr. = 104,65 kr.

    Godtgørelsen svarer til en procentvis reduktion i udledningen af uforbrændt metan på 9,91 pct.

    Ny tekst startDokumentation mv.
    Ny tekst slut
    Virksomheder med anlæg, hvor udledningen af uforbrændt metan til luften begrænses, skal dokumentere, at udledningen af uforbrændt metan til luften er begrænset som nævnt ovenfor.

    Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere beregningsmetoden.

    Dokumentationen for måling af anlæggets faktiske emissionsfaktor kan bestå af en eller flere af følgende former for dokumentation:

      1. Målinger med miljømæssigt formål foretaget ved afleveringen af det pågældende anlæg, reduktionsudstyr eller serviceydelse, som begrænser udledningen af uforbrændt metan.
      2. Målinger med periodisk interval, der ikke overstiger 2 år.

      SKAT kan forlange, at begrænsningen af udledningen af uforbrændt metan til luften dokumenteres ved en stikprøvemåling foretaget under driftsforhold, der svarer til de, som var gældende for den afgiftsperiode for hvilken, der anmodes om godtgørelse. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.