Dato for udgivelse
04 Apr 2008 12:45
Dato for afsagt dom/kendelse
11 Mar 2008 13:45
SKM-nummer
SKM2008.321.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, B-2052-06
Dokument type
Dom
Emneord
Underskud, forudsætninger, erhvervsmæssig, virksomhed, hobby, omlægning, rentabilitet, intensitet
Resumé

Skatteministeriet frifundet i en sag om fradrag for underskud i forbindelse med motorsportsvirksomhed. Landsretten fandt ikke, at sagsøgerens engagement i motorsporten i indkomstårene 2001 og 2002 kunne karakteriseres som erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke var fradragsret for underskud i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsretten lagde herunder vægt på, at motorsportsteamet i hvert fald i 2001 ikke blev etableret og drevet på et erhvervsmæssigt forsvarligt grundlag, og at der både i 2001 og 2002 var en så beskeden omsætning i forhold til de ikke ubetydelige driftsudgifter og den investerede kapital, at teamet ikke kunne anses for at være drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Senere års i følge regnskaberne positive driftsresultater kunne ikke føre til en anden vurdering i relation til indkomstårene 2001 og 2002.

Reference(r)
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 E.A.1.2.2

Parter

A
(advokat Lida Hulgaard ved advokat Lars Lauge Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Thomas Thorup Larsen)

Afsagt af landsdommerne

Stig Glent-Madsen, Kristian Petersen og Lene Aagaard (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 27. september 2006, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at han kan foretage fradrag for underskud ved den af ham drevne virksomhed, H1, på 352.317 kr. i indkomståret 2001 og 478.087 kr. i indkomståret 2002.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

A har siden den 1. april 2001 drevet virksomheden H1. H1s aktiviteter omfatter deltagelse i racerløb og ejendomsudlejning, udlejning af en lastbil og .... Denne sag drejer sig alene om H1s aktivitet vedrørende deltagelse i racerløb.

Skatteankenævnet traf den 11. februar 2005 afgørelse om, at H1 ikke kunne foretage de fradrag for underskud i indkomstårene 2001 og 2002, som sagen angik, idet Skatteankenævnet fandt, at H1 i skattemæssig henseende ikke var drevet erhvervsmæssigt. A indbragte Skatteankenævnets afgørelse for Landsskatteretten, der den 28. juni 2006 har afsagt følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud ved drift af virksomhed, selvangivet med 177.317 kr.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

Indkomståret 2002

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud ved drift af virksomhed, selvangivet med 428.087 kr.

...

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

...

Sagens oplysning

Klageren etablerede den 1. april 2001 virksomheden H1. Virksomheden beskæftiger sig med deltagelse i racerløb og anden form for sportspromotion. Klageren fungerer f.eks. som manager for sin søn, BA.

Klageren kørte selv motorløb, da han var yngre og udførte, efter han var holdt op med selv at køre løb, set-up og reparationsarbejde på racerbiler i adskillige år.

Sideløbende med virksomheden arbejdede klageren som direktør for H2 ApS, som han kontrollerede gennem sit holdingselskab H3 Holding ApS.

Virksomhedens eneste indtægt i 2001 var et sponsorhonorar for H2 ApS på i alt 175.000 kr. I 2002 havde virksomheden indtægter på i alt 136.262 kr., herunder 50.000 kr. i sponsorhonorar fra H2 ApS, 61.262 kr. fra to andre kørere i form af private sponsorater samt 25.000 kr. vedrørende reklame på sønnens shorts.

Virksomhedens omsætning og resultater kan opgøres som følgende

 

2001

2002

2003

2004

Omsætning

175.000

136.262

1.520

221.100

Udgifter

352.137

524.797

199.513

166.186

Afskrivninger

0

39.552

64.835

31.642

Resultat

-177.317

-428.087

-98.282

23.241

I 2005 var der overskud efter afskrivninger på 90.435 kr.

I forbindelse med opstarten af virksomheden foregik der drøftelser mellem klageren og erhvervsmanden KS vedrørende en eventuel investering i virksomheden. Drøftelserne resulterede i, at KS mundtligt tilkendegav, at han ville dække 2/3 af virksomhedens omkostninger. KS løb imidlertid fra den mundtlige aftale, og der blev derfor ikke indbetalt penge til virksomheden.

På grund af den manglende økonomi sprang to af teamets kørere fra deres aftale om at køre for teamet efter henholdsvis tredje og fjerde løb. Teamet forsøgte sig herefter med et par frikørsler med en talentfuld kører, men det lykkedes ikke for køreren at frembringe de økonomiske midler, der skulle til for at køre på teamet.

I 2003 deltog H1 kun i 3 løb alene med det formål at få teamets Formel ...1 solgt, idet denne klasse var for økonomisk krævende efter danske forhold. Bilen blev solgt i januar 2004. Teamet satsede herefter udelukkende på den mindre omkostningstunge Formel ...2 - klasse. Repræsentanten har oplyst, at teamet i 2004 og 2005 deltog i alle løb, hvilket var ca. 11 løb om året.

Repræsentanten har endvidere forklaret, at klageren i 2005 anvendte begrænset tid på virksomheden som følge af, at H2 ApS' kontorlokale nedbrændte.

Klagerens søn BA kørte for teamet i 2001 og 2002. Han havde tillige en professionel ... og deltog primært i virksomheden for at skabe medieopmærksomhed og for at tiltrække potentielle sponsorer. BA betalte ikke for at køre på teamet. I 2002 kørte klagerens anden søn CA ligeledes for teamet. Repræsentanten har forklaret, at CA alene kørte et løb for teamet, idet en kører blev syg. Det var således et enkeltstående tilfælde og CA betalte derfor heller ikke for at køre på teamet.

Teamet havde i sæsonen 2004 2 biler og indgik kontrakt med køreren TN, der er søn af den kendte racerkører MN. Repræsentanten har i den forbindelse forklaret, at TN betalte 50.000 kr. for at køre på teamet. Vederlaget blev betalt af TNs sponsorer og indgik som en del af virksomhedens omsætning i 2004. I 2005 blev der indgået en kontrakt med en anden ung kører, ligesom BA tillige kørte for teamet i 2004 og 2005.

Om virksomhedens omsætning har repræsentanten forklaret, at indtægterne i det væsentligste kom fra kørepenge og sponsorindtægter. Virksomheden blev i 2004 og 2005 sponsoreret af G1 A/S.

Der blev udarbejdet budgetter for 2004 og 2005, hvorved der blev budgetteret med et overskud på henholdsvis 85.500 kr. og 288.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud ved drift af virksomhed og har forhøjet klagerens indkomst med 177.317 kr. og 428.087 kr. for henholdsvis 2001 og 2002.

Skatteankenævnet har anført, at virksomheden i skattemæssig henseende ikke er drevet erhvervsmæssigt. Der er lagt vægt på, at der i opstartsåret kun er bogført indtægter i form af sponsorindtægter fra klagerens selskab, og at disse indtægter skattemæssigt ikke er godkendt fratrukket i selskabet. De kan derfor heller ikke tillægges skattemæssig betydning ved vurderingen af driften af H1.

Nævnet har endvidere anført, at virksomheden ikke har været drevet med den nødvendige seriøsitet, idet en vigtig del af finansieringen kun er sikret i form af en mundtlig aftale. Det er således nævnets opfattelse, at virksomheden på daværende tidspunkt ikke kunne være solgt til tredjemand, uden at sponsoratet fra KS var sikret ved skriftlig aftale.

Nævnet har også fundet det betænkeligt at tillægge budgettet for 2004 og 2005 afgørende betydning, idet den væsentlige stigning i indtægterne og reducering af udgifterne i forhold til de indsendte regnskaber ikke er underbygget eller sandsynliggjort tilfredsstillende. Dette skyldes, at indtægten, jf. kontrakten med TN udgør 75.000 kr. i 2004, imod en budgetteret indtægt i 2004 på 605.000 kr.

Det er således nævnets opfattelse, at virksomheden ikke har udsigt til at blive rentabel med overskud på den primære drift, således at der bliver en rimelig forrentning af den investerede kapital.

Der er henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for underskud på 177.317 kr. for 2001 og 428.087 kr. for 2002.

Repræsentanten har anført, at selve arten af klagerens virksomhed ikke i sig selv udelukker, at virksomheden kan anses for en erhvervsmæssigt drevet virksomhed. Dette følger allerede af, at når det utvivlsomt godkendes skattemæssigt, at andre sportsfolk kan drive selvstændig virksomhed med deres sport, så kan motorløb naturligvis også principielt drives som selvstændig virksomhed.

Det forhold, at klageren sideløbende har haft fuldtidsarbejde udelukker efter repræsentantens opfattelse ikke i sig selv, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, idet en bivirksomhed tillige kan udgøre erhvervsmæssig virksomhed.

Repræsentanten har gjort gældende, at det forhold, at klageren tidligere har kørt motorløb som hobby ikke udelukker, at han kan påbegynde erhvervsmæssig virksomhed med motorløb.

Repræsentanten har anført, at det afgørende er, om virksomheden er indrettet med systematisk indkomsterhvervelse for øje, således at det afgørende formål med virksomheden er, at opnå fortjeneste.

Der hersker, efter repræsentantens opfattelse, ikke tvivl om, at klagerens virksomhed har haft meget svære betingelser de første indkomstår, hvilket primært skyldes, at KS alligevel ikke ønskede at støtte teamet økonomisk på trods af, at der var indgået en mundtlig aftale herom. Da klageren erfarede, at KS ikke overholdt aftalen, traf han den nødvendige økonomiske beslutning om at sælge teamets Formel ...1. I 2003 deltog teamet kun i 3 løb alene med det formål at få bilen solgt.

Klageren har efterfølgende tilpasset omkostningerne, hvorfor det fremover vil være muligt og realistisk at tjene penge på virksomheden. Der er i 2004 budgetteret med et overskud på ca. 85.000 kr. og overskuddet for 2005 forventes at blive på ca. 290.000 kr., hvilket understøttes af regnskabet for 2004, der udviser et overskud på 23.241 kr. samt resultatopgørelsen for 2005, der også udviser et overskud.

Repræsentanten har endeligt gjort gældende, at der er tale om en intensiv og systematisk drevet virksomhed. Dette gælder dels selve motorløbene, men også kontrakten med TN, som vidner om, at virksomheden satser på at blive kendt for derved at øge sponsorindtægterne. Virksomhedens setup vidner derudover om en sådan professionalisme, at det efter repræsentantens vurdering slet ikke giver mening at tale om hobbyvirksomhed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3, stk. 2. I virksomheder der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelse (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved vurderingen af, hvorvidt en virksomhed i skattemæssig henseende har været anlagt og drevet erhvervsmæssigt forsvarligt, lægges der vægt på, om virksomheden har haft et vist omfang samt om virksomheden er etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede arbejdsindsats og kapital. Der lægges ved vurderingen således vægt på virksomhedens omsætning og resultater samt den af indehaveren tilrettelagte driftsform.

Klageren har i sin ungdom kørt motorløb og har, efter at han er stoppet med selv at køre, udført setup og reparationsarbejde på racerbiler i adskillige år. Klagerens søn fungerer som kører i en af virksomhedens biler, mens virksomhedens anden bil lejes ud til forskellige kørere fra sæson til sæson. Klagerens anden søn har endvidere deltaget i et enkelt løb. Virksomheden har i de påklagede indkomstår haft indtægter i form af kørepenge samt sponsorindtægter, hvoraf størstedelen er betalt af det selskab, som klageren kontrollerer. Virksomheden har i 2001 - 2003 haft væsentlige underskud, mens der har været et beskedent overskud i 2004 og overskud på 90.435 kr. i 2005. Virksomheden ses ikke i de påklagede indkomstår at være indrettet med henblik på systematisk indtægtserhvervelse, men må derimod anses at være et udslag af klagerens personlige interesse for motorsport.

Under disse omstændigheder, er det rettens opfattelse, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

..."

De fradrag for underskud, som Landsskattens kendelse angår, svarer til de underskud, der fremgår af H1s regnskaber for 2001 og 2002. Som det fremgår af Landsskatterettens sagsfremstilling og af kendelsens referat af Skatteankenævnets afgørelse, indgik der i regnskaberne sponsorindtægter fra H2 ApS på henholdsvis 175.000 kr. og 50.000 kr., som skattemæssigt ikke blev godkendt fratrukket i H2 ApS. Bidragene blev betragtet som udlodning til A. A har herefter under denne sag korrigeret opgørelsen af H1s underskud, hvorved de underskud, der indgår i hans påstand, er opgjort således:

Indkomståret 2001

 

Underskud ifølge regnskab

177.317 kr.

- Sponsorindtægtfra H2 ApS

175.000 kr.

Endeligt opgjort underskud

352.317 kr.

 

Indkomståret 2002

 

Underskud ifølge regnskab

428.087 kr.

- Sponsorindtægt fra H2 ApS

 50.000 kr.

Endeligt opgjort underskud

478.087 kr.

Der er enighed mellem parterne om størrelsen af de i sagen for landsretten omhandlede regnskabstal for indkomståret 2001, mens der er uenighed om størrelsen af omsætningen og dermed resultatet for indkomståret 2002. For de efterfølgende indkomstår er der enighed om regnskabstallene for 2003, mens der er uenighed om regnskabstallene for 2004-2006.

A har anerkendt over for Skatteministeriet, at der ved beregningen af H1s udgifter i indkomstårene 2004-2006 skal indgå en forholdsmæssig andel af de administrationsudgifter, der angår As to virksomheder, H1 og H2 ApS. De forholdsmæssige administrationsgifter, der kan henføres til driften af H1, er af A opgjort til 5.199 kr. i 2004, 15.956 kr. i 2005 og 15.999 kr. i 2006.

Hvis H1s regnskabstal herefter lægges til grund, udgør omsætning, udgifter og resultater for indkomstårene 2001-2006 endelig følgende:

År

Resultat

Omsætning

Udgifter

2001

-352.317

0

352.317

2002

-478.087

86.262

524.797

2003

-236.669

1.520

199.513

2004

18.042

221.100

171.385

2005

74.479

276.482

142.224

2006

944

303.500

242.777

Skatteministeriet har heroverfor opgjort resultatet for indkomståret 2002 til et underskud på 503.087 kr. og omsætningen til 61.262 kr., idet 25.000 kr. vedrørende reklame i forbindelse BA efter ministeriets opfattelse skal udeholdes ved opgørelsen af omsætningen. For indkomstårene 2004-2006 har Skatteministeriet bestridt regnskabsresultaterne, idet en større andel af udgifterne, der angår såvel H2 ApS som H1, efter ministeriets opfattelse skal henføres til driften af H1. Derudover har Skatteministeriet bestridt regnskabstallene for indkomståret 2005 på grund af H1s regnskabsmæssige postering af en erstatning på 255.303 kr. under vareforbrug.

A udarbejdede inden opstarten af H1 et "budgetoverslag" for hvert af årene 2001 og 2002. I budgetoverslaget for 2001 hedder det:

"...

Budget overslag 2001

     
       

1 stk. brugt Van Diemen RF Z98

 

kr.

152.295,00

leasing 1 stk. ny Van Diemen RF Z01 pr.md.

ca.

kr.

6.000,00

 

Driftsomkostninger ca. 2001

 

Leje 1 stk. Solus motor

 

kr.

50.000,00

ca. 12 sæt dæk

ca.

kr.

60.000,00

tilmelding

ca.

kr.

20.000,00

reservedele

ca.

kr.

40.000,00

benzin, olie m.m.

ca.

kr.

25.000,00

rejseudgifter

ca.

kr.

35.000,00

leasing RF Z01

ca.

kr.

72.000,00

leje transporter

ca.

kr.

36.000,00

afskrivning RF Z98

ca.

kr.

 50.000,00

i alt

ca.

kr.

388.000,00

..."

I budgetoverslaget for 2002 hedder det

"...

Budget overslag 2002

 

1 stk. ... afskreven værdi

ca. 

 kr.

102.000,00

leasing ... pr.md.

ca.

kr.

6.000,00

I stk. ... Formel ...1 leasing pr.md.

ca.

kr.

8.000,00

 

Driftsomkostninger ca. 2002

 

leje 2 stk. Solus motorer

 

kr.

100.000,00

ca. 20 sæt dæk

ca.

kr.

100.000,00

tilmelding

ca.

kr.

35.000,00

reservedele

ca.

kr.

70.000,00

benzin, olie m.m.

ca.

kr.

38.000,00

rejseudgifter

ca.

kr.

40.000,00

leasing ...

ca.

kr.

72.000,00

leasing Formel ...1

ca.

kr.

96.000,00

leje transporter

ca.

kr.

40.000,00

afskrivning ...

ca.

kr.

  34.000,00

i alt

ca.

kr.

625.000,00

..."

H1 indgik for 2002 aftale med DJ om dennes leje af en af H1s racerbiler. Lejen var 50.000 kr. med tillæg af moms, der skulle betales i 7 rater, således at der skulle betales en rate pr. løb. Det fremgår blandt andet af kontrakten, at DJ påtog sig det fulde ansvar for alle skader, som brug af bilen medførte. Han skulle endvidere selv betale for de skader, han måtte forårsage på bilen, dog således, at H1 skulle betale arbejdslønnen ved reparation. Det er oplyst, at H1 for 2002 indgik tilsvarende aftale med SL om dennes leje af en racerbil. Dog var lejen her aftalt til 85.000 kr. med tillæg af moms, der skulle betales i tre rater.

Der er under sagen stillet spørgsmål til Dansk Automobil Sports Union (DASU) ved brev af 15. august 2007. Spørgsmålene er følgende:

"...

1

DASU bedes give en generel beskrivelse af motorsportsbranchen i Danmark. Herunder - men ikke begrænset hertil - ønskes en nærmere beskrivelse af

 
  a        

Indtægtsmulighederne i branchen.

 
  b

Udgifter knyttet til indtægtserhvervelsen, jf. pkt. a.

 
  c

Mulighederne for at drive erhvervsmæssig virksomhed i branchen - herunder mulighed for at opnå et overskud efter afskrivninger, men før renter.

 
  d

Branchens sponsorer og de reklamemæssige muligheder i øvrigt.

 

DASU bedes give en nærmere beskrivelse af Formel ...3-klassen i Danmark. Herunder - men ikke begrænset hertil - ønskes en nærmere beskrivelse af:

 
 

Indtægtsmulighederne i Formel ...3-klassen.

 
 

Udgifter knyttet til indtægtserhvervelsen, jf. pkt. a.

 
 

Mulighederne for at drive erhvervsmæssig virksomhed i Formel ...3-klassen - herunder muligheden for at opnå et overskud efter afskrivninger, men før renter.

 
 

Formel ...3-klassens sponsorer og de reklamemæssige muligheder i øvrigt.

 

DASU bedes beskrive de nødvendige faglige forudsætninger der skal til, for at drive motorsportsvirksomhed i Formel ...3-klassen.

..."

Endvidere er der ved brev af 6. november 2007 stillet følgende supplerende spørgsmål til Dansk Automobil Sports Union:

"...

4

Er det sædvanligt, at mekanikere i Formel-...3-klassen ikke vederlægges kontant, men i stedet i form af "naturalier", f.eks. forplejning, fribilletter m.v.?

..."

I Dansk Automobil Sports Unions besvarelse ved breve af 1. og 21. november 2007 hedder det:

"...

Hvad angår punkt 1a ... [kommer] de primære indtægtskilder i motorsportsbranchen ... fra

  • Sponsorer/reklamer
  • Kørerbetaling

Hvad angår punkt 1b, så er de største udgiftsposter

  • Indkøb af bil og materiel (reservedele)
  • Transportudgifter
  • Løn til mekanikere osv. i teamet

Hvad angår punkt 1c, så er det muligt at drive en erhvervsvirksomhed i motorsportsbranchen, samt opnå et overskud.

Overskuddets størrelse er (naturligvis) afhængigt af evnen til at tiltrække sponsorer og betalende kørere til teamet, samt evnen til at holde udgiftsposterne så små som muligt, jf. svar på spørgsmål 1a og 1b.

Hvad angår punkt 1d, så er motorsportsbranchen relativt godt eksponeret i de danske medier med bl.a. live dækning (Kanal 5) af de arrangementer, hvor DTC-klassen m.m. afvikles. Dette har naturligvis stor betydning for de deltagende teams muligheder for at tiltrække sponsorer osv. I DTC-klassen optræder også fabriksteams, der er støttet af de respektive bilfabrikanters danske afdelinger.

Der udgives i Danmark en række bilblade, hvori der løbende er artikler om motorsport, og herudover er der et væld af hjemmesider om motorsport.

Formel ...3

Hvad angår punkt 2a, så er de primære indtægtskilder i Formel ...3 klassen

  • Sponsorer/reklamer
  • Kørerbetaling (ca. kr. 150.000-250.000 pr. år/pr. kører).

Hvad angår punkt 2b, så er de største udgiftsposter i Formel ...3 klassen

  • Indkøb af bil (en fabriksny bil koster ca. kr. 400.000, mens en bil der er et par år gammel koster ca. kr. 200.000).
  • Ca. kr. 100.000 om året til materiel (reservedele osv.)
  • Transportudgifter
  • Løn til mekanikere og diverse i teamet.

Hvad angår punkt 2c, så er svaret identisk med svaret under punkt 1c.

Hvad angår punkt 2d, så er sponsormulighederne ikke så store i Formel ...3 som fx i DTC-klassen. Klassen kører dog i samme arrangementer som DTC, og bliver derfor også vist live på tv. Klassen fungerer primært som udviklings-/talentklasse og opnår derigennem positiv omtale som 1. trin på vejen til en fuldblodsracerkarriere. Denne omtale kan naturligvis udnyttes reklamemæssigt.

Hvad angår punkt 3, så er der ikke nogen decideret uddannelse, og det er fortrinsvis personer med en baggrund som aktive motorsportskørere, der, efter endt karriere, forsøger at drive motorsportsvirksomhed.

...

Pkt. 4

...

Formel ...3 anses normalt som begynderklasse i asfaltbane sporten, og deltagerne kan opdeles i to hovedgrupper:

  • den unge begynder med eget team og egen (ofte brugt) bil. Mekanikere er venner og familie.
  • et semiprofessionelt team der udlejer bil til betalende kører, og anvender sig af hel- eller halvprofessionelle mekanikere

I begge tilfælde (men mest det sidste) kan der forekomme aflønning. Almindeligt er det dog formentlig med godtgørelse af mekaniker/hjælpers udgifter i form af kørselstilskud, adgangsbilletter, forplejning m.m.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han kørte racerløb fra begyndelsen af 1970'erne og indtil 1983, herunder blandt andet Formel ...3. Siden har han i mange år hjulpet andre racerkører.

Han startede H1 op af hensyn til sin søn, BA, der har været ... i mange år. Efter afslutning af karrieren var det nærliggende, at BA gik over til motorsporten for at komme videre ad denne vej og måske leve af det senere. BA havde et godt navn inden for sporten og var derfor en magnet for sponsorer. Inden han startede H1 op, henvendte han sig til ejeren af Den Blå Avis og et par andre steder for at forhøre sig om mulighederne for at anskaffe biler. Han fik i september 2000 et tilbud på sædepriser fra G2 Racing, hvor han efterfølgende købte en brugt Formel ...2-racerbil. Ud fra de oplysninger, han havde indhentet, så det ikke helt umuligt ud at tjene penge på det. BA' gode renommé som ... førte til en henvendelse fra KS, der drev virksomhed i England, om sponsorstøtte. Henvendelsen blev fulgt op af et møde i februar 2001 mellem KS, BA og han selv. Her viste de KS "Budget overslag 2001" og "Budget overslag 2002" vedrørende de forventede omkostninger. De havde ikke regnet på indtægtssiden, idet de først skulle i gang med virksomheden. De indgik i februar 2001 en rigtig god aftale med KS. KS var kendt indenfor motorsporten og støttede i forvejen flere internationale motorsportsteams. KS ville betale 2/3 af omkostningerne mod at få eneret på reklame, mens de selv skulle betale resten. KS ville også sørge for, at BA fik en køreuddannelse i England. Køreuddannelsen havde en værdi af 350.000 kr. Der blev ikke udarbejdet en skriftlig aftale med KS. Der var ingen grund til at tro, at KS ikke ville holde sin aftale. På denne baggrund besluttede han at starte H1 op.

Det kneb med at komme i gang i 2001. Det var en stor opgave at starte op, og de var nok ikke helt klar den første sæson. De gjorde, hvad de kunne, men det var nok et større arbejde, end de havde forventet. I februar kunne de ikke nå at få sponsorer inden sæsonen. Aftalen med KS var grundlaget, og han regnede med, at der var tid til at skaffe andre sponsorer. De havde kalkuleret med at få sponsorer, men det lykkedes ikke de første år. Da de startede op, var der rigtig godt gang i motorsporten, men efter den 11. september 2001 gik det tilbage, og det viste sig at være svært at skaffe sponsorer. Han anskaffede yderligere en Formel ...3 bil og en lastbil. I lastbilen var der et værksted, soverum mv. og et fortelt med plads til besøg af sponsorer. Oprindeligt havde lastbilen tilhørt H2, men det blev ændret, sådan at H2 lejede lastbilen efter behov. I efteråret 2001 bestilte han desuden en Formel ...1 racerbil.

I 2002 viste det sig, at KS var økonomisk hårdt ramt af krisen og ved at afvikle sine motorsportsaktiviteter. KS ville derfor ikke fortsætte som sponsor og syntes, han havde betalt, hvad han skulle herunder for den køreuddannelse, som BA havde fået i løbet af 2001. Det kneb også for kørerne at skaffe sponsorstøtte, og det var derfor svært at skaffe kørere. Han havde en kontrakt for 2002 med DJ. Aftalen var baseret på en lav pris for sædet, fordi de først skulle i gang og vise, hvad de kunne. Da DJ blev arbejdsløs, havde han ikke længere råd og meldte fra. SL stoppede også, da han mistede sine sponsorer efter foråret 2002. SL havde betalt første rate, men der var ikke penge til anden rate. LM var interesseret og kørte nogle løb gratis, men det blev ikke til mere. De stod herefter med tre biler, men ingen kørere.

I 2003 var det fortsat svært at få kørere. Det blev for dyrt med Formel ...1 bilen, og han besluttede at skaffe sig af med den. De kørte nogle få løb med bilen og kom af med den i januar 2004. Han havde herefter de to Formel ...3 biler.

I 2004 kom der gang i teamet igen med de tilbageværende to Formel ...3 biler. De havde også stadig lastbilen, som også blev brugt af H2 ApS. Mekanikerne var de samme, og det hele foregik på samme måde som de tidligere år. Sponsorerne var meget målrettede, så det var ikke nemt. Teamet var efterhånden blevet kendt, og de fik en aftale med TN som ny kører. Det havde været nødvendigt at skære ned på omkostningerne for at få økonomien til at hænge sammen.

Der opstår skader, hvis man vil vinde, og det vil TN, og derfor har han været årsag til mange skader. Vareforbruget var mindre i 2005 end i 2004 og 2006, idet TNs skader var den primære årsag til det store vareforbrug, og TN kørte ikke på holdet i 2005. Det har ikke noget med branden på ejendommen i januar 2005 at gøre. Desuden købte han i 2005 nogle reservemotorer. Vareforbruget på 96.372 kr. i 2005 vedrørende racerbilerne er ret normalt, da der ikke blev ødelagt en hel masse. Det er svært at styre, idet nogle kørere ødelægger mere end andre. Hvis han havde vidst, at TN ville ødelægge så meget, ville han have ændret køreaftalen. Efter branden i 2005 lånte han 1,7 mio. kr. til ombygning af gården. Det angår ikke H1, men H2 ApS, og dette er årsagen til mellemregningen, som fremgår af noterne til H1s årsrapport 2005. Der er et reparationsværksted på ejendommen, men racerbilerne står i lastbilen. Det var ikke bilerne, men reservedele til bilerne, der blev beskadiget ved branden. Varelageret er ellers placeret i lastbilen. En tekniker fra forsikringsselskabet undersøgte skadernes omfang efter branden.

For indkomståret 2007 forventer han et overskud på ca. 50.000 kr. Det er svært virkelig at tjene penge på et team med unge kørere, men den nye racerbil henvender sig til andre kørere og et andet publikum end Formel ...3 bilerne, og den vil kunne tiltrække større sponsorater.

Det er meningen, at BA skal kunne leve af at køre racerløb. BA' indtægter ved at køre kommer som sponsorpenge, og hans udgifter kan dækkes ved sponsoraterne. De andre kørere betaler sædepenge ved hjælp af sponsorstøtte. BA er souschef i H1 og har blandt andet til opgave at instruere nye kørere i teamet. Han selv arbejder i teamet efter behov, og hans arbejdsomfang veksler meget. Han har brugt nætter og weekender, når der har været behov for det. Hans arbejdstid er gennemsnitligt måske ca. 15 timer om ugen.

BA har forklaret, at han begyndte sin ... karriere i 19.. og har vundet .... Han har efterhånden sluttet sin ... karriere.

Han har kørt Formel ...3 finansieret via sponsorer, som også støttede ham i forbindelse med ... karrieren. Når man har haft et kendt navn inden for en sportsgren, er det lettere at tiltrække sponsorer. Han var på et kørekursus i England første gang i foråret 2001. Første gang i 1 uge, og anden gang i 2 uger. På kurset havde de et team med mekanikere, hvor han lærte alt om f.eks. tilpasning af sæder. Det tog en dags tid at tilpasse bilen, herunder sædet. Han fik også syet køredragt. KS betalte for kurset. Det blev aftalt under mødet med KS, at KS ville give ham den bedste udrustning for at kunne komme ud at køre. Det ville KS gøre, fordi han havde hørt, at de ville starte H1 op. KS havde selv en interesse i det. KS kontaktede ham, fordi han som følge af sin ... karriere havde et kendt navn. I 2001 var det meningen, at KS skulle finansiere det meste, og H1 måtte ikke have konkurrerende sponsorer. Da KS sprang fra aftalen, tog det nogen tid at skaffe nye sponsorer. Nye sponsorer kommer ikke fra den ene dag til den anden, og man må arbejde for at få nye sponsorer.

Hans ambitioner er i første række at skabe resultater, som kan tilfredsstille sponsorerne. Han varetager meget af arbejdet med instruktion og træning af de nye kørere, så de kan køre bedst muligt. Teamet vil skabe resultater og sikre sig de bedste kørere samt skabe nogle nye navne blandt kørerne. Hans personlige ambitioner som racerkører kommer i anden række. Han får ikke løn for sit arbejde. H1 skal først bygges op. Siden starten i 2001 er de blevet bedre til at skabe resultater.

NV har forklaret, at han tidligere har kørt Formel ...3 og dengang påbegyndte virksomhed med reservedelssalg. Han havde sin egen bil og frivillige mekaniker. Det er sædvanligt i branchen at have frivillige mekanikere. Der er ikke penge i sporten til at betale mekanikere. Han havde ingen sponsorer og finansierede selv udgifterne. I 1996 begyndte han at leje biler ud. Sædepengene udgjorde fra 15-18.000 kr. og opefter. Sædeprisen er afhængig af, om det er et dansk eller udenlandsk løb, og om køreren i øvrigt bidrager f.eks. med dæk og hjælpere. Skattemyndighederne mente i begyndelsen, at hans virksomhed var hobby, men de har nu godkendt virksomheden som erhvervsmæssig. Han opnåede et mindre overskud efter 5 år. Han er fuldtidsbeskæftiget med virksomheden, hvor han har 5 biler, som han lejer ud. Indtægterne kommer fra sædepenge. Sædeprisen er 15-20.000 kr. for en weekend. Et mesterskab er en sæson fra april, og lejeindtægten er ca. 200.000 kr. Efter 11. september 2001 var sædepriserne nogenlunde det samme, men det blev sværere for kørerne at skaffe sponsorer, og han måtte skære ned på omkostningerne.

Han har hørt om KS, der havde et team, hvor han hjalp kørere i gang. H1 er hans kolleger og konkurrenter. Det, som H1 gør, ligner det han selv har gjort, nemlig at starte i det små, hvorefter der kommer flere og flere kørere.

PL har forklaret, at han er uddannet flymekaniker og arbejder på .... Han arbejder desuden som ulønnet mekaniker hos H1. Han er aldrig blevet betalt for sit arbejde i H1, men fik betalt sin mad og fik mulighed for at testkøre bilerne. Han opnår en stor erfaring ved arbejdet, som han håber at kunne bruge senere. Han kom i kontakt med A i 2001 og deltog ved det første løb i august. Det var hans indtryk, at H1 er professionel, og A har en viden, som han kan lære af. Det er hans indtryk, at H1 startede på et lavere niveau og er blevet bedre. Konceptet har været det samme hele tiden, men de er blevet bedre med tiden. Sponsordelen kender han ikke så meget til.

Procedure

A har gjort gældende, at H1 har været drevet erhvervsmæssigt i indkomståret 2001 og fremefter. Formålet med H1 var og er at indtjene et rimeligt overskud, og BA skal i højere grad overtage driften af H1, således at den kan være et indtægtsgrundlag for ham.

A havde inden opstarten af H1 gennem længere tid overvejet at etablere en virksomhed inden for motorsportsbranchen. Ønsket om at etablere en virksomhed var primært motiveret af at tjene penge på den erfaring, som han tidligere havde opnået som racerkører i Formel ...3-klassen. Efter at der i 1999 viste sig en ny interesse for motorsporten i befolkningen og efterhånden blev mediedækning af løb i Formel ...3-klassen, undersøgte A de erhvervsmæssige muligheder for etablering af en virksomhed ved blandt andet kontakt til flere motorsportsteams. A havde således foretaget undersøgelser af markedet og fået et indtryk af de økonomiske og forretningsmæssige muligheder i branchen, inden han besluttede at etablere H1. Undersøgelserne havde vist, at der var muligheder for at tjene penge, og dertil kom, at BA ville kunne tiltrække sponsorer som følge af sin ... karriere.

Underskuddene i indkomstårene 2001-2003 skyldtes blandt andet, at KS ikke overholdt aftalen om at betale 2/3 af udgifterne i opstartsfasen. Der var ikke grund til at betvivle KSs seriøsitet og troværdighed, hvilket understøttes af KSs betaling af et kørekursus til BA. Underskuddet i disse år skyldtes også den generelle afmatning i branchen, som fulgte efter terrorangrebet den 11. september 2001. Sådanne udefrakommende omstændigheder bør tages i betragtning ved bedømmelse af H1s resultater. Følgerne efter terrorangrebet var i øvrigt også årsagen til, at KS måtte trække sig fra aftalen med A. Derudover var disse års underskud forårsaget af, at de to kører, der var indgået køreaftaler med, afbrød aftalerne på grund af økonomiske vanskeligheder. Sædepengene i de to køreaftaler var lavere end normalt i branchen, idet H1 i opstarten ikke kunne kræve høje sædepenge. Størrelsen af kørebetalingen i H1s lejeaftaler kan i øvrigt ikke sammenlignes med kørebetalingen i udtalelsen af 1. november 2007 fra Dansk Automobil Sports Union, hvor kørerbetalingen som en af de primære indtægtskilder i Formel ...3-klassen er angivet til ca. 150.000 - 250.000 kr. pr. år. pr. kører, idet der er forskel på lejeaftalerne. Der er blandt andet forskel på, om kørerne selv betaler for eventuelle skader, mekanikere mv. Dertil kommer, at man ikke kan forvente at tiltrække de mest pengestærke kørere fra begyndelsen. Det var i det hele opstartsvanskeligheder, der var årsag til underskuddene i indkomstårene 2001-2003, og disse opstartsvanskeligheder udelukker ikke, at H1 kan anses for erhvervsmæssig i disse indkomstår, når der var overskud de efterfølgende år. Dertil kommer, at der i indkomståret 2007 forventes et overskud på 50.000 kr.

Vareforbruget i indkomståret 2005 er ikke opgjort for lavt. Vareforbruget afhænger primært af antallet af skader på bilerne, og TN har haft mange og betydelige skader som forklaret af A. Indkomstårene 2004 og 2006 var skadesmæssigt værre end 2005, og derfor var vareforbruget højere i 2004 og 2006.

Fællesomkostningerne til blandt andet administration er opdelt fra og med 2004, fordi der blev flere aktiviteter end de, der kunne henføres til H1. Fordelingen mellem de forskellige aktiviteter er foretaget af H1s revisor. A er enig med Skatteministeriet i, at der i H1s regnskab i hvert af årene 2004-2006 skal indgå forholdsmæssige administrationsudgifter. Selv om disse udgifter medregnes, vil der alligevel være et overskud i hvert af disse år.

Siden opstarten i 2001 har H1 haft den intensitet, seriøsitet og det omfang, der skal til, for at H1 kan anses som erhvervsmæssig. A købte allerede i opstartsåret 2 Formel ...3 biler og 1 Formel ...1 bil samt en lastbil, og han havde tilknyttet uddannede mekanikere. Der var således allerede fra begyndelsen det rigtige set-up med materiel og mekanikere. H1 var også allerede fra begyndelsen baseret på sponsorer, og disse sponsorers logoer blev vist på racerbilerne, lastbilen og på kørernes tøj blandt andet via mediedækning i TV, ligesom sponsorerne havde mulighed for at fremvise deres produkter som f.eks. værktøj i lastbilens fortelt.

A har de nødvendige faglige forudsætninger for at drive H1. Han har selv været racerkører i mange år, og BA bidrager med stor erfaring og ved at tiltrække sponsorer fra sin tidligere sportskarriere. Virksomheder i Formel ...3-klassen drives typisk af personer med en baggrund som aktive racerkører, og dette udgør de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomhed i branchen, jf. herved udtalelsen af i. november 2007 fra Dansk Automobil Sports Union.

A har ikke kørt racerløb i 26 år og bruger ikke H1s biler privat. BA står for blandt andet instruktion af teamets kørere, fordi han har ambitioner for teamet, og hans kørsel på teamet bliver betalt af sponsorer. As anden søn, CA, har kun en enkelt gang siden 2001 deltaget i et racerløb i en af H1s biler i forbindelse med, at en af kørerne sprang fra efter tilmeldingen.

Siden 2001 har H1 været drevet forsvarligt og i overensstemmelse med, hvad der er sædvanligt inden for branchen. Efter NV og PLs forklaring, fremstår H1 som seriøs. H1 har den højeste standard inden for Formel ...3, hvilket også er årsagen til, at man blandt andet vandt et danmarksmesterskab i 2006.

H1s erhvervsmæssige karakter har ikke ændret sig i 2004. Der er således ikke sket væsentlige ændringer af arbejdsindsatsen, driftsformen, den professionelle tilrettelæggelse, økonomien og de sportslige resultater, der giver grundlag for at anse H1s virksomhed for en anden fra og med indkomståret 2004. Hverken As, BAs eller de frivillige hjælperes indsats blev forøget i 2004 eller senere. Driftsformen og tilrettelæggelsen blev ikke væsentlig ændret i 2004 i forhold til de foregående år. Hvis man skulle kunne tale om en ændring, er det i form af en nedgang i investeringerne, idet man i 2004 skaffede sig af med Formel ...1 bilen, således at driften herefter var baseret på de 2 oprindelige Formel ...3 biler. Dette var en naturlig tilpasning af de ændrede forhold, da det viste sig, at der var underskud. Indtægterne var de første år primært baseret på eksterne sponsorater og i mindre grad på indtægter i form af sædepenge. På nuværende tidspunkt baseres indtægterne i højere grad på sædepenge og i mindre grad på eksterne sponsorater. De sportslige resultater er blevet bedre, men det kan ikke begrunde, at H1 må anses for at have ændret karakter. Udviklingen må betragtes over en periode og ikke alene år for år.

Skatteministeriet har gjort gældende, at H1 ikke havde erhvervsmæssig karakter i indkomstårene 2001 og 2002. A er derfor ikke berettiget til at foretage fradrag for H1s underskud i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand forudsætter, at virksomheden lever op til visse minimumskrav med hensyn til såvel intensitet som rentabilitet. Disse krav er ikke opfyldt for de to indkomstår, som sagen drejer sig om.

I indkomståret 2001 var der slet ingen omsætning, og det er derfor allerede af den grund udelukket at anse H1 for erhvervsmæssig dette år. Der blev kørt racerløb i 2001, men det gav hverken indtægter i form af sædepenge eller sponsorater. Intensitetskriteriet var således ikke opfyldt for indkomståret 2001. Kriteriet indeholder et objektivt krav om en vis minimumsomsætning, og det kan ikke tages i betragtning, at indtjeningsmulighederne ændrede sig efter den 11. september 2001, og at KS ikke bidrog økonomisk som forventet. Rentabilitetskriteriet var heller ikke opfyldt for dette indkomstår, og det ville det heller ikke have været, selvom KS havde bidraget som forventet.

I indkomståret 2002 var der en reel omsætning på 61.262 kr., og der var derfor kun tale om en relativt beskeden reel økonomisk intensitet dette år. Selv om det måtte lægges til grund, at de økonomiske og driftsmæssige forhold for dette år var tilstrækkelige til at opfylde intensitetskriteriet, var rentabilitetskriteriet i hvert fald ikke opfyldt. Derfor havde H1 heller ikke erhvervsmæssig karakter i indkomståret 2002. Rentabel virksomhed forudsætter, at driftsformen har en sådan karakter, at der foreligger et erhvervsmæssigt forsvarligt grundlag for en antagelse om, at virksomheden - i hvert fald inden for en overskuelig periode - giver et overskud, som er rimeligt i forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. For H1 var der hverken i indkomståret 2001 eller 2002 et sådant grundlag, og der var således ikke udsigt til, at de betydelige resurser i form af penge og arbejdstimer, som A og hans sønner investerede i H1, ville blive belønnet med et rimeligt afkast.

Udsigten til et overskud, som stod i rimeligt forhold til arbejdsindsatsen og kapitalinvesteringerne, har ikke været afgørende for A, idet han fortsatte driften af H1, trods store investeringer og flere års manglende rentabilitet. Det kan således ikke være de økonomiske forhold, der har været As motivation for driften af H1, men derimod hans hobby. For hobbyvirksomheder er det netop karakteristisk, at det ikke er pengene, men lysten til at have med virksomheden at gøre, der er den afgørende drivkraft og motivation.

Opstarten af H1 blev foretaget, uden et erhvervsmæssigt forsvarligt grundlag i form af budgetter, baseret på seriøse analyser og forstudier. A udarbejdede "budgetoverslag" for 2001 og 2002 med angivelse af de forventede omkostninger, men der blev ikke lavet egentlige budgetter. Dertil kommer, at H1 blev startet op, uden andet stabilt økonomisk fundament, end kapitaltilskud fra A. De meget beskedne reelle indtægter stod ikke mål med de meget udgiftskrævende aktiviteter, som driften forudsatte. Sædepengene i de to kørekontrakter i 2002 var meget lavere, end normalt sammenholdt både med udtalelsen fra Dansk Automobil Sports Union af 1. november 2007, hvor kørerbetalingen er angivet til ca. 150.000 - 250.000 kr. pr. år. pr. kører, og NVs forklaring. Hertil kommer, at opstarten i 2001 og 2002 var præget af problemer, som må tilskrives amatøragtig og ringe tilrettelæggelse.

Selv i de efterfølgende år, hvor man opnåede bedre sportslige og økonomiske resultater, har der ikke været et overskud, som giver rimelig dækning for den investerede kapital og arbejdsindsats. Det gælder i særlig grad, når der ved opgørelsen tages højde for underskuddene og resurseanvendelsen i 2001 og 2002. De beskedne regnskabsmæssige overskud for 2004-2006 må i øvrigt antages at være lavere, end regnskaberne viser, idet der for disse indkomstår ikke blev indregnet en passende del af de samlede fællesudgifter, herunder blandt andet til den faste ejendom, der ejes af H2 ApS. Hertil kommer, at særligt resultatet for 2005 har været væsentligt dårligere, end det angivne, idet en erstatning på 255.303 kr. for reservedele i forbindelse med en brand er medtaget i regnskabet under vareforbrug, således at der - trods en større løbsaktivitet, end i de andre år - alene skulle være afholdt udgifter til vareforbrug på 96.372 kr. mod 162.211 kr. i 2004 og 211.121 kr. i 2006. Dette er ikke retvisende, og resultatet for 2005 kan højst antages at være på niveau med de omkringliggende år. Derudover bemærkes, at spørgsmålet om H1s erhvervsmæssige karakter skal afgøres for hvert indkomstår for sig. Det er derfor ikke nødvendigvis afgørende for bedømmelsen af de år, som sagen drejer sig om, hvis H1 måtte blive anset for erhvervsmæssig på nuværende tidspunkt.

Vedrørende de seneste indkomstår har Skatteministeriet subsidiært gjort gældende, at de mærkbart bedre resultater for indkomstårene 2004-2006 beror på en ændring eller omlægning af driften i teamet. Dette har ikke indflydelse på den skatteretlige vurdering af teamet, som det blev drevet i de tidligere år, jf. princippet i Højesterets dom af 10. november 1995 (Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 229) og Højesterets dom af 16. januar 2007, SKM2007.59.HR. Omlægningen af driften kan blandt andet ses af, at teamet ikke længere - som i 2002 og 2003 - har kørere i to klasser, men i 2004 og frem alene satsede på den i alle henseender lettere Formel ...3-klasse, at de indgåede kørekontrakter har ændret værdi fra 50.000 kr. om året i 2002 til 225.000 kr. om året i 2006, at A har intensiveret sit engagement i teamet, at teamet har indgået en favorabel aftale med MN som køreteknisk vejleder, og at teamet nu i højere grad end tidligere sørger for sponsorpleje mv., hvilket også har medført flere sponsorindtægter end tidligere. Teamets udgifter til annoncer og reklame androg i 2001-2003 således sammenlagt 13.065 kr. mod 27.240 kr. i 2005 og 15.657 kr. i 2006, der blev afholdt i forbindelse med egentlige sponsorarrangementer. Disse forhold dokumenterer en sådan ændring af driften, at den skatteretlige vurdering af driften og teamet i H1 som hobby- eller erhvervsvirksomhed i indkomstårene 2001 og 2002 må betragtes særskilt fra indkomstårene 2004-2006.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har mangeårig erfaring inden for motorsportsbranchen, herunder som racerkører. Hans søn, BA, som deltager i driften af virksomheden, er i kraft af sin ... karriere kendt af en række sponsorer inden for sportsbranchen. På denne baggrund, og idet A undersøgte de aktuelle erhvervsmæssige muligheder, inden han besluttede at etablere virksomheden, har han de fornødne faglige forudsætninger for at etablere og drive virksomheden H1.

H1s omsætning er baseret på sponsorater og betalende kørere. Kørernes betaling er i vidt omfang også baseret på sponsorater.

Efter det oplyste blev der, inden etableringen i april 2001, indgået en mundtlig aftale med KS om, at KS skulle sponsorere 2/3 af udgifterne i forbindelse med virksomhedens etablering. Efter A og BAs forklaringer betalte KS for en køreuddannelse til BA. Der blev ikke indgået andre sponsoraftaler eller andre kontrakter i 2001 med henblik på i dette indkomstår eller senere at opnå omsætning i virksomheden.

Uanset om KS havde betalt en større del af udgifterne i opstartsfasen, som forventet af A, i henhold til den mundtlige aftale, sikrede virksomheden sig således i 2001 ingen sponsoraftaler eller andet grundlag for at finansiere den øvrige del af de ikke ubetydelige anlægsinvesteringer og driftsudgifter i opstartsfasen. Da aftalen med KS ikke blev effektueret som forventet, førte dette til, at virksomheden i indkomståret 2001 ingen omsætning havde, og at den fik et negativt resultat på 352.317 kr.

I begyndelsen af 2002 blev der indgået to aftaler vedrørende H1s to Formel ...3 biler, men begge aftaler blev senere samme år opsagt af kørerne. Da KS i begyndelsen af 2002 havde oplyst, at han ikke ville være sponsor, havde virksomheden herefter ingen aftaler med sponsorer eller betalende kørere for resten af 2002 eller senere for nogen af virksomhedens tre racerbiler. Virksomhedens omsætning i 2002 udgjorde på baggrund af de to køreaftaler i alt 61.262 kr. Derudover har virksomheden indtægtsført et honorar på 25.000 kr. Virksomheden har herefter opgjort resultatet for indkomståret 2002 til et underskud på 478.087 kr.

Landsretten finder herefter, at H1 ikke blev etableret og drevet på et erhvervsmæssigt forsvarligt grundlag i hvert fald i indkomståret 2001, hvor virksomhedens omsætning - trods ikke ubetydelige etableringsudgifter - alene var baseret på en mundtlig sponsoraftale med KS om betaling af 2/ af udgifterne i opstartsfasen.

For såvel indkomståret 2001 som 2002 finder landsretten, at der var en sådan beskeden omsætning i forhold til de ikke ubetydelige driftsudgifter og den investerede kapital, at H1 i disse år ikke kan anses for drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Den omstændighed, at der efter terrorangrebet den 11. september 2001 måtte være sket en generel afmatning i branchen, kan ikke føre til andet resultat.

Der er herefter ikke grundlag for at anse H1 drift i indkomstårene 2001 og 2002 for erhvervsmæssig med fradragsret for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I de efterfølgende indkomstår havde virksomheden i 2003 en omsætning på 1.520 kr. og et negativt resultat på 236.669 kr. I indkomstårene 2004-2006 var omsætningen henholdsvis 221.100 kr., 276.482 kr. og 303.500 kr. I samme periode var virksomhedens resultater - efter As oplysninger, som under sagen for landsretten er bestridt af Skatteministeriet - henholdsvis 18.042 kr., 74.479 kr. og 944 kr. efter fradrag af forholdsmæssige administrationsudgifter. Uanset om disse oplysninger måtte lægges til grund for indkomstårene 2004-2006, finder landsretten, at dette ikke kan føre til andet resultat i relation til, at virksomheden i 2001 og 2002 ikke kan anses for erhvervsmæssig med fradragsret for underskud som ovenfor anført.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 49.225 kr. Beløbet omfatter 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand med tillæg af moms og 9.225 kr. til udarbejdelse af materialesamling og ekstrakt med tillæg af moms. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 49.225 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter