Dato for udgivelse
29 May 2008 14:53
SKM-nummer
SKM2008.486.DEP
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
2008-78-0993
Dokument type
Kommentar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Fradrag, driftsomkostning, management fee, ventureselskaber
Resumé
Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en sag, hvor et ventureselskab blev nægtet fradragsret for udgifter til advokat i forbindelse med påtænkte, men ikke gennemførte investeringer i aktier (SKM2008.484.LSR). Samtidig har Skatteministeriet indbragt en landsskatteretskendelse (SKM2008.485.LSR) for domstolene, hvor et andet ventureselskab har fået fradrag for management fee. Ministeriet kommenterer de to sager.
Reference(r)
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-3 E.A.2.1.3

Afgørelserne i SKM2008.484.LSR og SKM2008.485.LSR vedrører begge ventureselskabers adgang til at fradrage honorarer til rådgivning m.v. i forbindelse med aktieinvesteringer. Afgørelsen i SKM2008.484.LSR blev indbragt for domstolene, og Skatteministeriet har nu taget bekræftende til genmæle i sagen. Samtidig har Skatteministeriet indbragt afgørelsen i SKM2008.485.LSR for domstolene.

I. Det juridiske grundlag

Landsskatteretten har truffet flere afgørelser om fradragsret for de udgifter, som ventureselskaber afholder til formueadministration, bl.a. SKM2006.409.LSR og SKM2007.587.LSR. I et svar til Folketingets Skatteudvalg den 17. september 2007 (alm. del - svar på spørgsmål 363) har skatteministeren kommenteret de offentliggjorte afgørelser. Ministeren har i den forbindelse bl.a. anført:

"De to afgørelser understreger, at et selskabs udgifter til formueadministration kan fradrages, hvis udgiften har direkte sammenhæng med selskabets erhvervelse af skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 6 a. Fradrag kan kun nægtes, såfremt dele af de pågældende udgifter ikke har den nødvendige sammenhæng med indkomsterhvervelsen, men snarere tjener til sikring af den del af selskabets formue, som kan afhændes skattefrit. Det bemærkes i den forbindelse, at aktier som udgangspunkt ikke kan afhændes skattefrit.

Det vil i relation til udgifter til administration af en aktieportefølje sige, at fradrag kun kan nægtes, hvis den enkelte formueforvalters investeringsrådgivning kan henføres til aktieinvesteringer, der specifikt er foretaget med henblik på at opnå udbytter og/eller avancer, der ikke er eller kun rent undtagelsesvist vil være skattepligtige."

Udgangspunktet er således, at der er fradrag for ventureselskabers udgifter til formueadministration. Fradrag kan dog nægtes, hvis SKAT kan bevise, at en investeringsrådgivning kan henføres til aktieinvesteringer, som specifikt er foretaget med henblik på at opnå skattefri afkast.

II. SKM2008.484.LSR

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt selskabets udgifter til advokat i forbindelse med påtænkte investeringer i porteføljeaktier var fradragsberettigede driftsudgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De udgifter, som selskabet ønskede fradrag for, vedrørte alle investeringer, som ikke blev gennemført.

Skatteministeriet lagde ved sin bedømmelse af sagen til grund, at der ikke var tale om etablering eller udvidelse af venturevirksomheden, når ventureselskabet investerede i en porteføljevirksomhed. Udgifterne i forbindelse hermed skulle således ikke anses for etableringsudgifter.  

Skatteministeriet lagde endvidere til grund, at det var en naturlig del af formueforvaltningen i ventureselskabet, at der blev undersøgt flere investeringsmuligheder end det antal investeringer, som ventureselskabet faktisk endte med at foretage. Udgifter i forbindelse med påtænkte investeringer kunne derfor være fradragsberettigede formueforvaltningsudgifter, selv om nogle af de påtænkte investeringer aldrig blev gennemført.

Som sagen forelå for Landsskatteretten, var der en formodning for, at aktierne i porteføljeselskaberne blev ejet i mere end tre år, således at avancen dermed var skattefri.  

Umiddelbart før hovedforhandlingen i Østre Landsret fremlagde selskabet imidlertid et nyt bilag indeholdende en oversigt over skattefri og skattepligtige aktieavancer. Heraf fremgik bl.a., at selskabet i en periode på 12 år havde realiseret gevinst ved salg af aktier ejet under tre år på ca. 76,6 mio. og tab ved salg af aktier under tre år på ca. 53,6 mio. Gevinsten ved salg af aktier ejet i over tre år var i samme periode på ca. 53,3 mio. kr., mens tabet ved salg af aktier ejet i over tre år var på ca. 28,9 mio. kr.

Efter fremlæggelsen af dette bilag fandt ministeriet, at selskabet havde afkræftet formodningen for, at aktierne i porteføljeselskaberne skulle ejes i mere end tre år. Det kunne derfor ikke længere lægges til grund, at aktieinvesteringerne specifikt var foretaget med henblik på at opnå avancer, som ikke var eller kun rent undtagelsesvis ville være skattepligtige.  

Skatteministeriet tog på den baggrund bekræftende til genmæle.

III. SKM2008.485.LSR

Samtidig med at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle i ovennævnte sag, besluttede ministeriet at indbringe Landsskatterettens afgørelse i (SKM2008.485.LSR) for domstolene. I afgørelsen fik et ventureselskab adgang til at fradrage udgifter til management fee - bortset fra et opstartsfee som betaling for selskabets etablering af administration m.v. til managementfirmaet.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der i den pågældende sag er tale om aktieinvesteringer, der specifikt er foretaget med henblik på at opnå skattefrie avancer, og at der derfor ikke er fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for management fee - bortset fra et mindre beløb, der dækker helt almindelige administrationsomkostninger i de pågældende år.

Skatteministeriet bygger bl.a. denne vurdering på, at ventureselskabet typisk har investeret i "meget tidlige" virksomheder, hvor der oftest endnu ikke eksisterede en forretningsplan for virksomheden, men kun en idé, som der formentlig kunne dannes og udvikles en højteknologisk virksomhed fra. I en beskrivelse af selskabet udarbejdet af selskabets daværende direktør fremgik det, at det ville tage mange år og kræve meget kapital at udvikle og sælge denne type af virksomhed til andre aktører.

Endvidere var det oplyst under landsskatteretssagen, at der i en fireårig periode ikke var realiseret avance på aktier ejet under tre år. Af selskabets årsrapporter fremgik om anvendt regnskabspraksis, at kapitalandelene i porteføljeselskaberne forventedes besiddet ud over tre år, hvorefter der ikke var nogen skat ved et salg.

I sagen har Skatteministeriet subsidiært gjort gældende, at en del af de afholdte udgifter til management fee ikke er fradragsberettigede driftsomkostninger til formueadministration, idet der er tale om udgifter, der vedrører porteføljeselskaberne - nemlig udgifter til ledelse af disse.

Managementselskabet udfører - når investeringen er gennemført - et meget omfattende ledelses- og bestyrelsesarbejde. Investeringsmedarbejderne bidrager med sparring og viden om alle aspekter af porteføljeselskabets drift, og der lægges mange arbejdstimer i de enkelte selskaber for at sikre, at de planlagte målsætninger følges med henblik på, at de enkelte selskaber opnår en positiv udvikling. Efter Skatteministeriets opfattelse har vederlag for  dette arbejde ikke karakter af at være udgifter til formueadministration. Derimod er der tale om udgifter, som rettelig burde være båret af projektselskaberne (porteføljeselskaberne), hvorfor ventureselskabet ikke er rette omkostningsbærer i relation til disse udgifter.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at Landsskatterettens kendelse i SKM2007.587.LSR og det ovenfor citerede svar fra skatteministeren ikke kan fortolkes således, at ventureselskaberne automatisk kan opnå fradrag for alle udgifter vedrørende deres aktieinvesteringer - blot fordi honoraret benævnes management fee. Skatteministeren udtalte sig generelt om udgifter til formueadministration (herunder udgifter til due diligence), men har ikke forholdt sig specifikt til managementselskabets enkelte ydelser. Den del af et management honorar, som ikke er udtryk for udgifter til formueadministration, kan efter omstændighederne nægtes fradraget, uanset om ventureselskabet har skattepligtige indtægter fra dets investeringer eller ej. Hvis honoraret dækker både ikke-fradragsberettigede og fradragsberettigede udgifter, må der ske en skønsmæssig opdeling.

Det kan oplyses, at Københavns Byret har henvist sagen til Østre Landsret under henvisning til retsplejelovens § 226, stk. 1, idet sagen er af principiel karakter og væsentlig vidererækkende betydning for den fremtidige administration af reglerne om fradrag for udgifter til formueadministration.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter