Dato for udgivelse
06 May 2010 15:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Apr 2010 14:19
SKM-nummer
SKM2010.313.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-136998
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Vindmølle, jordlod, overdragelse, afståelsessum, genanbringelse
Resumé
Skatterådet kan ikke bekræfte, at et vindmølleselskabs betaling af et beløb benævnt "erstatning af rettighederne i henhold til nærværende aftale" i forbindelse med en aftale om overdragelse og udstykning af en jordlod samt efterfølgende opstilling af en vindmølle, hos lodsejeren skal beskattes efter reglerne om forudbetalt leje. Erstatningen skal i stedet beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Under henvisning til, at den påtænkte disposition ikke er tilstrækkeligt "bestemt" beskrevet, afviser Skatterådet at besvare spørgsmål om, hvorvidt lodsejeren kan genanbringe den opnåede avance. Under henvisning til, at der ikke gives bindende svar vedrørende vurderingsloven, afviser Skatterådet endvidere at svare på, hvorvidt tillæg til grundværdi vil bortfalde for lodsejerens ejendom og om der vil være mulighed for nedsættelse af lodsejerens ejendomsværdi som følge af gener. Skatterådet afgiver dog en vejledende udtalelse.
Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ejendomsavancebeskatningsloven § 1
Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 C

Henvisning

Ligningsvejledningen 2010-1 E.J.2.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2010-1 E.J.2.2.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2010-1 E.J.2.6


Spørgsmål

1.   Vil den generelle erstatning for ulemper, benævnt "erstatning for rettighederne i henhold til nærværende aftale," der betales i forbindelse med opstilling af vindmølle, blive beskattet efter reglerne om forudbetalt leje?
2.   Hvis der svares ja til spørgsmål 1, vil erstatningen da blive opdelt med 1/30 pr. år og beskattet som personlig indkomst?
3.   Hvis der svares nej til spørgsmål 1, vil erstatningen blive beskattet efter reglerne om ejendomsavance?
4. Hvis der svares ja til spørgsmål 3, vil beskatningen kunne udskydes helt eller delvist, såfremt den beregnede avance geninvesteres i:
  A.  Aktiver til brug for lodsejerens landbrugsmæssige erhvervsvirksomhed enten i den ejendom, hvorfra arealet er udmatrikuleret eller i andre ejendomme, som lodsejeren ejer og driver landbrugsmæssigt eller
  B. Den vindmølle, der opstilles på arealet?
5.   Hvis lodsejeren afhænder sin ejendom før udløbet af 30-års perioden, hvorledes vil erstatningen da blive beskattet på tidspunktet for salg?
6.   Da retten til opstilling af vindmøller er givet til det udmatrikulerede areal og ikke til lodsejerens ejendom, vil
  A. Tillæg til grundværdi bortfalde for lodsejerens ejendom?
  B. Der stadig være mulighed for nedsættelse af lodsejerens ejendomsværdi som følge af gener?

SKATs indstilling

  1. Nej.
  2. Bortfalder.
  3. Ja.
  4. Afvises. Se sagsfremstilling.
  5. Se sagsfremstilling.
  6. Afvises. Se sagsfremstilling.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S opstiller, ejer og driver vindmøller i Danmark. Til dette formål opkøbes jordlodder på 15 x 15 meter af lodsejere, som ejer jord, hvor der kan opstilles vindmøller i henhold til vindmøllecirkulærets retningslinier.

Når et område er identificeret, kontaktes de involverede lodsejere, og en aftale, benævnt "Køberetsaftale", for en parcel med et areal af 15 x 15 meter indgås.

Køberetsaftalen løber i 5 år og giver A A/S ret til at tinglyse aftalen som servitut på den pågældende ejendom, at udøve køberetten, udmatrikulere arealet og at opstille og drive en vindmølle på det pågældende areal.

Det fremgår af aftalens pkt. 2, at køberetten kan gøres gældende mod kontant betaling af 50.000 kr. pr. parcel ved ejerens og den køberetsberettigedes samtidige underskrift af betinget skøde på parcellen.

Den køberetsberettigede skal herudover til ejeren betale et beløb på 475.000 kr. (i aftalen benævnt "erstatning for rettighederne i henhold til nærværende aftale") pr. megawatt installeret effekt pr. parcel, dog minimum et beløb svarende til, at der installeres 2,3 megawatt. Beløbet forfalder til betaling med 1/3, når udgravning til fundament påbegyndes, og med 2/3, når vindmøllen indkøres i automatisk drift på elnettet. Den køberetsberettigede stiller anfordringsgaranti på beløbet.

Af aftalens punkt 4 fremgår bl.a., parcellen uden vederlag - og i ryddet stand således, at parcellen igen kan anvendes til landbrugsdrift - skal tilbageskødes 30 år efter overtagelsesdagen til den til enhver tid værende ejer af de tilgrænsende ejendomme. De til enhver tid værende ejere af vindmøllen er dog berettiget til at forlænge ejendomsretten til parcellen en eller flere gange i mindst 5 år ad gangen mod betaling af et beløb (benævnt erstatning), som svarer til den forholdsmæssige andel af beløbet for 30 år (475.000 kr.). Beløbene indeksreguleres efter det danske forbrugerprisindeks.

Når køberetten udøves, gives lodsejeren samtidig tilladelse til, at der anlægges veje og vendepladser frem til og ved vindmøllen. Arealet, som medgår hertil, er ikke omfattet af køberetten, men stilles til rådighed af lodsejeren.

For det medgåede areal til veje og vendepladser anlagt på områder, som er i landbrugsmæssig drift, betaler den køberetsberettigede til ejeren af ejendommen 75 kr. pr. m2.

Ejeren skal uden yderligere vederlag acceptere vingeoverslag fra vindmøllen.

Såfremt ejendommens jorder eller afgrøder bliver beskadiget ved den køberetsberettigedes nødvendige adgang til vindmøllen, har vindmølleejeren pligt til at foretage retablering og eventuelt yde erstatning for det tab, herunder afgrødetab, som ejeren måtte have lidt.

Aftalen, herunder køberetten, retten til at opstille vindmøller samt ejendomsretten til det udmatrikulerede areal, kan af A A/S frit overdrages til tredjemand både før og efter at der er opstillet en vindmølle.

Spørger har om årsagen til, at man har valgt at indgå en køberetsaftale (og følgende udnytte den) i stedet for en brugsretsaftale oplyst, at det er et ønske fra spørgers bankforbindelse, der ønsker at møllerne står på egen matrikel. Man ønsker den ekstra sikkerhed i tilfælde af lodsejerens konkurs.

Om aftalens mulighed for at forlænge ejendomsretten til arealet har spørger oplyst, at møllerne typisk antages at have en levetid på 30 år, men at spørger har en forventning om, at levetiden måske kan udstrækkes nogle år yderligere.

Til spørgsmålet om, hvordan beløbet "erstatning for rettighederne i henhold til nærværende aftale" er sat sammen og hvad beløbet skal dække, har spørger oplyst, at det beløb man i alt betaler, er sat sammen af to dele: På den ene side betaler man for veje og vendepladser. På den anden side betaler man ulempeerstatning benævnt "erstatning for rettighederne..", konkret 475.000 kr. Beløbet på 475.000 kr. er blevet til ved forhandling med lodsejerne, og skal bl.a. dække den ulempe for lodsejerne der består i, at møllerne står midt på en mark. Landmanden skal pløje uden om og kan ikke dyrke jorden. Beløbet er på niveau med, hvad der betales i forbindelse med sædvanlige brugsretsaftaler.

Til spørgsmål 4 om muligheden for udskydelse af en eventuel ejendomsavance ved genanbringelse, har spørger vedrørende delspørgsmål a) oplyst, at der tænkes på udvidelse og/eller modernisering af stald, en fodersilo, foderanlæg, gylletank m.v. Det ønskes desuden oplyst, om geninvestering med skattefradrag er begrænset til den ejendom, hvorfra parcellen til opstilling af vindmøllen er udmatrikuleret. Til delspørgsmål b) har spørger oplyst, at der her tænkes på det tilfælde, at lodsejeren selv køber en mølle.

Miljøministeriet, Vindmøllesekretariatet, har oplyst, at en udtjent mølle alene kan udskiftes med en identisk mølle, hvilket ikke, henset til den teknologiske udvikling, vil være en normal fremgangsmåde. Ønskes der i øvrigt opsat en ny mølle til erstatning for den udtjente, kræver det nyt kommuneplantillæg samt VVM-redegørelse. Dette hænger sammen med, at møllerne typisk bliver større, og at afstandskravene dermed ikke længere vil være opfyldt.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Til spørgsmål 3

Såfremt det måtte blive antaget, at den udstykkede parcel må anses afstået, er det spørgerens opfattelse, at det ikke er givet, at hele beløbet benævnt "erstatning for rettighederne i henhold til nærværende aftale", lydende på 475.000 kr. skal anses vederlag for afståelse af arealet.

Spørger finder det tvivlsomt, om AL § 25, stk. 3, SKM2001.551.LSR samt SKM2004.198.VLR og SKM2005.500.HR (Højesterets afgørelse af Landsretssagen) har betydning.

SKM2001.551.LSR er i sin substans væsensforskellig fra den problemstilling, der er spurgt til og Højesterets afgørelse er begrundet i forhold, der var gældende i vindmølleindustrien i midten af 1990-erne, hvilke forhold er ændret væsentligt siden, dels på grund af den teknologiske udvikling, dels på grund af ændringer i myndighedernes krav i forbindelse med opstilling af vindmøller.

Derudover støtter spørger sin opfattelse på Ligningsvejledningen afsnit E.J.2.2.4, der udtrykkeligt omfatter vindmøller og SKM2005.93.LSR.

Ligningsvejledningen E.J.2.2.4:

"Engangsbeløb, der udbetales til ejeren af en ejendom som erstatning for placering af en eller flere vindmøller på ejendommen og for de rådighedsindskrænkninger over ejendommen, som i forbindelse hermed pålægges ejeren i henhold til en aftale anses som en lejeaftale, og de betalte beløb beskattes som personlig indkomst. Beskatning af et engangsbeløb fordeles over den aftalte lejeperiode.

SKM2004.519.LR. Ligningsrådet har afgivet en bindende forhåndsbesked om, at den endnu ikke indtægtsførte del af et engangsbeløb for en brugsret over et areal til opstilling af vindmøller, ved ejendommens afståelse skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor aftalen om afståelse indgås. Retten til lejeindtægten er i den konkrete sag ikke omfattet af ejendomsafståelsen. Endvidere har Ligningsrådet udtalt, at ejendommen ved overdragelse til skatteyders søn kan værdiansættes efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

SKM2005.93.LSR. Et engangsbeløb, som blev modtaget som erstatning for placering af vindmøller på en landbrugsejendom, var skattepligtig som lejeindtægt efter statsskattelovens § 4 litra b, og skulle fordeles over den aftalte lejeperiode."

Desværre er Ligningsvejledningen tavs i spørgsmålet om hvorvidt der skal skelnes mellem at købe eller leje jorden.

SKM2005.93.LSR:

"Det fremgår af ligningsvejledningen for 1985 - 1999 inkl., at engangsbeløb, der udbetales til ejeren af en ejendom som erstatning for placering af en eller flere vindmøller på ejendommen samt for de rådighedsindskrænkninger over ejendommen, som i forbindelse hermed pålægges ejeren i henhold til en aftale gældende for 30 år, anses som vederlag for en delafståelse.

Dette er ændret i ligningsvejledningen for indkomståret 2000 og efterfølgende år. Herefter beskattes engangsbeløb, der udbetales til ejeren af en ejendom som erstatning for placering af en eller flere vindmøller på ejendommen samt for de rådighedsindskrænkninger over ejendommen, som i forbindelse hermed pålægges ejeren i henhold til en aftale gældende for 30 år, som en lejeindtægt i henhold til statsskattelovens § 4, litra b. Herefter beskattes udlejning af vindmøllegrunde som andre lejeaftaler, d.v.s. som personlig indkomst, og engangsbeløbet fordeles over den aftalte lejeperiode.

Den tidligere praksis byggede på administrativ praksis, jf. herved SD 380-419-1752 af 22. oktober 1985, og Told- og Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at ændre administrativ praksis med fremtidig virkning."

SKM2001.551.LSR:

A køber jordlod med fundament og kabler af B (sælger)

"Landsskatteretten finder, at vederlaget for retten til at opstille en vindmølle skal medregnes i vederlaget for grunden, idet sælger anses for på et tidligt tidspunkt at have accepteret de ulemper og gener, som vindmøllen vil medføre. Da der vil være skabt grundlag for en indtægtsgivende vindmøllevirksomhed finder retten, at handelsprisen for jorden er højere end for landbrugsjord. Retten finder herefter, at anskaffelsessummen for den pågældende parcel udgør 586.953,50 kr. reduceret med den del af vederlaget, der anses for betaling for vejetablering og vejret."

Ovenstående kan ikke umiddelbart sammenlignes med et tilfælde, hvor sælger udelukkende sælger en jordlod og hvor 3-part (A) vil opstille en vindmølle, hvor der dels ikke er etableret fundamenter, dels endnu ikke er skabt grundlag for en indtægtsgivende virksomhed. I ovennævnte tilfælde må der antages som minimum at have foreligget landzone-tilladelse og byggetilladelse og at sælger selv har været i færd med eller medvirket til at opstille en vindmølle og derfor må antages at have accepteret de gener og ulemper, der følger med vindmølledrift.

Dette er ikke tilfældet med de køberetsaftaler spørger indgår. Typisk vil der skulle udarbejdes Tillæg til Kommuneplan, Lokalplan og VVM redegørelse inden der kan opføres vindmøller. Denne proces kan strække sig over en periode på 18 - 24 måneder. I sidste ende er det en politisk beslutning, om et byråd vil godkende en lokalplan eller ej. Det er derfor på tidspunktet for aftalens indgåelse særdeles usikkert, om der overhovedet kan opføres vindmøller på de pågældende parceller, og der er således ikke skabt et grundlag for indtægtsgivende virksomhed.

Endvidere er det ikke sælgeren, men spørger, der opfører, ejer og driver vindmøllerne. Sælgeren kan derfor ikke, som i SKM2001.551.LSR formodes at have accepteret gener og ulemper uden en erstatning.

SKM2005.500.HR og SKM2004.198.VLR:

"Højesteret fandt, at hele det omstridte beløb måtte anses som vederlag for et overdraget areal, idet opstillingen og driften af vindmøllen reelt ikke påførte ejeren af den omliggende ejendom gener."

Sagen drejer sig om indkomståret 1996. Det må derfor antages, at vindmøllen er anskaffet i dette år. På daværende tidspunkt blev de fleste møller opstillet som enkeltmøller, hvilket muliggjorde at møllen kunne placeres hensigtsmæssigt, f. eks. i markskel eller ved en markvej.

De største møller i markedet var på 600 - 750 kW, med en totalhøjde på op til 80 meter, længden af den største komponent maximalt 24 meter og vægten af den tungeste komponent mindre end 20 tons. Det var derfor ikke påkrævet hverken at anlægge særlige adgangsveje eller vendepladser.

De møller, der opstilles i dag, er væsentlig t større (2.300 - 3.600 kW), højere (op til 150 meter), længden af den største enkeltkomponent op til 56 meter og tungere (op til 70 tons).  Derfor kræver møllefabrikanterne, at der anlægges 5 meter brede køreveje ind til og mellem møllerne og en vendeplads på minimum 20 x 40 meter ved hver mølle. Både veje og vendepladser skal være befæstede og belagt med 10 cm stabilgrus.

De fleste kommuneplaner kræver at der opstilles mindst 3 møller i et område, og samtidig er der i Vindmøllecirkulæret og fra fabrikanterne fastlagt retningslinjer for placering af møllerne:

Afstanden til nabobeboelse skal være mindst 4 gange møllernes totalhøjde

  • Møllerne skal opstilles i en lige linje
  • Der skal være lige stor indbyrdes afstand mellem møllerne
  • Øvre grænser for støj og skyggekast ved naboer
  • Vindmøllefabrikanterne foreskriver, at den indbyrdes afstand mellem møllerne skal være på mindst 3 gange rotordiameteren.

Disse restriktioner bevirker, at det i modsætning til opstilling af enkeltmøller, sjældent vil være muligt at placere møllerne, hvor det er mest hensigtsmæssigt af hensyn til den daglige landbrugsmæssige drift. Det må derfor bero på en konkret vurdering, i hvilket omfang den omkringliggende ejendom påføres gener, og ikke på en generel opfattelse baseret på forhold, som ikke længere eksisterer.

Hertil kommer, at der med Lov om Vedvarende Energi (VE-Loven) er indført den såkaldte Værditabs-ordning, hvorefter naboer til vindmøller kan tilkendes en erstatning, hvis opstillingen af vindmøller medfører at værdien af deres ejendom forringes med mere end 1%. Der er ingen øvre afstandsgrænse for, hvilke naboer, der kan gøre krav gældende, men naboer indenfor en afstand af 4 til 6 gange møllernes totalhøjde (typisk 550 - 900 meter) kan får foretaget en gratis vurdering, mens naboer, der bor længere borte end 900 meter skal erlægge et depositum. Såfremt der tilkendes erstatning, refunderes depositummet. Lodsejere der stiller jord til rådighed for vindmøller kan ikke gøre krav på erstatning. Der er allerede tilkendt erstatninger under denne ordning.

Dette betyder, at Lovgivningsmagten anerkender, at der kan være gener forbundet med opstilling af vindmøller, og videre at disse gener kan værdiansættes, hvilket vel i sig selv taler for en ændring af retspraksis.

AL §25, stk. 3 (Hjemfaldspligten):

Denne paragraf finder anvendelse med henblik på at fiksere en købers afskrivningsgrundlag, dels med hensyn til tidspunktet for hjemfaldspligtens indtræden, dels afskrivningsgrundlagets størrelse. I As køberetsaftaler vil der ikke være noget problem med at fiksere afskrivningsgrundlaget:

  • Tilbageskødning skal ske efter 30 år, eller når mølledriften ophører
  • Tilbageskødning sker uden vederlag

I øvrigt er det vel tvivlsomt, om en bestemmelse, der finder anvendelse på forhold hos køber kan bruges til at drage analogislutninger til forhold hos sælger, med mindre det drejer sig om at fastslå, om der er et interessefællesskab mellem køber og sælger.

Til spørgsmål 6

Det bemærkes under henvisning til SKM2004.519.LR, at der ved vurderingen af en ejendom, hvorpå der er givet tilladelse til opstilling af vindmøller, vil blive givet et tillæg til grundværdien, ligesom der ved fastsættelsen af ejendomsværdien vil blive taget hensyn til eventuelle driftsmæssige gener i markerne og gener som følge af møllernes placering i forhold til ejendommens stuehus.

SKATs indstilling og begrundelse

Det bemærkes indledningsvist, at de stillede spørgsmål forudsætter, at aftalen effektueres efter sit indhold, og at der som følge heraf indgås købsaftale vedrørende parcellen, samt at ejendommen udstykkes og der sker tinglysning af spørgers adkomst til den udstykkede parcel, hvilket lægges til grund for besvarelsen.

Til spørgsmål 1 - 3

Der spørges til,

  1. om den generelle erstatning for ulemper, der betales i forbindelse med opstilling af vindmølle, bliver beskattet efter reglerne om forudbetalt leje, og
  2. hvis ja, om erstatningen vil blive opdelt med 1/30 pr. år og beskattet som personlig indkomst og
  3. hvis nej, om vil erstatningen vil blive beskattet efter reglerne om ejendomsavance?

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven (EBL), såfremt ejendommen ikke er erhvervet som led i næring, jf. herved EBL § 1.

I nærværende sag foretages der et formelt salg af parcellen, der udstykkes og spørgers adkomst til parcellen tinglyses. Efter det oplyste, har parterne valgt denne fremgangsmåde af hensyn til spørgers bankforbindelse. Spørger kan i øvrigt frit overdrage parcellen til tredjemand og har mulighed for at forlænge ejendomsretten.

Under disse omstændigheder er det SKAT´s opfattelse, at parcellen må anses for afstået til spørger.

SKAT har herved endvidere henset til bestemmelsen i AL § 25, stk. 3, (hjemfaldsforpligtelser) samt til SKM2001.551.LSR og SKM2004.198.VLR.

Om beløbet benævnt "erstatning for rettighederne i henhold til nærværende aftale", lydende på 475.000 kr. er det oplyst, at der er tale om et standardiseret beløb, som er blevet til ved forhandling med lodsejerne og at beløbet i øvrigt er på niveau med, hvad der betales i forbindelse med sædvanlige brugsretsaftaler. Beløbe skal bl.a. dække den ulempe for lodsejerne der består i, at møllerne står midt på en mark, idet landmanden skal pløje uden om og kan ikke dyrke jorden. Der er i kontrakten i øvrigt aftalt særskilt betaling for veje og vendepladser.

Når henses til det oplyste, synes der ikke at være grundlag for at henføre erstatningsbeløbet til andre forhold end afståelsen af selve parcellen.

Se hertil bl.a. SKM2005.500.HR (Højesterets afgørelse i ovennævnte SKM2004.198.VLR):

Højesteret fandt, at det måtte lægges til grund, at opstillingen og driften af vindmøllen reelt ikke havde påført ejeren af den omliggende ejendom gener - bortset fra færdselsretten - og at der ikke var påført ham andre rådighedsindskrænkninger end dem, der følger af, at arealet var overdraget. Hele beløbet måtte derfor anses som vederlag for det afståede areal.

Beløbet vil dermed efter SKATs opfattelse skulle beskattes efter reglerne i EBL.

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmål 1, skal besvares med nej, og spørgsmål 3 med ja. Spørgsmål 2 bortfalder.

Til spørgsmål 4

Hvis erstatningen skal beskattes efter bestemmelserne i EBL spørges der til, om beskatningen vil kunne udskydes helt eller delvist, såfremt den beregnede avance geninvesteres i

  • aktiver til brug for lodsejerens landbrugsmæssige erhvervsvirksomhed, enten i den ejendom, hvorfra arealet er udmatrikuleret eller i andre ejendomme, som lodsejeren ejer og driver landbrugsmæssigt eller
  • den vindmølle, der opstilles på arealet.

Spørger har vedrørende delspørgsmål a) oplyst, at der tænkes på udvidelse og/eller modernisering af stald, en fodersilo, foderanlæg, gylletank m.v. Det ønskes desuden oplyst, om geninvestering med skattefradrag er begrænset til den ejendom, hvorfra parcellen til opstilling af vindmøllen er udmatrikuleret.

Der kan være mulighed for at udskyde beskatningen efter EBL ved at genanbringe fortjenesten efter bestemmelserne i EBL §§ 6 A og 6 C.

Efter EBL § 6 A kan der være mulighed for at udskyde beskatningen ved at genanbringe fortjenesten ved erhvervelse af anden fast ejendom omfattet af EBL. Ved genanbringelse nedsættes anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Nedsættelsen af anskaffelsessummen er bl.a. betinget af, at der enten erhverves fast ejendom i samme indkomstår, hvori der afstås fast ejendom, eller erhverves fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller erhverves fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret. Nedsættelse er endvidere bl.a. betinget af, at der gives rettidig meddelelse om beslutningen om at anvende § 6 A.

Efter EBL § 6 C gælder følgende:

"Såfremt den skattepligtige ombygger, tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er omfattet af § 6 A, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst vælge at nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller nybygningen med fortjenesten. Reglerne i §§ 6 A og 6 B finder tilsvarende anvendelse."

Henvisningen til § 6 A indebærer bl.a., at det er en betingelse, at der er tale om ombygning, tilbygning eller nybygning i indkomståret forud for afståelsen, i afståelsesåret eller i indkomståret efter afståelsen og at der gives rettidig beslutning om at anvende reglen.

Efter skatteforvaltningslovens § 21 gives der bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition. Ved disposition menes der bestemt disposition og ikke en ubestemt flerhed af mulige dispositioner eller forskellige måder at gennemføre en given disposition på, jf. herved ombudsmandsudtalelse af maj 2009.

Det er SKATs vurdering, at der ikke foreligger den fornødne "bestemthed." Besvarelsen af spørgsmålet kan dermed ikke ske inden for rammerne af et bindende svar.

Vedrørende delspørgsmål a) kan dog, udover hvad der ovenfor er anført vedrørende EBL § 6 C, vejledende udtales, at bestemmelsens anvendelse ikke er betinget af, at fortjeneste opnået ved salg af parcellen genanbringes ved nybygning m.v. på restejendommen.

Vedrørende delspørgsmål b) kan vejledende oplyses, at en vindmølle skattemæssigt anses som et driftsmiddel, jf. herved bl.a. Ligningsvejledningen 2009-3 afsnit E.B.2.1.1, og at genanbringelse med virkning efter EBL § 6 A, dermed ikke kan ske i vindmøllen.

Til spørgsmål 5

Der spørges til, hvordan lodsejeren på afståelsestidspunktet vil blive beskattet, hvis han afhænder sin ejendom før udløbet af 30-års perioden.

Beskatningen af EBL indtræder på afståelsestidspunktet, jf. Ligningsvejledningen 2009-3 afsnit E.J.2.1.3.1 og ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 1-3, og der vil ikke indtræde yderligere beskatning for det tilfælde, at lodsejeren afstår ejendommen før udløbet af 30-års perioden.

Til spørgsmål 6

Det skal indledningsvis bemærkes, at der ikke gives bindende svar vedrørende vurderingsloven, jf. skatteforvaltningslovens § 21.

SKAT kan dog vejledende udtale følgende:

Der spørges til, om det tillæg til grundværdien der er givet til lodsejerens ejendom vil bortfalde i tilfælde af, at aftalen effektueres ved indgåelse af købsaftale for parcellen, udstykning og tinglysning af spørgers adkomst til parcellen.

SKAT skal hertil bemærke, at en udstykket parcel vil blive vurderet hos den til enhver tid værende registrerede ejer i matriklen. Tillægget som følge af retten til at opstille vindmøller vil følge den udstykkede parcel.

Med disse bemærkninger er det SKATs opfattelse, at spørgsmål 6 a skal besvares med ja.

Der spørges endvidere til, om der i ovennævnte tilfælde stadig vil være mulighed for nedsættelse af lodsejerens ejendomsværdi som følge af gener.

SKAT skal hertil bemærke, at de gener der opstår for restejendommen som følge af udstykning, opstilling af vindmølle samt anlæggelse af veje og vendepladser, kan (vil typisk) berettige til et skønsmæssigt nedslag for ejendommen (afhængig af de gener, der påføres).

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmål 6 b skal besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den angivne begrundelse.