Indhold

Dette afsnit handler om betydningen af den bindende virkning samt bindingsperiodens længde og beregning, jf. SFL § 25, stk. 1.

 Afsnittet indeholder:

  • Definition på bindende virkning
  • Bindingsperiodens længde og beregning
  • Undtagelsen om længere bindingsperiode
  • Undtagelsen om forkortelse af bindingsperioden
  • Særligt om bindende svar om et aktivs værdi
  • Særligt om forkortet bindingsperiode ved kontrollerede transaktioner
  • Særligt om hensættelser og tab i penge- og realkreditinstitutter

Definition på bindende virkning

Den bindende virkning består i, at svaret er bindende for Skatteforvaltningen, så længe bindingsperioden varer, og at spørgeren i samme periode kan støtte ret på svaret. Den bindende virkning kan bortfalde, hvis der er tale om urigtige eller bristende forudsætninger.  

Se også:

Afsnit A.A.3.11 og A.A.3.12 om urigtige og bristende forudsætninger.

Er der tale om en engangsdisposition, f.eks. salg af et aktiv, vil svaret også være bindende efter bindingsperiodens udløb, hvis dispositionen er foretaget inden bindingsperiodens udløb. Hvis der er tale om en løbende disposition, der gentages år for år, eksempelvis kørsel til samme arbejdsplads, vil svaret ikke være bindende for dispositioner efter bindingsperiodens udløb.

Spørgeren er derimod ikke forpligtet til at lægge svaret til grund i sine angivelser til Skatteforvaltningen, men hvis angivelsen er tilstrækkelig ukorrekt, kan der blive tale om ansvar efter skatte- og afgiftslovgivningens straffebestemmelser.

Bindingsperiodens længde og beregning

Den fremadrettede bindingsperiode er som udgangspunkt 5 år. Se SFL § 25, stk. 1. Bindingsperioden kan dog undtagelsesvis blive længere, hvis dispositionen ikke er tilendebragt inden 5 år. Se nærmere nedenfor. Omvendt har Skatteforvaltningen/Skatterådet mulighed for at fastsætte en kortere bindingsperiode end 5 år. Se nærmere nedenfor.

Bindingsperioden regnes fra spørgerens modtagelse af svaret. Angår svaret moms eller punktafgifter regnes bindingsperioden fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Om bindende virkning i relation til moms- lønsumsafgiftslovens regler om fællesregistrering og delregistrering henvises til meddelelsen SKM2006.44.SKAT.

Undtagelsen om længere bindingsperiode

Som nævnt kan bindingsperioden blive længere end 5 år, nemlig hvis der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen. Det er en betingelse for denne undtagelse, at der i forbindelse med den oprindelige disposition er taget så præcist højde for efterfølgende reguleringer, at der ikke efterfølgende eksisterer valgmuligheder for spørgeren.

Eksempel

Som eksempel kan nævnes, at det som led i en påtænkt overdragelse af et aktiv indgår som et vilkår, at der på et nærmere fastsat tidspunkt efter mere end 5 år skal erlægges overskudsandele.

Undtagelsen om forkortelse af bindingsperioden

I SFL § 25, stk. 1, findes hjemmel for SKAT/Skatterådet til at bestemme, at bindingsperioden skal fastsættes kortere end 5 år. En kortere bindingsperiode kræver særlig begrundelse, som kan være, at spørgsmålet er konjunkturfølsomt eller at der er tale om en vedvarende disposition af betydeligt omfang eller at spørgsmålet er principielt og er under prøvelse ved domstolene, herunder EF-domstolen.

En kortere bindingsperiode kan være en følge af forholdets natur. Eksempelvis er det fast praksis, at svar om værdiansættelse af biler, se lov om registreringsafgift af motorkøretøjer §§ 9, stk. 5 og 10, stk. 5, har en bindingsperiode på 3 måneder. 

Særligt om bindende svar om et aktivs værdi

Ved lov nr. 540 af 29. april 2015 blev SFL § 25, stk. 1 ændret, således at den maksimale bindingsperiode nedsættes til 6 måneder vedrørende alle bindende svar om værdien af et aktiv. De 6 måneder regnes fra spørgerens modtagelse af svaret.

Der kan i svaret indsættes en kortere bindingsperioden end den maksimale på 6 måneder.

Efter SFL § 25, stk. 2 skal et bindende svar om et aktivs værdi kunne bortfalde, dvs. ikke længere være bindende, hvis en række nærmere opregnede betingelser er opfyldte.

Der skal for det første foreligge en efterfølgende konstatering af, at aktivet har en værdi, der er mindst 30% højere eller lavere end den værdi, der er indeholdt i det bindende svar, idet det samtidig er et krav, at værdien ud over de 30% også skal være mindst 1.000.000 kr. højere eller lavere.

Vurderingen af en eventuelt højere værdi vil fx være relevant, hvor værdien af aktivet er anvendt i forbindelse med en fraflytning, mens vurderingen af en eventuelt lavere værdi vil være relevant, hvor værdien af aktivet er anvendt i forbindelse med en tilflytning.

For det andet skal en revurdering af et bindende svar om et aktivs værdi være baseret på enten et efterfølgende salg eller på størrelsen af det efterfølgende afkast.

Vurderingen kan dels baseres på et direkte eller indirekte salg af aktivet eller et tilsvarende aktiv efter afgivelsen af det bindende svar, dels på størrelsen af det afkast, som opnås af aktivet efter afgivelsen af det bindende svar.

Ved afkast skal forstås indtægter, som oppebæres af aktivet, herunder indkomst som genereres som følge af ejerskab af aktivet, der kan fx være tale om modtagne royaltybetalinger.

En vurdering baseret på et tilsvarende aktiv vil kunne være relevant, hvor der er tale om et delvist ejerskab, fx 50% af aktierne i et selskab eller 50% af et immaterielt aktiv.

Hvor det ikke er den borger, der har modtaget det bindende svar, der foretager salget, men derimod ejeren af de andre 50%, vil dette salg kunne danne grundlag for en vurdering af om værdien i det bindende svar må anses for retvisende.

For det tredje skal Skatteforvaltningen på baggrund af de senere fremkomne oplysninger kunne begrunde, at den værdi, der er konstateret efterfølgende, også må anses for en mere retvisende værdi på tidspunktet for afgivelsen af det bindende svar.

Der kan være mellemliggende forhold, som kan underbygge, at den konstaterede forskel i værdien kan henføres til tiden efter afgivelsen af det bindende svar.

Alle betingelserne skal være opfyldt og en overskridelse af beløbsgrænsen vil således ikke automatisk indebære, at det bindende svar ikke længere er bindende.

Hvis betingelserne for bortfald af et afgivet bindende svar er opfyldt, er konsekvensen, at spørger stilles, som om det bindende svar ikke har været afgivet.

Skatteforvaltningens meddelelse om bortfald af et bindende svar er en afgørelse.

En afgørelse om bortfald af et bindende svar vil derfor kunne påklages til Landsskatteretten, hvor spørger ikke er enig med Skatteforvaltningen.

Hvor et bortfald giver anledning til en ansættelsesændring, vil det skulle ske indenfor rammerne af de almindelige fristregler i SFL § 26.

Reglerne i SFL § 27 om ekstraordinær ansættelse gælder uændret.

Muligheden for bortfald af det bindende svar, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, udgør et supplement til de gældende regler. Skatteforvaltningen kan fortsat indsætte forudsætninger i et bindende svar om aktivers værdi med afgørende betydning for indholdet af svaret.

Således vil Skatteforvaltningen fx fortsat i overensstemmelse med gældende regler kunne indsætte en afgørende forudsætning i relation til værdiansættelsen om en maksimal værdiafvigelse på mindre end 30%, fx hvis værdien beregnes på bagrund af tilbagediskonteret budgetteret indkomst.

Lovændringen gælder for bindende svar om et aktivs værdi, der afgives den 1. juli 2015 eller senere. 

Særligt om forkortet bindingsperiode ved kontrollerede transaktioner

Herudover kan en kortere bindingsperiode komme på tale vedrørende kontrollerede transaktioner. I sådanne tilfælde kan det som alternativ til en forkortet bindingsperiode efter omstændighederne være relevant at indsætte såkaldte "critical assumptions" i svaret. Denne fremgangsmåde svarer til bilaterale Advance pricing Agreements indgået med udenlandske skattemyndigheder. Denne fremgangsmåde går ud på, at der sker en præcision af de nærmere bestemte forudsætninger, der er tillagt afgørende betydning for svarets indhold, uanset hvilken karakter disse forudsætninger måtte have. Det skal endvidere præciseres, hvilke ændringer i disse forudsætninger, der vil medføre ophør af den bindende virkning. 

Særligt om hensættelser og tab i penge- og realkreditinstitutter

I SFL § 25, stk. 4, findes en særlig bestemmelse om, at visse afgørelser truffet af andre myndigheder end Skatteforvaltningen/Skatterådet er bindende for skattemyndighederne og uden tidsbegrænsning, medmindre afgørelsen måtte vise sig at være i strid med EU-retten. Det drejer sig om afgørelser, der træffes efter § 245 i lov om finansiel virksomhed eller afgørelser, der træffes af en tilsynsmyndighed som nævnt i skattekontrollovens § 6 D om størrelsen af hensatte beløb eller størrelsen af lidte tab i et penge- eller realkreditinstitut mv.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende
SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT-meddelelse

SKM2006.44.SKAT

Beskrivelse af reglerne om bindende svar vedrørende moms og lønsumsafgift i forbindelse med fællesregistrering og delregistrering.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter