Dato for udgivelse
12 May 2009 09:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Apr 2009 08:58
SKM-nummer
SKM2009.326.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1A-3248/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse + Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Skøn, privatforbrug, lån, familie, lottogevinst
Resumé

Sagsøgeren havde på baggrund af privatforbrugsberegninger fået forhøjet sin indkomst for indkomstårene 2002 og 2003.

Under sagens forberedelse blev der konstateret adskillige fejl i privatforbrugsberegningerne, som var til sagsøgerens ugunst, ligesom der blev fremlagt dokumentation for forhold, der påvirkede sagsøgerens privatforbrugsmulighed positivt. Skatteministeriet tog herefter delvist bekræftende til genmæle, således at der blev påstået frifindelse mod at forhøjelserne af sagsøgerens indkomst blev delvist nedsat for begge indkomstår.

Byretten frifandt Skatteministeriet og tog således ingen af sagsøgerens (resterende) indsigelser mod privatforbrugsberegningerne til følge. Der blev i præmisserne bl.a. lagt vægt på, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret eksistensen af et gældsforhold til sagsøgerens søster, ligesom retten fandt det "helt usandsynligt", at sagsøgerens husstand havde levet for kr. 3.000,- om måneden som hævdet af sagsøgeren.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 E.B.1.4
Redaktionelle noter
Lovreferencen er ændret fra kildeskatteloven til skattekontrolloven

Parter

A
(Advokat Jørgen Bøje)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Per Lunde Nielsen v/Adv.fm. Emil Andresen

Afsagt af byretsdommer

Tove Horsager

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag vedrører spørgsmålet om genoptagelse af sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2002 og 2003.

Sagsøgers påstand er

principalt, at skatteansættelsen for sagsøger i indkomstårene 2002 og 2003 genoptages med henblik på ændring, således at landsskatterettens kendelse af 14. september 2007 ændres,

subsidiært, at den af Skatteministeriet foretagne forhøjelse af sagsøgers selvangivne indkomst for 2002 og 2003 nedsættes.

Sagsøgtes endelige påstand er

principalt frifindelse mod at Skatteministeriet anerkender, at forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 24.000 kr., og at forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 168.000 kr.,

subsidiært, at skatteansættelsen for indkomstårene 2002 og 2003 genoptages med henblik på ændring af privatforbrugsopgørelserne, hvorved det lægges til grund, at husstanden bestod af 2 personer, samt for så vidt angår indkomståret 2003 at privatforbrugsopgørelsen ændres vedrørende

  1. beregningen af sagsøgerens provenu ved salg af ejendommen beliggende ...1, 
  2. erstatningsudbetaling til sagsøgeren af 26. august 2003, 
  3. sagsøgerens hustrus AM-bidrag og særlig pensionsbidrag for 2003, og 
  4. sagsøgerens hustrus overskydende skat for 2002.

Sagen er anlagt den 14. december 2007.

Sagens oplysninger

Landsskatteretten afsagde den 14. september 2007 kendelse om, at sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003 ikke skulle genoptages, og landsskatteretten stadfæstede således skattecentret afgørelse. (bilag 1).

Det fremgår af kendelsen, at skattemyndighederne den 25. august 2005 udsendte forslag til ændring af skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003 til 190.915 kr. og 301.968 kr. (bilag A). Ændringerne vedrørte skønsmæssig forhøjelse af omsætning og driftsudgifter. Skattemyndighederne havde tilsidesat sagsøgers regnskabsgrundlag og havde beregnet privatforbruget for 2002 til -64.805 kr. og for 2003 til 202.168 kr. Da sagsøger ikke blev indrømmet yderligere frist til besvarelse af forslaget, udsendte skattecentret den 29. september 2005 kendelse i overensstemmelse med forslaget.

Den 26. april 2006 indsendte sagsøger indsigelse mod ændringerne uden nærmere begrundelse, og skattecentret videresendte indsigelsen til skatteankenævnet den 2. maj 2006. Skatteankenævnet ville ikke behandle klagen, da fristen var overskredet. Efter forskellig korrespondance anmodede skattecentret ved skrivelse af 15. maj 2006 sagsøger om at fremsende begrundet klage inden den 24. maj 2006. Den 12. juni 2006 indsendte sagsøger en ny skrivelse til skattecentret og oplyste, at han havde været syg, og vedlagde dokumentation for, at han havde oppebåret sygedagpenge i perioden 8. maj 21. maj 2006. Skattecentret udsendte den 13. juni og 29. juni 2006 skrivelser til sagsøger, hvor genoptagelse blev nægtet.(bilag E)

Baggrunden for skattemyndighedernes beregninger af privatforbrug baserede sig på formueopgørelser udarbejdet af skattemyndighederne, fremlagt under denne sag som bilag B og C. Det fremgår heraf blandt andet, at der er regnet med en prioritetsgæld på 738.356 kr. ultimo 2002, og at der var skattefri indtægter på 23.862 kr og en negativ indkomst hos sagsøger på 64.609 kr. For 2003 indgik skattefri indtægter med 25.744 kr og prioritetsgæld med 726.557 kr.

Før hovedforhandlingen i denne sag ændrede sagsøgte sine påstande, således at følgende punkter, der var genstand for tvist i landsskatteretten, udgik, da sagsøgte tog bekræftende til genmæle:

Det vedrørte spørgsmålet om husstandens størrelse, som sagsøgte anerkendte var 2 personer, spørgsmålet om erstatningsudbetaling i 2003 med 25.533,00 kr., som sagsøgte anerkendte skulle indgå i beregningen af privatforbruget, spørgsmålet om sagsøgers hustrus overskydende skat med 7.132 kr., som sagsøgte anerkendte skulle indgå i beregningen af privatforbruget for 2003, og spørgsmålet om beregningen af gevinsten ved salg af sagsøgers udlejningsejendom, som sagsøgte anerkendte skulle indgå med 154.130. hvortil kommer en mindre kursregulering med -672 kr., hvilket beløb ligeledes indgår i beregning af privatforbrugsopgørelsen. Sagsøger har vedrørende sidstnævnte fastholdt, at beløbet udgør 193.149 kr. Forskellen skyldes ifølge sagsøgte omkostninger blandt andet i forbindelse med handelen.

Følgende spørgsmål har fortsat været genstand for tvist under sagen

Sagsøger har under sagen fremlagt kopi af oddset præmiekuponer, der samlet udgør 25.483,00 kr. Sagsøger hævder, at han har vundet dette beløb, og at dette skal indgå i privatforbrugsberegningen. (bilag 4)

Sagsøger har endvidere fremlagt et lånedokument dateret 17. oktober 2002, hvoraf fremgår, at han af sin søster har fået et lån på 30.000 kr., rente og afdragsfrit indtil huset var solgt. (bilag 18). Sagsøger hævder, at dette beløb skal indgå i privatforbrugsberegningen.

Sagsøger har gjort gældende, at han i 2003 havde restance til BRF med 18.176,93 kr. og til det offentlige med 10.533,36 kr. i 2002 og 21.818,56 i 2003, (bilag 6-8), og at dette påvirker privatforbrugsberegningen positivt.

Sagsøger har gjort gældende, at han fra sit arbejde i et andet revisionsfirma har modtaget kørselsgodtgørelse med 23.862,00 i 2002, og 23.808 kr. i 2003, og at dette beløb skal indgå i privatforbrugsberegningen.

Sagsøger har fremlagt to såkaldte støttebilag, bilag 25 og 26, til støtte for sin påstand:

Det hedder i bilag 25 blandt andet

"...

Formue, pr. 1. januar 2002

kr.

735.418

Skattepligtig indkomst 2002

kr.

59.994

Skattepligtig indkomst, ægtefælle

kr.

54.027

Overskydende skat mv.

kr.

37.283

Skattefri kørselsgodtgørelse

kr.

23.862

Aktieudbytte

kr.

690

Regulering ejendomsværdi, ...2

kr.

100.000

 

kr.

891.286

 

Betalte skatter

kr.

31.958

Udbytteskat

kr.

110

Betalte skatter

kr.

7.640

Kursregulering, værdipapirer

kr.

5.342

Privatforbrug, beregnet

kr.

25.248

 

kr.

70.298

 

Formue, 31. december 2002

kr.

820.988

 

..."

 

I bilag 26 hedder det blandt andet

 

"...

 

Formue pr. 1. januar 2003

kr.

820.988

Skattepligtig indkomst 2002

kr.

108.601

Skattepligtig indkomst, ægtefælle

kr.

120.471

Overskydende skat mv.

kr.

7.132

Skattefri kørselsgodtgørelse

kr.

23.808

Aktieudbytte

kr.

689

Erstatning

kr.

25.533

Spillegevinst

kr.

25.438

Kursregulering aktier

kr.

5.325

Regulering ejendomsværdi, ...2

kr.

200.000

Avance ved salg af ...1

kr.

193.149

Skyldige terminer

kr.

    31.629

 

kr.

1.345.561

 

Betalte skatter

kr.

39.657

Betalte skatter ægtefælle

kr.

26.455

Kursregulering, andre værdipapirer

kr.

899

Privatforbrug, beregnet

kr.

 91.004

 

kr.

158.015

 

Formue, 31. december 2003

kr.

1.187.546

..."

Sagsøgte har i et støttebilag korrigeret sine oprindelige påstande med ovennævnte poster, som sagsøgte har taget bekræftende til genmæle overfor.

Sagsøger har fremlagt materiale fra Forbrugerstyrelsen til belysning af privatforbrug.

Forklaringer

Under sagen er der afgivet forklaring af sagsøger.

Sagsøger har forklaret, at han kom for sent med selvangivelsen. Han var ikke på bølgelængde med den nye sagsbehandler. Skattevæsenet havde fået oplyst, hvad der var af overskud i ejendommen. Han husker ikke, om erstatningsbeløbet var fremme. Han var til møde i Landsskatteretten. Det talte om ejendomsavance og personer i husstanden. Først i kendelsen fik han at vide, at de mente, der var et tab på 13.000 kr. i forbindelse med hushandelen. Han kunne ikke overbevise dem om, at de kun var 2 personer i husstanden. Han gjorde også opmærksom på, at han var i restance, blandt andet med kreditforeningen. Han har fået udbetalt kørselsgodtgørelse af revisionsfirmaet R1, for hvem han laver kirkeregnskaber.

Han lever med sin kone i eget hus. Hans kone er russer og er meget sparsommelig. De lægger hver 1.500 kr. i en kasse om måneden til husholdningen, og der er penge i overskud. Han har mindre erhvervsdrivende som kunder. De omhandlede år var ikke gode, og der var dårlige betalere.

Parternes argumenter

Det bemærkes som anført ovenfor, at sagsøgte inden hovedforhandlingen har ændret sine påstande til gunst for sagsøgte. Sagsøgers argumentation i henhold til sagsøgtes oprindelige påstand er for forståelsen skyld medtaget i fuldt omfang.

Sagsøger har i sit påstandsdokument, der er uddybet under sagen, gjort gældende,

  • at Skattemyndighedernes beregninger over indkomsterne i indkomstårene 2002 og 2003 dels lider af væsentlige fejl og mangler og dels at de foretagne skøn er urigtige og bygger på fejlagtige opfattelser af de faktiske indkomstforhold, hvorfor indkomst skønnene må tilsidesættes, idet de bygger på fejlagtige præmisser.
  • at det må afvises, at sagsøgers husstand i de to indkomstår har bestået af mere end 2 medlemmer. Der er endvidere tale om 2 ældre mennesker med et meget lille forbrug,
  • at det afvises, at hustruens søn har været en del af husstanden, jfr. sagens bilag 11-17 og bilag 22 samt oversættelsen af bilagene efter bilag 23,
  • at sagsøgte ikke har opfyldt provokationen for, hvad en skønnet privatforbrug for to ældre mennesker vil udgøre pr. år, hvilket skal komme sagsøgt til skade.
  • at det fastholdes, at SKAT fejlagtig har undladt at tage hensyn til, at den opnåede salgspris medførte en forbrugsmulighed i 2003 i størrelsesorden kr. 193.149,00 jfr. sagens bilag 19 og 20 samt sagens bilag 24 og 26,
  • at der herved er tale om en åbenbar fejl fra sagsøgtes side, at det må lægges til grund, at sagsøger i 2003 har fået udbetalt en erstatning via Codan Forsikring på kr. 25.533,00, jfr. sagens bilag 3 og bilag 21, der giver mulighed for privat forbrug,
  • at sagsøgtes afvisning heraf er en åbenbar fejl, at det må lægges til grund, at sagsøger har fået en spillegevinst i 2003 på kr. 25.438,00, jfr. bilag 4, der giver mulighed for privat forbrug,
  • at sagsøgtes afvisning heraf er en åbenbar fejl,
  • at det må lægges til grund, at sagsøgers husstand har modtaget et overskydende skattebeløb på kr. 7.132,00, der giver dem mulighed for privatforbrug, jfr. bilag 5,
  • at det er en åbenbar fejl fra sagsøgtes side, at man ikke har taget hensyn hertil ved beregning af privatforbruget.
  • at det må lægges til grund, at sagsøgtes restancer for terminsydelse og til det offentlige, jfr. sagens bilag 6 - 8, har givet mulighed for et privatforbrug i 2003, på kr. 31.629,00.
  • at det er en åbenbar fejl fra sagsøgtes side, at man ikke tager hensyn hertil ved fastsættelsen af privatforbruget.
  • at sagsøger i 2003 har modtaget en skattefri kørselsgodtgørelse fra sit arbejde hos andet revisionsfirma på kr. 23.808,00, som giver muligheder for privatforbrug,
  • at det er en åbenbar fejl fra sagsøgtes side, at man ikke tager hensyn hertil ved fastsættelse af sagsøgers privatforbrug.
  • at ovennævnte poster har betydning for sagsøgers privatforbrug og medfører i.h.t. støttebilag, jfr. bilag 26, der erstatter bilag 24, at sagsøgeren har et beregnet privatforbrug på mindst kr. 91.004,00. Råderummet for dette privatforbruget giver ikke sagsøgte noget grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af den selvangivne indkomst for 2003.

Ovenanførte anbringender finder også anvendelse for så vidt angår indkomståret 2002, idet dog følgende specielle forhold for dette indkomstår skal anføres til støtte for de nedlagte påstande:

  • at det udfærdigede støttebilag, jfr. sagens bilag 25, umiddelbart giver et grundlag for et privatforbrug på kr. 25.248,00,-
  • at der i dette beløb indgår et skattefri kørselsgodtgørelse fra trediemand på kr. 23.862,00, som sagsøgte ikke har taget hensyn til ved sin skønsmæssige forhøjelse af årets indkomst, og som giver mulighed for privat forbrug,
  • at dette er en åbenbar fejl fra sagsøgtes side, at man ikke tager hensyn hertil ved fastsættelse af sagsøgers privatforbrug.
  • at sagsøger endvidere i dette indkomstår har lånt kr. 30.000,00 fra sin søster, jlr. sagens bilag 18, og at dette lån endvidere har givet sagsøger et råderum for privatforbruget for et tilsvarende beløb, således at rådighedsbeløbet for 2002 til privatforbrug mindst har udgjort kr. 55.248,00, jfr. bilag 25,
  • at sagsøgtes skønsmæssige forhøjelse af indkomsten for dette år derfor er åbenbar fejlagtig og må tilsidesættes.
  • at sagsøgtes skønsmæssige ændringer af den selvangivne indkomst for såvel 2002 og 2003 lider af sådanne væsentlige mangler, at der er grundlag for en fornyet behandling af skatteansættelsen for de to indkomstår.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at for så vidt retten ikke finder, der er det nødvendige grundlag for en fornyet behandling af skatteansættelsen for de to indkomstår, så er de skønsmæssig fastsættelser af indkomsten, som sagsøgte har foretaget, urigtige og bør tilsidesættes af retten og ændres i overensstemmelse med ovenanførte anbringender fra sagsøger.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument, der er uddybet under sagen gjort gældende

Indledningsvis bemærkes, at sagsøgte har ændret sine nedlagte påstande.

Sagsøgte anerkender, at forhøjelserne af sagsøgerens indkomst for såvel indkomståret 2002 som indkomståret 2003 skal nedsættes som anført i den principale påstand:

A. Forhold af betydning for privatforbrugsberegningerne

  1. Beregning af gevinsten ved salg af sagsøgerens udlejningsejendom

    Sagsøgeren skulle i privatforbrugsopgørelsen for 2003 have været krediteret en gevinst på kr. 154.130,- (i stedet for et tab på kr. 13.072,-), hvortil kommer en mindre kursregulering på kr. -672,-.

  2. Sagsøgerens hustrus AM-bidrag

    AM-bidrag og det særlige pensionsbidrag er ikke medtaget for sagsøgerens hustrus vedkommende i privatforbrugsopgørelserne, hvorfor der er debiteret henholdsvis kr. 1.214,- (2002) og kr. 8.643,- (2003) for lidt.

  3. Erstatningsudbetaling til sagsøgeren

    Et beløb på kr, 25.532,50, som sagsøgeren modtog til dækning af en mengodtgørelse, skulle have været krediteret i privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2003.

  4. Udbetaling af overskydende skat til sagsøgerens hustru

    Udbetaling af overskydende skat på kr. 7.132,- til sagsøgerens hustru skulle have været krediteret i privatforbrugsopgørelsen for 2003.

    I relation til indkomståret 2002 påvirker ovennævnte forhold ikke direkte privatforbrugsberegningen. Den manglende medtagelse af AM-bidraget som debetpost er til skade for sagsøgeren, hvorfor den ikke medregnes, medmindre der samtidig er medtaget andre (nye) forhold, som er til gunst for sagsøgeren.

    I den privatforbrugsberegning, som efterfølgende er udarbejdet, er der imidlertid udgået en debetpost på kr. 4.615,- (benævnt "overskud ejendom" i bilag B, side 3). Da dette forhold er til gunst for sagsøgeren, er AM-bidraget herefter medtaget i beregningen (idet det bemærkes, at denne post størrelsesmæssigt kan "rummes" i beløbet på kr. 4.615,-).

For indkomståret 2003 udgør det beregnede privatforbrug efter korrektion for ovennævnte forhold kr. -18.821,-.

B. Forhold af betydning for det skønnede privatforbrug

Sagsøgte anerkender, at sagsøgerens husstand bestod af 2 - og ikke 3 - personer i de omhandlede indkomstår.

Sagsøgte gør gældende, at husstandens ændrede størrelse medfører en reduktion i det acceptable privatforbrug med en 1/5, idet det bemærkes, at der i privatforbruget indgår en del poster, hvis størrelse ikke eller kun i meget begrænset omfang påvirkes af, om husstandens størrelse er 2 eller 3 personer.

Ud fra et konservativt skøn udgør et acceptabelt privatforbrug herefter kr. 120.000 begge indkomstår.

C. Konsekvensen for de foretagne forhøjelser

En detaljeret genberegning af forhøjelserne af sagsøgerens indkomst er indeholdt i et støttebilag. Som det fremgår heraf, skal der ved det anslåede privatforbrug foretages en samlet indkomstforhøjelse for indkomståret 2002 på i alt 166.915,- og for indkomståret 2003 på kr. 133.968,-.

Da sagsøgerens indkomst er blevet forhøjet med henholdsvis kr. 190.915,og kr. 301.968 for indkomstårene 2002 og 2003, j. bilag A, skal forhøjelserne derfor nedsættes med kr. 24.000,for indkomståret 2002 og kr. 168.000,for indkomståret 2003.

Til støtte for sagsøgtes principale påstand gøres det herefter gældende,

  • at sagsøgeren ikke har godtgjort et grundlag for at genoptage sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003. Det følger af den tidligere skattestyrelseslovs § 34, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2), at såfremt en skattepligtig ønsker at få ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2002 og 2003 i videre omfang, end sagsøgte har taget højde for ved formuleringen af påstanden. Den afgørelse (bilag A), sagsøgeren ønsker genoptaget, er en skønsmæssig afgørelse. Denne kan alene tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at skønnet har ført et urimeligt resultat eller hviler på et forkert grundlag, jf. SKM2009.37.HR. I vurderingen skal der tages højde for den ændrede påstand, som sagsøgte nu har nedlagt. I det følgende vil der blive redegjort nærmere for sagsøgtes holdning til de punkter, hvorom der fortsat er tvist mellem sagens parter.

1. Udbetaling fra Danske Spil (bilag 41)

Det bestrides som udokumenteret, at beløbet på kr. 25.438,- er vundet af sagsøgeren og udbetalt til ham.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at der ved eventuelle gevinster er tilflydt sagsøgeren en privatforbrugsmulighed, som der ikke er taget højde for i skattemyndighedernes beregning af sagsøgerens privatforbrug. Da der ikke foreligger objektive kendsgerninger, der tilsiger, at de pågældende lottogevinster faktisk er tilgået sagsøgeren, gøres det derfor gældende, at der ikke kan tages højde for disse.

Det gøres endvidere gældende, at selvom det måtte blive lagt til grund, at lottogevinsterne er tilgået sagsøgeren, da påvirker indbetalingerne kun privatforbrugsopgørelsen med et beløb svarende til indbetalingerne fratrukket indskuddene.

2. Sagsøgerens restance med betaling af kommunale ejendomsskatter og forbrugsafgifter for 2003 (bilag 6 og 8)

Sagsøgeren anfører, at han fik restance med forbrugsafgifter for i alt kr. 10.533,36 i indkomståret 2002, jf. bilag 8, og restance med kommunale ejendomsskatter og forbrugsafgifter for i alt kr. 21.818,56 i indkomståret 2003, jf. bilag 6.

Det gøres gældende, at udgifterne til ejendomsskatter og forbrugsafgifter ikke indgår i privatforbrugsopgørelsen for hverken indkomståret 2002 eller indkomståret 2003, jf. bilag B, side 3 og bilag C, side 3. De udgifter sagsøgeren normalt ville have brugt på ejendomsskatter og forbrugsafgifter har derved ikke påvirket det beregnede privatforbrug i negativ retning.

Oplysningerne om, at sagsøgeren var i restance med betalingen er derfor uden betydning for privatforbrugsberegningen.

Hertil kommer, at det ikke er godtgjort, at sagsøgeren faktisk fik restance for udgifter til ejendomsskat og forbrugsafgifter i indkomståret 2003, idet det bemærkes, at det ikke af bilag 6 kan udledes, hvordan sagsøgeren er kommet frem til en restance i størrelsesordenen kr. 21.818,56.

I forlængelse heraf bemærkes, at det i mangel af modstående oplysninger må forudsættes, at den restance, sagsøgeren opnåede for forbrugsafgifter i indkomståret 2002, forfaldt i indkomståret 2003. Det gøres derfor gældende, at den positive virkning på sagsøgerens privatforbrugsmulighed i indkomståret 2003 som følge af restancen fra samme år må reduceres med dette beløb.

Samtlige sagsøgerens leveomkostninger, herunder udgifter til ejendomsskat og forbrugsafgift, indeholdt i det estimerede privatforbrug på kr. 120.000,- pr. indkomstår. Det gøres derfor under alle omstændigheder gældende, at størrelsen af de beløb, som sagsøgeren fik restance med, ikke kan medføre, at det udøvede skøn er ugyldigt, eftersom det skønnede privatforbrug (kr. 120.000,- pr. indkomstår) er udtryk for et konservativt estimat, jf. også nedenfor.

3 Sagsøgerens restance med terminsbetaling, BRF Kredit for 2003

Det gøres gældende, at sagsøgerens restance med terminsbetalinger på i alt kr. 18.176,93, jf. bilag 7, ikke kan påvirke sagsøgerens privatforbrugsmulighed i indkomståret 2003 i positiv retning.

Det er en forudsætning for, at restancen kan påvirke privatforbrugsmuligheden positivt, at den ikke er medtaget i opgørelsen af sagsøgerens formue ultimo 2003.

Hvis formueopgørelsen var baseret på en forudsætning om, at de forud aftalte afdrag var betalt rettidigt, ville tilståelsen af en restance fra långiver til låntager bevirke, at den restgæld, der blev opgjort ultimo det pågældende år, var for lav. Forskellen mellem den beregnede restgæld og den faktiske restgæld ville således bidrage positivt til låntagerens privatforbrugsmulighed.

Ved opgørelsen af sagsøgerens formue ultimo 2003 (bilag C, side 1) er der imidlertid ved fastlæggelse af restgældens størrelse taget udgangspunkt i den faktiske restgæld, som er indberettet af det pågældende realkreditinstitut til skattemyndighederne.

Opgørelsen af sagsøgerens formue ultimo 2003 er således baseret på de oplysninger, der er indeholdt i den R 75-udskrift for sagsøgeren (indkomståret 2003), der er fremlagt som bilag N.

Heraf fremgår sagsøgerens prioritetsgæld på side 4 under afsnittet "Gæld realkreditinstitut" med beløbet kr. -726.557,-. Da det er selvsamme beløb, der indgår i beregningen af sagsøgerens formue ultimo 2003, gøres det derfor gældende, at der ved privatforbrugsberegningen allerede er taget højde for den restance sagsøgeren opnåede fra BRF Kredit (bilag 7).

Det bemærkes, at sagsøgeren trods opfordring hertil ikke er fremkommet med dokumentation, der påviser, at det beløb, der blev opnået restance med, i strid med ovenstående forklaring skulle være indgået ved opgørelsen af sagsøgerens formue ultimo 2003

4. Lån optaget hos sagsøgerens søster

Det gøres gældende, at det lånedokument, som sagsøgeren har fremlagt som bilag 18, og som antageligt skulle godtgøre, at sagsøgeren i 2002 optog et lån på kr. 30.000,- hos sin søster, ikke kan tillægges betydning ved beregningen af sagsøgerens privatforbrug.

Der foreligger således ingen objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, der dokumenterer, hvornår sagsøgeren tik udbetalt låneprovenuet, eller hvornår lånet blev tilbagebetalt, jf. SKM2009.37.HR. Sagsøgeren har ikke efterkommet sagsøgtes opfordring til at dokumentere disse forhold, hvilket må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344. stk. 2. Det bemærkes, at bevisbyrden er skærpet, da lånet er ydet af en nærtstående.

5 Størrelsen af sagsøgerens husstands privatforbrug

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgerens husstands privatforbrug blot var på kr. 3.000,- om måneden, som hævdet af sagsøgeren.

I det af skattecentret estimerede privatforbrug på kr. 120.000,- pr. år for to personer indgår alle de poster, der fremgår af privatforbrugsopgørelserne (bilag B og C, side 3, nederste afsnit), herunder omkostninger til bl.a. ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, transport, mad, licens, tandlæge, medicin, tøj og sko, rejseomkostninger m.v.

Det skønnede privatforbrug på kr. 120.000,- pr, år for to personer må på den baggrund anses som lavt sat.

Forhold der ikke er konkretiseret under retssagen

Det gøres endelig gældende, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke hjemler en generel adgang til prøvelse af forhold, som ikke er konkretiseret under skriftvekslingen i nærværende sag, og at en eventuel genoptagelse således alene kan vedrøre de forhold, som sagsøgeren specifikt har fremlagt oplysninger om.

Den subsidiære påstand om hjemvisning er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde, at betingelserne for genoptagelse for indkomstårene 2002 og 2003 er opfyldt, men ikke ønsker at tage stilling til den beløbsmæssige opgørelse.

I så fald gør Skatteministeriet gældende, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst skal genoptages for så vidt angår de forhold, der er præciseret i påstanden.

Sagsøgte har protesteret mod sagsøgers subsidiære påstand, under anbringende af, at Landsskatteretten alene har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der har været grundlag for genoptagelse. Sagsøgeren er afskåret fra, at få andre spørgsmål end genoptagelsesspørgsmålet prøvet under denne sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48.

Retten skal udtale

Retten skal i denne sag tage stilling til Landsskatterettens kendelse af 14. september 2007, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt skatteansættelsen for sagsøger skal genoptages for indkomstårene 2002 og 2003.

Genoptagelse kan ske, hvis skatteyderen - dvs. sagsøger - dokumenterer eller sandsynliggører, at skatteansættelsen har været forkert.

Under sagen har sagsøgte taget bekræftende til genmæle overfor tre poster, som sagsøger har gjort gældende, at sagsøgte fejlagtig ikke har medtaget. Det drejer sig om en erstatningsudbetaling til sagsøger på 25.532,50 kr., udbetaling af overskydende skat til sagsøgers hustru med 7.132 kr. og beregning af gevinsten for salg af en udlejningsejendom, idet sagsøgte dog kun vil kreditere sagsøger for 154.130 kr. Dette har alt medført, at forhøjelsen af sagsøgers indkomst er nedsat med 24.000 kr. i 2002 og med 168.000 kr. i 2003. Sagsøgte har også anerkendt, at husstanden bestod af 2 personer.

Retten har overvejet, hvorvidt der allerede derfor bør ske genoptagelse af skatteansættelserne, ihvertfald for 2003, da der er tale om en meget væsentlig ændring til gunst for sagsøger, som med hensyn til disse poster har dokumenteret, at ansættelsen hvilede på et forkert grundlag.

Retten finder imidlertid at burde tage stilling til, om de poster, hvorom der stadig er tvist, kan begrunde, at skatteansættelserne genoptages udover, hvad der er anført i sagsøgtes principale påstand.

Med hensyn til beregningen af gevinsten af salget af sagsøgers udlejningsejendom, finder retten ikke, at sagsøger har godtgjort, at sagsøgte har skønnet forkert herom, idet sagsøger også ved opgørelsen bør medtage udgifterne ved salg.

Retten finder ikke, at sagsøgtes afvisning af at anerkende udbetalingen af en lottogevinst er en fejl. Udbetalingen heraf til sagsøger er ikke objektiv konstaterbar, f.eks. ved indsættelse på sagsøgers bankkonto. Det samme gælder optagelse af et lån hos sagsøgers søster. Retten finder ikke, at fremlæggelse af et lånedokument i sig selv dokumenterer, at der er optaget - og udbetalt et lån, når dette ikke støttes af nogen konstaterbare kendsgerninger i form af kontoudskrifter fra søsterens og/eller sagsøgers bankkonti.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt restancer til det offentlige har påvirket sagsøgers forbrugsmulighed, bemærker retten, at sagsøgtes beregninger i bilag B og C ikke indeholder fradrag af disse poster, og det ses derfor ikke at have nogen indvirkning på sagsøgtes beregning af sagsøgers privatforbrug. Det samme gælder restancen til BRF, idet sagsøgte ved beregningen har medtaget restgælden, som den er indberettet af BRF - jf. R-75 for sagsøger - og såfremt, der ikke er betalt afdrag, vil lånet ikke være reduceret. Det ses derfor ikke at påvirke sagsøgtes beregninger.

Allerede fordi den skattefri kørselsgodtgørelse også ses at indgå i beregningerne, findes der ikke grundlag for at antage, at sagsøgte har overset dette forhold.

Sagsøger har forklaret, at hans hustru, der kommer fra Rusland, er meget sparsommelig, og at de lever for 3.000 kr. om måneden eller derunder.

Sagsøgte har skønnet ægteparrets privatforbrug til 120.000 kr. årligt, omfattende udgifter til ejendomsskat, transport, mad, tandlæge, medicin, beklædning og andre personlige fornødenheder.

Retten finder, at det er helt usandsynligt, at et beløb på 3.000 kr. månedligt skulle være tilstrækkeligt til at dække ovennævnte behov. Om sagsøgtes skøn er helt korrekt, kan retten ikke tage stilling til, men retten finder, blandt andet på baggrund af Forbrugerstyrelsens undersøgelse af standardbudget for familier 2002 (materialesamlingen s. 127), at det skøn, som sagsøgte har udøvet ikke er åbenbar urimelig eller behæftet med fejl.

Retten vil derfor give sagsøgte medhold i den principale påstand, således at sagsøgte frifindes, mod at sagsøgte anerkender, at forhøjelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 24.000 kr. og at forhøjelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 168.000 kr.

Henset til sagens udfald, og da sagsøger har opnået en betydelig nedsættelse af den foretagne forhøjelse af hans skattepligtige indkomst, finder retten, at hver part bør bære egne omkostninger.

Retten skal for en ordens skyld bemærke, at sagsøger, efter hovedforhandlingens afslutning og efter retten fremkom med sin tilkendegivelse om sagens udfald, har fremsendt forskellige skrivelser og bilag, blandt andet et bilag fra BRF, som skulle dokumentere, at ubetalte afdrag ikke påvirker slutopgørelsen fra BRF. Retten kan ikke efter hovedforhandlingens afslutning tage stilling til nye oplysninger og anbringender, idet bemærkes, at sagsøgte har oplyst, at det fremkomne ikke ændrer sagsøgtes opfattelse af sagen. Retten skal dog ikke undlade at bemærke, at det fremkomne ikke har nogen betydning for sagens afgørelse, herunder fordi sagsøgte ikke rettidigt har fremlagt oplysningerne, jf. herved tidligere skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Endvidere bemærkes, at sagsøger under hovedforhandlingen ikke har anfægtet sagsøgtes beløbsmæssige opgørelse af sin påstand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes, mod at Skatteministeriet anerkender, at forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstår 2002 nedsættes med 24.000 kr., og at forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 168.000 kr.

Sagens omkostninger ophæves.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter