Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke kontrolmuligheder og anden virksomhed Skatteforvaltningen har i forbindelse med udøvelse af tvangsindgreb.

Afsnittet indeholder:

  • Kontrol af privatboligen
  • Servicebesøg
  • Observere i offentligt rum
  • Gennemgang af regnskabsmateriale
  • Husundersøgelse, undersøgelse af breve og andre papirer
  • Undersøgelse af andre lokaliteter, beslaglæggelse af andre genstande, brud på meddelelseshemmeligheden og eftersyn eller undersøgelse af personer
  • Borgerens og virksomhedens pligt til at indsende materiale.
  • Retssikkerhedsloven § 10 om retten til ikke at inkriminere sig selv
  • Oversigt over xdomme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

Kontrol af privatboligen

Skatteforvaltningen har kun undtagelsesvist hjemmel til at gennemføre kontrol i privatboligen. Dette kan kun finde sted, når en virksomhed drives fra privatboligen. Se SKL § 54, stk. 2.

Servicebesøg

Et servicebesøg er et tilbud til virksomhederne, og som disse kan afslå. Et servicebesøg er ikke et tvangsindgreb, da der ikke gøres brug af kontrolbeføjelser.

Et servicebesøg omfatter vejledning, instruktion eller hjælp til hvordan virksomheden indretter sit bogholderi. Hvis der derimod under et servicebesøg opstår behov for at gennemgå virksomhedens regnskabsmateriale, anvendes kontrolbeføjelser og retssikkerhedsloven finder anvendelse. Dette gælder, uanset om eftersynet resulterer i reguleringer.

Observere i offentligt rum

Skatteforvaltningen har adgang til at observere i offentligt rum, herunder i restauranter og butikker, uden særlig lovhjemmel, og uden at medarbejderen legitimerer sig. I disse situationer foretager Skatteforvaltningen ikke kontrol, og retssikkerhedsloven finder ikke anvendelse, idet der ikke foretages nogen form for indgreb i forhold til borgere eller virksomheder.

Gennemgang af regnskabsmateriale

Virksomheden skal henholdsvis indsende og udlevere materialet eller indsende det, hvis Skatteforvaltningen beder om det. Se SKL § 53, 1, og ML § 74, stk. 4.

Efterleves anmodningen om at få materialet indsendt ikke, kan dette forsøges gennemtvunget ved pålæg af daglige bøder. Se ML § 74, stk. 5. 

Bemærk

Adgangen til at pålægge daglige bøder ved undladelse af at opfylde oplysningspligten består kun ved brug af beføjelserne i skatte- og afgiftslovgivningen.

Eftersyn på stedet

Skatteforvaltningen har ret til ved eftersyn på stedet og uden retskendelse at gennemgå regnskabsmateriale mv. Se SKL § 54, og ML § 74, stk. 1. Skulle der opstå fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse, kan Skatteforvaltningen anmode om politiets hjælp.

Bemærk

Der er ikke hjemmel til at medtage materiale mod virksomhedens vilje. Skattekontrolloven og momsloven giver dog adgang til at kopiere materialet.

Adgang til at få materialet i besiddelse

Efter Skatteforvaltningens egne kontrolhjemler er der ikke hjemmel til, heller ikke ved politiets hjælp, at få materialet i besiddelse, ligesom der ikke er hjemmel til ved en umiddelbar fogedforretning at få materialet i besiddelse.

Ved en umiddelbar fogedforretning er der kun adgang til at få materiale i besiddelse ved fogedens hjælp, og såfremt der eksisterer en materiel hjemmel hertil, dvs. et egentligt besiddelseskrav. Se RPL § 596. Skatteforvaltningen har ikke et sådant besiddelseskrav - se A.C.2.1.1.1 og A.C.2.2.1.

Husundersøgelse, undersøgelse af breve og andre papirer

Husundersøgelse og undersøgelse af breve og andre papirer, er tvangsindgreb. Se RSL § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Husundersøgelse

Husundersøgelse er et tvangsindgreb, der foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen. Se RSL § 1, stk. 1. nr. 1.

Husundersøgelsen omfatter undersøgelse af private lokaliteter, som anvendes til beboelse. Herudover omfatter husundersøgelse også andre rum, der ikke er offentligt tilgængelige, som fx fabriks- og lagerlokaler, baglokaler til butikker, garager, stalde, lader mv.

Husundersøgelser omfatter også undersøgelse af befordringsmidler i det omfang befordringsmidlet kan siges at være ligestillet med beboelsesrum, som fx kahytsrum på et skib og sovekabiner i lastbiler.

Eksempel

Når ML § 74, stk. 1, giver Skatteforvaltningen adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheden, og foretage eftersyn af virksomhedens varebeholdninger, er denne kontrol et tvangsindgreb efter RSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Bemærk

Undersøgelse af en bils bagagerum, handskerum mv., førerkabine eller undersøgelse af lasten i et skib eller en lastbil er ikke husundersøgelse, jf. dog ovenfor om beboelsesrum. Besigtigelse af udendørs lokaliteter, som fx marker, haver, gårdspladser og byggepladser heller ikke er husundersøgelse.

Undersøgelse af dokumenter, breve og andre papirer

Indgreb, der foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer, er tvangsindgreb. Se RSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Indgrebet omfatter enhver rådighedsberøvelse og undersøgelse af private notater, forretningspapirer, regnskaber, protokoller, logbøger mv., både når oplysningerne findes i papirform, og når de findes på edb.

Eksempel

Når Skatteforvaltningen efter ML § 74, stk. 1, på stedet gennemgår virksomhedens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv.  er denne kontrol et tvangsindgreb efter RSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Generelt om tvangsindgreb efter RSL § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2

Undersøgelse af regnskaber mv. er tvangsindgreb efter RSL § 1, stk. 1, nr. 2, når undersøgelsen sker under et besøg i virksomheden mv. og med hjemmel i de respektive kontrolbestemmelser. Se afsnit A.C.1.1.2.

Undersøgelse af andre lokaliteter, beslaglæggelse af andre genstande, brud på meddelelseshemmeligheden og eftersyn eller undersøgelse af personer

Tvangsindgreb efter retssikkerhedsloven er de indgreb, der foretages af den offentlige forvaltning udenfor strafferetsplejen, og som består i

  • undersøgelse af andre lokaliteter
  • undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande
  • brud på meddelelseshemmeligheden
  • eftersyn eller anden undersøgelse af personer.

Se RSL § 1, stk. 2.

Undersøgelse af andre lokaliteter

Undersøgelse af andre lokaliteter omfatter blandt andet udendørs lokaliteter som haver, gårdspladser, byggepladser og visse kontorlokaler. Udenfor falder lokaliteter, som har til hovedformål at tjene til opholdsted for et offentligt publikum mv., fx restaurationslokaler.

Undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande

Andre genstande er fx transportmidler. Det kan være undersøgelse af en bils bagagerum samt undersøgelse af lasten i et skib eller i en lastbil omfattet af RSL § 1, stk. 2.

Skatteforvaltningen har bl.a. hjemmel til at foretage eftersyn af varer under transport under nærmere betingelser.

Brud på meddelelseshemmeligheden

Brud på meddelelseshemmeligheden foreligger, når der er foretaget handlinger med henblik på at opnå kendskab til indholdet af en meddelelse eller til at få oplyst, om en sådan meddelelse overhovedet er afsendt. Der kan fx være tale om undersøgelse af breve og pakker eller aflytning af telefon eller anden telekommunikation.

Eftersyn eller anden undersøgelse af personer

Eftersyn eller anden undersøgelse af personer kan fx være besigtigelse af kroppens ydre, visitation af tøj, som den pågældende er iført, samt nærmere undersøgelse af kroppen. Det kan fx være Skatteforvaltningens adgang til at foretage eftersyn af personer, som med henblik på kontrol standses efter bestemmelserne i toldloven.

Borgerens og virksomhedens pligt til at indsende materiale

Skatteforvaltningen har med hjemmel i bl.a. skattekontrolloven, momsloven og kildeskatteloven adgang til at få indsendt materiale i form af forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, korrespondance mv., og uden at der således foretages fysisk eftersyn på stedet.

Adgang til at bede om at få indsendt materiale er en oplysningspligt og kan ikke henføres under begrebet tvangsindgreb, jf. definitionen i RSL § 1, stk. 2 og 3. Indkaldelse af materiale er derfor ikke omfattet af RSL kapitel 2 og 3.  

Indkaldelse af materiale er derimod omfattet af RSL kapitel 4, jf. afgrænsningen i RSL § 1, stk. 3.

Oplysningspligt og Retssikkerhedsloven § 10 om retten til ikke at inkriminere sig selv

Efter bestemmelsen i RSL § 10, stk. 1, gælder oplysningspligter i lovgivningen m.v. ikke, hvis den person, der som udgangspunkt er omfattet af oplysningspligten, er konkret mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

RSL § 10 omfatter oplysningspligter, hvad enten de kan sanktioneres med straf, gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder eller kan tillægges processuel skadevirkning. Se Justitsministeriets vejledning af 22. december 2004.

Reglen omfatter både oplysningspligter, hvorefter myndigheden kan kræve afgivelse af mundtlig eller skriftlig forklaring, og oplysningspligter, hvorefter oplysninger af borgeren enten egen drift eller efter begæring fra myndigheden skal indsendes. Se RSL § 10.

Reglen omfatter ikke de tilfælde, hvor der efter lovgivningen mv. ikke består en pligt for borgeren til at afgive oplysninger.

Folketingets Ombudsmand har i Udtalelse 2018-30. Panama Papers - SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedsloven anført følgende:

"2.3. Retssikkerhedslovens § 10 omfatter "bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger".

I forarbejderne til bestemmelsen er det anført, at den omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen mv. er fastsat pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed, uanset om en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller kan gennemtvinges ved f.eks. tvangsbøder. Oplysningspligter, der ikke er - eller ikke ønskes - sanktioneret på anden måde end ved processuel skadevirkning, er således også omfattet af bestemmelsen, jf. ovenfor med omtale af Ole Hasselgaard mfl., Retssikkerhedsloven med kommentarer (2005), s. 165.

Skattekontrollovens § 1, stk. 1, fastsætter efter sin ordlyd en pligt til at selvangive. I forarbejderne til bestemmelsen er det anført, at der i selvangivelseskravet ligger, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger. Det er desuden anført, at manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige.

På den baggrund er det min opfattelse, at pligten til at gøre rede for grundlaget for selvangivne oplysninger - ligesom selve selvangivelsespligten - må anses for en oplysningspligt, som er omfattet af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

Jeg kan i den forbindelse også henvise til, at det af forarbejderne til den nye skattekontrollov, som træder i kraft den 1. januar 2019, fremgår, at pligten til at give oplysninger om sine indkomstforhold efter den nye skattekontrollovs § 2, stk. 1 (som viderefører den nugældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, om selvangivelsespligt) også indeholder en pligt til at redegøre for grundlaget for de afgivne oplysninger.

En borger, som efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, bliver bedt om at gøre rede for grundlaget for selvangivne oplysninger, er derfor beskyttet af bestemmelsen om forbud mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10."

Agterskrivelser/forslag til afgørelser/sagsfremstillinger er eksempler på områder, der falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, idet den skattepligtige har en ret, men ikke en pligt til at komme med en udtalelse.

Vejledning og samtykke

I de tilfælde, hvor skatteyderen som følge af RSL § 10, stk. 1, ikke er omfattet af en bestemmelse om oplysningspligt, fordi pågældende konkret er under mistanke for at have begået en strafbar lovovertrædelse, skal Skatteforvaltningen i fornødent omfang vejlede den pågældende om, at vedkommende ikke har pligt til at afgive oplysninger, der har betydning for det forhold, som mistanken omfatter. Se RSL, stk. 10, stk. 3. 

Den mistænkte kan meddele samtykke til, alligevel af afgive oplysninger. Samtykket skal være skriftligt, og skal meddeles på et frivilligt , specifikt og informeret grundlag. Skatteforvaltningen anvender denne samtykkeerklæring. Skatteforvaltningen kan rette henvendelse til den mistænkte med en forespørgsel om, hvorvidt den pågældende vil underskrive samtykkeerklæringen og frivilligt meddele de udbedte oplysninger.

Skatteyderen kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Der gælder ikke noget krav om skriftlighed eller andre formkrav for tilbagekaldelsen. 

xBemærk

Se mere om retten til ikke at inkriminere sig selv i afsnit A.C.1.6.x

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

Skatterådet

Udtalelse 2018-30. Panama Papers - SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedsloven

Folketingets Ombudsmand har undersøgt, om SKAT havde overholdet reglerne om forbud mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10 i forbindelse med indkaldelse af materiale hos en række borgere på baggrund oplysninger fra de såkaldte Panama Papers.