Dato for udgivelse
17 Jul 2008 08:20
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
27 Jun 2008 08:50
SKM-nummer
SKM2008.620.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, B-1125-06 og B-1135-06
Dokument type
Dom
Emneord
Skønsmæssig, forhøjelse, tilsidesætteligt, regnskab, lavt, privatforbrug
Resumé

Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgernes skattepligtige indkomster på baggrund af beregninger, der viste uantageligt lave privatforbrug. Den skatteansættende myndigheds beregning var behæftet med fejl, hvilket Landsskatteretten var opmærksom på ved behandlingen af sagen. Uanset disse fejl, fandt Landsskatteretten imidlertid ikke grundlag for at ændre de skønsmæssige ansættelser.

Skatteministeriet blev frifundet, idet landsretten fandt, at det af skattemyndighederne udøvede skøn ikke kunne anses som så fejlagtigt eller baseret på et så urigtigt grundlag, at den skønsmæssige beregning skulle tilsidesættes.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-3 E.B.1.4

Parter

A og B
(advokat Kurt Kvist)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Stig Glent-Madsen, Peter Buhl og Gitte Kuhlwein (kst.)

Sagerne, der er anlagt den 26. maj 2006, drejer sig om skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af sagsøgerne, A og Bs, skattepligtige indkomst for årene 1999, 2000 og 2001.

Påstande

A og B har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgernes indkomst i indkomstårene 1999, 2000 og 2001 nedsættes med henholdsvis 13.321 kr., 77.105 kr. og 53.185 kr.

Subsidiært har A og B nedlagt påstand om, at sagerne hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige skattemyndigheder.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Den 28. februar 2006 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse om As skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999 - 2001:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1999

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 13.321 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Indkomståret 2000

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 77.105 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Indkomståret 2001

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 53.185 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Generelle oplysninger

Klageren har fra 1. april 1999 - 13. april 2000 drevet virksomheden "H1". Aktiviteten er en gros kolonialhandel. Pr. 1. juli 2000 har klageren påbegyndt virksomheden "H2 Café" med salg af kinesisk mad ud af huset.

Klagerens ægtefælle, B, har den 1. august 1999 erhvervet virksomheden "H3 Grill". Hustruen har pr. 15. december 2001 afhændet sin virksomhed til kusinen CB.

Ægtefællerne har 3 børn født i henholdsvis 1991, 1992 og 1995. Indtil november 2002 har klageren og klagerens familie boet på ...1. Klagerens søster er den 9. august 2000 indrejst i Danmark og har ifølge folkeregistret taget ophold på klagerens bopæl sammen med sin ægtefælle. Den 15. november 2002 er alle 7 personer ifølge folkeregistret flyttet til adressen ...2.

Skønsmæssig ansættelse i 1999, 2000 og 2001

Sagens oplysninger

Omsætning og bruttoavanceprocent i "H1" har ifølge regnskabet for 1999 udgjort henholdsvis 127.219 kr. og 9,29. Resultatet efter renter har udgjort -31.204 kr. I 2000 har omsætningen i "H1" og "H2 Café" udgjort 92.005 kr. Bruttoavanceprocenten har ligget på -9,34. I 2001 har omsætningen i "H2 Café" udgjort 778.563 kr. Bruttoavanceprocenten har været på 51,28.

I virksomheden "H1" er der ikke ført kasserapport eller anvendt kasseapparat. Bogføringen er foretaget af revisor på grundlag af de løse bilag. Alle ind- og udbetalinger er modposteret på kassekontoen. Der har ikke været anvendt bankkonto i driftsperioden.

Den bogførte kassebeholdning er negativ i hele 1999. Den største negative saldo er på 144.343 kr. Pr. 31. december 1999 har revisor nulstillet kassekontoen ved overførsel fra indskudskontoen som "indskud til kassen". Den bogførte kassebeholdning er ligeledes negativ i hele driftsperioden 2000, hvor den største negative saldo er 104.596 kr. I forbindelse med virksomhedens ophør har revisor nulstillet kassekontoen ved overførsel fra indskudskontoen som "indskud til kassen".

I virksomheden "H2 Café" er der ikke ført kasserapport. Der er anvendt kasseapparat, og bogføringen er foretaget på grundlag af Z-strimmel. Der er ikke kontinuitet i de fortløbende numre, og der mangler numre ind imellem. Dele af kassestrimlerne mangler. Primobeholdningen og ultimobeholdningen fremgår ikke af kassestrimlen. I perioden 1. juli til 27. september 2000 er den bogførte kassebeholdning positiv med til tider over 50.000 kr. I resten af 2000 er kassebeholdningen negativ. I 2001 er kassebeholdningen periodisk negativ. Pr. 31. december 2000 nulstiller revisor kassekonto ved overførsel fra indskudskonto som "indskud fra kassen".

Klageren har indsendt summarisk regnskab for indkomståret 2001. Regnskabet for virksomheden omfatter alene resultatopgørelse. Klageren har ikke efterkommet myndighedens anmodning om indsendelse af regnskabsmaterialet i sin helhed.

I de omhandlede indkomstår har klageren ikke indleveret kapitalforklaring. Klagerens repræsentant har for Landsskatteretten udarbejdet privatforbrugsopgørelser. Klagerens privatforbrug er i årene 1999 - 2001 opgjort til henholdsvis -12.690 kr., -19.819 kr. og 32.414 kr. Ægtefællernes samlede privatforbrug er opgjort til 51.539 kr., -38.428 kr. og 94.639 kr. I 2001 har repræsentanten beregnet et tab på salg af bil på 60.000 kr. Tabet indgår i skatteankenævnets kapitalforklaring med 108.700 kr. Repræsentanten har nedsat aktiverne med 9.504 kr. vedrørende depositum og forhøjet passiverne med gældsposter på ca. 35.000 kr.

Depositum er beskrevet ved bankkontoudtog. Gældsposter for i alt ca. 18.000 kr. er beskrevet ved bl.a. rykkerskrivelse vedrørende moms.

Repræsentanten har oplyst, at ægtefællerne i 1998 havde et rådighedsbeløb på 185.845 kr. til forbrug, når skat og renter er blevet betalt.

Ifølge R75 oplysninger har klagerens søster og søsterens ægtefælle i 2001 haft en indkomst på ca. 95.000 kr. efter skat.

Skatteankenævnets afgørelse

Regnskabsmaterialet for indkomstårene 1999 - 2001 inkl. udgør ikke et egnet grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldte.

Det er med rette, at skatteforvaltningen har forhøjet den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4.

Ægtefællernes samlede privatforbrug inkl. ansat værdi af forbrug af egne varer er for årene 1999 -2001 beregnet til henholdsvis 51.359 kr., -38.428 kr. og 13.939 kr. De lave privatforbrug kan skyldes manglende eget vareforbrug, private udgifter fratrukket i virksomhederne og/eller omsætning, der ikke er indtægtsført. Privatforbruget for indkomståret 1999 må forudsættes at have været på mindst 100.000 kr. Ud over de gennemførte forhøjelser vedrørende privat andel af telefon, private parkeringsafgifter mv., som ikke er påklaget, må der stadig mangle indtægter i virksomhederne. I 2000 og 2001 er husstanden forøget med 2 voksne familiemedlemmer, som ifølge lønoplysninger ikke har haft indkomst af betydning. Derfor kan privatforbruget ikke have været mindre end 140.000 kr. Forhøjelsen af indkomsten for årene 1999-2001 er herefter beregnet til henholdsvis 13.321 kr., 77.105 kr. og 53.185 kr. til hver af ægtefællerne.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens indkomst bortfalder. Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser nedsættes mod godkendelse af fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde svarende til 74 km pr. dag fra og med 1. juli 2000. Mest subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at den skønsmæssige ansættelse i 2001 nedsættes med privat andel af vareforbrug og, at der godkendes fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.

Klageren ikke har været på ferie i 1999 - 2001 inkl. Han har ikke haft udgifter til afvikling af lån, leje eller private forsikringer mv. Ved privatforbrugsopgørelsen skal der tages hensyn til indkomst og formue hos de to familiemedlemmer, som har haft fælles bopæl med klageren. De opnåede bruttoresultater i driften giver ikke grundlag for at antage, at der er sket udeholdelse, og der er redegjort for de negative kasseafstemninger. Depositum er indeholdt i indestående i pengeinstitut og derfor medtaget 2 gange i formueopgørelsen og i 2001 er der ikke medtaget gæld på ca. 35.000 kr. Derfor er skatteankenævnets opgørelse af privatforbruget forkert.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningens regler. Regnskabet skal udarbejdes på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Reglerne for indkomståret 1999 fremgår af bogføringsloven, lov nr. 60 af 19. februar 1986, samt bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992. Reglerne for indkomstårene 2000 og 2001 fremgår af bogføringsloven, lov nr. 1006 af 23. december 1998, samt bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999.

Der er konstateret negative kassebeholdninger i virksomhederne "H1" og "H2 Café". Der er derfor ikke foretaget effektive daglige kasseafstemninger. Regnskabsmaterialet kan på den baggrund ikke anses for et egnet grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Skatteankenævnet har derfor været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt. Dette fremgår af skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 3, tidligere stk. 4.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Klageren har ikke påvist væsentlige beløbsmæssige fejl i skatteankenævnets privatforbrugsberegninger. Derfor må skatteankenævnets privatforbrugsopgørelser for klageren og klagerens ægtefælle lægges til grund ved afgørelsen. Efter bevisførelsen kan det tiltrædes, at klageren har gæld på ca. 18.000 kr. pr. 31. december 2001, som der ikke er taget hensyn til samt, at depositum på 9.504 kr. indgår i indeståender i pengeinstitut pr. 31. december 2000 og 2001. Selv efter indregning af de nævnte forhold, er det privatforbrug, som indkomst- og formueopgørelserne levner plads til, for lille til selv en beskeden husførelse. Efter praksis kan indkomsten ansættes skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Der henvises til Højesterets dom af 21. juni 1967, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1967, side 635.

Der er ikke grundlag for at ændre nævnets skøn over det skattemæssige resultat af virksomhederne i 1999, 2000 og 2001. Derfor stadfæstes skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelser af indkomsten i de omhandlede indkomstår.

..."

Landsskatteretten afsagde samme dag en kendelse, hvorved Bs skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999 - 2001 blev forhøjet svarende til forhøjelsen af As indkomst. Af kendelsen fremgår bl.a. følgende vedrørende Bs indkomstforhold:

"...

Generelle oplysninger

Klageren har den 1. august 1999 påbegyndt virksomheden "H3 Grill". Virksomheden er den 15. december 2001 afhændet til klagerens ægtefælles søster, CB.

...

Sagens oplysninger

Omsætning og bruttoavance i "H3 Grill" har ifølge regnskabet for 1999 udgjort henholdsvis 136.782 kr. og 54,50 %. Resultat efter renter har udgjort -87.998 kr. I 2000 har omsætning, bruttoavanceprocent og resultat efter renter udgjort henholdsvis 443.311 kr., 60,30 og 43.993 kr. I 2001 har de tilsvarende nøgletal udgjort henholdsvis 361.092 kr., 58,40 og 11.204 kr.

I virksomheden "H3 Grill" er der ikke ført kasserapport. Der er et indslag i kassen pr. dag, og datoen er påført med håndskrift. Primo- og ultimobeholdningen fremgår ikke af kassestrimlen, og alle ind- og udbetalinger er modposteret på kassekontoen. Alle varesalg er bogført i hele kr. I dele af indkomståret 1999 er den bogførte kassebeholdning positiv med et "betragteligt" beløb i forhold til den registrerede omsætning. I dele af 2000 og 2001 er den registrerede kassebeholdning negativ. Pr. 31. december 2000 har revisor nulstillet kassekontoen med overførsel fra indskudskontoen som "indskud fra kassen". I 2001 er kassekontoen tilsvarende periodisk negativ.

Skattemyndigheden har foretaget revision af klagerens regnskabsgrundlag i 1999 og 2000. Klageren har ikke efterkommet skattemyndighedens anmodning om indsendelse af regnskabsmaterialet for 2001. I 2001 er selvangivelsen alene vedlagt en resultatopgørelse over virksomhedens resultat.

I de omhandlede indkomstår har klageren ikke indleveret kapitalforklaring. Klagerens repræsentant har for Landsskatteretten udarbejdet privatforbrugsopgørelser. Klagerens privatforbrug er i årene 1999 -2001 opgjort til henholdsvis 64.049 kr., -18.609 kr. og 62.225 kr. svarende til skatteankenævnets opgørelse . ...

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Der er konstateret negative kassebeholdninger i virksomheden "H3 Grill". Der er derfor ikke foretaget effektive daglige kasseafstemninger. Regnskabsmaterialet kan på den baggrund ikke anses for egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Skatteankenævnet har derfor været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 3. tidligere stk. 4.

Den selvangivne bruttoavanceprocent for virksomheden "H3 Grill" udgør i de påklagede år gennemsnitligt 57,73. En nettoforhøjelse på henholdsvis 13.321 kr. i 1999, 77.105 kr. i 2000 og 53.185 kr. i 2001 påvirker ikke bruttoavanceprocenten, da der er tale om en nettoforhøjelse efter fradrag af udgifter. En gennemførelse af forhøjelsen forudsætter, at regnskabet er "krympet", dvs., at de udeholdte indtægter er tilvejebragt ved udgifter, som ikke er afløftet i regnskabet. Klageren har ikke godtgjort, at der ikke er sket krympning af regnskabet.

..."

A og B har for landsretten anerkendt, at skattemyndighederne har været berettiget til at ansætte deres indkomst i årene 1999, 2000 og 2001 skønsmæssigt. De har ligeledes accepteret, at deres samlede privatforbrug i de pågældende år skønsmæssigt er ansat til henholdsvis 100.000 kr., 140.000 kr. og 140.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling

Af skatteankenævnets udkast til sagsfremstilling af 22. oktober 2004 fremgår det blandt andet, at skattemyndighederne har foretaget en indirekte beregning af sagsøgernes privatforbrug for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 på grundlag af dels de indsendte årsregnskaber, dels på grundlag af indberetninger fra pengeinstitutter m.v. Det fremgår, at skattemyndighederne på grundlag af de indleverede og indhentede oplysninger har udarbejdet ultimobalancer for årene 1998 -2001 og indkomstopgørelser for årene 1999 - 2001.

Af årsregnskab for 2000 for H2 Café v/ A fremgår det, at personaleomkostningerne udgjorde 29.557 kr., heraf bruttoløn 28.961 kr. Det er oplyst, at lønnen er udbetalt til As søster, DA, og at nettolønnen udgjorde 15.080 kr.

Det fremgår af en kontoudskrift fra F1-Bank, at der den 27. august 2001 er indsat 25.000 kr. på H2 Cafés konto. Posteringsteksten er "Indbetaling".

Forklaringer

A har forklaret, at han flyttede fra Asien til Danmark i 1989. I begyndelsen levede han udelukkende af kontanthjælp. Senere fik han arbejde i forskellige virksomheder, herunder på en møbelfabrik. Han blev gift med B i 1990. Han havde ikke nogen uddannelse og ville gerne prøve at være selvstændig. Han etablerede virksomheden H1 den 1. april 1999. Det økonomiske grundlag for virksomheden var en opsparing og et lån fra Canada. Han modtog i øvrigt fortsat kontanthjælp. Han købte varer i Holland, som blev videresolgt i Danmark. Den 1. august 1999 startede B virksomheden H3 Grill. De betalte nok 30.000 kr. i udbetaling, men han husker det ikke nærmere. Han husker ikke, hvor de havde pengene fra, men måske havde B sparet pengene op. Han kom fra et fattigt område i Asien og var vant til at leve beskedent. De kunne spare penge op af kontanthjælpen. Da hans søster kom til Danmark, blev hun ansat i hans virksomhed og hun gav ham penge. Han husker ikke hvor mange penge, han modtog fra sin søster. Han har det på nuværende tidspunkt psykisk dårligt og husker derfor ikke særlig godt.

B har forklaret, at udbetalingen på 30.000 kr. til H3 Grill blev betalt ved hjælp af et banklån i F1-Bank på 150.000 kr. Hun havde over mange år sparet op af kontanthjælpen og børnetilskuddene. De holdt aldrig ferie. De fik udbetalt netto ca. 15.000 kr. om måneden i kontanthjælp, hvoraf de brugte 10.000 kr. og opsparede 5.000 kr. As søster flyttede ind hos dem, da hun kom til Danmark. I starten forsørgede de søsteren, men da hun fik arbejde, bidrog hun til husholdningen. Måske lånte A på et tidspunkt 25.000 kr. af søsteren, men hun husker det ikke nærmere.

DA har forklaret, at hun er As søster. Hun blev ansat i H2 Café den 1. september 2000, hvilket var umiddelbart efter hun var kommet til Danmark. Hun og hendes mand boede hos A og B. De betalte for at bo der. På et tidspunkt fik hun penge tilbage i skat, og hun udlånte i den forbindelse et beløb til A, der manglede penge til at betale nogle regninger. Hun husker ikke det nøjagtige beløb, men det var 22.000 - 25.000 kr. Det var formentlig i maj 2000 eller 2001. Hun har herudover en gang imellem givet A 1.000 - 2.000 kr.

Procedure

A og B har til støtte for de nedlagte påstande anført, at skattemyndighedernes indirekte beregninger af deres privatforbrug er urigtige og derfor må tilsidesættes. Det beløb, der var til rådighed for privatforbruget i de omhandlede år, svarer mindst til det privatforbrug, skattemyndighederne skønsmæssigt har ansat. Der er dermed ikke grundlag for at forhøje indkomsten i de omhandlede indkomstår. Skattemyndighedernes beregninger af deres privatforbrug indeholder en række fejl.

I skattemyndighedernes opgørelse af egenkapitalen primo 1999 mangler et beløb på 34.900 kr., som A og B havde opsparet forud for indkomståret 1999, og som blev anvendt til udbetaling og depositum i forbindelse med Bs overtagelse af H3 Grill.

I skattemyndighedernes beregningsgrundlag for indkomståret 2000 mangler det beløb på 15.080 kr., som DA fik udbetalt i nettoløn fra H2 Café, samt beløbet på 9.504 kr. (11.880 kr. incl. moms), som ved en fejl er medtaget to gange i formueopgørelsen.

I skattemyndighedernes beregningsgrundlag for indkomståret 2001 mangler et beløb på 25.000 kr., som A lånte af DA i august 2001, og som blev indsat på kontoen i F1-Bank den 27. august 2001. Der er ikke taget hensyn til, at DA og hendes ægtefælle i 2001 havde en samlet nettoindkomst på ca. 95.000 kr. Depositum på 9.504 kr. er også i indkomståret 2001 medtaget to gange i beregningsgrundlaget, ligesom skattemyndighederne ikke har taget hensyn til, at A pr. 31. december 2001 havde en gæld på ca. 18.000 kr.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af A og Bs indkomst for de pågældende indkomstår alene kan tilsidesættes, hvis skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt. Det er A og B, der skal bevise, at betingelserne for en tilsidesættelse af den skønsmæssige ansættelse er opfyldt.

Det bestrides som udokumenteret, at A og B forud for indkomståret 1999 havde opsparet et kontant beløb på 34.900 kr. Ved pådømmelsen af sagerne var Landsskatteretten fuldt ud opmærksom på, at der for 2001 var gældsposter, i alt ca. 18.000 kr., som ikke indgik i den skatteansættende myndigheds beregninger, og at depositum af 3 måneders husleje i 2000 og 2001 fejlagtigt var medtaget 2 gange. Landsskatterettens skøn er derfor ikke udøvet på et forkert grundlag. Det bestrides endvidere som udokumenteret, at DAs og hendes mands indtægter medgik til finansiering af A og Bs privatforbrug, og at A i 2001 optog et privat lån på 25.000 kr.

A og B har således ikke ført bevis for, at skønnet er udøvet på forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

For det tilfælde, at landsretten måtte tilsidesætte skønnet, skal der ske hjemvisning til de stedlige skattemyndigheder med henblik på fornyet skønsmæssig ansættelse af sagsøgernes indkomst.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af skattemyndighedernes beregning, at skattemyndighederne har medtaget kendte indtægter i 1999 samt bankindestående fra tidligere indkomstår. Det er ikke alene ved de afgivne forklaringer bevist, at A og B forud for 1999 havde opsparet et beløb på 34.900 kr. Der er således ikke påvist fejl i grundlaget for skattemyndighedernes ansættelse for indkomståret 1999.

Parterne er enige om, at depositum på 9.504 kr. ved en fejl er medtaget to gange i skattemyndighedernes formueopgørelse for indkomståret 2000. Selv om det må have formodningen for sig, at DA i indkomståret 2000 har anvendt en del af sin nettoløn på 15.080 kr. som betaling for kost og husleje til A og B, finder landsretten efter størrelsen af de angivne beløb sammenholdt med det anslåede privatforbrug, at der ikke er sådanne fejl i grundlaget for skønnet, eller at skønnet er så åbenbart urimeligt, at det kan tilsidesættes. Landsretten frifinder således tillige Skatteministeriet for så vidt angår indkomståret 2000.

Det fremgår af kontoudskriften fra F1-Bank, at der er indbetalt et beløb på 25.000 kr. den 27. august 2001. Der er ikke fremlagt lånedokument, overførselsmeddelelse eller kontoudtog fra DAs konto med dokumentation for en modsvarende udbetaling. A og B og DA har for landsretten afgivet noget usikre og ukonkrete forklaringer om et lån i 2001 eller 2002 og om, i hvilket omfang DA bidrog til husholdningen. Efter en samlet vurdering finder landsretten, at det af skattemyndighederne udøvede skøn ikke kan anses som så fejlagtigt eller baseret på et så urigtigt grundlag, at den skønsmæssige beregning skal tilsidesættes af denne grund. Parterne er enige om, at skattemyndighederne også i indkomståret 2001 har medtaget depositum på 9.504 kr. to gange i beregningsgrundlaget, ligesom der er enighed om, at der vedrørende indkomståret 2001 ved en fejl ikke er taget hensyn til, at A pr. 31. december 2001 havde en gæld på ca. 18.000 kr. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at Landsskatteretten har vurderet, at selv efter en indregning af dette forhold, er privatforbruget for lille til en beskeden husførelse. Landsretten finder derfor heller ikke af denne grund tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte denne skønsmæssige vurdering for så vidt angår indkomståret 2001.

Herefter finder landsretten ikke, at A og B har ført bevis for, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser af deres indkomst for indkomstårene 1999 - 2001 er sket på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige. Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A og B skal in solidum betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 27.050 kr. Beløbet omfatter 25.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 2.050 kr. til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgerne, A og B, skal in solidum betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 27.050 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter