Indhold

Dette afsnit handler om genoptagelse af vurdering af fast ejendom efter vurderingsloven (VUL). Genoptagelserne sker efter reglerne i Skatteforvaltningslovens (SFL) §§ 33 og 33 a.

Afsnittet indeholder:

  • De fra 1. januar 2013 gældende regler (A.A.8.4.1)
  • Overgangsregler (A.A.8.4.2)
  • De før 1. januar 2013 gældende regler (A.A.8.4.3).

Bemærk

Fra 1. januar 2013 er bestemmelsen i SFL § 33 helt omskrevet og reglerne er dermed ændret gennemgribende. Ændringen er vedtaget ved lov nr. 925 af 18. september 2012.

Ved lov nr. 649 af 12. juni 2013 er i SFL indsat ny § 33 a, der trådte i kraft 1. juli 2013.

Ændringsloven indeholder overgangsregler, der betyder, at de før 1. januar 2013 gældende regler stadig skal anvendes. For overskuelighedens skyld er disse regler medtaget i et særligt afsnit.