Dato for udgivelse
25 Jun 2009 08:22
Dato for afsagt dom/kendelse
09 Jun 2009 10:03
SKM-nummer
SKM2009.397.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 3-148/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Skøn, Lotto, gevinst, dokumentation, Oddset
Resumé

Under sagen gjorde sagsøgeren gældende, at den skønsmæssige ansættelse skulle tilsidesættes, idet skattemyndighederne med urette havde set bort fra hans betydelige spillegevinster. Sagsøgeren gjorde endvidere gældende, at ligningsfristen var sprunget. Skatteministeriet blev frifundet. Retten fandt således, at der ikke var grundlag for tilsidesættelse af den skønsmæssige ansættelse, idet sagsøgeren ikke havde godtgjort et nettooverskud ved spil. Retten fandt endvidere, at sagsøgerens anmodning om afholdelse af møde med skatteforvaltningen, der fandt sted efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, måtte anses for en anmodning om forlængelse af ligningsfristen, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1).

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 E.B.1.4

Henvisning

Processuelle regler 2009-1 C.2.3

Henvisning
Processuelle regler 2009-1 G.1.1.1

Parter

A
(Advokat Klaus E. Henriques)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Vivi Sønderskov Møller

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om fastsættelse sagsøgerens af personlige indkomst for indkomståret 2000.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 125.000 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 7. april 2006. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at

"...

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens skatteansættelse skønsmæssigt med 125.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets skatteansættelse.

Møde mv.

Klageren og dennes repræsentant har haft en forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler. Derimod har retten ikke imødekommet repræsentantens anmodning om, at måtte forelægge sagen på et retsmøde, idet denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.

Sagens oplysninger

Klageren har siden juli 1997 ejet og drevet virksomheden "H1". Kiosken er forhandler af spil fra Dansk Tipstjeneste.

Klageren har i kapitalforklaringen for det påklagede år opgjort sit privatforbrug til 238.660 kr.

Der er imidlertid i den forbindelse blevet medtaget tipsgevinster m.v. på i alt 308.118 kr. Endvidere indgår der i opgørelsen af privatforbruget til 238.660 kr. en kontant beholdning ultimo på 150.000 kr.

Gevinsten er oplyst opnået som 10 gange gevinst på væddemål á 21.420 kr. (214.200 kr.), samt 91 præmiebonner fra Lotto og Oddset for i alt 93.918 kr.

Skatteforvaltningen har ved en gennemgang af klagerens bankudskrifter ikke kunnet følge indsætningerne af spillegevinsterne. Klageren har i den forbindelse til Skatteforvaltningen oplyst, at præmierne er blevet udbetalt kontant fra forskellige filialer af Den Danske Bank.

Årsagen hertil er, at bankerne ikke lå inde med så store kontante beholdninger.

Skatteforvaltningen har henvist til, at klageren ikke har ført et regnskab over indtægter og udgifter ved spil, samt at klageren ikke på anden måde har dokumenteret eller sandsynligjort tilstedeværelsen af en kontantbeholdning ultimo 2000 på 150.000 kr. Klagerens husstands privatforbrug er herefter opgjort til 24.148 kr. for 2 voksne og et barn.

Klagerens skatteansættelse for indkomståret 1999 har været forelagt Landsskatteretten, der ved kendelse af 23. april 2004 skønsmæssigt forhøjede klagerens indkomst med 100.000 kr. henset til et uantageligt lavt privatforbrug. Retten udtalte vedrørende spilleindtægter at:

"For så vidt angår spil på Oddset m.m. udgør de fremlagte gevinstboner ikke den fornødne dokumentation for, at klageren i indkomståret 1999 har haft et overskud på spil på 50.000 kr, idet der ikke er fremlagt et fuldt spilleregnskab over indtægter og udgifter. Det er endvidere ikke dokumenteret, at klageren er modtager af gevinsterne."

Klagerens virksomhed havde i klageåret en omsætning inkl. provision på 3.995.481 kr. og et resultat før renter og afskrivninger på 343.375 kr. Bruttoavancen var på 14,8 %.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har indledningsvist konstateret, at Skatteforvaltningen har overholdt de frister, der er anført i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1.

Nævnet har herefter henvist til, at klageren, der har oplyst at være passioneret spiller, ikke har udfærdiget noget regnskab over indtægter og udgifter ved spillet. Klageren har således ikke dokumenteret, at der har været et overskud ved spillet. Klageren anses endvidere ikke f.eks. i form af pengestrømme, at have løftet bevisbyrden for, at det er klageren alene, der har vundet de i klagen anførte gevinster eller har ligget inde med store pengebeholdninger.

Det beregnede privatforbrug har derfor ikke levnet klageren og dennes husstand mulighed for et rimeligt privatforbrug. Ankenævnet er derfor enig i, at Skatteforvaltningen har haft grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne ansættelse.

Nævnet har herefter stadfæstet den af Skatteforvaltningen foretagne skønsmæssige indkomstforhøjelse på 125.000 kr.

Klagerens repræsentants påstand og argumenter

For Landsskatteretten har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at indkomsten nedsættes til det selvangivne.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort gældende, at Skatteforvaltningen har været afskåret fra at gennemføre forhøjelsen, fordi klageren er blevet efterladt med en retsbeskyttet forventning om, at der ikke ville blive foretaget videre efter at han havde redegjort nærmere for forholdene.

Skatteforvaltningen udbad sig således den 26. november 2001 klagerens regnskabsmateriale fra indkomståret 2000. Alt materialet blev herefter indsendt. Derefter gik der 3½ år før klageren hørte noget, og det i form af en agterskrivelse fra Skatteforvaltningen dateret den 30. april 2004. Såfremt Skatteforvaltningen afventede Landsskatterettens behandling af sagen for indkomståret 1999, burde klageren være oplyst herom.

Klageren har i øvrigt haft indtægter ved spil på 308.118 kr. Heraf er de 214.200 kr. udbetalt ved præmiebeviser udstedt til klageren med angivelse af ID, og med underskrift for modtagelsen af pengene. Præmiebeviserne er blevet udfærdiget af bankerne, og klageren har således ikke selv kunnet have udfærdiget dem. Der kan således ikke være tvivl om, at de anførte gevinster har været udbetalt til klageren.

Repræsentanten har videre gjort gældende, at gevinsten på 214.200 kr. næppe lader sig udligne af udgifterne til spil. Klageren har hævet pengene kontant, fordi han syntes det var helt vildt at vinde så mange penge, ligesom han ville vise dem til sin familie.

Der er derfor ikke ved en bedømmelse af privatforbruget baggrund for forhøjelsen.

Forklaringen ved den mundtlige forhandling

Klageren selv har for retten anført, at han ikke forstår kravet om et spilleregnskab, da det ikke er muligt at checke et sådant regnskab.

Klagerens repræsentant har videre henvist til, at Skatteforvaltningen indkaldte klagerens materiale den 26. november 2001. Materialet har herefter ligget her frem til 30. april 2004, hvorefter agterskrivelsen blev udsendt, i alt 3½ år. Kommunen har også anerkendt fejlen. Hvis kommunen afventede klagesagens afgørelse for indkomstår 1999, burde klageren have været oplyst herom.

Dette vedrører ikke en indsigelse om ligningsfristens overtrædelse, men om selve sagsbehandlingen.

Det, der i øvrigt gør sagen for indkomståret 2000 forskellig fra sagen vedrørende indkomståret 1999 er, at der i 2000 foreligger bankudbetalinger på gevinsterne. Gevinsterne er således blevet udbetalt til klageren, der har forevist ID, og skrevet under på, at han har modtaget pengene. Gevinsten drejede sig om 10 kuponer på de samme tre resultater i de tre fodboldkampe. Grunden til, at der var ti kuponer var at maksimumindskuddet var på 500 kr. pr. kupon.

Klagerens repræsentant har efterfølgende oplyst, at klageren har rettet henvendelse til Den Danske Bank for at få kopi af de underliggende bilag til de udbetalinger, der fandt sted i henhold til præmieboner. Banken har meddelt klageren, at dette ikke er muligt, da bilagene alene vil være til stede i ca. 1 år efter udbetalingen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at ligningsmyndighedernes mulighed for at forhøje selvangivelsen efter retspraksis kan begrænses, når skattemyndighederne positivt har givet en skatteyder en retsbeskyttet forventning. Der stilles dog ganske høje krav til kvalificeringen af forventningen.

Er der tale om en individuel tilkendegivelse, eventuelt fra centrale skattemyndigheder, skal denne have haft indflydelse på skatteyderens efterfølgende dispositioner, hvorefter skatteyderen ville lide tab, hvis tilkendegivelsen ikke kan lægges til grund.

Herudover skal der være tale om en direkte og positiv tilkendegivelse, der er klar og uden forbehold.

Klageren kan efter rettens opfattelse herefter ikke anses at have opnået en retsbeskyttet forventning, idet den lange sagsbehandlingstid fra klagerens indsendelse af materiale vedrørende selvangivelse til udsendelse af agterskrivelse ikke kan anses for en egentlig tilkendegivelse fra skattemyndighedernes side. Det bemærkes endvidere, at den om handlede sagsbehandling er sket efter udløbet af det omhandlede indkomstår, således at sagsbehandlingstiden ikke har kunnet have indflydelse på skatteyderens dispositioner i året.

I relation til den materielle bedømmelse anser retten videre, at der må stilles meget skærpede krav til bevisførelsen i relation til anførelsen af den meget store tipsgevinst i kapitalforklaringen og kontantbeholdningen ultimo. Pengene må som et minimum derfor helt kunne følges via bank eller giro. Det kan man ikke i den foreliggende sag.

Landsskatteretten kan derfor tiltræde Skatteankenævnets synspunkter og begrundelser følges, hvorfor skatteansættelsen stadfæstes.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger, JL, KJ, SP, ND, TP, MS, DT, NK, PM, advokat Klaus Henriques samt BB.

A har forklaret, at han er 33 år. Hans far overtog kiosken i 1995, og sagsøger har selv drevet den siden 1997/1998. Han har en HH og er merkonom i regnskab og eksport og har en uddannelse fra G1. Han blev gift i 1998, og de købte lejlighed året efter.

Han afleverede materialet for skatteåret 2000 medio december 2001 til skatteforvaltningen. Han afleverede det ved skranken. Medarbejderen fik de originale præmiesedler, og han fik selv en kopi. Han hørte derefter ikke noget i lang tid, hvilket undrede ham. Han har aldrig givet udsættelse med frister hos skatteforvaltningen og ville aldrig have gjort det, da han gerne ville have sagen afsluttet. Han gik med til at forlige sagen vedrørende 1999, da han var træt af sagen. Han gik derefter op på skatteforvaltningen og bad om at få det afleverede materiale vedrørende 2000 tilbage. Han blev i den forbindelse mødt med et krav.

Hans hovedinteresse er fodbold og har altid været det. Han følger med i alt, hvad han kan vedrørende fodbold. Da hans far overtog butikken, havde den mulighed for spil på Oddset, hvor man kan spille på de fastsatte kampe ud fra de af Danske Spil fastsatte odds. Han begyndte at spille, da de overtog butikken. Når man spiller på flere kampe, bliver oddsene ganget, når man vinder. Han spiller mest på "Den Lange". Det var den 26. oktober 2000, at han vandt det store beløb på at oddsee på Champions League. Han satte sig grundigt ind det og fandt de 3 kampe, han ville spille på. Han kørte en kupon med de valgte odds igennem 10 gange og spillede derved for i alt 5.000 kr. Det var første gang, han satsede så meget. Han blev ellevilde, da han vandt. Næste dag kørte han kuponerne igennem i butikken og fik en meddelelse om, at gevinsten skulle hentes i en bank. Han kørte i Danske Bank ved 10-11-tiden, hvor han fik nogle af beløbene og hentede de andre gevinster i 2 andre afdelinger. Han fik pengene i en kuvert i bankerne og havde dem i butikkens baglokale i løbet af dagen. Han ville have pengene kontant, da det var for vildt. Han var glad og stolt over sine spillefærdigheder og ville vise familien pengene samme aften og havde derfor bedt familien være hjemme hos hans forældre om aftenen. Han gav hver af sine 5 søskende 1.000 kr. samme aften. Hans far opbevarede pengene for ham til næste dag, hvor han lagde de fleste af pengene i deres døgnboks i Danske Bank. Han satte ikke pengene i banken, da det i hans religion "ikke er en god ting at få renter". Han havde i forvejen nogle tusinde kr. på sin konto. Han brugte noget af gevinsten løbende og betalte lidt klatgæld. Han brugte 74.000 kr. på ca. 2 måneder i år 2000. Han havde et billån, der i R75 er opgjort til 114.068,00 kr., men han overvejede ikke at indfri hele gælden med gevinsten.

Han fik tidligere i vidt omfang udbetalt sine gevinster i sin egen butik dagen efter, at han havde vundet. Han hævede dem, når der var nok penge i kassen til det. Op til 2.000 kr. skal forhandlerne udbetale, beløb mellem 2.000 kr. og 10.000 kr. kan forhandlerne vælge at udbetale. Større beløb skal hæves i banken. Nu hæver han i dag flere gevinster i banken, for at kunne vise pengestrømmene for skatteforvaltningen, og han sætter også gevinsterne ind på sin konto i vidt omfang. Den 18. januar 2000 hævede han 2 gevinster på forskellige tidspunktet, idet sydamerikanske kampe skal verificeres af Danske Spil, og gevinsterne kan derfor ofte ikke udbetales før sidst på dagen, da der er tidsforskel. TP er kunde i butikken. Han begyndte at tale med ham i 1995. Han er gårdmand i en ejendom ved siden af. MS er også en kunde som han har kendt siden 1995. NK, PM og KJ er også kunder. De kender ham som en dygtig spiller, men de talte også om det, når han tabte eller de tabte på hans tips.

Han spiller normalt for maksimalt ca. 4.000 kr. pr. måned, men hvis han vinder, spiller han også for gevinstpengene. De beløb, han spiller for, kommer normalt fra provisionen fra Danske Spil, som han får hver uge. Det han spiller for udgør ca. 1/4 af provisionen. Provisionen udgør 8 % af omsætningen. Han er ikke ludoman. Hans spil er ikke baseret på held, men på viden. Man må som forhandler gerne spille hos sig selv. Han har aldrig lavet spilleregnskab. Det har han ikke tænkt over var nødvendigt og følte ikke selv, at han havde brug for det, da han holder sig inden for de begrænsninger, han selv har sat. Han har en rigtig god omsætning på spil og modtager hvert år et stort beløb i provision fra Danske Spil. Han spiller på fodbold og ikke f.eks. Tour de France, da han ikke har forstand på cykelløb. Han har aldrig drevet spilleklubber fra sin forretning, da det kræver, at Danske Spil orienteres herom. Han spiller altid alene. Han har fået gevinsterne fra de kvitteringer, der er fremlagt i sagen, da det er ham, der har spillet. Kvitteringen skal udleveres til kunden og bliver det altid. De gule præmieudbetalinger, der skal udfyldes, når han skal hæve større gevinster, får han normalt med hjem og udfylder med sine data og så udfylder bankmedarbejderne dem med beløb. De kender ham godt og kræver ikke længere at se ID. DT fra Danske Spil var konsulent i 2000 og kom i butikken og talte med sagsøgeren og hans kunder om servicen. Sagsøger har været med i debatpanel hos Danske Spil, hvor ham sammen med andre kunne give in-put til forbedringer. DT ved også, at sagsøger spiller. Sagsøger havde en omsætning på over 3. mio i 2000 og omsætningen er steget siden. Han har været i Top 75 over forhandlere for Danske Spil.

Sagsøger ved, at oddsene i Danske Spil er dårlige i forhold til odds på nettet, men han spiller fra butikken hos Danske Spil, da han mener, at det er moralsk rigtigt som forhandler af spillene.

JL har forklaret, at hun var ansat i Danske Bank i mange år. Hun stoppede 31. oktober 2007. Hun kender sagsøger, der var kunde i afdelingen, hvor hun sad ved kassen. Sagsøger kom der ofte. Hun udbetalte gevinster til sagsøger. Det skete måske ca. 2 gange om måneden. Han fik udbetalt penge med gule Præmieudbetalingsbilag, der blev udfyldt, hvorefter han fik pengene. De talte lidt om, at han spillede meget. Det var ofte store beløb, han skulle have, og han måtte bestille pengene, når det var over 50.000 kr. Ellers kunne han kun få udbetalt op til 50.000 kr. Hun spurgte ham nogle gange, om han ikke hellere ville have pengene sat ind. Han sagde i den forbindelse vist, at pengene skulle udbetales, da der var andre, der også skulle have af pengene.

KJ har forklaret, at han kender sagsøger. Han har haft en blomsterbutik siden 1997, men har nu afhændet den. Han kender sagsøger fra dennes butik, men kender ham i øvrigt ikke. Vidnet spillede på Oddset hos sagsøger. Det begyndte han på i 1998/1999. Han spillede hver dag på "Den Lange". Det er vidnets opfattelse, at sagsøger spillede ligeså meget som vidnet. Sagsøger gik rigtig meget op i sit spil og fulgte med i holdenes udvikling og vinderchancer m.v. Han var bidt af det og fortalte og pralede af sine gevinster. Sagsøger vandt nogle store gevinster ind i mellem og vandt en stor gevinst omkring 1999-2001. Gevinsten var tæt på 200.000 kr. Sagsøger spillede kun for sig selv. Der var ingen spilleklubber i kiosken. Vidnet ved ikke, hvor meget sagsøger vandt i hele 2000. Sagsøger kunne godt finde på, at spille 5.000 kr. på en kupon.

SP har forklaret, at hun er ansat i Danske Bank og har været det siden 1974. Hun er kassemedarbejder. Hun kender sagsøger fra arbejdet ved kassen. Sagsøger er kommet i banken i mange år. Hun har udbetalt gevinster fra Oddset til sagsøger gennem flere år. Nogle gange var det en gang om ugen. Pengene blev udbetalt på gule præmieudbetalingsbilag. Nogen gange var det store beløb, han fik. Nogle gange fik han pengene kontant og nogle gange, blev de sat ind på hans konto. Hun har givet sagsøger gule udbetalingsbilag i banken, så han selv kunne udfylde nogle af punkterne i banken, inden hun fik den i kassen. Afdeling ... var den anden afdeling af Danske Bank. Hun var tidligere ansat i afdeling ... Nogen gange blev udbetalingsbilagene vedrørende gevinster stemplet på selve bilaget og andre gange på et andet bilag, der blev hæftet ved og tidligere kunne man også stemple bagpå. Kunden kvitterer på bilaget. Hun ved ikke, hvor meget sagsøger vandt i 2000.

ND har forklaret, at hun er ansat i Danske Bank i ... og har tidligere arbejdet i .... Hun var ansat fra omkring 2001 til for 2½ år siden. Hun begyndte i afdeling ... og senere kom de ned i den nye bygning. Det var omkring 2005. Hun kender sagsøger fra sit arbejde ved kassen. Hun udbetalte tips- og lottogevinster til sagsøger. Det skete ofte. Nogle gange var det flere uger i træk, en gang om ugen eller hver fjortende dag. Nogle gange gik der længere tid imellem. Det kunne være beløb fra 10.000 kr. op til 40.000 kr. De talte ikke om hans spil. Pengene blev udbetalt kontant til sagsøger ved brug af de gule præmieudbetalingsbilag. Han udfyldte tit selv nogle af felterne på bilagene.

TP har forklaret, at han bor i .... Han har kendt sagsøger, siden han overtog forretningen i centeret. Han er ven med sagsøger og kunde i forretningen. Vidnet har spillet i kiosken masser af gange på blandt andet Oddset. De har udvekslet tips. Vidnet spiller hver dag og har gjort det siden en gang i 1990'erne. Sagsøger har også spillet hele tiden og gør det fortsat. Han spiller vist sikkert spil og på små kampe. Sagsøger vinder af og til større beløb. Vidnet tror, at sagsøger som en af de få har overskud af sit spil. På et tidspunkt hørte vidnet, at han vandt over 200.000 kr. Det er nok 8-10 år siden. Sagsøger fortalte, at han havde vundet over 200.000 kr. Vidnet ved ikke, hvor meget sagsøger vandt i 2000 i det hele. Sagsøger læser alt om fodbold og høre tips fra kunderne. Han ved meget om fodbold og bruger den viden i sit spil. Vidnet er ikke medlem af en spilleklub. Sagsøger spiller også for sig selv.

MS har forklaret, at han kender sagsøger fra dennes kiosk, hvor vidnet er kommet, lige siden den åbnede. Vidnet spiller i kiosken på Oddset på "Den Lange". Han kommer der nogle gange flere gange om ugen og spiller i det små. Sagsøger spiller også. De udveksler tips og fiduser. Vidnet ved ikke, hvordan sagsøger tilrettelægger sit spil og ved ikke, hvor meget han spiller. Vidnet ved ikke, hvor meget sagsøger vandt og tabte i år 2000.

DT har forklaret, at han arbejder i Danske Spil som ... Han har kendt sagsøger fra 1998 til december 2000. Efter år 2000 har han haft kontakt med sagsøger i forbindelse med, at sagsøger har deltaget i møde hos Danske Spil om nye produkter, og der har været besøg fra udlandet, der skulle se en butik, hvor de så har vist sagsøgerens butik frem. Han har derudover telefonisk kontakt med sagsøger. Sagsøgers kiosk sælger rigtig mange spil i form af Lotto, skrabelodder og Oddset. Sagsøgers omsætning af spil er stigende til forskel fra andre kiosker, hvor omsætningen generelt går ned. Sagsøger er god til at have dialog med kunderne og er aktiv i sin markedsføring overfor kunderne. Sagsøger har stor interesse for spil, og han har fortalt, at han har spillet på kampe og har vundet. Vidnet ved ikke, hvor meget eller hvor lidt han har vundet, men han spiller nok mere end gennemsnittet. En kioskejer som sagsøger må gerne selv spille fra sin butik, hvis han bare kan betale det, som han spiller for. I dag er der en begrænsning på, at både kunder og en ejer maksimalt må spille for 5.000 kr. pr. dag. Det blev indført omkring 2005. Vidnet kan forestille sig, at der er spilleklubber i kiosken, da det ellers er svært at opnå den omsætning, der i sagsøgerens kiosk.

NK har forklaret, at han kender sagsøger fra dennes kiosk. Han er kommet i kiosken siden 1995 en til to gange om ugen. Hans kone har gået i skole med sagsøger. Vidnet spiller på Oddset på fodbold og is-hockey. Han spiller ca. hver uge for et mindre beløb og har gjort det fra han begyndte at komme i kiosken. Sagsøger spiller også selv. Det har de talt om. Vidnet ved ikke, hvad sagsøger spiller på. Sagsøger praler nogle gange af sine gevinster. Han har en gang vundet en stor gevinst på lidt over 200.000 kr. for 8-9 år siden. Det var på noget spil med handicap-kryds. Vidnet ved ikke, hvor meget sagsøger spiller for og hvor ofte. Han ved ikke, hvor meget sagsøgeren vandt eller tabte i 2000.

PM har forklaret, at han kender sagsøger fra dennes kiosk. Han er kommet der i ca. 15 år. Vidnet spiller i kiosken, både Lotto, Tips og "Den Lange". Han plejede at komme der dagligt og spillede der ofte. Sagsøger spillede også selv. Vidnet ved ikke, hvor meget sagsøger spillede og ved ikke, hvor meget han vandt. Sagsøger havde informationer fra Tipsbladet og andre kilder. Han ved meget om Oddset.

Advokat Klaus Henriques har forklaret, at han har en all-round advokatpraksis og behandler blandt andet skattesager. Der var ikke nogen tale om skatteåret 2000, medens sagsøgerens sag vedrørende skatteåret 1999 verserede. Han hørte intet i sagen vedrørende skatteåret 2000, efter at sagsøger havde afleveret det krævede materiale i december 2001 på skatteforvaltningen. Han og sagsøger troede derfor, at sagen var blevet behandlet parallelt med skatteåret 1999. Pludselig kom brevet fra skatteforvaltningen den 30. april 2004. Han og sagsøger blev chokeret over det. Han var på det tidspunkt ikke bekendt med ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 34. De tog mødet med skatteforvaltningen den 3. august 2004, men fik intet at vide om, at ligningsfristen var sprunget. De har på intet tidspunkt accepteret, at fristen blev udskudt. Han selv var optaget af sagens materielle forhold, og var ikke opmærksom på ligningsfristen. Det blev han heller ikke, da han fik udkastet til afgørelse fra skatteankenævnet af 10. november 2004, men da en kollega gjorde ham opmærksom på den.

BB har forklaret, at hun er sagsøgerens søster. Hun deltog i en familiesammenkomst hos hendes moder på et tidspunkt efter 21. oktober 2000, hvor sagsøger havde bedt dem komme, da han havde en overraskelse. Han kom og delte penge ud til alle sine søskende og fortalte, at han havde vundet over 200.000 kr. på at spille. Det var en hel særlig situation, selv om hendes bror før har vundet på spil. Hun ved ikke, hvor meget han i alt tabte og vandt i år 2000.

Parternes synspunkter

Parterne har under sagen uddybet de i påstandsdokumenterne anførte anbringender.

Sagsøger har i påstandsdokument af 16. april 2009 gjort gældende, at det er med urette, når Landsskatteretten har afvist, at der i relation til spilleindtægterne for 2000 ikke er dokumenteret, at sagsøger har modtaget et sådant beløb, at forhøjelsen som følge af et lavt privatforbrug neutraliseres, allerede fordi man må tiltræde, at sagsøger har haft en indtægt på kr. 308.118,00 og i hvert fald på kr. 214.200,00 i form af gevinster, som er blevet udbetalt ham af Danske Bank, jfr. foreliggende gevinstudbetalingsdokumenter, der bærer sagsøgers navn og som må anses for at være dokumentation for, at sagsøger har modtaget de pågældende beløb.

Den omstændighed, at sagsøger fortsat er i besiddelse af dokumentation for spilleindtægterne i 2000 i alt kr. 308.118,00 er i sig selv dokumentation for, at indtægten er erhvervet allerede fordi man på dette tidspunkt ikke handlede "i forventning om", at man skulle skaffe sig noget materiale af den pågældende karakter, som således ikke skulle dække over de reelle forhold, da der i sagens natur ikke var rejst indsigelse i så henseende.

Det bestrides i den forbindelse, at det ved vurderingen spiller nogen afgørende rolle, at beløbene ikke er blevet indsat på en bankkonto, respektive at der ikke er udarbejdet et spilleregnskab,

Det gøres således gældende, at det er med urette, at sagsøgerens indkomst er ansat skønsmæssigt.

Det bestrides, at den fremgangsmåde, som er anvendt ved modtagelsen af spilleindtægter på nogen måde er usædvanlig, og det fastholdes, at sagsøgeren har dokumentet, at gevinsterne er tilgået ham.

Det fastholdes, at sagsøger gennem de oplysninger, der er afgivet og som kan godtgøres gennem den forklaring, som sagsøger og andre har afgivet, har haft en sådan nettogevinst som dels udbetalingsdokumenterne dækker over, respektive et beløb stort kr. 125.000,00.

Herved har sagsøger bevist, at den skønsmæssige ansættelse er øvet på et fejlagtigt grundlag og er åbenbart urimeligt.

Det gøres videre gældende, at skatteforvaltningen ved den afgørelse, der er truffet den 09.08.04 har overskredet fristen for at træffe den pågældende afgørelse, der burde være truffet med udgangen af juli måned 2004, idet sagsøger bestrider, at der på noget tidspunkt er indgået aftale med sagsøger om, at fristen for at træffe den pågældende afgørelse om forhøjelse af indkomsten kunne udskydes.

Videre gør sagsøger gældende, at skattevæsnet under alle omstændigheder har været afskåret fra at forhøje indkomsten som følge af, at man i perioden fra nov. 2001 og til april 2004 intet foretog sig i relation til behandling af sagsøgers selvangivelse og regnskab for så vidt angår 2000 og derved efterlod sagsøger med en retsbeskyttet forventning om, at det materiale han omgående indleverede som svar på bilag 1, var accepteret.

Såfremt sagsøger ikke måtte få medhold i dette synspunkt, må det i hvert fald have den rent bevismæssige betydning, at de krav, som man i givet fald skulle kunne stille overfor sagsøger i relation til dokumentation for indtægterne i 2000 må afstemmes/nedtones efter dette forhold.

Sagsøgte har i påstandsdokument af gjort gældende, at efter den skatteansættende myndigheds privatforbrugsberegning udgjorde sagsøgerens privatforbrug 24.148 kr. Når det tages i betragtning, at husstanden omfattede to voksne og et barn, er det klart, at privatforbruget var uantageligt lavt. Derfor var skattemyndighederne berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, jf. UfR 1967, side 635 H.

En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt. jf. eksempelvis SKM2007.96.HR.

Det er sagsøgeren, der skal bevise, at betingelserne for en tilsidesættelse af en skønsmæssig ansættelse er opfyldt, jf. netop nævnte dom.

Sagsøgeren har gjort gældende, at det ved privatforbrugsberegningen skal tages i betragtning, at han i indkomståret 2000 oppebar spillegevinster på i alt 308.118 kr.

Det påhviler sagsøgeren at føre bevis for, at han oppebar gevinsterne, jf. eksempelvis SKM2004.84.ØLR, men det er ikke nok. Han skal også bevise, at han havde et nettooverskud ved spil, som var til disposition for privatforbrug. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Sagsøgeren har - uanset om han oppebar spillegevinsterne eller ej - nemlig ikke godtgjort, at han i indkomståret 2000 havde et nettooverskud ved spil. Allerede derfor kan beløbet på 308.118 kr. - eller for den sags skyld et mindre beløb - ikke tages i betragtning ved privatforbrugsregningen. Det følger af såvel Vestre Landsrets praksis som Østre Landsrets praksis, jf. SKM2005.59.VLR og TfS 2000.2047 Ø [??.red.SKAT]. Derfor så skattemyndighederne også med rette bort fra de hævdede spillegevinster ved beregningen af sagsøgerens privatforbrug .

Det bestrides i øvrigt, at sagsøgeren endeligt oppebar spillegevinsterne, således at han kunne disponere over dem.

Store spillegevinster overføres almindeligvis fra det indløsende pengeinstitut til en eller flere konti anvist af gevinstens indehavere. Dels fordi beløbet da forrentes eller afkorter rentebærende gæld, dels fordi en kontant udbetaling er forbundet med indlysende og væsentlige sikkerhedsmæssig risici.

I denne sag hævede sagsøgeren gevinsterne på i alt 214.200 kr. kontant i fire forskellige Danske Bank-filialer, selv om sagsøgeren var kontohavende i Danske Bank og - ved en enkelt transaktion - kunne have fået beløbet overført til sin konto. Beløbet blev heller ikke siden hen indsat på sagsøgerens konto eller anvendt til afdrag på sagsøgerens gæld. Under disse - usædvanlige - omstændigheder har sagsøgeren ikke godtgjort, at han oppebar gevinsterne i den forstand, at han kunne disponere frit over dem, herunder til privat forbrug.

Sagsøgerens forklaring til skattemyndighederne om, at han ikke "ønskede ... at have flere penge på sine bankkonto", men at han "ønskede at have pengene kontant i sin bankboks", kan ikke tillægges nogen vægt, jf. eksempelvis SKM2004.6.ØLR. Det kan hans ændrede forklaring om, at de kontante hævninger "beroede ... på, at han herved opnåede en personlig glæde ved at have beløbene kontant i sin besiddelse, som et symbol på sit held og navnlig sin dygtighed ved at kunne spille... ", heller ikke.

For så vidt angår den resterende gevinst på i alt 93.918 kr., bestrides det, at de 91 præmiebonner dokumenterer, at beløbet blev udloddet til sagsøgeren.

Præmiebonnerne er ikke, som ellers hævdet af sagsøgeren, ihændehaverbeviser. En præmiebon bekræfter alene udbetalingen af en gevinst og er fuldstændig værdiløs for indehaveren. Det forhold, at sagsøgeren, der formidlede spil for Danske Spil, og herunder forestod mindre gevinstudbetalinger, er i besiddelse af originale præmiebonner, godtgør på ingen måde, at præmierne blev udbetalt til ham. Sammenfattende gøres det således gældende, at sagsøgeren ikke har bevist, at den skønsmæssige ansættelse er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimelig.

Skattemyndighederne foretog forhøjelsen af sagsøgerens skatteansættelse rettidigt, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.

Den skatteansættende myndighed afsendte agterskrivelsen den 30. april 2004 og forlængede ansættelsesfristen efter sagsøgerens anmodning. Den skønsmæssige forhøjelse, der blev foretaget den 9. august 2004, skete således i overensstemmelse med ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.

Ved brev af 23. juni 2004 protesterede sagsøgerens advokat, Klaus E. Henriques, således imod den varslede indkomstforhøjelse og anmodede samtidig den skatteansættende myndighed om at indkalde ham og hans klient til et møde med henblik på en drøftelse af sagen. På grund af advokatens ferieafholdelse og deltagelse i andre møder kunne mødet ikke afholdes på et tidligere tidspunkt end den 3. august 2004, jf. bl.a. Skatteankenævnets forslag til afgørelse.

Sagsøgerens anmodning om at afholde et møde til drøftelse af den varslede skatteforhøjelse var en anmodning om forlængelse af fristen for at foretage ansættelse.

At der var tale om en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen fremgår også af, at sagsøgeren på intet tidspunkt under sagens administrative behandling gjorde gældende, at ligningsfristen var sprunget - tværtimod.

Ved afgørelse af 13. december 2004 fastslog Skatteankenævnet ex officio, at ligningsfristen var overholdt, og for Landsskatteretten tilkendegav sagsøgeren udtrykkeligt, at han ikke gjorde gældende, at ligningsfristen var overskredet, jf. forhandlingsreferatet og kontorindstillingen. Sagsøgeren rejste ikke indsigelser imod Landsskatterettens gengivelse af hans forklaring under den mundtlige forhandling, jf. advokat Klaus E. Henriques' breve af 25. oktober 2005 og 1. marts 2006 til Landsskatteretten, hvorved han kommenterede forhandlingsreferatet henholdsvis kontorindstillingen.

Da sagsøgeren i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen udtrykkeligt tilkendegav, at det ikke blev gjort gældende, at ligningsfristen var overskredet, havde sagsøgeren - der som nævnt var repræsenteret ved advokat - selvfølgelig befattet sig med såvel eksistensen som betydningen af ligningsfristen. Sagsøgerens tilkendegivelse for Landsskatteretten kan kun skyldes, at han var enig i, at ligningsfristen - som fastslået ex officio af Skatteankenævnet - ikke var sprunget, idet sagsøgerens anmodning om afholdelse af et møde naturligvis indebar en anmodning om fristforlængelse.

Det bestrides, at skattemyndighedernes behandling af sagen gav sagsøgeren en retsbeskyttet forventning om, at der ikke ville ske forhøjelse af hans skattepligtige indkomst inden for den almindelige ligningsfrist.

Det forhold, at skattemyndighederne "i perioden fra november 2001 til april måned 2004 intet foretog sig i relation til sagsøgers selvangivelse og regnskab" afskar ikke skattemyndighederne fra at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst inden for ligningsfristen.

Skattemyndighedernes "passivitet" kan - bortset fra skattemyndighedernes overskridelse af ligningsfristen - ikke give skatteyderne nogen berettigede forventninger om, at deres selvangivelser vil blive lagt grund.

Der stilles ifølge retspraksis strenge krav til kvalificering af en retsbeskyttet forventning, og i den forbindelse er passivitet fra skattemyndighedernes side ikke tilstrækkelig, jf. eksempelvis UfR 1997, side 302 H.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, at skattemyndighederne ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, og at selve skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist kan af hensyn til den skattepligtiges muligheder for at varetage sin interesser forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.

Skatteforvaltningen sendte en agterskrivelse vedrørende indkomståret 2000 til sagsøger den 30. april 2004, hvori det blev tilkendegivet sagsøger, at den skattepligtige indkomst ville blive forhøjet med 125.000 kr. Ved brev af 11. maj 2004 protesterede Sagsøgerens advokat, Klaus Henriques, mod forhøjelsen og efter at have modtaget sagens akter anmodede han den 23. juni 2004 om et møde med skatteforvaltningen til drøftelse af sagen og anførte blandt andet, at han til mødet ville medbringe de originale præmiekvitteringer, som dokumenterede, at beløbene var blevet udbetalt.

Mødet blev afholdt den 3. august 2004, hvorefter skatteforvaltningen den 9. august 2004 fastholdt en forhøjelse af den skattepligtige indkomst på 125.000 kr. Vedrørende mødetidspunktet er det i skatteankenævnets begrundelse for dennes forslag til afgørelse af 10. november 2004 anført: "Klagerens advokat havde den 23. juni 2004 udbedt sig et møde med skatteforvaltningen. Dette blev aftalt til den 3. august 2004, idet klagerens advokat på grund af andre møder og ferie ikke kunne deltage før." På denne baggrund, og idet det fremgår af et forhandlingsreferat fra Landsskatteretten af 5. oktober 2005, at sagsøger ikke gjorde gældende, at ligningsfristen var sprunget i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten, hvilket ikke senere blev bestridt af sagsøger eller dennes advokat, og uagtet den af advokat Klaus Henriques afgivne forklaring i retten om, at hverken han eller hans klient på noget tidspunkt har accepteret en fristforlængelse, idet han ikke var bekendt med ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, finder retten, at sagsøgerens anmodning om et møde med skatteforvaltningen af 23. juni 2004 og senere accept af, at møde på grund af advokatens forhold først blev fastsat til efter ligningsfristens udløb, må anses for at være en anmodning om udskydelse af ligningsfristen af hensyn til sagsøgerens muligheder for at varetage sine interesser. Ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, er derfor overholdt.

Retten finder endvidere ikke, at sagsøger har haft en retsbeskyttet forventning om, at hans indkomstansættelse for 2000 var endeligt godkendt inden udløbet af ligningsfristen. I den forbindelse lægges vægt på, at sagsøger ikke har modtaget nogen positiv tilkendegivelse herom fra skattemyndighederne.

For så vidt angår gevinsterne på i alt 93.918 kr. har sagsøger fremlagt 91 gevinstbonner til dokumentation for, at han har vundet pengene ved spil på oddset. Det kan som ubestridt lægges til grund, at disse bonner ikke er ihændehaverbeviser. På denne baggrund, idet der ikke foreligger et spilleregnskab, og idet sagsøger under sagen har forklaret, at han spiller for gevinstpengene, når han vinder, findes det ikke godtgjort ved de afgivne forklaringer eller på anden vis, at sagsøger har haft et nettooverskud på disse spil i 2004.

Vedrørende gevinsten på i alt 214.200 kr. finder retten på baggrund af de fremlagte givinstudbetalingsbilag fra Danske Bank og den af sagsøger afgivne forklaring, at kunne lægge til grund, at sagsøger har hævet denne gevinst i 4 forskellige bankfilialer. Af de af Landsskatteretten anførte grunde og idet de for retten afgivne forklaringer ikke kan føre til andet resultat findes sagsøger imidlertid ikke at have løftet bevisbyrden for, at han endeligt oppebar gevinsten, og at han havde et nettooverskud på spil i 2000.

Der findes herefter ikke grundlag for at tilsidesætte den af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i 2000.

Under hensyn til sagens genstand og udfald samt hovedforhandlingens varighed på 1½ retsdag skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte med 30.000 kr., der udgør sagsøgtes udgift til advokatbistand under sagen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter