Dato for udgivelse
14 Apr 2008 08:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Mar 2008 09:57
SKM-nummer
SKM2008.351.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, B-1608-06
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skattepligt, bopæl, livsinteresser, hjemmehørende
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der havde frameldt sig folkeregisteradressen i Danmark og havde oplyst, at han havde taget ophold i Tyskland, skulle beskattes af indkomst, som sagsøgeren havde modtaget ved salg af aktier i et tysk selskab i indkomstårene 2000 og 2001.

Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at sagsøgeren ikke havde bevist, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark, hvorfor sagsøgeren fortsat var fuld skattepligtig til Danmark. Landsretten lagde herved blandt andet vægt på, at sagsøgeren i de pågældende indkomstår betalte husleje i Danmark, ligesom sagsøgeren i maj 2000 erhvervede en lejlighed i Danmark.

Sagsøgeren havde i indkomstårene selvangivet sig som fuld skattepligtig til Tyskland, og landsretten fandt ikke tilstrækkelig grundlag for at statuere, at sagsøgeren ikke tillige var omfattet af fuld skattepligt til Tyskland.

Efter en samlet vurdering af sagsøgerens forhold, herunder særligt henset til at han erhvervede fast ejendom i Danmark, som blev anvendt til beboelse for en person, som sagsøgeren indgik ægteskab med i 2000, fandt landsretten, at sagsøgeren havde haft den stærkeste, personlige og økonomiske tilknytning til Danmark, og at beskatningsretten af den i sagen omhandlede indkomst tilkom Danmark.

Herefter tog landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland art. 4, stk. 2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 D.A.1.1

Parter

A
(advokat Robert Mikelsons)

mod

Skatteministeriet
(advokat Steffen Sværke v/advokatfuldmægtig Gunvor Sundgaard (prøve)

Afsagt af landsdommerne

Østerborg, Anne Louise Bormann og Bo Linderoth Rasmussen (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 19. maj 2006, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, er skattepligtig i Danmark af fortjenester ved salg af aktier i et tysk selskab i 2000 og 2001.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens kapitalindkomst for 2000 ansættes til 0 kr., at sagsøgerens kapitalindkomst for 2001 ansættes til 0 kr., samt at sagsøgerens aktieindkomst for 2001 ansættes til 0 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Af landsskatteretten kendelse af 20. februar 2006 fremgår blandt andet følgende

"...

2000

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Hans skattepligtige indkomst er herefter forhøjet med 8.111.500 kr. vedrørende avance ved salg af aktier. Klageren har ikke selvangivet en avance.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

2001

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Hans skattepligtige indkomst er herefter forhøjet med 57.808 kr. vedrørende avance ved salg af aktier. Klageren har ikke selvangivet en avance.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens aktieindkomst med 449.155 kr. Klageren har ikke selvangivet en avance.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Ifølge folkeregistret har klageren i perioden fra den 10. juli 1995 til den 22. februar 2000 haft bopæl på adressen ...1, Danmark. På adressen boede endvidere BA, som klageren den 23. september 2000 blev gift med. Parret blev skilt den 4. december 2003.

Den 21. februar 2000 meddelte klageren folkeregistret, at han den 22. februar 2000 udrejste til Tyskland på ubestemt tid, at hans hidtidige bolig i Danmark ikke blev bevaret, og at hans kontaktadresse i Danmark var ...2, hvor klagerens mor boede.

BA blev boende på ...1, Danmark

Af en købsaftale dateret 28. februar 2000 fremgår, at klageren pr. 1. maj 2000 erhvervede ejendommen ...3, Danmark, for kontant 2.850.000 kr. Ejendommen er en beboelseslejlighed på 306 m2.

Klageren har oplyst, at han har betalt ejendomsskatter, el, vand og varme m.v. vedrørende lejligheden.

BAA flyttede ifølge folkeregistret ind i lejligheden den 1. maj 2000.

Af en lejeaftale dateret 27. december 1999 fremgår, at klageren, bosiddende ...1, Danmark, fra den 1. januar 2000 har lejet to værelser og et toilet på adressen ...4, Tyskland. Lejen udgjorde DEM 250 inkl. forbrug. Klageren har betalt et depositum på DEM 500. Lejligheden tilhørte KL, der ligeledes boede på adressen. Ifølge repræsentanten har klageren og KL været nære venner gennem en årrække.

Af en lejeaftale dateret 5. januar 2000 fremgår, at klageren fra den 1. februar 2000 har lejet to værelser med bad og toilet samt adgang til køkken i kælderen på adressen ...5, Tyskland af NT og ST. Lejen er aftalt til DEM 2.000 pr. måned ekskl. forbrug. Ifølge kontrakten har klageren betalt et "Baukostenzuschuss" på DEM 150.000.

ST har i en telefax sendt den 20. juni 2003 til klagerens repræsentant bekræftet, at klageren har betalt et beløb på DEM 150.000 i "Baukostenzuschuss" til ST. Beløbet oplyses at være blevet betalt med DEM 30.000 kontant og med DEM 120.000 som en bankoverførsel i midten af september 2000.

Klageren har oplyst over for retten, at han først flyttede ind i lejligheden i starten af 2002.

ST har stiftet og opbygget virksomheden G1 Consulting AG, der driver virksomhed inden for IT-området. Ifølge klagerens repræsentant har klageren kendt ST siden midten af 1990'erne.

Ifølge en lejeaftale dateret 28. september 2001 har klageren lejet et værelse med køkken, bad og toilet på adressen ...6, Tyskland, pr. 1. oktober 2001 af LF. Lejen er aftalt til DEM 1.650 pr. kvartal.

Klageren købte den 17. september 1997 7.000 stk. aktier i G1 Consulting AG for DEM 105.000. Selskabet blev børsnoteret i Tyskland den 17. december 1998.

I perioden fra den 13. januar 2000 til den 2. februar 2000 solgte klageren 5.100 stk. aktier i selskabet, hvorved han efter danske regler ubestridt opnåede en fortjeneste på 8.111.500 kr. (kapitalindkomst)

I 2001 solgte klageren yderligere aktier i bl.a. G1 Consulting AG. Klageren opnåede herved en fortjeneste opgjort efter danske regler på henholdsvis 1.128.462 kr. (kapitalindkomst) og 449.155 kr. (aktieindkomst).

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren frem til omkring årsskiftet 1998/99, hvor han blev afskediget, arbejdede som tjener i ..., Danmark. Repræsentanten har fremlagt en udskrift, fra CRAM II, der bl.a. viser, at klageren fra uge 23 til uge 53 i 1998 har arbejdet 177 timer samt at han i hele 1999 har arbejdet i 93 timer.

Af klagerens årsopgørelse for 2000 fremgår, at han har modtaget dagpenge med 24.513 kr. Han har ikke haft anden personlig indkomst. Endvidere fremgår, at han har haft renteindtægter på 2 kr. og renteudgifter for 9.482 kr.

Af klagerens årsopgørelse for 2001 fremgår, at han har haft renteudgifter for 1.853 kr.

I et brev dateret 26. august 2005 til klageren har ST bekræftet, at klageren har arbejdet som praktikant i dennes firma fra den 6. september til den 3. december 1999.

Ifølge en ansættelseskontrakt dateret 12. december 2000 blev klageren pr. 1. januar 2001 ansat som "Sachbearbeiter" ved G2 Elektronik GmbH, som KL er ejer af. Arbejdstiden udgjorde 20 timer om ugen. Der er fremlagt lønsedler for årene 2001 til 2005. Heraf fremgår bl.a., at klagerens månedsløn i 2001 udgjorde DEM 1.800, at den fra 2002 udgjorde DEM 1.500 pr. måned, og at der er indeholdt skat i lønnen. Klageren blev afskediget pr. 31. marts 2005.

De tyske skattemyndigheder har den 6. maj 2003 bl.a. meddelt de danske skattemyndigheder, at klageren har meldt flytning til adressen ...4, Tyskland, den 1. februar 2000, at han den 26. september 2001 er flyttet til ...6, Tyskland, at han fra den 21. maj 2002 har haft adresse på ...5, Tyskland, og at han er endnu ikke er registreret som skattepligtig i Tyskland.

Den 21. april 2005 har klagerens repræsentant sendt kopier af klagerens tyske skatteansættelser for indkomstårene 1999 til 2002 til Landsskatteretten.

Af skatteansættelsen for 1999, dateret 8. marts 2005, fremgår, at klageren har haft en indtægt på DEM -13.613 vedrørende salg af "Einkünfte aus privaten Veräusserungsgeschäften", hvilket klageren har oplyst vedrørte salg af nogle tegningsrettigheder i G1 Consulting AG. Skatten er beregnet til DEM 0.

Af skatteansættelsen for 2000, dateret 17. marts 2005, fremgår, at klageren har haft en indtægt på DEM 30.882 vedrørende salg af "Einkünfte aus privaten Veräusserungsgeschäften". Den negative indkomst fra 1999 modregnes. Klageren har endvidere haft en kapitalindkomst på DEM 6.166. Den samlede skat er beregnet til DEM 1.655.

Af skatteansættelsen for 2001, dateret 17. marts 2005, fremgår, at klageren har haft en lønindkomst på DEM 23.400, en kapitalindkomst på DEM 7.715, og indtægter vedrørende salg af "Einkünfte aus privaten Veräusserungsgeschäften" på DEM 40.358. Den samlede skat er beregnet til DEM 13.595.

Af skatteansættelsen for 2002 fremgår, at klageren har haft en kapitalindkomst på EUR 704. Skatten er beregnet til EUR 0.

Klagerens repræsentant har fremlagt kopi af en e-mail fra EK, R1, dateret 26. juli 2005, hvoraf fremgår, at klagerens skatteansættelser for 1999 til 2002 er baseret på, at klageren er fuldt skattepligtig til Tyskland.

Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt uddrag af et brev dateret 20. august 2003 fra KU, R2, til repræsentanten. Af brevet fremgår bl.a., at salg af aktier ikke er skattepligtige i Tyskland, hvis aktierne er privat ejede, dvs. ikke indgår i en virksomhed, og skatteyderen ejer mindre end 10 % af kapitalen i selskabet før 2000 og 1% fra 2000, og skatteyderen har ejet aktierne i mere end 12 måneder.

Endelig har klagerens repræsentant fremlagt kopi af udskrifter fra klagerens tyske bankkonto for 1998 til 2001. Af udskrifterne fremgår bl.a., at kontoen er oprettet den 11. november 1998, og at der i 1999 kun har været få bevægelser på kontoen samt, at de bevægelser, der har været, oftest har vedrørt køb og salg af værdipapirer.

Kontoudtogene for 2000 viser flere bevægelser. Det fremgår bl.a., at klageren løbende har hævet relativt store beløb fra kontoen, at klageren har foretaget køb og salg af værdipapirer, samt at der i juli og august er betalt et beløb til et forsikringsselskab.

Af kontoudtogene for 2001 fremgår bl.a., at klageren løbende har hævet beløb på kontoen, at han har erhvervet et Eurocard, at der fra juli månedligt trækkes beløb til betaling af mobiltelefon, og at klageren løbende har foretaget køb og salg af værdipapirer.

Der er ikke fremlagt kopier af klagerens danske bankudskrifter.

Repræsentanten har fremlagt kopi af en avisartikel fra 1992, der omtaler klagerens interesse for ... effekter.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for omfattet af fuld skattepligt til Danmark i såvel 2000 som 2001. Hans kapitalindkomst for 2000 og 2001 er herefter forhøjet med henholdsvis 8.111.500 kr. og 57.808 kr., medens hans aktieindkomst for 2001 er forhøjet med 449.155 kr. Indkomstforhøjelserne relaterer sig udelukkende til klagerens salg af aktier.

Klagerens fulde skattepligt til Danmark er ikke anset for ophørt, da han må anses for at have haft bolig til rådighed her i landet i begge de påklagede indkomstår. Frem til den 1. maj 2000 havde klageren således bopæl i samleveren, BAs, lejlighed, ...1, Danmark, og efter den 1. maj 2000 i den lejlighed som klageren købte på ..3, Danmark.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren i slutningen af 2000 indgik ægteskab med BA, som har beboet den af klageren ejede lejlighed siden overtagelsen den 1. maj 2000.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de foretagne forhøjelser vedrørende såvel 2000 som 2001 skal nedsættes til 0 kr., idet klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 31. december 1999.

Klageren har siden teenageårene haft en stor interesse for ... effekter, herunder i særdeleshed ... effekter. Effekterne omfatter både tyske ... og .... Klageren har brugt meget tid på interessen for og indsamlingen af disse effekter. Han har bl.a. etableret verdens største samling af ... - en samling, som mange interesserede kender som "H1 Collection". Klageren har også en betydelig samling som består af omkring 200 .... Denne samling kan ikke opbevares i Danmark, da den danske lovgivning er til hinder herfor. Klageren har derfor altid haft sin samling i Tyskland.

Fra slutningen af 1990'erne har klageren ofte og i perioder været i Tyskland for at opsøge og om muligt erhverve effekter til sin samling. Der har i vidt omfang været tale om effekter, som kun ganske få har haft kendskab til eksistensen af, og som det har været forbundet med betydelige vanskeligheder at opspore og få at se. Klageren anvendte en meget betydelig del af sin tid på disse aktiviteter. I de senere år har klageren også - når lejligheden bød sig - solgt effekter fra samlingen. I stort set alle salgstilfælde har han opnået fortjeneste herved.

Samleraktiviteterne har klageren i alt væsentligt udøvet i Tyskland. Samleaktiviteterne har dog også bragt ham til andre lande.

Klageren har siden midten af 1990'erne været nær ven med ST, en tysk forretningsmand, som især har udøvet aktiviteter inden for IT-området. Han stiftede og opbyggede således virksomheden G1 Consulting AG, der udøvede væsentlige aktiviteter inden for IT-området i slutningen af 1990'erne og ind i begyndelsen af dette århundrede. G1 Consulting AG blev børsnoteret i Tyskland den 17. december 1998. Gennem ST opnåede klageren et stort og indgående kendskab til aktiviteterne i G1 Consulting AG. Som følge af den viden, som klageren herved opnåede, foretog han i 1997 nogle - i forhold til hans økonomiske forhold betydelige investeringer i aktier i G1 Consulting AG.

I 1996 eller 1997 fik klageren nøgle til det hus, som ST boede i på adressen ...5, Tyskland. Han overnattede og boede i perioden 1996-1999 hyppigt hos ST. I perioden kom han også jævnligt i virksomheden G1 Consulting AG, men han var ikke ansat i virksomheden. I 1999 var han dog i en periode på ca. 3 måneder praktikant i virksomheden, jf. den fremlagte bekræftelse fra ST af 26. august 2005.

Klageren har endvidere været nær ven med KL i en længere årrække. Klageren lærte KL at kende gennem interessen for ... effekter. I slutningen af 1990'erne opholdt klageren sig hyppigt hos KL på adressen ...4 Tyskland, hvor han også overnattede.

Klageren har tilbragt megen tid sammen med KL fra slutningen af 1990'erne og gør det fortsat. KL har en meget stor ... samling. Den består af omkring 1.000 .... I 2000 købte KL et nedlagt landbrug, som han og klageren ombyggede til ..., og siden jævnligt har anvendt til .... Anlægget ligger tæt ved KLs bolig i ...4.

KL driver virksomhed inden for elektronikbranchen, og har virksomheden G2 Elektronik GmbH Tyskland. Klageren har siden 2001 arbejdet hos G2 Elektronik GmbH.

Efter klagerens økonomiske forhold var investeringen i G1 Consulting AG uhyre stor og meget risikabel. Investeringen var i det store hele lånefinansieret. Når klageren foretog denne meget risikable investering hang det i høj grad sammen med, at han løbende var sammen med sin nære ven, ST, og at han kom i G1 Consultings lokaler jævnligt og på tætteste hold fulgte virksomhedens meget positive udvikling i den sidste halvdel af 1990'erne. Efter investeringen i G1 Consulting fulgte klageren løbende andre projekter og ideer om virksomhedsudvikling, som ST deltog i. Han fik også (mindre) økonomiske interesser i nogle af disse projekter, og har det fortsat.

Klageren har ikke nogen erhvervsmæssig uddannelse. Han har haft forskelligt ufaglært arbejde. I 1990'erne arbejdede han hovedsagelig i restaurationsbranchen og var i perioden fra omkring 1995-1998 tjener på G3 Cafe i Danmark. Omkring årsskiftet 1998/99 blev han afskediget fra G3 Cafe. Herefter fik han enkelte løse tjeneropgaver andre steder. Klageren arbejdede ikke jævnligt som tjener. I 1998 arbejdede han således ikke ret mange timer, og der var mange uger, hvor han overhovedet ikke arbejdede. Dette fremgår af den fremlagte udskrift fra CRAM II dateret 19. februar 2003 vedrørende As ledighedsdata. I perioden fra uge 23 i 1998 til uge 52 (53) i 1998 har klageren ikke arbejdet i 15 af disse 30, og han har i øvrigt kun arbejdet i 173 timer. Når klageren kun har arbejdet så lidt, som tilfældet var i 1998, og kun sporadisk, hang det sammen med hans hyppige og længerevarende ophold i Tyskland.

Det fremgår endvidere af udskriften vedrørende ledighedsdata, at A kun i meget begrænset omfang har været beskæftiget i Danmark i 1999. Sidste gang klageren i en enkelt uge udførte mere end 10 timers arbejde var således i uge 15.

Klageren havde fra 1999 til 2001 ikke arbejde eller ansættelsesforhold noget sted. Fra et tidspunkt i 2001 har han som nævnt ovenfor arbejdet hos G2 Elektronik GmbH i Tyskland.

Af beslægtede har klageren fortsat kontakt med sin mor, som bor på adressen ...2, Danmark. Klageren har ingen børn. I nogle år levede klageren sammen med BA. Hun ejede andelslejligheden ...1, Danmark. Han flyttede ind hos hende i denne lejlighed på et tidspunkt i midten af 1990'erne. Klageren og BA var samlevende i en periode fra indflytningen til et tidspunkt i 1999.

Da klageren ikke havde nogen væsentlig indtægt i denne periode, og da han anvendte en del penge til rejseomkostninger til og fra Tyskland og til anskaffelse af samlerobjekter i form af ... effekter, var det BAs indtægter, der finansierede bolig og husholdningsomkostninger. Klagerens egne indtægter var end ikke tilstrækkelige til at finansiere den omfattende rejseaktivitet og udgifterne til køb af genstande til samlingerne. Klagerens omfattende samleraktivitet var således delvist finansieret af BA.

Som følge heraf kom klageren til at stå i en betydelig taknemmelighedsgæld i forhold til BA. Han lovede hende derfor, at i det tilfælde, at hans uhyre risikable investering i G1 Consulting AG ville give en fortjeneste, skulle hun have del i denne.

Fra et tidspunkt i 1999 kunne man efter almindelige begreber ikke længere tale om et samlivsforhold mellem klageren og BA. Han opholdt sig langt mere i Tyskland end i Danmark, og alle hans interesser, herunder interessen i investeringen i G1 Consulting AG, var i Tyskland.

Da klageren i Tyskland realiserede en betydelig del af aktiebeholdningen i G1 Consulting AG i begyndelsen af 2000, opnåede han en efter hans - og BAs - økonomiske forhold, meget betydelig fortjeneste. Som følge af den taknemmelighedsgæld, som klageren følte i forhold til BA, kontaktede han hende umiddelbart efter de aktiesalg, som gav de største fortjenester, og berettede om det meget succesfulde resultat af investeringen.

Klageren vurderede, at det ville være fornuftigt at anbringe en meget stor del af fortjenesten i fast ejendom i Danmark. Han indså, at en sådan investering kunne kombineres med hans taknemmelighedsgæld i forhold til BA på den måde, at hun kunne tage bolig i den faste ejendom i Danmark, som han valgte at investere i. Klageren aftalte derfor med BA, at han ville købe fast ejendom i Danmark, at hun måtte hjælpe med at finde en egnet ejendom, og at hun måtte bebo den pågældende ejendom. De fandt ejerlejligheden ...3, som klageren købte ved en købsaftale underskrevet af ham den 28. februar 2000 og af sælgerne den 3. marts 2000.

BA flyttede ind i lejligheden ...3, kort tid efter overtagelsesdagen den 1. maj 2000. I perioden umiddelbart efter overtagelsesdagen og de følgende måneder var klageren enkelte gange på besøg i lejligheden dels for at hjælpe BA på plads i lejligheden, dels for at medvirke ved styringen af diverse istandsættelsesarbejder i lejligheden. Han overnattede i lejligheden i den forbindelse.

Det blev dog hurtigt klart for BA, at hun kunne få problemer med at blive boende i lejligheden, hvis klageren ønskede, at hun skulle flytte ud, ligesom hun ikke ville få nogen andel af et salgsprovenu, hvis klageren solgte lejligheden. BA og klageren drøftede derfor mulighederne, idet klageren - som følge af taknemmelighedsgælden - var indstillet på, at BA økonomisk skulle stilles som om, hun var ejer af halvdelen af lejligheden. De erfarede, at en overdragelse af halvparten af lejligheden til BA kunne være forbundet med betydelige vanskeligheder, især i form af de skattemæssige følger en vederlagsfri overdragelse fra klageren til BA ville indebære.

Efter overvejelser nåede klageren og BA frem til, at den eneste mulighed for, at BA kunne blive økonomisk sikret var, at de giftede sig og fik almindeligt formuefællesskab. Herved opnåede BA sikkerhed for, dels at klageren ikke kunne sælge lejligheden uden hendes samtykke, dels at hun i en dødsfalds- eller skilsmissesituation opnåede del i ejerlejlighedens værdi. Dette forhold var den reelle årsag til, at BA og klageren blev gift den 23. september 2000. Det forhold, at de blev gift indebar ikke, at de genoptog samlivet, idet klageren boede i Tyskland og i størstedelen af tiden opholdt sig i Tyskland. I april 2003 blev de separeret, og de blev skilt den 4. december 2003.

Klageren har igennem den seneste tid i Tyskland haft et fast forhold til en kvinde, der er tysk statsborger og bosiddende i Tyskland.

Siden midten af 1990'erne har A i perioder haft rådighed over følgende boliger

...1, Danmark

Lejligheden tilhørte BA, der kunne bestemme om klageren skulle have mulighed for at overnatte i lejligheden.

Klageren havde bolig i lejligheden indtil et tidspunkt i første halvdel af 1999. Klageren overnattede imidlertid i 1999 i betydeligt omfang i STs hus.

 

...7, Tyskland

Ejendommen tilhørte ST. Klageren boede i huset fra 1996/1997. Klageren havde nøgle til ejendommen, og adgang til et værelse med bad og tekøkken. Som følge af det nære forhold mellem klageren og ST betalte A ikke husleje.

 

...4, Tyskland

Ejendommen var ejet af KL. Klageren boede i ejendommens overetage, og da overnatningerne blev hyppigere i løbet af 1999, besluttede KL, at der skulle oprettes en lejekontrakt, hvilket skete den 27. december 1999.

 
 

Klageren flyttede fra ejendommen ca. 1. februar 2000.

 

...6, Tyskland

Klageren boede her efter han flyttede fra ...4, Tyskland til han flyttede til ...5, Tyskland.

 

...5, Tyskland

Omkring 2000 købte ST denne ejendom, som var på mere end 1.000 m2, og kostede over 20. mio. kr. Ejendommen skulle renoveres, og det blev aftalt, at klageren herefter skulle flytte ind i ejendommens kælder, som klageren skulle leje. Indtil lejligheden var klar i 2002 opholdt klageren sig i betydeligt omfang i KLs lejlighed på ...4, Tyskland.

   
 

Klageren indgik den 5. januar 2000 en lejeaftale med ST vedrørende kælderlejligheden. Klageren boede i lejligheden fra den 1. februar 2002 til 2003, hvor han flyttede til ...8, Tyskland

 

...8, Tyskland

Klageren flyttede til denne adresse i foråret 2003.

Klageren er på intet tidspunkt flyttet ind i ejerlejligheden ...3, Danmark. Lejligheden blev sat til salg i foråret 2003 og solgt ved et skøde dateret 22. december 2003. BA har anskaffet en anden lejlighed i Danmark.

Klageren har opfyldt betingelserne for at være fuldt skattepligtig i Tyskland fra et tidspunkt i 1998 eller 1999. Da han ikke har haft indkomst, der efter hans opfattelse var skattepligtig i Tyskland, tilmeldte han sig dog ikke på dette tidspunkt hos de tyske myndigheder og indgav ikke selvangivelse i Tyskland.

Bopælsforholdet i Tyskland er blevet registreret af de tyske myndigheder den 1. februar 2000, jf. det fremlagte brev af 5. marts 2003 fra Finanzamtet. Af brevet fremgår blandt andet, at der for de tyske myndigheder foreligger grundlag for fuld skattepligt til Tyskland fra den 1. februar 2000. Klageren har efterfølgende udarbejdet selvangivelser for 1999 og frem. Disse er udarbejdet på grundlag af fuld skattepligt til Tyskland.

Som følge af de interne tyske regler om beskatning af aktieavancer var den fortjeneste, som klageren opnåede ved salget af aktierne i G1 Consulting AG, ikke - under nærmere forudsætninger - skattepligtig i Tyskland. De tyske regler er beskrevet i det fremlagte brev af 20. august 2003 fra R1 (skatterådgivningsfirma i Tyskland) til repræsentanten. Som det fremgår, er det en grundlæggende regel, at fortjenester ved afståelse af aktiebeholdninger på under 1 % i et givent selskab, ikke er skattepligtige efter de tyske skatteregler. Klageren har ikke på noget tidspunkt ejet så stor en andel af aktiekapitalen i G1 Consulting AG, at andelen oversteg 1 % af kapitalen.

På baggrund af ovenstående må klagerens fulde skattepligt i Danmark senest anses for ophørt den 31. december 1999. Dette følger blandt andet af følgende forhold:

A havde ikke efter et tidspunkt i 1999 rådighed over en bolig i Danmark. Andelslejligheden på ...1, Danmark var ejet af BA. Hun bestemte over lejligheden, og kunne dermed nægte klageren adgang til at opholde sig og bo i lejligheden. Det forhold at klageren og BA må siges at have været almindeligt papirløst samlevende i en periode i 1990'erne, indebærer ikke, at et fortsat samlivsforhold kan antages at bestå, når parterne ikke har opfattelsen af, at der foreligger et samliv, og når omstændighederne viser, at parterne reelt har levet adskilt. De foreliggende omstændigheder viser, at BA og klageren ikke har været samlevende efter udgangen af 1999. På hvilket tidspunkt samlivet reelt er ophørt, kan ikke - som tilfældet er i de fleste tilfælde af samlivsophævelser - lade sig stadfæste til en bestemt dato. Det er imidlertid sikkert at samlivet var ophørt ved udgangen af 1999. Klagerens køb af ejerlejligheden ...3, Danmark, i 2000 indebærer ikke, at han på ny bliver fuld skattepligtig i Danmark. Han flyttede ikke ind i lejligheden, og købet af lejligheden var dels en investering, dels en følge af taknemlighedsgældsforholdet til BA. Han opholdt sig således ikke i den pågældende lejlighed i et sådant omfang, at han kan anses for skattemæssigt at være tilflyttet Danmark igen. Det er uden betydning for spørgsmål om ophør af fuld skattepligt til Danmark, om en person bliver fuldt skattepligtig i et andet land.

De forskellige omstændigheder viser i øvrigt med al tydelighed, at klageren fra et tidspunkt før udgangen af 1999 (formentlig fra et tidspunkt i 1998 eller begyndelsen af 1999) ikke længere agtede at have hjemsted i Danmark.

Subsidiært har repræsentanten gjort gældende, at klageren efter den dansktyske dobbeltbeskatningsoverenskomst må anses for hjemmehørende i Tyskland fra den 31. december 1999. Dette følger blandt andet af følgende forhold:

Man kan antage, at klageren fra den 1. maj 2000, hvor han overtog lejligheden på ...3, Danmark, har haft en bolig til rådighed i Danmark.

Heroverfor står, at der ganske utvivlsomt har været bolig til rådighed for A i Tyskland fra et tidspunkt kort efter midten af 1990'erne. Han havde således adgang til og nøgle til STs hus, hvor han boede fra et tidspunkt i 1999. Han har også boet i overetagen af KLs hus på ...4, Tyskland, i lejligheden i underetagen af STs hus, ...5, Tyskland, på ...6, Tyskland og på ...8, Tyskland, hvor han bor i dag.

Klageren købte ejerlejligheden ...3, Danmark med investering for øje, og således ikke med boligformål for øje.

På dette grundlag har A ikke haft bolig til rådighed i Danmark efter et tidspunkt i 1999.

Måtte man imidlertid have den opfattelse, at A også efter udgangen af 1999 har haft bolig til rådighed i Danmark, har midtpunktet for hans livsinteresser klart været i Tyskland. Dette følger blandt andet af at der ikke har foreligget et egentligt samlivsforhold mellem klageren og BA efter et tidspunkt i 1999. BA var efter dette tidspunkt en person, der naturligvis spillede en rolle i As liv, men det var på et venskabeligt plan (blandt andet udtrykt gennem taknemlighedsgældsforholdet) snarere end et mere intimt plan.

Klageren havde et meget nært venskab med både ST og KL i Tyskland. Han tilbragte fra et tidspunkt i 1999 langt mere tid sammen med både ST og KL, end han gjorde med BA.

Det, der optog klagerens liv igennem 1990'erne, og som eskalerede mod slutningen af 1990'erne - især fra 1999 - var hans passion for ... effekter, herunder opsporing af og indsamling af disse effekter. Denne personlige interesse gav ham indhold i tilværelsen.

Som følge af ovenstående har midtpunktet for As personlige livsinteresser været i Tyskland fra et tidspunkt i 1999.

For så vidt angår de økonomiske forhold, forelå et alt overskyggende forhold: klagerens meget betydelige og risikofyldte investering i aktier i G1 Consulting AG, Tyskland. Denne investering, som økonomisk set oversteg klagerens formåen, beskæftigede han sig indgående med. Det var uhyre væsentligt for ham, at følge udviklingen i G1 Consulting AG på tætteste hold, hvilket han gjorde ved besøg i virksomheden og gennem samtaler og drøftelser med ST. Klageren foretog også investering i andre tyske projekter. Der var dog - i forhold til investeringen i G1 Consulting AG - tale om mindre investeringer.

Uanset at klagerens samlerinteresse må betragtes som en personlig interesse, kan man i denne sammenhæng ikke se bort fra det forhold, at han rent faktisk fra slutningen af 1990'erne har foretaget salg fra sine samlinger af ... effekter med et økonomisk resultat, som i hvert fald siden 1999 har indbragt ham større indtægter end de ganske beskedne indtægter, han har haft i form af arbejdsløn og dagpenge.

Investeringen i ejerlejligheden ...3, Danmark var naturligvis af økonomisk interesse for klageren, men den investering passede så at sige sig selv. Klageren fulgte ikke prisudviklingen for ejerlejligheder på det danske boligmarked. Det var anderledes med investeringen i G1 Consulting AG, hvor klageren indgående fulgte med i virksomhedens udvikling, ligesom han løbende opkøbte aktier, og fra et tidspunkt i 1999 endvidere også solgte aktier. Midtpunktet for klagerens livsinteresser må herefter siges at have været i Tyskland.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer med bopæl i Danmark omfattet af fuld skattepligt her til landet. Uanset evt. udrejse fra Danmark anses fuld skattepligt for bevaret, hvis skatteyderen bevarer rådighed over en helårsbolig her i landet.

I det foreliggende har klageren haft adresse hos BA fra den 10. juli 1995 til den 22. februar 2000. Klageren meldte herefter flytning til Tyskland. Ved en købsaftale dateret 28. februar 2000 købte klageren imidlertid til overtagelse 1. maj 2000 lejligheden ...3, som BA herefter flyttede ind i. Klageren giftede sig med BA den 23. september 2000.

Under disse omstændigheder anses klageren for at have bevaret rådighed over en bopæl i Danmark både i 2000 og i 2001. Han er derfor omfattet af fuld skattepligt her til landet i begge år.

Henset til de fremlagte tyske selvangivelser samt det af klagerens tyske revisor forklarede anser Landsskatteretten det for sandsynligt, at klageren endvidere i 2000 og 2001 var omfattet af fuld skattepligt til Tyskland. Det skal herefter bestemmes, om klageren skal anses for hjemmehørende i Danmark eller i Tyskland, jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4, stk. 2, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

  1. han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); 

..."

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ikke kan anses for tilstrækkelig godtgjort, at klageren i 2000 og 2001 havde en bolig til rådighed i Tyskland. Der er herved lagt vægt på, at det efter de foreliggende oplysninger fra de tyske myndigheder sammenholdt med de aflagte forklaringer er uklart, hvor klageren har opholdt sig indtil indflytning i lejligheden i ...5 i 2002.

I henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts art. 13, stk. 4, har Danmark herefter beskatningsretten til klagerens aktieavancer. Da der ikke er uenighed om den talmæssige opgørelse af avancerne, stadfæstes skattemyndighedens afgørelse vedrørende såvel 2000 som 2001 herefter.

..."

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt udskrifter af sagsøgerens danske bankkonti i Nordea Bank og F1-kassen for årene 1998 - 2001.

Af de fremlagte udskrifter fra Nordea Bank fremgår blandt andet, at der i 2000 og 2001 via denne konto regelmæssigt er foretaget betalinger til blandt andet Canal Digital Danmark, Sonofon, Tele Danmark A/S,elforsyning, licens til Danmarks Radio samt Falck A/S. Det fremgår endvidere, at sagsøgeren har betalt huslejen vedrørende lejligheden ...1, Danmark, til og med maj 2000. Af udskrifterne fremgår endelig, at der regelmæssigt er foretaget kontantudbetalinger fra hæveautomater i Danmark. I 2000 var der således foretaget i alt 70 udbetalinger fra hæveautomater og i januar og februar 2001 var der foretaget 37.

Af de fremlagte udskrifter fra F1-kassen fremgår blandt andet at der fra sagsøgerens konto regelmæssigt er foretaget betalinger til Tele Danmark Kabel TV, Sonofon, L'easy og Elforsyning.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af A, ST, KL, LF og BAA [= BA efter hun blev gift med A.red.SKAT].

A har forklaret blandt andet, at han er født og opvokset i ..., Danmark. Han flyttede til ..., Danmark i 1994 efter at have mødt BAA. Ved flytningen til ... flyttede han sammen med BA i hendes lejlighed i ...1.

Han har fra sin tidlige ungdom haft en stor interesse i at samle ... effekter. En meget stor del hans fritid er brugt og bruges fortsat på denne interesse. Han har med tiden specialiseret sig i at samle ... Effekterne finder han via kontakter i hele verden.

Da han flyttede til ..., Danmark levede han "fra hånden til munden". BA hjalp ham i denne periode meget. Hun finansierede deres daglige fornødenheder. Han arbejdede i en kort periode til søs, men fik midt i 1990'erne ansættelse på "G3 Cafe". Uanset, at der var tale om en fuldtidsansættelse kunne han tilrettelægge sin vagtplan således, at han havde mange sammenhængende fridage. Fridagene brugte han på at køre til Tyskland for at dyrke sin samlerinteresse. BA var indforstået med, at al hans fritid blev brugt på interessen for ... effekter. I perioden fra 1995 indtil 1998/1999 stod han ikke i forhold til andre kvinder end BA. I 1999 fik han en kæreste i Tyskland.

I perioden fra 1995 indtil 1998/1999 havde han et omfattende kokainmisbrug. BA var bekendt med hans misbrug. Det lykkedes ham med BAs hjælp at komme ud af misbruget i begyndelse af 1999.

I slutningen af 1995 eller begyndelse af 1996 mødte han ST og NT i Danmark. Han og ST havde en fælles interesse i ... effekter. De bevarede kontakten, og det udviklede sig til et venskab. BA var med på besøg i Tyskland en gang og hun var med til ST og NTs bryllupsfest. Sagsøgeren fik meget hurtigt tilbud om at benytte STs bolig i Tyskland, til overnatning, når han var i Tyskland. Ved et af de første besøg fik han udleveret en nøgle. Han havde herefter fri rådighed over ejendommens overetage.

Omkring samme tidspunkt som han mødte ST mødte han KL, der tillige samler på ... effekter. Han kom i kontakt med KL via en annonce i et tysk tidsskrift for ... effekter. Hans samling befandt sig på daværende tidspunkt på flere adresser i Danmark og Tyskland. På grund af den danske lovgivning valgte han på et senere tidspunkt at samle hele samlingen i Tyskland hos KL.

I 1997 eller 1998 ophørte han med at arbejde på "G3 Cafe", idet han gennem en bekendt, der delte interessen for ... effekter, fik arbejde på G4 Kro. Der var ikke tale om en egentlig ansættelse. Hans bekendte var ansat som tjener på kroen, og blev aflønnet med provision af omsætningen. Det var herefter op til hans bekendte at antage den hjælp, han skønnede fornøden. Sagsøgeren var på dette grundlag tilknyttet den bekendte som medhjælper.

I slutningen af 1999 var sagsøgerens og BAs indbyrdes forhold ikke længere et samliv, men et venskab. Han opholdt sig på daværende tidspunkt meget i Tyskland, men var også i Danmark for at passe sit arbejde. Hans sidste job i Danmark var i december 1999. Det kan godt passe, at han først modtog betaling for dette arbejde i begyndelse af 2000. Han kan også have modtaget feriepenge i 2000 for arbejde udført i 1999. Han er sikker på at han ikke har udført arbejde i Danmark i 2000. Når han arbejdede på kroen havde han mulighed for at benytte et værelse der til overnatning.

ST var hovedaktionær i selskabet G1 Consulting AG. På et tidspunkt i 1997 stod G1 overfor en kapitaludvidelse. ST spurgte sagsøgeren, om han havde nogle sparepenge, som han kunne investere i selskabet. Sagsøgeren havde ingen midler, men lånte penge til at købe aktier for. Han havde ikke tidligere foretaget lignende investeringer. Han foretog investeringerne, fordi han havde et godt indtryk af ST og havde konstateret, at selskabet løbende blev udvidet. Han kom ofte i selskabet og havde indblik i driften. Sagsøgeren var i ulønnet praktik i virksomheden fra den 6. september 1999 til den 3. december 1999.I denne periode var han i firmaet næsten dagligt. Han var dog tillige i perioder i Danmark. I denne periode boede han hos ST.

Han ophørte med at anvende BAs lejlighed som base for sit liv på et tidspunkt i 1999. Han og BA havde ikke længere intim kontakt. Lejeaftalen dateret den 27. september 1999 var den første formelle lejeaftale, han indgik i Tyskland. Ved aftalen lejede han to møblerede værelser af KL fra den 1. januar 2000. Huslejen udgjorde 250 DM månedligt. Huslejen blev fastsat efter det, som KL krævede. Lejemålet var billigt, fordi det lå i et lavindkomstområde. Den 5. januar 2000 indgik han en lejeaftale med ST. Denne lejeaftale var gældende med virkning fra den 1. februar 2000. Årsagen til, at han indgik en ny lejeaftale, var, at han ikke var tilfreds med området, hvori den lejlighed, han havde lejet af KL, lå. Han flyttede ikke ind i det nye lejemål den 1. februar 2000. Den nye lejlighed var en del af en meget stor og særdeles attraktivt beliggende villa, der var erhvervet af ST. Ejendommen skulle gennemgribende istandsættes, før indflytning kunne finde sted. Det var en del af lejeaftalen, at han skulle betale et indskud på 150.000 DM. Han havde ikke betænkeligheder ved at skulle betale et så stort beløb. Han anså beløbet for at være forskud på huslejen, og da lejeaftalen skulle løbe i mange år, anså han ikke dette for urimeligt. Huslejen skulle betales fra den 1. februar 2000, uanset at lejemålet ikke var indflytningsklart. Dette accepterede han, fordi der var tale om et særdeles attraktivt lejemål, som var værd at vente på. Han betalte ikke indskuddet på 150.000 DM straks. Den 6. september 2000 overførte han 120.000 DM af indskuddet til ST. De resterende 30.000 DM betalte han kontant. Han bærer altid store kontante beløb, idet han som samler altid må være klar til at betale kontant, såfremt der viser sig et godt tilbud. Det var derfor ikke usædvanligt, at han betalte 30.000 DM kontant til ST. Årsagen til den sene betaling var, at han ikke betalte, før ST anmodede herom. Der fandtes i lejekontrakten en bestemmelse om, at der skulle svares renter, såfremt indskuddet ikke blev betalt til tiden. Da ST var en af hans gode venner, var der aldrig tale om, at denne rentebestemmelse skulle bringes i anvendelse. Formelt set udgjorde lejemålet alene ca. 60 m2, men der var også adgang til 150 m2 ved siden af, og henset til lejlighedens særdeles attraktive beliggenhed, var en månedlig husleje på 2.000 DM ikke urimelig.

Han solgte sine aktier i G1 Consulting AG i begyndelse af 2000. Han solgte aktierne, fordi han mente, at dette var det gunstigste tidspunkt. Hans fortjeneste ved salg af aktierne var betydelig. Det var hans hensigt, at en del af fortjenesten skulle investeres i fast ejendom i Danmark. Han valgte, at købe i Danmarks fordi priserne på fast ejendom i Danmark var stigende, hvorimod priserne i Tyskland var faldende. Han overvejede ikke de skattemæssige konsekvenser. Han havde ejet aktierne i mange år og vidste, at fortjenesten derfor var skattefri i Tyskland. Han tænkte ikke på, at fortjenesten kunne være skattepligtig i Danmark, idet han anså sig for knyttet til Tyskland, hvor tillige selskabet, hvori han havde aktierne var hjemmehørende. Han søgte ikke professionel rådgivning vedrørende de skattemæssige konsekvenser.

Han så på flere ejendomme forud for købet af lejligheden på ...3, Danmark. Han så lejligheden alene første gang. Anden gang han så lejligheden, bad han BA om at tage med. Lejligheden skulle gennemgribende istandsættes og det var hans hensigt, at BA skulle overvåge denne istandsættelse. Det var hensigten, at lejligheden skulle udlejes og det var ikke hensigten, at han og BA skulle bo sammen i lejligheden. Lejligheden blev imidlertid aldrig udlejet, fordi istandsættelsen af lejligheden tog lang tid. Han foreslog BA, at hun kunne bo i lejligheden samtidig med, at hun overvågede istandsættelsen. BA betalte ikke husleje. Han har ikke opgivet hendes fribolig til skattevæsenet. Han vil anslå, at han i 2000 var i lejligheden ca. 5 gange, og at han overnattede et par gange. Han har mange kontakter til ligesindede samlere i Norge, og han arrangerede derfor møder med disse samlere i lejligheden i Danmark. Hans og BAs forhold var på intet tidspunkt intimt i 2000 eller 2001. Lejligheden blev solgt i 2003. Han opnåede en fortjeneste ved salget, og han er blevet beskattet i Danmark af denne fortjeneste. Han solgte lejligheden på grund af nærværende skattesag, idet lejligheden tilsyneladende gav ham en tilknytning til Danmark.

Han var af den opfattelse, at man havde en frist på 3 måneder til at frameldte sig i Danmark og tilmelde sig i Tyskland. Derfor skete dette først i februar 2000. Han overvejede ikke, om til- og frameldingstidspunkterne kunne have nogen skattemæssige konsekvenser.

Han betalte alle regninger vedrørende lejligheden på ...3, Danmark. Da BA boede i lejligheden, skulle der tillige installeres TV og telefon i lejligheden. Disse løbende udgifter betalte han. Han havde penge nok og tænkte ikke nærmere over dette. Han har tillige betalt husleje for BAs lejlighed, ...1, indtil BA flyttede fra denne lejlighed til lejligheden på ...3, Danmark. Han havde betalt husleje i ...1, siden han flyttede ind, og dette fortsatte blot efterfølgende. Han tænkte ikke nærmere over dette.

De ind- og udbetalinger, der er foretaget på hans konti i perioden fra 1998 til 2001 hidrører blandt andet fra salg af ... effekter til samlere. De hævninger, der er foretaget på hæveautomater i Danmark i årene 1998 - 2001, er ikke foretaget af ham. Hævningerne er foretaget af en veninde ved navn LN. Han kender LN fra sin tid som stofmisbruger, og han overlod hende sit hævekort i slutningen af 1990'erne. Han lod hende benytte kortet i en lang periode. Han spærrede kortet i slutningen af 2000 eller begyndelse af 2001. De hævninger, der er foretaget på kortet i januar 2001, er foretaget af LN.

Han flyttede på et tidspunkt sine konti til F1-kassen fordi der opstod uoverensstemmelser med Nordea. Dette bevirkede tillige, at PBS-aftalerne om betaling af forskellige de faste løbende udgifter blev fornyet og flyttet til det nye pengeinstitut.

Han blev gift med BA i september 2000. De blev gift, fordi BA havde været medvirkende til det, han havde opnået blandt andet fordi hun, havde reddet hans liv ved at få ham ud af stofmisbruget. Han ønskede derfor, at give BA del i udbyttet, uden at hun skulle betale skat heraf. De blev gift i en kirke for hans forældres skyld. De holdt en stor fest, men havde frabedt sig taler og sange. Festen var ikke en egentlig bryllupsfest. Han ønskede at holde en stor fest og kombinerede dette med, at han og BA var blevet gift. BA fik ved ægteskabets indgåelse hans navn. Han tror BA valgte dette, fordi hun syntes om navnet. Han og BAs forhold var på intet tidspunkt under ægteskabet intimt. Han havde på daværende tidspunkt en kæreste i Tyskland.

I 2003 blev han og BA skilt. Årsagen til skilsmissen var nok, at de havde opnået det, der var formålet med ægteskabet. Så vidt han husker, fik BA i forbindelse med skilsmissen 2,1 mio. kr. til køb af en lejlighed. Derefter blev lejligheden på ...3, Danmark sat til salg.

I 2001 var han flyttet til ...6, Tyskland, hvor han havde lejet en lejlighed. Lejligheden i ...6, fik han via en bekendt til KL. Fra denne lejlighed flyttede han til lejligheden i ...5, Tyskland, der nu var klar til indflytning. Han boede i lejligheden i ca. ½ år, før han flyttede til lejligheden på ...8, Tyskland. Han måtte fraflytte lejlighed i ...5, fordi ST og NT skulle skilles, og huset skulle sælges. Han kunne formodentlig have insisteret på at blive boende i huset, men ønskede ikke at stå i vejen for sine venners salg af huset. ST havde andre lejligheder, og sagsøgeren fik en af disse på ...8. Han boede i denne lejlighed indtil 2007, hvor han flyttede til sin nuværende bopæl.

ST har forklaret blandt andet, at han siden begyndelse af 1990'erne har været beskæftiget i IT-branchen. Han har været selvstændig siden 1993. Han mødte sagsøgeren i Danmark i 1995. De opretholdt kontakten, og sagsøgeren har besøgt ham og hans hustru mange gange i Tyskland. I 1997 -1998 ejede vidnet en lejlighed i den indre by. Lejligheden var stor, og der var rigelig plads til, at sagsøgeren kunne overnatte. Han kan ikke sige, hvor ofte sagsøgeren overnattede i denne periode. Han vil anslå, at det skete flere gange månedligt. Han foreslog sagsøgeren at købe aktier i G1 Consulting AG, fordi han ville hjælpe sagsøgeren. G1 stod overfor en børsnotering, hvilket erfaringsmæssigt ville medføre en umiddelbar stigning i aktiekursen på i hvert fald 300 %. Han havde mulighed for at lave såkaldte "private placements" og tilbød sagsøgeren del heri. Sagsøgeren kom ofte i virksomheden og var på et tidspunkt tillige praktikant. Han er ikke bekendt med, om sagsøgeren mødte dagligt i virksomheden i den periode, hvor han var praktikant, men han antager dette.

Han købte huset i ...5, Tyskland i september eller oktober 1999. Huset skulle gennemgribende istandsættes. Sagsøgeren fik mulighed for at leje et særdeles attraktivt lejemål i villaen. Da sagsøgeren ville sikre sig lejligheden, betalte han 150.000 DM i indskud, hvilket ikke er usædvanligt. Lejeaftalen blev indgået den 5. januar 2000, men indskuddet blev først betalt senere. Det kan godt passe at indskuddet blev erlagt ved en bankoverførsel på 120.000 DM og kontant betaling af 30.000 DM. Sagsøgeren havde altid mange kontanter. Der blev betalt husleje med virkning fra den 1. februar 2000, men sagsøgeren flyttede først ind langt senere. Lejeaftalen var favorabel for sagsøgeren uanset, at der blev betalt husleje i en periode, hvor lejemålet ikke blev benyttet. Sagsøgeren flyttede ind i huset i ...5, Tyskland i slutningen af 2000 eller begyndelse af 2001.

I 2003 flyttede sagsøgeren fra huset i ...5, Tyskland. Fraflytningen skyldes, at huset skulle sælges. Sagsøgeren flyttede til en anden af vidnets lejligheder beliggende på ...8, Tyskland.

KL har forklaret blandt andet, at han er direktør i et elektronikfirma. Han lærte sagsøgeren at kende i midten af 1990'erne. I løbet af sidste halvdel af 1990'erne sås de med større og større intensitet. De havde en fællesinteresse for at samle på ... genstande. Sagsøgeren overnattede ofte hos vidnet, når han var i Tyskland. I 1999 lejede sagsøger en lejlighed af vidnet. Lejligheden var en del af vidnets hus, men der var tale om en selvstændig lejlighed. Sagsøgeren samling af ... genstande blev opbevaret i et særlig sikret rum i husets kælder. Sagsøgeren var i den periode, hvor han lejede lejligheden, tilmeldt som beboer på adressen, og det er vidnets indtryk, at han boede der. Sagsøgeren fraflyttede lejligheden fordi huset skulle sælges.

Sagsøgeren har været ansat i vidnets virksomhed. Den ugentlige arbejdstid var 20 timer. Sagsøgeren var ansat som montagearbejder og kunne selv tilrettelægge, hvornår han placerede timerne. Sagsøgeren var ansat i 2 - 2 ½ år fra den 1. januar 2001.

LF har forklaret blandt andet, at han er uddannet økonom, men beskæftiger sig med handel med antikviteter. Han mødte sagsøgeren første gang i januar 2000 via en fælles bekendt ved navn KL. Både vidnet og sagsøgeren hjalp KL med istandsættelsen af en landejendom, som KL havde købt. De hjalp sporadisk i perioden fra januar 2000 indtil sommeren 2000, hvor KL flyttede ind på gården.

På et senere tidspunkt i september 2001 formidlede vidnet kontakten mellem vidnets far og sagsøgeren. Kontakten førte til, at sagsøgeren af vidnet far lejede lejligheden beliggende ...6, Tyskland. Sagsøgeren boede i denne lejlighed indtil omkring sommeren 2002. Vidnet boede i nærheden og besøgte ofte sine forældre og så, at sagsøgerens bil holdt uden for huset.

BAA har forklaret blandt andet, at hun flyttede sammen med sagsøgeren i Danmark i 1995. Sagsøgeren boede forud for dette i ..., Danmark, og de flyttede sammen i vidnets lejlighed beliggende i ...1, Danmark. De boede sammen i lejligheden, indtil sagsøgeren flyttede til Tyskland i 1998 eller 1999. Hun var fra begyndelse af deres forhold bekendt med sagsøgerens store interesse for ... effekter, og at dette bevirkede, at han rejste meget. Det generede hende ikke, at sagsøgerens rejste meget. De havde ikke under deres samliv fælles økonomi eller fælles bankkonti. De havde delt udgifterne således, at hun betalte husholdningsudgifterne, og sagsøgeren betalte de faste udgifter. Hun havde på intet tidspunkt rådighed over nogen af sagsøgeren bankkonti, idet sagsøgeren passer på sine penge.

I begyndelsen af deres forhold var de meget forelskede. Sagsøgeren udviklede imidlertid et kokainmisbrug, hvilket forandrede deres forhold. Misbruget bevirkede blandt andet, at deres seksuelle samliv ophørte. Hun hjalp sagsøgeren ud af sit misbrug, men deres forhold ophørte og kunne ikke genoptages. Fra 1999 og fremefter mødtes de med jævne mellemrum som gode venner.

Hun var bekendt med at sagsøgeren på et tidspunkt har lejet en lejlighed på KLs gård i Tyskland. Sagsøgeren har boet på mange forskellige adresser i Tyskland. Hun har ikke holdt styr på, hvor og hos hvem han boede i Tyskland. De senere år har sagsøgeren boet på ...8, Tyskland.

Sagsøgeren fortalte hende løbende om, at kursen på de aktier han havde købt i Tyskland steg. Sagsøgeren har tillige fortalt, at han har solgt nogle af disse aktier og tjent penge på dette. Hun er ikke bekendt med præcist, hvor meget han har tjent, men han ville i 2000 gerne købe en lækker lejlighed i Danmark. Lejligheden ville han købe som en investering, og han bad hende om at bo i lejligheden og om at indrette denne. Før sagsøgeren købte lejligheden på ...3, var hun med til at se på en lejlighed i ..., Danmark. Hun antager, at sagsøgeren lod hende bo i lejligheden, fordi han syntes, hun skulle have det godt. Hun har ikke opgivet denne fribolig til skattevæsenet. Istandsættelsen af lejligheden tog ca. et år. Sagsøgeren kom i lejligheden i denne periode. I begyndelsen kom han ikke så ofte. I 2000 sås de i forbindelse med planlægningen af deres bryllup og i forbindelse med købet og istandsættelsen af lejligheden på ...3, Danmark. Hun vil anslå, at de i denne periode sås omkring en gang månedligt. Dog sås de oftere i perioden fra købet af lejligheden i februar 2000 indtil overtagelsen i maj 2000.

Hun og sagsøgeren blev gift, fordi sagsøgeren ønskede, at hun skulle have del i de penge, han havde tjent. Hun skulle have andel i pengene, fordi hun havde hjulpet i forbindelse med hans misbrug. Der var almindeligt formuefællesskab i ægteskabet, og derfor ville hun få andel i pengene, hvis de blev skilt. Brylluppet gav dem derudover mulighed for at holde en sjov fest. De blev gift i en kirke. Festen var dog ikke en egentlig bryllupsfest, men snarere en almindelig fest. Udadtil fremstod festen for nogen som en traditionel bryllupsfest. Dette skyldtes primært hensynet til sagsøgerens familie, der ikke ville kunne forstå tingenes rette sammenhæng. Dagen efter brylluppet tog sagsøgeren til Tyskland. Hun er bekendt med, at sagsøgeren har haft en kæreste i Tyskland, uden dog at kende de præcise detaljer om forholdet. Hun havde ikke en kæreste, da de blev gift. I forbindelse med ægteskabet indgåelse, tog hun sagsøgerens navn. Dette skyldes, at hun ville af med sit daværende efternavn, og at navnet A passede sig godt for hende, idet hun var ansat i sundhedssektoren. I 2001, hvor lejligheden på ...3, Danmark var færdigistandsat, vil hun anslå, at sagsøgeren var i lejligheden omkrig 10 gange. Når sagsøgeren var på besøg delte de ikke soveværelse.

I 2003 blev de skilt og delte boet. Det blev ikke lavet nogen skriftlig aftale om bodelingen. Hun flyttede hun fra lejligheden på ...3, Danmark til en mindre lejlighed på .... Den nye lejlighed købte sagsøgeren til hende. Han betalte to mio. kr., hvor af lejligheden kostede 1.860.000 kr., og resten blev brugt til at sætte den i stand. Derudover fik hun en bil, der kostede ca. 130.000 kr. Sagsøgeren beholdt ikke lejligheden på ...3, Danmark, da han ikke havde lyst til at udleje denne.

Procedure

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med et fremlagt påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

"...

Anbringender 1

Principalt hovedanbringende

Det gøres gældende, at As fulde skattepligtigt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte senest den 31. december 1999. Dette følger blandt andet af følgende forhold:

at

As samliv med BA ophørte på et tidspunkt i løbet af 1999, hvilket vil blive underbygget af BAs vidneforklaring. Andelslejligheden ...1, Danmark, tilhørte BA, som altså dermed kunne nægte A at opholde sig i lejligheden efter samlivets ophør.

 

at

A i hvert fald fra 1. januar 2000 har haft bolig til rådighed i Tyskland. A har fremlagt en lejekontrakt underskrevet den 27. december 1999 vedrørende lejemålet ...4, Tyskland ... Af denne fremgår det, at lejemålet omfatter 2 værelser og 1 wc, at lejemålet påbegyndes den 1. januar 2000 og er tidsubegrænset, samt at den månedlige leje udgør 250 DEM.

 

at

A har dokumenteret, at han har betalt den aftalte leje for lejemålet beliggende ...4, Tyskland for perioden fra januar 2000 til og med september 2001 ...

 

at

A med virkning fra den 1. oktober 2001 lejede en lejlighed beliggende ...6, Tyskland, jf. lejekontrakt af 28. september 2001 ... Af lejekonktrakten fremgår det, at lejemålet omfatter 1 værelse med køkken, bad og toilet, at lejemålet påbegyndes den 1. oktober 2001 og er tidsubegrænset, samt at lejen udgør 1.650 DEM pr. kvartal. A flyttede ind i lejemålet pr. 1. oktober 2001.

 

at

A den 5. januar 2000 indgik lejeaftale med ægteparret ST vedrørende en lejlighed i ejendommen beliggende ...5, Tyskland (bilag 9). Af lejeaftalen fremgår det, at lejemålet påbegyndes den 1. februar 2000 og løber til den 31. januar 2010. Efter lejekontraktens § 27, skulle A betale et indskud (Baukostenzuschuss) på 150.000 DEM. Af ... (kontoudskrift fra F2 Bank) fremgår det, at der den 6. september 2000 er betalt et beløb på 120.000 DEM til ST. Restbeløbet på 30.000 DEM betalte A kontant til ST. At det fulde beløb er blevet betalt, fremgår endvidere af en erklæring fra ST ...

 

at

ejendommen ...5, Tyskland, på tidspunktet for lejekontraktens indgåelse undergik en omfattende istandsættelse, hvorfor A ikke umiddelbart kunne flytte ind i den. A flyttede ind i lejligheden pr. 1. februar 2002. Dette forhold afspejledes dog i lejen, der var tilsvarende lavere end normalt for en tilsvarende lejlighed med samme attraktive beliggenhed.

 

at

huslejebetalingen på 2.000 DEM pr. måned plus 180 DEM i forbrug blev modregnet i det af A betalte indskud (Baukostenzuschuss) ...

 

at

A i 2003 flyttede ind i en lejlighed beliggende ...8, Tyskland, , der ligeledes var ejet af ST. Den resterende del af As indskud (Baukostenzuschuss) vedrørende lejligheden ...5, Tyskland blev overført til dette lejemål som forudbetaling af leje ...

Det fremgår således af ovenstående, at A med udgangen af 1999 ikke længere har haft fast bolig til rådighed i Danmark, og at han pr. 1. januar 2000 havde en fast bolig til rådighed i Tyskland. Endvidere har A forud for 1. januar 2000 frit kunne bo hos sine tyske venner, ligesom han har opholdt sig meget i Tyskland qua sin samlerinteresse.

I perioden fra den 6. september 1999 til den 3. december 1999 arbejdede A som praktikant (Betriebspraktikum) i G1 Consulting AG

... Det var tillige denne virksomhed, som han i 1997 investerede en - efter egne forhold - betragtelig sum penge i. A arbejde endvidere i perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2001 som volontør (bilag 5) i virksomheden G2 Elektrotechnik GmbH.

A har gjort sig alle tænkelige foranstaltninger i forhold til at tage varigt ophold i Tyskland, ligesom centrum for hans livsinteresser - primært hans samlerinteresse og venner - samt hans erhvervsmæssige interesse har været i Tyskland.

Hermed har A senest pr. 31. december 1999 opgivet sin fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at A ved aftale af 28. februar 2000 erhvervede lejligheden beliggende ...3, Danmark, med overtagelse pr. 1. maj 2000, kan ikke føre til et andet resultat. Dette følger blandt andet af følgende forhold:

at

A ikke på noget tidspunkt har boet i lejligheden ...3, Danmark, hvilket fremgår af ... udskrift fra det centrale personregister ...

 

at

ejerskab af en helårsbolig ikke er ensbetydende med, at ejeren af denne helårsbolig skal anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark. I TfS 1986.611 LSR havde en skatteyder oplyst, at han havde ophævet samlivet med sin hustru og var flyttet til en lejet lejlighed i Sverige pr. 1. juni 1983. Skatteyderen arbejdede fortsat i Danmark, ligesom hans ægtefælle og parrets søn boede i familiens hidtidige bolig, som skatteyderen var registreret som ejer af. Skatteyderen var af skatterådet anset for at være fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Skatteyderen havde gjort gældende, at han efter flytningen ikke havde haft mulighed for bo i boligen, og at han intet samliv havde haft med hustruen. Efter det oplyste fandt Landsskatteretten, at skatteyderen ikke efter sin flytning til Sverige kunne anses for at have haft en bolig til rådighed i Danmark, hvorfor han efter den 1. juni 1983 ikke kunne anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

As indgåelse af ægteskab med BA pr. 23. september 2000 kan heller ikke føre til et andet resultat. I denne sammenhæng henvises der også til TfS 1986.611 LSR, hvor der blandt andet blev lagt vægt på, at der ikke havde været noget reelt samlivsforhold mellem ægtefællerne.

Ægteskabet mellem A og BA blev alene indgået med det formål, at BA skulle kunne få del i As formue, uden at det ville få nogle skattemæssige konsekvenser for BA. Efter at A og BA ophævede samlivet på et tidspunkt i løbet af 1999, har der ikke været noget reelt samlivsforhold mellem dem - heller ikke efter indgåelse af ægteskabet. Det gøres i denne sammenhæng gældende:

at

BA har spillet en væsentlig rolle i As liv dels ved, at hun har hjulpet ham ud af et stofmisbrug og dels ved, at hun delvist har finansieret As daglige underhold og omfattende samleraktivitet, idet A ikke selv oppebar nogen stor indtægt.

 

at

A følte, at han stod i taknemlighedsgæld til BA. Da han i starten af 2000 opnåede en stor gevinst på sin investering i G1 Consulting AG, ønskede han, at BA skulle have del i denne gevinst. Han købte derfor lejligheden beliggende ...3, Danmark, dels som en investering, men også for at give BA et ordentligt sted at bo.

 

at

lejligheden tillige var en investering, hvilket understøttes af, at den i 2003 blev solgt for 3.700.000 kr. kontant.

 

at

den eneste mulighed for, at BA kunne få del i As formue, herunder også lejligheden ...3, Danmark, var, at indgå ægteskab.

Hvis det forhold, at A ved aftale af 28. februar 2000 erhvervede lejligheden beliggende ...3, Danmark med overtagelse pr. 1. maj 2000, eller at A indgik ægteskab med BA pr. 23. september 2000 måtte føre til, at A skal anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ændrer det ikke på, at A må anses for at have opgivet sin fulde skattepligt til Danmark senest pr. 31. december 1999.

Herefter er det et spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for, at As fulde skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, genindtræder enten pr. 1. maj 2000 eller pr. 23. september 2000, er opfyldt. I denne sammenhæng henvises der til kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., efter hvilken skattepligten efter § 1, stk. 1, for en person, der erhverver bopæl her i landet først indtræder, når han tager ophold her i landet. A har selv om han har erhvervet lejligheden ...3, Danmark - ikke taget ophold eller haft til hensigt at tage ophold her i landet.

Det følger i den forbindelse af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt., at kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende ikke anses som sådant ophold, som omtalt i bestemmelsens 1. pkt.

Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Ifølge administrativ praksis vil ophold på mindre end 3 måneder ad gangen eller maksimalt 180 dage inden for en periode på l år blive anset for kortvarige, jf. Ligningsvejledningen 2007-4, afsnit D.A.1.1.1.

2. Subsidiært hovedanbringende

Hvis A anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark i 2000 og 2001, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, gøres det gældende, at A i medfør af art. 4, stk. 2, i den dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst var hjemmehørende i Tyskland efter den 31. december 1999.

Det må lægges til grund som ubestridt, at A også var fuldt skattepligtig til Tyskland for årene 1999, 2000, 2001 og 2002, jf. skatteansættelserne fra de tyske skattemyndigheder fremlagt som bilag 12, samt Skatteministeriets udtalelse i Skatteministeriets processkrift A, side 2, sidste afsnit, hvoraf det fremgår "at ministeriet ikke bestrider, at sagsøgeren er ansat som fuldt skattepligtig til Tyskland".

I tilfælde af, at en person anses for at være fuldt skattepligtig til begge de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har fast bolig til rådighed, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 2, pkt. a, 1. led. Det gøres gældende:

at

A efter den 31. december 1999 ikke har haft fast bolig til rådighed i Danmark. A har derimod haft fast bolig til rådighed i Tyskland fra den 1. januar 2000 og frem ...

Hvis det lægges til grund, at A også efter 31. december 1999 har haft bolig til rådighed i Danmark, anses han for at være hjemmehørende i den stat, hvor midtpunktet for hans livsinteresser er, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 2, pkt. a, 2. led. Det gøres gældende:

at

centrum for As livsinteresser var i Tyskland. As næreste personlige venner, med hvem han delte sin passion for ... effekter, boede således i Tyskland. Ligeledes opbevarede A store dele af sin samling af ... effekter hos vennen KL.

 

at

A havde de stærkeste økonomiske forbindelser til Tyskland. Han arbejdede således i Tyskland i perioden fra den 6. september 1999 til den 3. december 1999 i G1 Consulting AG. I samme selskab havde A investeret en efter hans forhold betragtelig sum penge, og arbejdet i selskabet skyldtes, at han ville følge sin investering på nærmeste hold. Endvidere arbejdede A i perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2001 i virksomheden G2 Elektrotechnik GmbH.

Hvis det lægges til grund, at midtpunktet for As samlede livsinteresser, hverken kan siges at have været i Danmark eller Tyskland, anses han for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis opholdt sig, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens art 4, stk. 2, pkt. b. Det gøres gældende:

at

A efter et tidspunkt i 1999 har opholdt sig betydeligt mere i Tyskland end i Danmark. Dette støttes af, at han i perioden fra den 6. september 1999 til den 3. december 1999 arbejdede i G1 Consulting AG.

 

at

A ved de foranstaltninger, han gjorde sig for at skaffe sig en fast bolig i Tyskland, herunder indgåelse af lejekontrakter, betaling af betydelige indskud og husleje, klart har vist, at han havde indrettet sig på at tage fast og varigt ophold i Tyskland senest med udgangen af 1999.

..."

Sagsøgte har ligeledes i det væsentlige procederet i overensstemmelse med et fremlagt påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

"...

Frifindelsespåstanden støttes overordnet på

at

sagsøgeren i indkomstårene 2000 og 2001 havde bopæl i Danmark på postadressen ...1, dernæst på adressen ...3, og derfor var fuld skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1,

 

at

sagsøgeren ikke har dokumenteret at være fuld skattepligtig til Tyskland samt

 

at

hvis sagsøgeren var fuld skattepligtig til Tyskland, havde han ikke fast bolig til rådighed der, subsidiært at hvis han havde fast bolig til sin rådighed i Tyskland, havde han centrum for sine livsinteresser i Danmark, hvorfor beskatningsretten tilkommer Danmark, jf. den dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, art. 4, stk. 2.

Ad. Skattepligt til Danmark - bopæl i Danmark

Sagsøgeren havde ubestridt indtil 1999 (på et eller andet tidspunkt) bopæl i Danmark, og det påhviler derfor sagsøgeren at godtgøre, at han havde opgivet bopælen i Danmark den 1. januar 2000 eller på et senere tidspunkt før den 1. januar 2002, jf. SKM2001.388.HR og SKM2001.483.HR.

Sagsøgeren var samlevende med BA, fra han flyttede ind i hendes andelslejlighed, ...1, Danmark, i 1995 til angiveligt - et tidspunkt i 1999. Sagsøgeren købte den 28. februar 2000 ejerlejligheden, ...3, Danmark, med et tinglyst areal på 289 m2 og med overtagelsesdag den 1. maj 2000, jf. købsaftalen ..., §§ 2 og 5. Her flyttede BA ind den 1. maj 2000 ...

Sagsøgeren blev ikke registreret i folkeregistret som boende på adressen, ...3, Danmark, men sagsøgeren har da selv oplyst, at han rent faktisk enkelte gange var på besøg i lejligheden, og at han overnattede i lejligheden i den forbindelse ...

Den 23. september blev sagsøgeren og BA gift ..., og BA valgte ved brylluppet at skifte navn til BAA ...

Sagsøgeren har begrundet ægteskabet med, at alle hans aktiver skulle deles ud fra en taknemmelighedsfølelse til BAA. Årsagen til dette skulle - ifølge sagsøgeren - være, at det var BAA's indtægter, der havde finansieret bolig og husholdningsomkostninger mv. for sagsøgeren i en periode i slutningen af 1990'erne, .... Dette bestrides som udokumenteret.

Det fremgår derimod af kontoudtog for sagsøgerens konto i Nordea ... og af kontoudtog fra sagsøgerens konto i F1-kassen ..., at sagsøgeren afholdte en række dagligdagsudgifter i Danmark i årene 1999 2002 (som kontoudtogene vedrører), herunder udgifter til Canal Digital Danmark, Tele Danmark,elforsyning, Falck m.v., samt udgifter til betaling af husleje for lejligheden på ...1, Danmark fra december 1998, som er den første måned, kontoudtogene vedrører. Sagsøgeren betalte da også månedlig husleje for lejligheden på ...1, Danmark frem til den 4. maj 2000 ... At sagsøgeren ikke betalte husleje efter denne dato stemmer overens med, at sagsøgeren købte ejerlejligheden beliggende ...3, Danmark, hvor der var overtagelsesdag den 1. maj 2000 ...

Det bestrides, at der skulle være tale om en slags pro forma-ægteskab, hvilket også understreges af, at BAA tog sagsøgerens efternavn i forbindelse med brylluppet.

Endvidere understøttes det af, at sagsøgeren og BAA blev viet i ... kirke, og ikke "blot" borgerligt viet på rådhuset, ligesom de i forbindelse med brylluppet holdt bryllupsfest for 60-70 mennesker ...

Det bestrides i øvrigt, at BAA skulle være flyttet ind i lejligheden for at kunne styre istandsættelsen og for at lovgivningskrav om beboelse kunne overholdes. Sagsøgeren har i den forbindelse oplyst, at ejerlejligheden beliggende på ...3, Danmark, på overtagelsestidspunktet, den 1. maj 2000, var i meget dårlig stand og derfor skulle gennemgå en omfattende istandsættelse ...

Til dokumentation for udgifter til en angiveligt omfattende istandsættelse af ejerlejligheden beliggende på ...3, Danmark, har sagsøgeren fremlagt en række fakturaer fra håndværkere ... Der er fakturaer på ca. kr. 290.000,-, hvoraf malerarbejdet udgør knap kr. 160.000,. Efter fakturaerne at dømme er der ikke tale om en "omfattende istandsættelse", og for så vidt angår malerarbejdet er en del af det udført i 2002. I øvrigt indikerede en istandsættelse af lejligheden, at sagsøgeren forventede at anvende lejligheden.

Det skærper sagsøgerens bevisbyrde for, at han ikke længere havde bopæl i Danmark, at han rent faktisk efterfølgende indgik ægteskab med den kvinde, han boede sammen med, og så hævder, at der alene var tale om en slags pro forma-ægteskab.

I hvert fald for salgene i 2000 i perioden 13. januar - 2. februar gælder, at sagsøgerens bevisbyrde er yderligere skærpet som følge af det forhold, at sagsøgerens registrerede folkeregisteradresse frem til den 22. februar 2000 var ...1, Danmark, jf. UfR 1993.1022 H. Sagsøgeren har også først hos de tyske myndigheder registreret sig på adressen ...4, Tyskland den 1. februar 2000 ...

Sagsøgeren modtog i øvrigt også dagpenge i Danmark i indkomståret 2000, idet han i indkomståret 2000 modtog dagpenge med kr. 24.513,- ...

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at sagsøgeren ikke kan anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark, men derimod fortsat havde bopæl til rådighed i Danmark i indkomstårene 2000 og 2001, hvorfor sagsøgeren fortsat i de nævnte indkomstår var fuld skattepligtig til Danmark.

Ad Skattepligt til Tyskland

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret at være fuld skattepligtig til Tyskland.

Det forhold, at han efter den danske skattesags opstart indgiver selvangivelse til Tyskland, og de tyske skattemyndigheder har beskattet sagsøgeren som fuld skattepligtig, formentlig i overensstemmelse med sagsøgerens egne selvangivelser, beviser ikke, at han reelt var fuld skattepligtig til Tyskland, jf. eksempelvis SKM2007.24.ØLR.

Sagsøgeren var indtil 6. maj 2003 ikke registreret som fuld skattepligtig til Tyskland ..., hvorefter sagsøgeren meddelte de tyske skattemyndigheder, at han var fuld skattepligtig til Tyskland.

Det blev ikke dokumenteret over for de tyske skattemyndigheder, at sagsøgeren reelt var fuld skattepligtig til Tyskland, hvorimod sagsøgeren alene under medvirken af sine tyske skatterådgivere meddelte de tyske skattemyndigheder, at sagsøgeren var tilflyttet ...4, Tyskland den 1. februar 2000, at han den 26. september 2001 flyttede til ...6, Tyskland, og at han fra den 21. maj 2002 havde adresse på ...5, Tyskland ...

At sagsøgeren ikke har givet de tyske skattemyndigheder dokumentation for, at sagsøgeren skulle være fuld skattepligtig til Tyskland i indkomstårene 2000 og 2001, og at de tyske skattemyndigheder ikke har foretaget en prøvelse heraf, understøttes af, at sagsøgeren i forbindelse med denne sag har indgivet aktindsigtsbegæring til de tyske skattemyndigheder for at på oplyst, hvilket materiale, der måtte bero hos de tyske skattemyndigheder vedrørende sagsøgerens skattepligt. Herved er det konstateret, at de tyske skattemyndigheder ikke er i besiddelse af noget materiale ud over korrespondancen fra sagsøgerens tyske rådgivere ...

Det må lægges til grund, at de tyske skattemyndigheder har lagt sagsøgerens angivelser om bolig til grund uden nogen efterprøvelse af rigtigheden heraf. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har givet de tyske skattemyndigheder sådanne konkrete oplysninger om sine boligforhold i Tyskland og Danmark til, at det kan lægges til grund, at han med rette er anset som fuld skattepligtig til Tyskland fra 1999.

Skattepligt til Tyskland må afgøres ud fra de reelle forhold. Det påhviler ikke sagsøgte at godtgøre, at der ikke efter tysk skatteret har været grundlag for, at sagsøgeren var fuld skattepligtig til Tyskland i perioden fra 1999, ligesom det heller ikke påhviler sagsøgte at formå de tyske myndigheder til at omgøre sagsøgerens ansættelser som fuld skattepligtig til Tyskland. Bevisbyrden for, at sagsøgeren var fuld skattepligtig til Tyskland, påhviler sagsøgeren, og sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Ad beskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark

Såfremt landsretten måtte finde, at sagsøgeren også var fuld skattepligtig til Tyskland i indkomstårene 2000 og 2001, gøres det gældende, at beskatningsretten i medfør af den dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, § 4, stk. 2, tilkommer Danmark.

Det gøres for det første gældende, at sagsøgeren ikke havde fast bolig til sin rådighed i Tyskland i indkomstårene 2000 og 2001, medens han derimod havde dette i Danmark, hvorfor beskatningsretten i medfør af art. 4, stk. 2, litra a, tilkommer Danmark.

I relation til de af sagsøgeren fremlagte lejeaftaler bemærkes følgende

Sagsøgeren har oplyst, at han indgik lejeaftale med sin gode ven, KL, vedrørende lejemålet, ...4, Tyskland, og sagsøgeren har fremlagt en lejeaftale dateret 27. december 1999 ... Lejemålet bestod af leje af 2 værelser og et wc, og lejen udgjorde DEM 250,- om måneden, jf. § 5 i lejeaftalen.

Som dokumentation for den månedlige betaling af leje for lejemålet har sagsøgeren bl.a. fremlagt kvittering dateret 2. januar 2000, der skulle udgøre betaling af leje for januar måned 2000 stor DEM 240,- ... Det bemærkes dog, at ifølge lejekontrakten, jf. ovenfor, skulle der betales DEM 250,- i månedlig leje og ikke DEM 240,-.

Sagsøgeren har endvidere oplyst, at han den 5. januar 2000 - på omtrent samme tid, som han indgik lejeaftalen med KL - tillige indgik lejeaftale med sin anden gode ven, ST, vedrørende lejemålet, ...5, Tyskland, ... Sagsøgeren skulle flytte ind i ejendommens kælder, og lejemålet bestod af leje af 2 værelser, bad, wc og med ret til benyttelse af køkken.

Sagsøgeren har fremlagt lejeaftale for lejemålet, underskrevet den 5. januar 2000 ... Sagsøgeren har i stævningen, side 6, 4. afsnit, oplyst, at han først boede i denne lejlighed fra 1. februar 2002, uanset at lejekontrakten, ..., skulle tage sin start den 1. februar 2000.

Det fremgår af lejeaftalen ..., § 4, at der månedligt skulle betales DEM 2.000,- i leje, og at der skulle betales yderligere DEM 180,- om måneden for omkostninger, jf. § 6. Af § 27 i lejeaftalen fremgår, at sagsøgeren skulle betale et indskudsbeløb, "Baukostenzuschuss", på DEM 150.000,-.

Det bemærkes i den forbindelse, at den som bilag 10 fremlagte telefax, fremsendt den 20. juni 2003 til sagsøgerens advokat fra ST, ikke er konkret dokumentation for, at indskudsbeløbet på DM kr. 150.000,- er betalt. Det fremgår alene af denne telefax, at sagsøgerens gode ven, ST, bekræfter, at sagsøgeren skulle have betalt DEM 30.000,- kontant og derefter ved bankoverførsel DEM 120.000,-.

Af bankkontoudskrift fra F2 Bank ... fremgår det under den 6. september 2000, at sagsøgeren overførte et beløb på DEM 120.000,- til ST. Beløbet blev først betalt i september 2000, hvilket ikke hænger sammen med, at der er tale om en slags indskud, som således skulle være betalt i januar 2000.

Det fremgår endvidere ikke af kontoudtoget fra F2 Bank med overførslen den 6. september 2000 af DEM 120.000,- til sagsøgerens ven, ST, at dette beløb skulle dække det i huslejeaftalen ... § 27 nævnte beløb stort DEM 150.000,-, og sagsøgeren har heller ikke dokumenteret, hvorledes han finansierede overførslen af DEM 30.000,- til ST kontant.

Desuden har sagsøgeren heller ikke har dokumenteret, at han betalte de efter lejeaftalens ... §§ 4 og 6 nævnte beløb på henholdsvis DEM 2.000,- i leje og DEM 180,- i månedlige omkostninger, og der blev heller ikke betalt rente i henhold til lejeaftalen, jf. lejeaftalen ..., § 27.

Det bestrides som udokumenteret, at disse beløb skulle være betalt ved en reduktion af det i lejekontraktens § 27 nævnte "Baukostenzuschuss" (indskud) stort DEM 150.000,-. Det fremlagte bilag ... - som skulle udgøre en opgørelse over saldoen på sagsøgerens indskud på DEM 150.000,-, viser ikke en reduktion af beløbet, der er i overensstemmelse med de beløb, der skulle betales månedsvis i henhold til lejeaftalen ..., ligesom det ikke hænger sammen, at indskuddet allerede ifølge saldooversigten blev reduceret månedligt fra starten af 2000 til betaling af leje, når sagsøgeren har oplyst, at han først flyttede ind i lejemålet i starten af 2002.

Sagsøgeren har oplyst, at, at indskuddet på 150.000,- DEM i ...5, Tyskland, blev overført til lejligheden ...8, Tyskland, hvor han flyttede hen i foråret 2003 ... Dette bestrides som udokumenteret.

I relation til de to lejemål, der blev indgået med henholdsvis KL og ST, forekommer det endvidere besynderligt, at lejen for de to værelser i kælder, bad og wc og ret til medbenyttelse af køkken ... skulle koste DEM 2.000,- om måneden, medens de to værelser og wc ... alene kostede DEM 250,-. Uanset, at der måtte være forskel på boligområderne m.v., er den ene månedlige leje 8 gange så stor som den anden månedlige leje.

Endelig skulle sagsøgeren have indgået aftale om at leje 2 værelser med toilet og bad på adressen, ...6, Tyskland, der angivelig skulle være påbegyndt den 1. oktober 2001 ..., og hvor lejen udgjorde 1650 DEM pr. kvartal. Sagsøgeren har imidlertid ikke dokumenteret at have betalt leje for dette lejemål.

På baggrund af ovenstående, herunder uoverensstemmelser i relation til givne oplysninger om lejemålene, gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at han havde fast bolig til rådighed i Tyskland i indkomstårene 2000 og 2001.

Subsidiært gøres det gældende, at midtpunkt for sagsøgerens livsinteresser i indkomstårene 2000 og 2001 var i Danmark. Det er til Danmark, sagsøgeren havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Her var hans ægtefælle bosiddende, og han havde ligeledes erhvervet fast ejendom for kr. 2,8 mio. umiddelbart efter de første salg af sine aktier. Sagsøgeren synes ikke i indkomståret 2000 at have nogen økonomisk forbindelse med Tyskland ud over salg af aktier og kontoen i F2 Bank.

Først i indkomståret 2003 blev ejerlejligheden i Danmark solgt, ligesom sagsøgeren først i 2003 blev skilt fra BAA. Desuden boede sagsøgerens moder i indkomstårene 2000 og 2001 i Danmark.

Endelig er det dokumenteret, at sagsøgeren i vidt omfang opholdt i Danmark i indkomstårene 2000 og 2001 (og 2002). Af kontoudskrifter for sagsøgerens bankkonto i Nordea for perioden 1. december 1998 til 2. marts 2001 ... fremgår, at han jævnligt foretog kontanthævninger, kontante indbetalinger m.v. i Danmark.

Desuden fremgår det af de fremlagte kontoudtog fra sagsøgerens danske pengeinstitut, Nordea, i for perioden 1. december 1998 til 2. marts 2001 ... og de fremlagte kontoudtog fra hans konto i F1-kassen for perioden 31. marts 2000 til 31. december 2002 ..., at sagsøgeren også i 2000 og 2001 (og i 2002) betalte diverse udgifter, der indikerer, at centrum for hans livsinteresser var Danmark, herunder bl.a. udgifter til Dansk Jægerforbund, Tele Danmark Kabel TV, DR Licens, Falcks redningskorps A/S, L'easy, Dansikring A/S og Elforsyning.

Af sagsøgerens kontoudskrifter fra sagsøgerens tyske pengeinstitut, F2 Bank Tyskland, for 1998-2001 ... fremgår derimod, at bevægelserne på kontoudskrifterne primært drejede sig om køb og salg af værdipapirer.

Det gøres således gældende, at centrum for sagsøgerens livsinteresser i indkomstårene 2000 og 2001 var i Danmark.

..."

Rettens begrundelse og resultat

Personer, der har bopæl i Danmark har pligt til at svare indkomstskat i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Såfremt en person må anses for omfattet af fuld skattepligt i såvel Tyskland som i Danmark bestemmes hans skattemæssige status, af den mellem Tyskland og Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst af 22. september 1995. Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 2, litra a) fremgår, at personen skal anses for hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har fast bolig til rådighed i begge stater anses ham for hjemmehørende i den stat, hvortil han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser.

Efter det oplyste om sagsøgerens bopælsforhold i Danmark, herunder at han indtil maj 2000 betalte huslejen for hans hidtidige fællesbolig med BAA, og at han med overtagelse i maj 2000 erhvervede lejligheden på ...3, Danmark, findes sagsøgeren, at måtte anses for i perioden, at have bevaret rådighed over bolig i Danmark. Sagsøgeren er som følge heraf at anse for omfattet af pligten til at svare indkomstskat i Danmark i perioden.

Uanset, at sagsøgeren først indgav selvangivelse til Tyskland efter de danske skattemyndigheders indledning af nærværende sag, finder landsretten ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at sagsøgeren ikke tillige var omfattet af fuld skattepligt til Tyskland.

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder de afgivne forklaringer, findes det at måtte lægges til grund, at sagsøgeren i den omhandlede periode tillige havde rådighed over en fast bolig i Tyskland.

Efter en samlet vurdering af sagsøgeren forhold, herunder særligt at han i perioden erhvervede en meget betydelig fast ejendom i Danmark, som blev anvendt til beboelse for i hvert fald BAA, med hvem han i september 2000 indgik ægteskab, findes sagsøgeren imidlertid, at have haft den stærkeste personlige og økonomiske tilknytning til Danmark.

Beskatningsretten for de omhandlede indkomster tilkommer herefter Danmark, jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 13, stk. 4. Landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald og værdi og under hensyn til det med sagsførelsen forbundne arbejde, herunder udgifter til udarbejdelse af materialesamling skal sagsøgerens betale sagsomkostninger til sagsøgte som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 175.000 kr. til sagsøgte.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter