Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan telefon, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for privat brug, beskattes.

Afsnittet indeholder:

  • Beskatning af fri telefon
  • Både fri telefon og datakommunikation
  • Ægtefællerabat
  • Ikke modregning af private telefonregninger i husstanden
  • Rådighed en del af året
  • Flere af hvert gode
  • Flere arbejdsgivere
  • Videregivelse af rabat
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Se også

  • C.A.5.2.1 Baggrund for reglerne
  • C.A.5.2.2 Personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
  • C.A.5.2.3.2 Hvad er en telefon?
  • C.A.5.2.3.3 Rådighedsbeskatning
  • C.A.5.2.3.4 Undtagelse for arbejdsmobiltelefoner
  • C.A.5.2.4 Computer
  • C.A.5.2.5 Datakommunikationsforbindelse
  • C.A.5.2.6 Fælles regler om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
  • C.A.5.2.7 Hvad arbejdsgiveren skal gøre
  • C.A.3.1.6 Godtgørelse af telefonudgifter

Beskatning af fri telefon

Fra 1. januar 2012 (indkomståret 2012) beskattes medarbejdere af telefon, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren for privat brug. Se LL § 16, stk. 1 og 12, 1. pkt.

Medarbejderen bliver beskattet af 2.800 kr. årligt i 2018 (2.700 kr. årligt 2017). Beløbet reguleres efter PSL § 20.

En arbejdsmobiltelefon, som tages med hjem på bopælen, beskattes dog ikke i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet, medarbejderen og arbejdsgiveren har indgået en tro og love-erklæring om, at telefonen kun må bruges erhvervsmæssigt bortset fra enkeltstående private opkald, og at arbejdsgiveren fører en vis kontrol med brugen.

Værdien af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst. Se KSL bek § 18, nr. 48 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 3.

Både fri telefon og datakommunikation

Er der privat rådighed over en datakommunikationsforbindelse, hvor der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk beskattes medarbejderen ligesom ved fri telefon af 2.800 kr. i 2018 (2.700 kr. i 2017). Se om beskatning af fri datakommunikation i afsnit C.A.5.2.5.

Er der privat rådighed over både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse, sker der en samlet beskatning. En arbejdstager, der har privat rådighed over både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse er således alene skattepligtig af 2.800 kr. i 2018 (2.700 kr. i 2017). Har arbejdstageren kun privat rådighed over ét af goderne - eksempelvis en fri telefon - bliver vedkommende også skattepligtig af 2.800 kr. i 2018 (2.700 kr. i 2017).

Ægtefællerabat

For ægtefæller, der beskattes af fri telefon, herunder datakommunikation, gælder der en rabat. Det betyder, at det skattepligtige beløb reduceres med 25 pct. for hver ægtefælle, når begge ægtefæller beskattes af goderne. For ægtefæller, der beskattes af goderne for hele året, bliver det skattepligtige beløb således reduceret fra 2.800 kr. til 2.100 kr. årligt i 2018 (2.700 kr. til 2.025 kr. årligt i 2017). Se LL § 16, stk. 12, 4. pkt.

Ægtefællerne skal opfylde følgende betingelser for at opnå nedsættelsen:

  • de skal være gift
  • ægtefællerne skal være samlevende ved årets udgang
  • ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne i indkomståret udgør 3.700 kr. i 2018 (3.600 kr. i 2017).

Kun ægtefæller

Det er kun ægtefæller, der kan opnå nedsættelse af den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikation. Ugifte samboende har således ikke mulighed for at opnå nedsættelsen. Registreret partnerskab ligestilles med ægteskab, og ægtefællerabatten gælder således tilsvarende for registrerede partnere.

Ægtefællerabatten finder også anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende. Se mere i afsnittet "Eget vareforbrug og anden privat anvendelse" om fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse for selvstændigt erhvervsdrivende, afsnit C.C.2.1.4

Samlevende ved årets udgang

Det er en forudsætning for nedsættelsen, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Hvis et ægtepar gifter sig i løbet af et indkomstår og er samlevende ved indkomstårets udgang, opnås ægtefællerabatten for hele indkomståret. Det gælder uanset, hvornår på året parret indgår ægteskab. Tilsvarende afgrænsning af samlevende ægtefæller anvendes i personskattelovens regler om overførsel af uudnyttede bundfradrag mellem ægtefæller. Se mere om beskatningen af ægtefæller i afsnit C.A.8

Skattepligtig værdi på minimum 3.700 kr.

Nedsættelsen kan opnås, både hvor ægtefællerne er omfattet af beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, hele indkomståret, og hvor ægtefællerne eller blot den ene ægtefælle er omfattet af beskatningen en del af indkomståret. Det er heller ikke et krav for at opnå nedsættelse, at ægtefællerne er omfattet af beskatningen på samme tid.

Ægtefællerne samlede skattepligtige værdi i indkomståret af fri telefon, herunder datakommunikation, skal dog minimum være på 3.700 kr. i 2018 (3.600 kr. i 2017). Det vil sige, at ægtefællerne indenfor et indkomstår tilsammen skal beskattes af goderne i mindst 16 måneder. Eksempelvis kan ægtefællerne være beskattet af goderne i hver 8 måneder i indkomståret eller den ene ægtefæller i eksempelvis 12 måneder og den anden i 4 måneder.

Betingelsen er indsat for at undgå, at der kan spekuleres i, at den ene ægtefælle blot har fri telefon eller datakommunikationsforbindelse til sin private rådighed i én måned, for at den anden ægtefælle, der har fri telefon eller datakommunikationsforbindelse til privat rådighed hele året, kan opnå nedsættelsen på 25 pct.

Årsopgørelsen

For personer, der omfattes af den reducerede beskatning, kan rabatten først gives i forbindelse med årsopgørelsen. Det skyldes, at arbejdsgiverne ikke har de fornødne oplysninger om en ansats ægtefælle. Begge arbejdsgivere skal derfor hver især indeholde A-skat og AM-bidrag af det fulde beløb og indberette til xSkatteforvaltningenx. Den ansatte vil i løbet af indkomståret blive foreløbigt beskattet af det fulde beløb. xSkatteforvaltningenx sikrer i forbindelse med årsopgørelsen, at medarbejderen får nedsættelsen. Medarbejderen kan se mere om dette i under de personlige oplysninger i Skattemappen i forbindelse med årsopgørelsen.

Se også

  • C.A.5.2.6.3 "Medarbejdende ægtefælle".
  • C.A.8.1 om beskatningen af ægtefæller
  • C.C.2.1.4 Privat andel af virksomhedens varer og anden privat anvendelse (om erhvervsdrivendes beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse.

Ikke modregning af private telefonregninger i husstanden

Før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010, kunne arbejdstagere modregne private telefonregninger fra husstanden (inklusive ægtefælle/samlever og børns telefonudgifter) i den skattepligtige værdi af fri telefon. Den skattepligtige værdi af fri telefon var dengang 3.000 kr. Havde en arbejdstager øvrige private telefonregninger fra husstanden på 3.000 kr. eller derover, var den skattepligtige værdi af fri telefon således 0 kr. Denne modregningsregel er ikke genindført, i og med det ikke fandtes hensigtsmæssigt, at private telefonudgifter fra andre telefoner, kan modregnes i den skattepligtige værdi af arbejdstagerens fri telefon. Se SKM2012.208.SR.

Samtidigt er en sådan modregningsadgang i modstrid med målet om en simpel selvangivelsesproces, hvor beskatningen primært baseres på indberetning fra tredjepart - her arbejdsgiveren. En arbejdstager kan heller ikke fratrække eventuelle betalinger til arbejdsgiveren mv. for rådigheden over en telefon.

Tilsvarende gælder i relation til fri datakommunikationsforbindelse, som beskattes som fri telefon, hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk.

Rådighed en del af året

Har en medarbejder kun privat rådighed over en telefon en del af året, skal medarbejderen kun beskattes af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, vedkommende har privat rådighed over godet.

Flere af hvert gode

Det er en forudsætning for beskatningen efter reglerne om fri telefon, at godet er stillet til rådighed for privat benyttelse for medarbejderen.

Medarbejderens private rådighed over telefon omfatter, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende godet, men ikke at arbejdsgiveren mv. direkte stiller godet til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn, venner mv.´s private benyttelse. Arbejdsgiverens betaling af sådanne goder, som stilles til direkte rådighed for øvrige personer i husstanden eller vennekredsen, bliver derfor skattepligtige for medarbejderen udover den ansattes skattepligt af fri telefon.

Der er desuden grænser for omfanget af telefoner, som den enkelte medarbejder kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed for privat benyttelse. Det kan være, at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en begrænset anvendelsesmulighed osv.

Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles yderligere telefoner til privat rådighed, eller at godet er stillet direkte til rådighed for øvrige personer i husstanden, beskattes udgifterne vedrørende sådanne yderligere telefoner efter de almindelige regler i LL § 16, stk. 1.

Se nærmere i afsnit C.A.5.2.6.1 om flere af hvert gode, hvor praksis også er beskrevet.

Flere arbejdsgivere

Den skattepligtige værdi af fri telefon og datakommunikationsforbindelse på 2.800 kr. årlig i 2018 (2.700 kr. årligt 2017) gælder for en eller flere arbejdsgivere mv.

Det betyder, at arbejdstagere bliver beskattet ens af telefon og internetforbindelse til privat rådighed, uanset om det er en eller flere forskellige arbejdsgivere, der stiller goderne til privat rådighed for den ansatte. En medarbejder, der får stillet en telefon til privat rådighed af en arbejdsgiver og en internetforbindelse til privat rådighed af en anden arbejdsgiver, bliver alt i alt skattepligtig af 2.800 kr. årligt i 2018 (2.700 kr. årligt 2017).

Videregivelse af rabat

Køber en medarbejder en telefon gennem sin arbejdsgiver og derved kan få telefonen billigere ved mængderabat og selv dækker alle udgifter med beskattede midler, er det ikke omfattet af beskatningen, forudsat at betalingen sker med beskattede midler, og det ikke er arbejdsgiveren, men arbejdstageren, der ejer godet.

Skatterådet har udtalt om en situation, hvor arbejdsgiveren formidlede et fordelagtigt mobilabonnement, at arbejdsgiveren ikke kunne siges at stille en telefon til rådighed. Medarbejderne skulle derfor som udgangspunkt ikke beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Se SKM2010.310.SR.

Er der imidlertid tale om, at medarbejderne kan få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne selv har tegnet abonnement hos teleudbyderen og er med til at finansiere en del af det billige abonnement ved at betale en højere pris for abonnementet, vil medarbejderne blive omfattet af beskatningen efter de dagældende regler om multimediebeskatning, da arbejdsgiveren derved stiller et gode til rådighed. Se samme SKM2010.310.SR.

Se også

  • C.A.5.1.2 "Værdiansættelse af personalegoder herunder rabat" under "Rabat" om videregivelse af rabat som et personalegode.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende telefon:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

xSkatterådetx

SKM2012.208.SR Medarbejdere skulle beskattes af fri telefon, når arbejdsgiver stillede mobiltelefon til rådighed samt betalte telefonregningen op til et vist beløb. Beskatning. Medarbejderen kunne ikke fratrække egen andel af telefonregningen i værdi af fri telefon, såfremt regningen oversteg det af arbejdsgiveren betalte beløb. Ikke fradrag.

SKM2010.310.SR

Arbejdsgiveren formidlede et fordelagtigt mobilabonnement, og arbejdsgiveren stillede ikke et gode til rådighed. Ikke beskatning. Kan medarbejderne imidlertid få telefonabonnement billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne selv har tegnet abonnement hos teleudbyderen og er med til at finansiere en del af det billige abonnement ved at betale en højere pris for abonnementet, vil medarbejderen skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning. Beskatning.

Afgørelsen afspejler de generelle regler for personalegoder. Se afsnit C.A.5.1.2 Værdiansættelse af personalegoder.