Dato for udgivelse
20 Oct 2010 10:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Oct 2010 09:49
SKM-nummer
SKM2010.661.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-037066
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsgrundlag
Emneord
billeasing, momsgrundlag, brændstofadministration, misbrug, omkostningsbaseret metode
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at vederlaget for spørgers ydelse i form af brændstofadministration i alle tilfælde vil være momsfritaget, idet spørgers koncept indebærer, at kunden betaler en overpris for den som udgangspunkt momsfritagne ydelse brændstofadministration, og en underpris for den momspligtige ydelse billeasing. Skatterådet kan derfor heller ikke bekræfte, at momsgrundlaget for billeasing i alle tilfælde er det aftale vederlag herfor.

Reference(r)
Momsloven §§ 4, 13, stk. 1, nr. 11, litra a, 27 og 28.
Henvisning
Momsvejledningen 2010-2, afsnit C.4
Henvisning
Momsvejledningen 2010-2, afsnit D.11.11.4.1
Henvisning
Momsvejledningen 2010-2, afsnit G.1.1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1, afsnit D.A.4.1.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1, afsnit D.A.5.11.4.2

Bindende svar

Spørgsmål:

  1. Er brændstofadministrationen under de beskrevne forhold momsfritaget
  2. Er momsgrundlaget for tilrådighedsstillelse af bilen lig med det aftalte vederlag, som B4B modtager fra kunden?

Svar:

  1. Se begrundelsen
  2. Nej - se begrundelsen

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker at etablere et nyt koncept til danske kunder, hvor kunderne tilbydes brændstofadministration/finansiering samtidig med, at de får stillet en bil til rådighed med en fordelagtig leasingydelse.

Inspirationen til det påtænkte nye koncept er primært hentet fra telebranchen, hvor teleselskaberne tilbyder kunderne en mobiltelefon til en favorabel pris, mod at kunderne binder sig til et abonnement til en minimumspris for en længerevarende periode. Hvad der tabes på selve prisen på mobiltelefonen tjenes ind ved det løbende forbrug af telefoni.

På samme måde som telebranchen er bilbranchen hastigt på vej med en række nye løsninger og koncepter på det danske marked.

Som led i markedsudviklingen vil spørger tilbyde at stille en bil til rådighed for danske kunder, mod at de samtidig accepterer indgåelse af aftale om brændstoffinansiering. Kunderne binder sig for en periode på 2-4 år.

Det primære forretningsgrundlag for spørger vil således være, at kunderne betaler en merpris for brændstoffet mod til gengæld at få selve bilen stillet til rådighed på favorable vilkår.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

EF-domstolen har i sag C-185/01, Auto Lease Holland fastslået, at brændstofadministration skal anses som momsfritaget finansieringsvirksomhed, jf. også SKATs udmelding i SKM.2003.58.TSS samt Højesterets dom SKM2009.25.HR.

I overensstemmelse hermed har Skatterådet i bindende svar SKM.2009.438.SR fastslået, at brændstof, der leveres som i et led en fleet-management-aftale enten til en fast pris på 14 kr. pr liter eller til en variabel pris svarende til dagsprisen + 5 kr. udgør momsfritaget brændstofadministration.

Brændstofadministration, der er kendetegnet ved, at kunden selv foretager tankning, og at leveringen af brændstoffet som følge heraf sker fra tankselskabet til kunden, er således altid en momsfritaget finansiel transaktion.

Som nævnt indledningsvist svarer de påtænkte koncepter i store træk til de koncepter, der kendes fra telebranchen, hvor der ydes introduktionsrabat på mobiltelefonen (her leasing af en bil), mod at der til gengæld opnås en øget indtjening på selve kerneydelsen, som i dette tilfælde er brændstofadministration/-finansiering.

Der foreligger ikke økonomisk interessefællesskab mellem parterne. Tværtimod vil der i princippet foreligge et økonomisk modsatrettet forhold, idet spørger vil have et ønske om den størst mulige indtjening, mens kunden omvendt vil have et ønske om den billigst mulige samlede ydelse.

Der er heller ikke umiddelbart økonomisk sammenhæng mellem på den ene side prisen for tilrådighedsstillelsen af bilen og på den anden side vederlaget for brændstofadministrationen/finansieringen. Prisen for tilrådighedsstillelsen af bilen ved indgåelse af det enkelte aftaleforhold er den samme, uanset hvor meget brændstof kunderne efterfølgende anvender. Kunden kommer derimod til at betale en ekstra pris ved øget brændstofforbrug og en reduceret pris ved et mindre brændstofforbrug.

Momsgrundlaget for tilrådighedsstillelsen af bilen er således vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1.

Der skal grundlæggende tages udgangspunkt i den økonomiske virkelighed, jf. EF-domstolens afgørelse i sag C-260/95, DFDS., præmis 23. I den forbindelse skal det naturligvis efterprøves, om de økonomiske forhold de facto også er realiteter, eller om de er af kunstig karakter.

Momssystemet bygger således på de almindelige økonomiske transaktioner, som de handlende udfører, og ikke vice verca, hvor handelstransaktionerne skal tilpasse sig momssystemet.

Femgangsmåden er af afgørende betydning for enhver vurdering af et momsmæssigt forhold. Hvis vurderingen primært tager udgangspunkt i, at der er tale om en kunstig transaktion, vil dette automatiskresultere i en cirkelslutning, hvor den økonomiske realitet bliver bedømt som kunstig.

I de påtænkte koncepter har spørger hentet inspiration i telebranchen, hvor teleudbyderen accepterer en relativ lav eller ingen indtjening på selve mobiltelefonen (godet), som efterfølgende modsvares af en højere indtjening på det løbende forbrug (ydelser i form af abonnement og samtaler).

Den økonomiske realitet for konceptet eksisterer således allerede i andre brancher og kan alene af den grund ikke anses for at have kunstig karakter. Hvis dette benægtes, vil det være det samme som at forkaste det meget velfungerende og kommercielt succesrige koncept, der findes indenfor telebranchen.

Det bemærkes i den forbindelse, at hver transaktion sædvanligvis skal anses for en særskilt og uafhængig transaktion, jf. bl.a. præmis 50 i EU-domstolens afgørelse i sag C-425/06, Part Service. EU-domstolen har allerede i sag C-185/01, Auto Lease Holland, bedømt, at brændstofadministration er en uafhængig ydelse i forhold til leasingydelsen.

Vurderingen af den økonomiske realitet bliver ikke anderledes af, at den ene type transaktion (brændstofadministrationen), jf. Eu-domstolens retspraksis er momsfri, mens den anden transaktion (selve leasingydelsen) er momspligtig. Dette er en direkte konsekvens af bl.a. EU-domstolens afgørelse i Auto Lease Holland-sagen.

Om den erhvervsdrivendes valg imellem fritagne og afgiftspligtige transaktioner anfører EU-domstolen i præmis 47 i Part Service-sagen, at valget kan begrundes ved en flerhed af elementer, herunder navnlig overvejelser af fiskal karakter angående momsordningen objektive art, og når den afgiftspligtige kan vælge mellem transaktioner, påbyder momsreglerne ikke den pågældende at vælge den transaktion, der medfører betaling af den højeste moms. Afgiftspligtige personer har tværtimod ret til at vælge en sådan struktur for virksomhedsdriften, hvor afgiftsbyrden reduceres.

Hvis en transaktion skal karakteriseres som havende kunstig karakter, er det således ikke et kriterium, at der opnås en afgiftsfordel. Kriteriet er derimod, at transaktionen alene gennemføres med henblik på opnåelse af en afgiftsmæssig fordel. Førend der tages stilling til dette, skal der som nævnt indledningsvist ses på de økonomiske forhold, der faktisk ligger til grund for transaktionerne.

Konceptet er ikke udtænkt alene med henblik på at opnå en afgiftsmæssig fordel.

Indtjeningsgrundlaget i en leasingvirksomhed består af flere elementer. På selve leasinggenstanden drejer det sig om at opnå indtjening dels på finansieringselementet og dels på scrap-værdien. Hertil kommer indtjeningen på den operationelle del, som består af en række tillægsydelser i tilknytning til biludlejningen, herunder brændstofadministration. Hvorvidt indtjeningen opnås på det ene eller det andet element er i princippet underordnet, så længe målet for indtjening pr. enhed nås eller overstiger målet.

Det afgørende for valget af indtjeningsformafhænger således - som al anden handel - af de rationelle og irrationelle (psykologiske) faktorer, som kunden "tænder" på. I visse tilfælde har kunden fokus på, at der fastsættes en god scrap-værdi for bilen og vil i den forbindelse eventuelt kun lægge sekundær vægt på rentesatsen og vice versa. Det kan også tænkes, at kunden lægger vægt på de løbende driftsudgifter og sekundært på selve leasingydelsen og vice versa. For helt andre kunders vedkommende kan en god service vægtes langt højere end selve prisen.

Som handlende er det derfor nødvendigt at kunne spille på så mange strenge som muligt, for at fastholde og tiltrække nye kunder. Det herværende koncept er tænkt som værende en af disse nye strenge og altså ikke som en ren "afgiftsidé".

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Momslovens § 4, stk. 1:
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1:
Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: (...) 
11) Følgende finansielle aktiviteter:
a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

Momslovens § 27:
Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.
Stk. 2. I afgiftsgrundlaget medregnes:
1) Told og afgifter, der i henhold til andre love er opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som betales i forbindelse med indførsel fra steder uden for EU eller ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende levering.
2) Biomkostninger som udgifter til provision, emballage, forsendelse, forsikring og lign., som leverandøren forlanger afholdt af aftageren.
3) Tilslutnings- og oprettelsesafgifter og andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering af varer og ydelser.
4) Agentprovision og lign. samt auktionssalær.
5) kreditkøbstillæg, finansieringstillæg og lign.
Stk. 3. I afgiftsgrundlaget medregnes ikke:
1) Prisnedsættelser i form af kasserabat for forudbetaling.
2) Kasserabat eller andre rabatter, der opnås på det tidspunkt, hvor leveringen finder sted.
3) Beløb, som en virksomhed modtager fra aftager som godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto. Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for disse udgifter og kan ikke fradrage afgiften heraf.
4) Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen, på betingelse af, at det af købekontrakten eller af bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger.
(...)

Momslovens § 28:
For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. dog stk. 3, heri ikke indbefattet værdien af den afgiftspligtige persons eget arbejde og afgiften efter denne lov, men medregnet andre afgifter som anført i § 27, stk. 2, nr. 1. Har virksomheden selv indført varen fra steder uden for EU, anses en i overensstemmelse med reglerne i § 32, stk. 1, fastsat værdi som indkøbsprisen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når udtagningen sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale.
Stk. 2. Ved levering af varer i form af overførsel til et andet EU-land er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1.

Praksis:

EF-domstolen har 6. februar 2003 i sin dom C-185/01 Auto Lease Holland BV udtalt sig om brændstofadministration i forbindelse med leasing af biler. EF-domstolen udtaler at "levering af et gode" i sjette momsdirektivs artikel 5, stk. 1 (nu momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1), skal fortolkes således, at der i forbindelse med leasing af motorkøretøjer, der tillige omfatter en aftale om brændstofadministration, ikke foreligger en brændstoflevering fra leasinggiver til leasingtager, såfremt en leasingtager påfylder det leasede køretøj brændstof på tankstationer, selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for dennes regning.

Aftalen om brændstofadministration er således ikke en kontrakt om levering af brændstof, men nærmere en kontrakt om finansiering af køb af brændstof. Auto Lease køber ikke brændstoffet for derefter at sælge det videre til leasingtageren, men leasingtageren køber brændstoffet og vælger frit brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet for købet. Auto Lease fungerer i virkeligheden som kreditgiver i forhold til leasingtageren.

Højesteret fastslog i SKM2009.25.HR, at et i Tyskland hjemmehørende billeasingselskab ikke i momsmæssig henseende har indkøbt brændstof fra danske benzinselskaber og videresolgt brændstoffet til selskabets danske leasingtagere, som tankede brændstoffet fra danske tankstationer. Højesteret fandt, at benzinselskaberne solgte brændstoffet direkte til leasingtagerne, og at leasingselskabet alene virkede som kreditgiver. I samme dom fastslog Højesteret at leveringen af brændstofadministration er en momsfritagen finansiel transaktion omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Højesterets dom er en stadfæstelse af Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2006.399.ØLR.

I SKM2009.438.SR bekræfter Skatterådet, at spørgers levering af brændstof, der indgår som led i en fleet management aftale, skal betragtes som en momsfri finansiel ydelse, når kunden selv tanker direkte på tankstationer i Danmark ved brug af benzinkort udstedt fra benzinselskab til spørger, hvor brændstoffet faktureres af spørger til kunden, dels brændstoffet leveres til en fast pris af 14 kr. pr. liter benzin og dels hvis prisen fastsættes til dagsprisen + 5 kr. pr. liter benzin.

Det fremgår af sag C-291/03, MyTravel plc., præmis 35, at "Et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser, som mod betaling af et fast beløb sælger ydelser købt hos tredjemand og egne ydelser til den rejsende, skal derfor principielt beregne [identificere] sine egne ydelsers andel af det faste beløb på grundlag af markedsprisen, når denne pris kan beregnes [fastlægges]. Dette gælder dog ikke, hvis vedkommende er i stand til at godtgøre, at den omkostningsbaserede metode for den pågældende afgiftsperiode giver et pålideligt billede af pakkeprisens faktiske sammensætning."

Det fremgår af SKM2009.660.SKAT, at fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfri ydelser, skal foretages efter den såkaldte markedsprismetode, jf. sag C-291/03, MyTravel plc. Ved markedsprismetoden skal vederlaget fordeles på ydelserne efter forholdet mellem salgsprisen for de særskilte salg. Markedsprismetoden kan kun fraviges, hvis det kan godtgøres, at en omkostningsbaseret metode giver et pålideligt billede af vederlagets faktiske sammensætning. Sælges ydelserne ikke særskilt, kan der selvsagt alene anvendes en omkostningsbaseret metode til fordeling af det samlede vederlag.

Skatterådet fandt i SKM2006.169.SR, der omhandler fritagelse for udbud af interessentskabsandele i ejendomsinteressentskaber, under henvisning til EF-domstolens dom i sag C-291/03, MyTravel plc, at fordelingen af vederlaget mellem momsfri og momspligtige ydelser skulle ske på baggrund af den almindelige salgspris, medmindre forespørger kunne godtgøre, at en omkostningsbaseret metode gav et retvisende resultat. At sagen i C-291/03 vedrørte fordelingen mellem den almindelige momsordning for momspligtige ydelser og en særlig momsordning for momspligtige ydelser, og at der i sagen for EF-domstolen alene blev opkrævet et samlet vederlag for ydelserne, sås ikke at medføre et andet resultat. Selskabet burde ikke kunne opnå en bedre afgiftsmæssig stilling, fordi projekthonoraret henholdsvis salgs- og prospekthonoraret blev prisfastsat særskilt. Der kunne ikke skiftes mellem de to metoder, når forespørgeren først havde valgt metode. Hvis der hverken var en almindelig salgspris for de momsfrie eller momspligtige ydelser, kunne alene en omkostningsbaseret metode anvendes. Ved anvendelse af en omkostningsbaseret metode burde momslovens § 28, stk. 2, anvendes analogt.

C-349/96, CardProtectionPlan Ltd. Domstolen bemærker i præmis 31, at i tilfælde, hvor tjenesteyderen fakturerer en samlet pris til kunderne for en ydelse, der består af flere elementer, kan det tale for, at der foreligger en enkelt ydelse. Men såfremt en nærmere undersøgelse viser, at kunderne uagtet enhedsprisen ønsker at erhverve to eller flere særskilte ydelser, skal den del af enhedsprisen, der er prisen for fritagne ydelser, adskilles fra den del af enhedsprisen, der er prisen for ydelser, der ikke er fritagne. I denne forbindelse skal den enkleste beregnings- eller ansættelsesmetode vælges

Det følger af EF-domstolens praksis, jf. sag C-255/02, Halifax plc., præmis 74 og 75, at konstateringen af misbrug kræver, at følgende betingelser er opfyldt:

  • De omhandlede transaktioner - selvom de betingelser der er fastsat i de relevante bestemmelser formelt er overholdt - ville indebære, at der blev opnået en afgiftsfordel, som det ville stride mod formålet med disse bestemmelser at tildele.
  • Det skal tillige fremgå af en samlet række objektive omstændigheder, at hovedformålet med de omhandlede transaktioner er opnåelsen af en afgiftsfordel.

At det er tilstrækkeligt for at konstatere misbrug, at det er hovedformålet - og herved ikke det eneste formål - med transaktionen at opnå en afgiftsfordel har EF-domstolen fastslået i den efterfølgende dom i sagen C-425/06 (Part Service Srl.)

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1:
Det ønskes bekræftet, at brændstofadministrationen er momsfritaget under de forhold, der er beskrevet under de faktiske omstændigheder.

Salg af brændstof til danske leasingtagere som led i en aftale om billeasing kan under de beskrevne forhold ikke anses for salg af brændstof fra spørger til leasingtager.

Det følger af både EF-domstolens dom i C-185/01 og Højesterets dom i SKM2009.25.HR, at leasingselskabet ikke i momsmæssig henseende har indkøbt brændstoffet fra de danske benzinselskaber og videresolgt dette til sine leasingtagere, som tanker brændstoffet selv direkte fra danske tankstationer. Brændstoffet må anses for solgt direkte fra de danske benzinselskaber til leasingtagerne, og spørger virker alene som kreditgiver.

Der foreligger derfor ikke en levering af brændstof mellem spørger og dennes leasingtagere, der er omfattet af definitionen på afgiftspligtige vareleverancer i momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.

SKAT finder på den baggrund, at leasingtagernes ret til at tanke brændstof har karakter af finansiering af disses køb af brændstof, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, og betaling for brændstofadministrationen er derfor momsfri.

I spørgers koncept ligger der - ifølge de faktiske oplysninger - imidlertid det forhold, at der betales overpris for brændstofforbruget, mod at selve leasingprisen bliver mindre.

Det fremgår af momslovens § 27, at der ved levering af varer og ydelser skal betales moms af hele vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men eksklusiv moms.

Bestemmelsen betyder, at der som hovedregel skal opkræves moms af ethvert beløb, som betales i forbindelse med en transaktion, som er momspligtig efter momslovens øvrige bestemmelser.

Det fremgår af momsvejledningen 2010-1, afsnit G.1.1, at vederlaget er som udgangspunkt lig med den fakturerede salgspris til den egentlige køber.

At vederlaget er lig med den fakturerede salgspris, gælder også de tilfælde, hvor salgsprisen er mindre end fremstillings- eller indkøbsprisen.

For leverancer, der omfatter levering af både momspligtige og momsfrie varer og ydelser, skal der kun opkræves moms af den momspligtige del af leverancen.

Det fremgår imidlertid også af momsvejledningen 2010-1, afsnit C.4, at fordele som følger af momslovenes bestemmelser, ikke kan gøres gældende, når de transaktioner m.v. der begrunder denne ret, udgør et misbrug.

For at man kan tale om misbrug, skal følgende betingelser være opfyldt, jf. sag C-255/02 (Halifax) og C-425/06 (Part Service Srl.):

  • Der skal med de transaktioner, der anses for misbrug være opnået en afgiftsfordel, som strider mod lovens formål.
  • Opnåelsen af denne afgiftsfordel skal være hovedformålet med at gennemføre transaktionerne på den valgte måde.

Ved vurderingen af, hvad der er hovedformålet med en transaktion, kan transaktionernes rent kunstige karakter blandt andet tages i betragtning.

I den her foreliggende situation, indebærer spørgers koncepter ifølge de faktiske oplysninger, at der tages overpris for brændstofadministrationen, mod at der gives en fordelagtig pris for tilrådighedsstillelsen af bilen.

Hvis fordelingen mellem det momspligtige vederlag - betalingen for leasing af bilen - og det momsfrie vederlag - betalingen for brændstofadministrationen - sker på baggrund af den udbudte salgspris i spørgers koncepter, kan det være ensbetydende med, at der i det samlede vederlag sker en forrykning fra den momspligtige del af vederlaget til den momsfrie del af vederlaget.

Spørger kan på den måde opnå en afgiftsmæssig fordel ved at en mindre del af den samlede leasingydelse bliver momspligtig.

Dette vil ikke være i overensstemmelse med det grundlæggende princip om, at momsfritagelserne skal fortolkes indskrænkende, jf. momsvejledningen 2010-1, afsnit D.11.

SKAT finder, at opnåelsen af afgiftsfordelen må anses for at være hovedformålet med at gennemføre opdelingen af vederlaget i momsfri og momspligtige ydelser på den valgte måde. SKAT har herved lagt vægt på opdelingens kunstige karakter.

Det er herefter SKATs opfattelse, at der vil være tale om misbrug, såfremt spørger gennemfører en momsafregning, der er baseret på en fordeling af vederlaget mellem de momspligtige og momsfrie ydelser, hvor der er valgt en væsentlig merpris for de momsfrie ydelser og en væsentlig underpris på den momspligtige ydelse.

Konstateringen af misbrug har som konsekvens, at de fordele som er opnået skal berigtiges. Det sker ved at de transaktioner, der indgår i et misbrug, må omdefineres med henblik på at retablere den situation, der ville have foreligget, hvis de transaktioner, der udgør et misbrug, ikke var blevet foretaget.

Fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfri ydelser, skal som udgangspunkt foretages efter markedsprismetoden. Ved markedsprismetoden skal vederlaget fordeles på ydelserne efter forholdet mellem salgsprisen for de særskilte salg. Markedsprismetoden kan kun fraviges, hvis det kan godtgøres, at en omkostningsbaseret metode giver et pålideligt billede af vederlagets faktiske sammensætning. Sælges ydelserne ikke særskilt, kan der selvsagt alene anvendes en omkostningsbaseret metode til fordeling af det samlede vederlag.

SKAT finder, at det i den foreliggende situation, hvor den udbudte salgspris for de forskellige ydelser er fastsat "kunstigt", vil give det mest pålidelige billede af vederlagets faktiske sammensætning, såfremt en omkostningsbaserede metode anvendes, hvilket samtidig vil være den enkleste beregningsmetode, jf. C-349/96, CardProtectionPlan Ltd.

Det fremgår af SKM2009.660.SKAT, punkt 4.2.3.2, at den omkostningsbaserede metode går ud på, at fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfri ydelser skal ske på baggrund af forholdet mellem de samlede faktiske omkostninger til momsfri ydelser og de samlede faktiske omkostninger til momspligtige ydelser.

Fordeling af vederlaget efter den omkostningsbaserede metode foretages således ved at beregne særskilte tal for omkostningerne til de forskellige ydelser på grundlag af regnskabet.

Efter den omkostningsbaserede metode bliver vederlaget således fordelt på ydelserne efter forholdet mellem de faktiske omkostninger til hver bestanddel.

SKAT finder på den baggrund ikke, at den udbudte salgspris for brændstofadministration i alle tilfælde vil være momsfritaget ifølge spørgers koncept. SKAT finder derimod, den del af den samlede pris, der skal regnes som momsfri brændstofadministration skal opgøres på baggrund af en omkostningsbaseret metode.

Skatterådet har i SKM2009.438.SR taget stilling til den situation, hvor prisen dels fastsættes fast til 14 kr. pr. liter benzin og dels til dagspris + 5 kr. pr. liter benzin.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke ved behandlingen af den pågældende sag, er taget stilling til, at en sådan fordeling af vederlaget kan være ensbetydende med, at der i det samlede vederlag sker en forrykning fra den momspligtige del af vederlaget til den momsfrie del af vederlaget. SKAT finder på den baggrund ikke, at afgørelsen er udtryk for korrekt retsanvendelse.

SKAT indstiller herefter, at der svares "se begrundelsen" vedrørende spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2:
Det ønskes bekræftet, at momsgrundlaget for tilrådighedsstillelse af bilen er lig med det aftalte vederlag, som spørger modtager fra kunden.

Idet der henvises til begrundelsen i spørgsmål 1, er det SKATs opfattelse, at momsgrundlaget skal opgøres efter en omkostningsbaseret metode.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med "nej - se begrundelsen".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter