Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan der vælges en skønsmand.

Afsnittet indeholder:

  • Valg af skønsmand.
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Valg af skønsmand

Rekvirenten samt rekvisitus/skønsindstævnte forsøger gennem uformelle kontakter uden byrettens deltagelse at opnå enighed om valg af skønsmand. Enhver af parterne kan indstille til retten, hvem der bør udpeges som skønsmand, men retten er ikke bundet af parternes indstilling. Retten bør forinden udmeldelsen af skønsmand meddele parterne, hvem retten agter at udmelde, og give parterne adgang til at udtale sig om denne.

Retsplejelovens § 198, stk. 1, giver modsat tidligere mulighed for, at retten efter omstændighederne kan beslutte at udpege flere skønsmænd til at vurdere det eller de samme spørgsmål fra parterne. Det forudsættes, at retten kun træffer bestemmelse herom, hvis en af parterne eller begge anmoder om det.

Hvis dette sker vil retten vurderer, om det på grundlag af skønstemaets karakter er rimeligt fra starten at udpege to (eller eventuelt flere) skønsmænd for at få sagen bedre oplyst. Retten vil i sin vurdering lægge vægt på, om der kan udpeges skønsmænd med forskellige fagligt anerkendte tilgange til det pågældende tema, mens det forhold, at ”to par øjne ser bedre end ét”, ikke i sig selv kan være tilstrækkelig anledning til at udpege flere skønsmænd.

Retten vil i sin vurdering også inddrage det forhold, at det evt. kun er den ene part der ønsker flere skønsmænd til at besvare det samme spørgsmål, og om sagen skønnes at kunne ”bære” den fordyrelse, der vil ligge i at udpege flere skønsmænd, enten fordi den vedrører betydelige værdier, eller fordi den i øvrigt har vidtrækkende betydning for parterne.

Hvis der udpeges to eller flere skønsmænd inden for samme fagområde til at besvare det/de samme spørgsmål, bør skønsmændene tilstræbe at kunne afgive en fælles erklæring, hvori de klart gør rede for, på hvilke punkter de er enige og uenige. Skønsmændene kan dog også vælge at afgive hver sin erklæring, hvis det konkret er det mest hensigtsmæssige.

Opnås der enighed mellem parterne meddeles dette til byretten, der herefter efter reglerne i retsplejelovens kapitel 19 udmelder skønsmanden, se fx SKM2011.636.VLR.

xI SKM2019.300.BR var det spørgsmålet hvorvidt en frisørvirksomhed kunne anses for, at være drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, og om hvorvidt G2 eller G3, skulle anmodes om, at bringe en egnet skønsmand i forslag. Retten anså G3 for, at være de bedst egnede til, at bringe en skønsmand i forslagx.

I SKM2016.594.VLR traf Byretten beslutning om, at der skulle udmeldes syn og skøn, og at dette skulle varetages af to skønsmænd med hver deres faglige kompetenceområde. Parterne var enige om at anmode FSR - Danske Revisorer om at komme med forslag til en egnet skønsmand. Parterne var imidlertid ikke enige om, hvorvidt der i tillæg hertil skulle udmeldes endnu en skønsmand, der var branchekyndig indenfor militærindustrien. Byretten fandt, at der skulle udmeldes to skønsmænd.

SKAT kærede afgørelsen til   landsretten. Landsretten gav SKAT medhold, idet landsretten udtalte, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal udpeges en eller flere skønsmænd, afgøres efter en konkret vurdering og under hensyntagen til bl.a. karakteren.af de spørgsmål, der ønskes stillet, og om der er behov for mere end en skønsmand.

Landsretten fandt ikke, at der var behov for ud over en regnskabskyndig skønsmand også at udpege en branchekyndig skønsmand.

Landsretten tog derfor SKATs påstand til følge..

Opnås der ikke enighed mellem parterne, træffer byretten afgørelse. Retten foretager i den forbindelse en samlet vurdering af, hvem der er bedst egnet til at foreslå en skønsmand, der både er kvalificeret og uvildig.

En skønsmand anses for at være inhabil, hvis han på grund af ansættelsesforhold, ejerskab eller lignende ikke med den krævede sikkerhed kan anses for at være uvildig. Der bliver stillet store krav til en skønsmands habilitet, se fx UfR2012.2795.VLK.

Skattestyrelsen kan både som rekvirent og som skønsindstævnt komme med indstillinger til byretten om valg af syns- og skønsmand og komme med forslag til syns- og skønstemaet. Herudover vil Skattestyrelsen være repræsenteret under besigtigelsen og under eventuelle retsmøder.

Retten er ikke bundet af parternes indstilling. Retten skal forinden udmeldelsen af skønsmand meddele parterne, hvem retten agter at udmelde, og give parterne adgang til at udtale sig om denne.

Det fremgår af retsplejelovens § 201, at før en skønsmand udmeldes skal retten fremsende begæringen om syn og skøn og parternes spørgsmål til den skønsmand der overvejes udpeget og anmode denne om, at komme med et overslag over hvornår skønserklæringen kan forventes, at være udarbejdet samt hvad skønsmanden forventer, at dette koster. Skønsmandens overslag over både tid og pris kan ved en overskridelse få den konsekvens for skønsmanden, at honoraret beskæres jf. retsplejelovens § 208 eller, at skønsmanden helt afsættes.

Indtil videre har retterne i sagstyper der ofte ses fx sager om hvorvidt en landbrugsejendom i skattemæssig henseende er drevet erhvervsmæssigt, accepteret tids- og prisoverslag hvor skønsmanden har oplyst, at skønserklæringen kan forventes, at være udarbejdet 1 måned efter at de sidste oplysninger er kommet skønsmanden i hænde. Det vil naturligvis altid være en meget konkret bedømmelse fra rettens side hvor lang tid der kan accepteres. Det må forventes, at retten vil tage hensyn til parternes holdning til skønsmandens tids- og prisoverslag.

Selvom retsplejeloven forudsætter, at det er retten der både retter henvendelse til den potentiel institution eller andet relevant sted om, at komme med et forslag til egnet skønmand samt efterfølgende indhenter den foreslåedes tids- og prisoversalg vil den praktiske hovedregel blive, at det er parterne der sørger herfor, og det er normalt skønsrekvirenten der varetage dette.

Der kan ikke ske omvalg af en allerede udmeldt skønsmand, der utvivlsomt opfyldte alle betingelser for at være syns- og skønsmand, alene med en begrundelse om, at skønsmanden geografisk ikke havde kontor i umiddelbar nærhed af skønsrekvirenten, se SKM2012.700.BR.

I praksis anmodes en brancheorganisation om at pege på en person, som er egnet som skønsmand. Henvendelsen til brancheorganisationen skal ske i enighed, hvis den ikke er besluttet af retten. Se også SKM2013.853.BR hvor retten afviste, at der i henvendelsen måtte stilles særlige krav til skønsmandens kvalifikationer på et bestemt fagområde.

Når den relevante brancheorganisation eller institution efter anmodning er kommet med forslag til en egnet skønsmand, forudsættes det, at den foreslåede skønsmand har de efterspurgte faglige kvalifikationer og kompetencer. Domstolene tillader derfor ikke, at der bliver spurgt yderligere ind til vedkommendes kvalifikationer til varetagelsen af skønsforretningen, se fx SKM2012.706.ØLR. samt SKM2013.541.VLR

I en sag om drift af en hundekennel kom byretten frem til. at det skulle tillades rekvirenten, at stille særlige krav til kvalifikationerne hos den der blev bragt i forslag fra Københavns Universitet. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse, jf. SKM2014.338.VLR

Byrettens afgørelse om skønsmand kan kæres til landsretten.

Eksempel 1: Københavns Universitet valgt i sag om stutterivirksomhed frem for Videncentret for Landbrug

Landsretten bestemte i en sag, om en stutterivirksomhed var drevet erhvervsmæssigt, at valg af skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Institut (tidligere Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole). Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering. Videncentret for Landbrug blev fravalgt som forslagsstiller. Se SKM2011.700.VLR.

Eksempel 2: Som følge af bemærkninger fra skønsmand 1 og sagen i øvrigt skulle der udmeldes yderligere éen skønsmand.

Landsretten bestemt at der under hensyn til bemærkninger mv. fra skønmand 1 og sagens betydning samt værdi, skulle ske udmeldelse af yderligere éen skønsmand i overensstemmelse med Skatteministeriets subsidiære påstand og skønsrekvirentens mere subsidiære påstand. Se SKM2011.636.VLR.

Eksempel 3: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer valgt frem for anden brancheorganisation

SKAT havde forhøjet en skatteyder med yderligere værdi af goodwill. Til fastsættelse af værdien af goodwill blev der gennemført et syn og skøn. Der var ikke enighed om, hvem der skulle anmodes om at komme med et forslag til en egnet skønsmand, idet rekvirenten gjorde gældende at det skulle være skatteyderens brancheorganisation, mens SKAT gjorde gældende, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer burde anmodes om at komme med forslaget. Byretten gav rekvirenten medhold, men landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand. Landsretten fandt, at sagkundskaben til vurdering af goodwill mest naturligt kunne findes ved at anmode Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om at komme med forslag til en egnet skønsmand. Se SKM2009.774.VLR.

Eksempel 4: Københavns Universitet valgt i sag om fritidslandbrug

Retten besluttede ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at Københavns Universitet skulle anses for bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag i en skattesag om fritidslandbrug. Se også SKM2007.565.BR.

Eksempel 5: Dansk Handel & Service valgt i sag om størrelse på direktørløn (købmandsforretning)

I en sag om størrelsen af lønnen for en ansat direktør i en købmandsforretning bestemte landsretten, at valg af skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Dansk Handel & Service. Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering og et uvildighedskriterium. De Samvirkende Købmænd blev fravalgt som forslagsstiller blandt andet fordi sagsøgeren var medlem af denne organisation. Se SKM2005.205.VLR.

Eksempel 6: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut valgt i sag om stutteri

Landsretten bestemte i en sag, om et fritidslandbrug (stutteri) var drevet erhvervsmæssigt, at valg af skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut. Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering. Dansk Teknologisk Institut blev fravalgt som forslagsstiller. Se SKM2005.116.VLR.

Eksempel 7: Ensidigt indhentet forslag til skønsmand afvist

En skatteyder havde på egen hånd bedt Dansk Teknologisk Institut om at foreslå en skønsmand til brug for syn og skøn vedrørende værdien af hans besætning. Skatteyder bad retten om at udmelde den skønsmand, som Dansk Teknologisk Institut havde foreslået. Told- og Skattestyrelsen protesterede herimod. Retten afviste at udmelde den pågældende, alene fordi forslaget til skønsmand var indhentet ensidigt af skatteyder, uden at Told- og Skattestyrelsen havde haft lejlighed til at fremkomme med sin stilling til at lade Dansk Teknologisk Institut foreslå en skønsmand. Se TfS1999.686.VL.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2016.594.VLR

I en verserende retssag mellem SKAT og en skatteyder traf Byretten beslutning om, at der skulle udmeldes syn og skøn, og at dette skulle varetages af to skønsmænd med hver deres faglige kompetenceområde. Parterne ar enige om at anmode FSR - Danske Revisorer om at komme med forslag til en egnet skønsmand. Parterne var imidlertid ikke enige om, hvorvidt der i tillæg hertil skulle udmeldes endnu en skønsmand, der var branchekyndig indenfor militærindustrien. Byretten fandt, at der skulle udmeldes to skønsmænd.

SKAT kærede afgørelsen til   landsretten. Landsretten gav SKAT medhold, idet landsretten udtalte, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal udpeges en eller flere skønsmænd, afgøres efter en konkret vurdering og under hensyntagen til bl.a. karakteren.af de spørgsmål, der ønskes stillet, og om der er behov for mere end en skønsmand.

Landsretten fandt ikke, at der var behov for ud over en regnskabskyndig skønsmand også at udpege en branchekyndig skønsmand.

Landsretten tog derfor SKATs påstand til følge

Der skulle alene udmeldes 1 skønsmand.

SKM2014.338.VLR

Sagen drejer sig om, hvorvidt rekvirentens hundekennel kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Parterne var blevet enige om, at Københavns Universitet skulle komme med forslag til en skønsmand, men var ikke enige om formuleringen af henvendelsen til universitetet.

Skønsrekvirenten stillede subsidiært forslag om, at der alternativt til at stille et specifikt krav i henvendelsen til universitetet, skulle indhentes forslag til en medskønsmand fra Dansk Kennel Klub.

SKAT var ikke enig i, at der skulle rettes henvendelse til Dansk Kennel Klub, fordi det af konkrete omstændigheder i sagen efter SKATs opfattelse ville være i strid med uvildighedskriteriet at få en medskønsmand foreslået af Dansk Kennel Klub.

Skønsrekvirenten ønskede i henvendelsen til universitetet at stille krav om, at skønsmanden skulle have kendskab til opdræt af hunde, herunder have den fornødne indsigt i de lovmæssige krav, der stilles til erhvervsmæssig drift af hundekennel.

SKAT protesterede mod, at der i henvendelsen skulle stilles særlige og specifikke krav til kvalifikationerne hos skønsmanden. At stille særlige og specifikke krav i henvendelsen var overflødigt, når henvendelsen var vedlagt begæringen til retten, sagsfremstillingen og syns- og skønstemaet. Det måtte kunne lægges til grund, at universitetet evner at foreslå en kvalificeret skønsmand alene ud fra de udførlige, detaljerede og faktuelle oplysninger, der var givet i begæringen til retten, i sagsfremstillingen og i syns- og skønstemaet.

Byretten fandt efter karakteren af de stillede spørgsmål og henset til, hvilket formål besvarelsen skulle opfylde, ikke holdepunkter for at tilsidesætte skønsrekvirentens ønsker/krav til skønsmandens kvalifikationer. Byretten bestemte, at det kunne tillades skønsrekvirenten at rette henvendelse til Københavns Universitet og anmode dem om at foreslå en skønsmand, som skal have kendskab til opdræt af hunde, herunder have indsigt i de lovmæssige krav, der stilles til erhvervsmæssig drift af hundekennel.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens kendelse af de grunde, som byretten har anført.

Tilladt at særlige krav stilles.

Det er en afgørelse hvor rekvirentens ønskede kravsspecifikation  - i modsætning til den hidtidige faste praksis - blev tilladt.

Dette på trods af, at der fra rekvirentens side bl.a. ikke var stillet spørgsmål der forudsætter, at skønsmanden skal have "den fornødne indsigt i de lovmæssige krav der stilles til erhvervsmæssig drift af hundekennel"

Et spørgsmål af denne karakter ville formentlig heller ikke kunne tillades da en skønsmand som bekendt ikke kan stilles spørgsmål af juridisk karakter.

Der er i øvrigt tale om meget konkrete forhold og afgørelsen forventes ikke at være en væsentlig ændring af den øvrige praksis på området.

SKM2013.541.VLR Advokaten for rekvirenten ønskede at indhenteyderligere oplysninger til belysning af den foreslåede syns- og skønsmands kompetencer på det særlige felt, som syns- og skønstemaet drejede sig om. Rekvisitus protesterede mod rekvirentens anmodning.

Vestre Landsrets afgjorde ved kendelse af 17. oktober 2011, at Universitet skulle anmodes om at bringe en skønsmand i forslag. Universitetet foreslog efterfølgende GM som skønsmand.

I Universitetets forslag var nærmere anført, at GM har stor erfaring med driftsøkonomi, praktisk landbrug og gennemførelse af syn og skøn i relation til hestestutterier. Brevet var vedlagt CV for GM.

Advokaten for rekvirenten har ønsket at spørge Universitetet, om, GM dels i sit daglige virke og dels i forskningsmæssig sammenhæng beskæftiger sig med de særlige problemstillinger, herunder særligt opdræt og uddannelse af samt omsætning med heste af racen ..., specielt dressurlinjen.

Advokaten er af den opfattelse, at instituttet kun bringer syns- og skønsmænd i forslag fra en sluttet personkreds på 3-5 personer blandt instituttets medarbejderkreds, uanset genstanden for syns- og skønsforretningen. Advokaten finder, at dette giver en særlig anledning til at undersøge den foreslåede syns- og skønsmands kompetencer.

Rekvisitus har gjort gældende, at Universitetet, har peget på GM som skønsmand på grundlag af rekvirentens lange og udførlige redegørelse om sagens forhold og formålet med at få foretaget syn og skøn, herunder at skønsmanden skal kunne svare på spørgsmål om markedsføring og afsætning af heste af racen ..., vurdering af besætning, herunder besætningens uddannelsesniveau og prissætning, samt spørgsmål om staldforhold, veterinære forhold, avl, fordring og driftsøkonomi.

Det må derfor lægges til grund, at Universitetet har vurderet, at GM opfylder de faglige kvalifikationer for at kunne virke som skønsmand og for at kunne besvare skønstemaet. Der er ikke grundlag for at antage, at Universitetet har peget på en skønsmand, der ikke er kvalificeret. Det savner derfor mening igen at rette henvendelse til Universitetet for at spørge, om GM nu også er kvalificeret til at besvare skønstemaet.

Byretten afsagde kendelse den 21. februar 2013. Retten konkluderer, at Vestre Landsret i kendelsen af 17. oktober 2011 (SKM2011.700.VLR) vurderede, at Universitetet var bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag. Universitetet har herefter på grundlag af skønstemaet samt en udførlig redegørelse fra rekvirenten om sagens forhold og formålet med at få foretaget syn og skøn peget på GM, som oplyses at have en relevant faglig uddannelse samt stor erfaring med driftsøkonomi, praktisk landbrug og syn og skøn i relation til hestestutterier.

Der er herefter ikke grundlag for at antage, at GM ikke besidder de nødvendige faglige kvalifikationer til at udføre hvervet som syns- og skønsmand i sagen. En forespørgsel til Universitetet om GM´s kvalifikationer findes derfor overflødig, hvorfor rekvirentens påstand ikke blev taget til følge.

Da der ikke var fremsat konkrete indsigelser mod udmeldelse af GM, blev rekvisitus påstand taget til følge.

Rekvirenten fik således ikke tilladelse til at sende en forespørgsel til Universitetet om GM´s kvalifikationer. GM blev udmeldt som syns- og skønsmand.

Advokaten for rekvirenten kærede kendelsen til Vestre Landsret. Vestre Landsret fandt, at udmeldelsen, ved den anvendte fremgangsmåde, hvor udmeldelsen er sket på baggrund af en henvendelse til Universitetet og med frist for parterne til at fremkomme med bemærkninger til instituttets forslag til skønsmand, var sket i overensstemmelse med retsplejelovens § 200, stk. 1, 2. punktum. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der var anført i byrettens kendelse, stadfæstede Vestre Landsret byrettens kendelse.                                           

Advokaten søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære Vestre Landsrets kendelse til Højesteret. Nævnet imødekom ikke ansøgningen.

UfR2012.2795.VLK Ansat ejendomsmægler, der var udmeldt som syns- og skønsmand i en sag om et erhvervslejemål, var inhabil, da en af partnerne i ejendomsmæglervirksomheden drev ejendomsvirksomhed sammen med ejeren af det udlejende aktieselskab, der var skønsindstævnte i sagen.

Syns- og skønsmand anset for inhabil på grund af ansættelsesforhold.

SKM2012.706.ØLR

Sagen drejer sig om, hvorvidt rekvirentens stutterivirksomhed kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomståret 2008.

Byretten har ved kendelse af 24. januar 2012, stadfæstet af Østre landsret den 23. marts 2012, bestemt, at Københavns Universitet skulle anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag. Fakultetet pegede på YM som egnet skønsmand.

Rekvirenten mente dog, at den af fakultetet foreslåede skønsmand ikke havde den nødvendige specialviden om drift af stutteri med galopheste. Fakultetet kom på opfordring af parterne med supplerende bemærkninger om YM´s specialviden om hestestutterier.

Byretten udmeldte ved kendelse af 22. august 2012 YM som skønsmand. Byretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte fakultetets skøn over den foreslåede skønsmands egnethed. Og der forelå ikke oplysninger, der var til hinder for YMs udmeldelse, jævnfør retsplejelovens § 197, stk. 1.

Rekvirenten kærede kendelsen med påstand om, at Københavns Universitet skulle anmodes om yderligere til belysning af YMs forudsætninger for at virke som skønsmand i en sag om stutterier.

SKAT har protesteret mod dette. Der findes ikke grundlag for at tilsidesætte fakultetets skøn over den foreslåede skønsmands egnethed. Fakultetet var bekendt med syns- og skønstemaet med tilhørende bilag, og har derfor været bekendt med samtlige spørgsmål, der skulle besvares. Fakultetet har inden udmeldelsen bekræftet, at YM må anses for særdeles egnet til at varetage opgaven.

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse af de grunde, som anført af byretten, og idet der ikke var grundlag for at indhente yderligere oplysninger om skønsmandens forudsætninger for at virke som skønsmand.

Ikke tilladt at indhente yderligere oplysninger om syns- og skønsmand.

UfR 2012.834. Ø Østre Landsret afviste begæring om udmeldelse af ny syns- og skønsmand. I forbindelse med udmeldelse af syns- og skønsmand opstod spørgsmålet, om denforeståede syns- og skønsmands habilitet.Skønsrekvirentens advokat gjorde gældende, at der ikke forelå inhabilitet, og retten udmeldte herefter den pågældende. Efter afgivelsen af skønserklæringen rejsteskønsrekvirentens advokat imidlertid indsigelse mod syns- og skønsmandens habilitet under henvisning til omstændigheder, som advokaten var bekendt med i forbindelse med udmeldelsen, og som hun ikke havde oplyst i forbindelse hermed. Adgangen til at gøre indsigelsen om inhabilitet gældende var under de foreliggende omstændigheder fortabt. 

Habilitetsindsigelse fortabt.

Kendelsen viser, at indsigelse om syns- og skønsmandens habilitet skal gøres gældende straks en part bliver opmærksom på et eventuelt habilitetsproblem, og ikke først når konklusionerne i skønserklæringen foreligger.

SKM2011.700.VLR

Sagen drejer sig om, hvilken organisation, der skulle anmodes om at bringe en egnet syns- og skønsmand i forslag.

Parterne var enige om skønstemaet, som vedrørte den erhvervsmæssige karakter af en stutterivirksomhed.

Rekvirenten påstod, at Videncentret for Landbrug, Heste, Århus (Videncentret for Landbrug) skulle foreslå en skønsmand, hvorimod SKAT påstod, at Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet, skulle foreslå en skønsmand.

Byretten gav rekvirenten medhold, fordi retten - ud fra en samlet vurdering af organisationernes hovedområder og -opgaver sammenholdt med det fremlagte skønstema - fandt Videncentret for Landbrug bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag. Der var i øvrigt ikke konkrete forhold der talte for, at Videncentret for Landbrug som organisation kunne være inhabil i forhold til sagens parter.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering af de oplysninger, der forelå om de institutioner, som parter hver især ønskede udpeget til at bringe en skønsmand i forslag, at Københavns Universitet måtte anses for bedst egnet til opgaven.

Valg af skønsmand.

SKAT gjorde blandt andet gældende, at Videncentret for Landbrug, som følge af sit almindelige engagement som repræsentant for landmænd, herunder også ejere af stutterivirksomheder, i skatte- samt syns- og skønssager om den erhvervsmæssige karakter af sådanne virksomheder, må anses for inhabil i forhold til at få opgaven med at bringe en skønsmand i forslag netop i en sådan sag.

Det fremgår dog ikke af kendelsen fra landsretten, om retten har tillagt dette nogen betydning.

Rekvirenten søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære Vestre Landsrets kendelse til Højesteret.

Tilladelsen blev ikke givet, fordi nævnet fandt, at betingelsen om, at kæren skal vedrøre spørgsmål af principiel karakter, ikke var opfyldt.

SKM2011.636.VLR

Medarbejder ved SKAT havde fornøden rettergangsfuldmagt til kære af byrettens kendelse om valg af skønsmand, jf. retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4.

Efter omstændighederne fandt landsretten ikke grundlag for tilsidesættelse af udmeldelse af skønsmand, men fandt dog fornøden anledning til at udmelde yderligere en skønsmand i overensstemmelse med parternes subsidiære påstande herom.

Valg af flere skønmænd.

SKM2009.774.VLR

Der var tale om en sag, hvor SKAT havde forhøjet en skatteyder med yderligere værdi af goodwill. Til fastsættelse af værdien af goodwill blev der gennemført et syn og skøn.

Der var ikke enighed om, hvem der skulle anmodes om at komme med et forslag til en egnet syns- og skønsmand, idet rekvirenten gjorde gældende, at det skulle være skatteyderens brancheorganisation, mens SKAT gjorde gældende, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer burde anmodes om at komme med forslaget.

Byretten gav rekvirenten medhold, men landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand.

Landsretten fandt, at sagkundskaben til vurdering af goodwill mest naturligt kunne findes ved at anmode Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om at komme med forslag til en egnet syns- og skønsmand.

Valg af skønsmand.

Afgørelsen viser, at der lægges afgørende vægt på, at den foreslåede syns - og skønsmand besidder de for sagen afgørende faglige egenskaber, og at det ikke var pågældendes branche-organisation, der måtte formodes at være i besiddelse af de ønskede faglige kvalifikationer

SKM2005.205.VLR

Landsretten bestemte i en sag om størrelsen af lønnen for en ansat direktør i en købmandsforretning, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Dansk Handel & Service.

Valg af skønsmand.

Afgørelsen blev truffet efter en egnetheds-vurdering og et uvildigheds-kriterium. De Samvirkende Købmænd blev fravalgt som forslagsstiller, blandt andet fordi sagsøgeren er medlem af denne organisation.

SKM2005.116.VLR

Landsretten bestemte i en sag, om et fritidslandbrug (stutteri) var drevet erhvervsmæssigt, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut.

Valg af skønsmand.

Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering.

Dansk Teknologisk Institut blev fravalgt som forslagsstiller.

TfS1999.686.VL

En skatteyder havde på egen hånd bedt Dansk Teknologisk Institut om at foreslå en syns- og skønsmand til brug for syn og skøn vedrørende værdien af hans besætning. Skatteyder bad retten om at udmelde den syns- og skønsmand, som Dansk Teknologisk Institut havde foreslået. Told- og Skattestyrelsen protesterede herimod. Retten afviste at udmelde den pågældende, alene fordi forslaget til syns- og skønsmand var indhentet ensidigt af skatteyder, uden at Told- og Skattestyrelsen havde haft lejlighed til at fremkomme med sin stilling til at lade Dansk Teknologisk Institut foreslå syns- og skønsmand.

Valg af skønsmand.

 

TfS1999.513.VL

En skatteyder havde i forbindelse med en sag om, hvorvidt hans landbrug var drevet erhvervsmæssigt foreslået en konkret navngiven person som syns- og skønsmand. Told- og Skattestyrelsen ønskede, at Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole skulle forslå en syns- og skønsmand. Byretten udmeldte den af skatteyder foreslåede person. Landsretten udtalte, at det var rigtigst, at der ikke skete udmeldelse af en syns- og skønsmand, som alene en af parterne havde peget på. Udpegningen skulle i stedet ske efter forslag fra en institution, forening eller lignende. Sagen blev herefter hjemvist til fornyet behandling ved byretten.

Valg af skønsmand.

 

Byretsdomme

SKM2019.300.BR

Sagen drejede sig om hvorvidt en frisørvirksomhed kunne anses for, at være drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, og om hvorvidt G2 eller G3, skulle anmodes om, at bringe en egnet skønsmand i forslag. Retten anså G3 for, at være de bedst egnede til, at bringe en skønsmand i forslag.

Den bedst egnede organisation skulle komme med forslag til skønsmand

FSR - danske revisorer blev anset for bedst egnede fremfor Foreningen Danske Revisorer, til at komme med forslag til den ene skønsmand

SKM2013.853.BR

Sagen drejer sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med fratrukket underskud ved drift af landbrugsejendom hvorfra skatteyderens drev hestestutteri med henvisning til, at SKAT mente at ejendommen ikke blev drevet erhvervsmæssigt.

Skatteyderen begærede syn og skøn. Parterne var enige om at Københavns Universitet skulle komme med forslag til syns- og skønsmand, men var ikke enige om formuleringen af henvendelsen til universitetet.

Skatteyderen ønskede, at der skulle skrives: "Parterne er i den forbindelse enige om, at skønsmanden bør have kendskab til stutteridrift. Endvidere gøres opmærksom på, at der kan foreslås en medskønsmand med kendskab til stutteridrift, hvis den foreslåede skønsmand vurderer, at der er behov herfor" 

SKAT var ikke enig i denne formulering da det var overflødigt, at opstille et selvstændigt krav om kendskab til stutteridrift, og at Københavns Universitet ikke ville stå helt fri til, at komme med sit forslag, og at skatteyderen derved reelt undergravede Universitetets faglige evner til, at bringe en egnet syns- og skønsmand i forslag. 

SKAT foreslog derfor, at henvendelsen i stedet blev helt neutralt formuleret på denne måde: "Til brug for en skattesag verserer der ved Byretten en syns- og skønssag vedrørende driften af landbrugsejendommen (adresse udeladt). Sagens parter er enige om at anmode Københavns Universitet om at bringe en egnet skønsmand i forslag.  Jeg vedlægger til Fakultetets brug kopi af anmodningen (dog uden bilag) samt kopi af skønstemaet".

Retten gav SKAT medhold.

Rettens beslutning viser, at det også i henvendelsen til den, der skal stille en egnet syns- og skønsmand i forslag er centralt, at dette sker på en helt neutral måde. Rettens beslutning er i øvrigt i overensstemmelse med formuleringer anvendt i de ledende kendelser i SKM2005.116.VLR og SKM2011.700.VLR.)

 

SKM2012.700.BR

Sagen drejer sig om kursfastsættelse af et gældsbrev til brug for fastsættelsen af ejendomsavance.

Der var mellem parterne enighed om at foreslå statsautoriseret revisor YJ udmeldt som skønsmand. Retten udmeldte derfor i april 2012 statsautoriseret revisor YJ som skønsmand.

Skønsrekvirenten har i august 2012 skrevet til retten og anmodet om at få afsat den udmeldte skønsmand samt at få udmeldt en anden. Som begrundelse anførte skønsrekvirenten, at den udmeldte skønsmand ikke har foretaget sig noget siden udmeldelsen, at skønsmanden har bedt om at få tilsendt regnskaber, han selv kan trække fra Erhvervsstyrelsen, at det forventede honorar er ude af proportion, og at skønsmanden er bosiddende i Århus. Skønsrekvirenten påstod, at skønsmanden skal være bosiddende i København/Nordsjælland, da det ikke er rimeligt, at rekvirenten skal rejse helt til Århus for at deltage i en skønsforretning.

SKAT har gjort gældende, at der ikke skal udmeldes en anden skønsmand. Skønsmandens faglige kvalifikationer er på et meget højt niveau, og han har stor erfaring i gennemførelsen af syns- og skønssager. Den geografiske afstand udgør ikke noget sagligt relevant problem.

Byretten imødekom ikke skønsrekvirentens anmodning om at afsætte den udmeldte skønsmand.

Retten medgiver, at der forløb lang tid fra skønsmanden modtog udmeldelsesdekretet til skønsmanden afsendte første henvendelse til parterne. Den medgåede tid er dog ikke af en sådan længde, at det kan bevirke, at skønsmanden afsættes.

Retten finder ikke at kunne kritisere, at skønsmanden har anmodet skønsrekvirenten om at fremsende diverse dokumenter, da skønsmanden ikke ville være berettiget til at inddrage de omhandlede dokumenter som grundlag for skønsforretningen, uden at parterne havde meddelt deres accept heraf.

Retten bemærker, at det, efter at skønsforretningen er afsluttet, er retten der fastætter skønsmandens honorar, efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig. Retten finder ikke, at skønsmandens honorarestimat kan medføre, at han skal afsættes.

Rettens udtalte, at det af FSR-Danske Revisorers forslag til skønsmand fremgik, at den foreslåede skønsmand havde adresse i Århus. Skønsrekvirenten gjorde på det tidspunkt ikke indsigelse, og skønsmandens adresse kan ikke i sig selv bevirke, at han skal afsættes.

Skønsrekvirenten har endelig ikke fremkommet med oplysninger, der godtgør, at skønsmanden ikke har de fornødne faglige kvalifikationer til at påtage sig opgaven som skønsmand i sagen.

Ikke omvalg af skønsmand.

 

SKM2007.565.BR

Retten besluttede ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at Københavns Universitet skulle anses for bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag i en skattesag om fritidslandbrug.

Valg af skønsmand.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter