Dato for udgivelse
05 Mar 2008 09:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
14 Feb 2008 10:16
SKM-nummer
SKM2008.219.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 28-278/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Interessefællesskab, direktør, familie
Resumé

Spørgsmålet var, om sagsøgeren eller hans børn skulle beskattes af en lønindtægt fra et selskab, hvori sagsøgeren var hovedaktionær og direktør. Sagen angik indkomstårene 2000 til 2003. Ikke samtlige beløb, men en væsentlig del af disse, var blevet indsat på en sagsøgeren tilhørende bankkonto.

Retten lagde til grund, at børnene i et vist omfang havde haft arbejdsopgaver i relation til selskabet, men at sagsøgeren ikke med den efter omstændighederne fornødne sikkerhed havde godtgjort, at de lønudbetalinger, som sagen vedrørte, modsvarede arbejde udført af børnene. Retten henså herved til interessefællesskabet mellem sagsøgeren og børnene samt til, at det ikke var dokumenteret, at der var ført den fornødne kontrol med arbejdet. Retten tillagde det også betydning, at lønnen indgik på en konto, som udelukkende stod i sagsøgerens navn, og at sagsøgeren samtidig med, at lønudbetalingerne til børnene begyndte havde en lønnedgang fra selskabet.

Spørgsmålet var endvidere, om ansættelsen for indkomståret 2000 var foretaget for sent. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt. Retten bemærkede, at beløbene som led i et arrangement, sagsøgeren havde iværksat og haft indflydelse på, blev indbetalt på hans konto. Han burde derfor have indset, at beløbene skulle beskattes hos ham, og ansættelsen ansås derfor for rettidig foretaget i henhold til dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5.

Ministeriet blev herefter i det hele frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 6a
Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 5 (dagældende)

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-1 A.A.5.3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008-1 S.F.2.1.2

Henvisning
Processuelle regler 2008-1 G.1.1.2

Parter

A
(Advokat Henrik Skaarup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Dorthe Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører

Sagsøgerens påstande er

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for årene 2000 - 2003 (begge incl.) nedsættes med:

2000

73.748 kr.

2001

83.932 kr.

2002

94.704 kr.

2003

86.233 kr.

Subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for årene 2000-2003 (begge incl.) nedsættes med mindre beløb.

Sagsøgtes påstande er

Principalt

Frifindelse

Subsidiært

Ansættelsen af sagsøgerens personlige indkomst for indkomstårene 2000, 2001, 2002 og 2003 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndigheden.

Oplysningerne i sagen

Denne sag, der er anlagt den 27. februar 2007, drejer sig om hvorvidt sagsøgeren, A, eller hans børn skal beskattes af lønindtægt fra H1 Eftf A/S ( i det følgende: selskabet) for årene 2000, 2001, 2002 og 2003, samt om det kan tilregnes sagsøgeren som groft uagtsomt, at han ikke for 2000 har selvangivet løn, der blev indsat på hans konto. ToldSkat ændrede den 21. juni 2004 sagsøgerens A-indkomst for de omhandlede år, idet regionen anså løn, der angivelig var oppebåret af sagsøgerens fire børn, for opstået grundet familiemæssige relationer mellem børnene og sagsøgeren, der var hovedaktionær i selskabet. Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der ved kendelse af 11. september 2006 stadfæstede ToldSkats afgørelse. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"...

Sagens oplysninger

Klageren er hovedaktionær og direktør i selskabet H1 Eftf. A/S, i det følgende; selskabet. Selskabet handler med kolonial en gros. Selskabet har i indkomstårene 2000 - 2003 inkl. udbetalt løn til klagerens fire børn, som er født i henholdsvis 1985 og 1987. Klageren har indtil 1. januar oppebåret løn fra selskabet, men blev fra februar 2003 ansat i H1 Holdning A/S og fik løn derfra. Klagerens løn har været stigende fra 1996 - 1999 inkl. for i 2000 at falde godt 100.000 kr. I indkomståret 2000 påbegyndte selskabet lønudbetalinger til de fire børn.

Ved gennemgang af lønsedler og arbejdssedler fremgår det, at timelønnen til alle fire børn har udgjort 42 kr., dog stiger BAs løn til 70,64 kr. i timen i 2003, hvor han fylder 18 år. Det fremgår af de fremlagte arbejdssedler for de fire børn, at arbejdets art enten ikke er oplyst eller har bestået i hjemmearbejde i form af vareafsætningskontrol. Arbejdsperiode, timeantal eller timeløn fremgår i al væsentlighed ikke af de fremlagte arbejdssedler. Arbejdssedlerne er som hovedregel underskrevet af klageren, kun i enkelte tilfælde af selskabets lagerchef, som skriftligt har bekræftet, at BA og CA har været deltidsbeskæftigede med udførelse af ompakningsarbejde. I flere tilfælde er de ikke underskrevet af nogen. Der foreligger ikke arbejdssedler for samtlige måneder. Lønnen er, på nær ganske få tilfælde hvor den er udbetalt kontant eller indsat på barnets egen bankkonto, indsat på klagerens bankkonto. Det fremgår af de vedlagte lønsedler. I et enkelt tilfælde er der fremlagt en arbejdsseddel vedrørende udført arbejde på en dag, der ifølge årskalenderen for det pågældende år ikke findes.

Den af selskabet afholdte lønudbetaling fremgår nedenfor

År

A
Løn, kr.

CA
Løn, kr.

DA
Løn, kr.

EA
Løn, kr.

Frikort
Grænse, kr.  
CA, DA, EA

BA
Løn, kr.

Frikort
Grænse, kr.
BA

               
               
                              

1996

470.832

           

1997

518.874

           

1998

527.772

           

1999

583.260

           

2000

470.470

24.000

24.000

24.000

24.000

  1.748

 

2001

320.794

17.000

23.808

22.800

 

20.324

 

2002

296.659

18.230

25.920

25.000

25.600

25.554

33.925

             

pr. 1 /9

             

25.553

2003

859.240

15.483

17.500

25.147

25.088

28.103

33.925

         

25.884

 

Pr.29/8

         

25.061

 

25.553

Klageren har oplyst, at der ikke findes en ansættelseskontrakt mellem ham og selskabet eller mellem selskabet og hans fire børn, samt at der ikke er nogen årsag til, at hans løn stiger indtil 2000 for derefter at falde godt 100.000 kr. Vedrørende børnenes arbejde har klageren oplyst at:

"de har foretaget arbejde af varierende karakter men med vægt på,at det er arbejde der har været relevant for koncernen. BAs primære funktion har dog været at lave regnskabsmæssig kontrol og i nødstilfælde har der været tale om lagerarbejde".

Adspurgt, hvorfor timelønnen ikke har været ens for de fire børn, og hvorfor timeantal og timeløn ikke fremgår af arbejdssedlerne, har klageren oplyst, at der var tale om en individuel vurdering for alle fire børn.

Klageren har oplyst, at årsagen til at den udbetalte løn blev indsat på hans konto, var:

"at kontoen var fælleseje forstået på den måde, at det er en konto som hele familien har sammen. På denne konto indsættes penge som familien bruger i fællesskab. Som eksempel på dette nævner A afholdelse af ferie, fællesindkøb etc. Lønnen indsættes på fælleskontoen fordi børnene selv ønsker, at lønnen skal overføres til fælles brug".

Skatteforvaltningen har kontrolleret klagerens oplysning om, at kontoen er en fælleskonto. Ifølge forvaltningens oplysninger er der tale om en konto i Spar Nord, som alene er oprettet med en ejer.

Klageren har oplyst, at det er ham, der har aftalt arbejdets omfang med børnene og har kontrolleret, om det var udført. Klageren har oplyst, at arbejde normalt ikke kontrolleres i selskabet.

Skatteforvaltningens afgørelse

Aflønningen af selskabets hovedaktionærs fire børn anses for at være yderligere løn til hovedaktionæren, og de fire børns indkomst nedsættes tilsvarende. Den ordinære forældelsesfrist er suspenderet vedrørende indkomståret 2.000, da der er tale om ansvarspådragende forhold.

Jævnfør TfS 1994, 211, LSRM 1983,91, TfS 1996, 87 og Ligningsvejledning 2002, afsnit S.F.2.1.1, stilles der i retspraksis særlige krav om dokumentation for udbetaling af løn, når der er tale om interesseforbundne parter. Fra rettens side lægges vægt på, at der føres kontrol med de månedlige lønudbetalinger, at der ikke er fejl i såvel dagsedlerne som de opgørelser, der danner grundlag for de månedlige udbetalinger og, at der foretages registrering af både arbejdets omfang og udførelse.

De særlige dokumentationskrav er ikke opfyldt, og selskabet har ikke præsteret dokumentation for en arbejdsindsats fra de fire børn svarende til den udbetalte løn. Lønudbetalingen anses for at være opstået som følge af familiemæssige relationer mellem klageren og dennes fire børn.

Der er ved afgørelse lagt vægt på, at klagerens lønudbetaling stiger frem til tidspunktet for påbegyndelse af lønudbetaling til de fire børn, at børnene fyldte henholdsvis 13 år og 15 år i indkomståret 2000, at lønudbetalingerne i mange tilfælde indsættes på hovedaktionærens konto, at arbejdet er hjemmearbejde, og at arbejdet ikke er specificeret ud i timetal eller timeløn samt, at det ikke fremgår, hvad børnene har lavet. Der er yderligere henset til, at der ikke i langt de fleste tilfælde, af de øvrige månedsopgørelser, som er blevet lavet af børnene selv, fremgår nogen registrering af arbejdets omfang og udførelse, ligesom der mangler datoangivelser. Hertil kommer, at det er klageren selv, der kontrollerer udførelsen af børnenes arbejde.

Der er henvist til statsskattelovens § 6a samt skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets hovedaktionærs fire børn er rette indkomstmodtagere af den løn, de har modtaget fra selskabet.

Klagerens børn har udført lagervareompakningsfunktioner på selskabets adresse samt vareafsætningskontrol, primært udført som hjemmearbejde. Ompakningsarbejdet udføres selvstændigt af de ansatte efter lagerledelsen retningslinier. Antallet af timer af udført arbejde påføres et tidsskema, som også bruges af øvrige medarbejdere. Efter godkendelse af lagerchefen danner det baggrund for lønudbetaling. Vareafsætningskontrolarbejdet udføres på baggrund af oversigtsbilag af vareafsætning til de enkelte kunder. Ved afsætningsændringer på mere end 10% undersøges årsagen hertil. Kontrolarbejdet kan ikke alene defineres i timeforbrug, det tager i gennemsnit 30 min., men kræver engagement og indsigt. Lønafregning er blevet foretaget mere efter akkord og graden af ansvar, end efter et egentligt timeregnskab, hvilket også gælder øvrige ledende ansvarshavende medarbejdere i selskabet. Derfor føres kontrol af afsætningsbilag i en bog, der føres kontinuerligt af klageren. Af administrationsmæssige årsager afregnes for længere samlede perioder ad gangen.

Skatteforvaltningen har anført, at der gælder skærpede krav ved beskæftigelse af nærtstående, men selskabet må spørge sig selv om, hvori forskellen, mellem det der har været foretaget og de af skatteforvaltningen anførte "skærpede krav", består. Det skal således stå på bilagene, hvilket arbejde der udføres, hvilket hele tiden har været tilfældet for kontrolarbejdet. Det har måske ikke altid, af uvidenhed, været egenhændigt skrevet på det ompakningsrelaterede lagerarbejde, men alle bilag kommer jo fra lagerchefen. Alle øvrige skærpede krav er overholdt, og der er ikke fremført skærpede krav fra skatteforvaltningens side, som ikke kan dokumenteres eller i forvejen har været efterlevet, hvorfor der ikke er nogen dokumentarisk forskel på de tidligere afregningsbilag samt de nu "skærpede krav" - bogførte bilag.

Såfremt Landsskatteretten ikke skulle være enig i , at lønudbetalingerne til børnene rettelig tilkommer børnene, må det ligestilles med, at retten ikke skulle kunne acceptere, at der overhovedet har været et ansættelsesforhold, hvorfor selskabet på tilbagekræve lønudbetalingerne, men så står børnene jo med et berettiget krav på løn. Hvordan kan selskabet så nu honorere et berettiget lønkrav fra børnene med tilbagevirkende kraft?

Hertil kommer, at når lønnen overføres til hovedaktionæren, må det opfattes, som om denne har udført arbejdet, men denne må som funktionæransat ikke acceptere at modtage honoraret for arbejde udført i selskabet, som ikke er udført af ham selv. Dette forhold har skatteforvaltningen ikke ville tage stilling til, men har alene henholdt sig til, at sagen er behandlet efter reglerne.

Skatteforvaltningen henholder sig til særlige krav til dokumentation, men på forespørgsel om hvori disse krav består, henvises kun til domme, samt gentagelse af meddelelse om, at der skal være opført specifikation på bilagene for arbejdets karakter, timeforbrug, løn, samt kontrol heraf. Disse oplysninger er tilgængelige for Skatteforvaltningen, om end ikke opført på selve lønafregningsspecifikationen, men vi mener ikke denne forskel alene giver skatteforvaltningen ret til at afvise "interesseforbundne parter" arbejds- samt jobeksistensrettighed.

I forbindelse med selskabets lønudbetaling til hovedaktionærens børn, er det underordnet, hvilken løn hovedaktionæren selv oppebærer fra selskabet. Selskabets hovedaktionær og dennes familie gør i stor udstrækning brug af fælles bankkonti, og en del af de udbetalte lønninger er efter familierådslagning blevet overført til en fælles forbrugskonto. At det er selskabets hovedaktionær, der står som ejer af kontoen, skyldes alene bankens krav om, at der skal stå et cpr-nr. med navn som indehaver af kontoen. Selskabets hovedaktionær har tilbudt, at diverse saldi på fælleskontoen blev flyttet til børnenes individuelle konto, men skatteforvaltningen har ikke kommenteret dette tilbud om navneændring af saldo for lønudbetalinger.

De såkaldte "interesseforbundne parter" har under hele sagsforløbet været totalt uforstående herfor, og det anfægtes, at skatteforvaltningen har afsendt skrivelse til ikke myndige mindreårige personer, da dette må være på kant med lovgivningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverv, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk, 1, litra a.

Ændringen af klagerens skatteansættelse vedrørende indkomstårene 2000 til og med 2003 er varslet efter den 12. marts 2003. Derfor finder de nugældende regler i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 anvendelse. Det fremgår af § 6, stk. 3 i lov nr. 410 af 2. juni 2003.

Som udgangspunkt skal varsel om ændring af skatteansættelsen ske senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, og skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.

Varslingen af ændringen af skatteansættelserne for årene 2001, 2002 og 2003 er således foretaget indenfor den ordinære frist i skattesttyrelseslovens § 34, stk. 1, hvorimod ansættelsesændringen for indkomståret 2000 er foretaget efter fristens udløb.

Fristen for forhøjelse af skatteansættelsen i skattestyrelseslovens § 34 fraviges imidlertid, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det følger af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Det må tilregnes klageren som værende mindst groft uagtsomt, at selskabet, hvori klageren er hovedaktionær, har foretaget fradrag for udgifter til aflønning af dennes børn i indkomståret 2000, som ikke er selvangivet af klageren. Retten har herved henset til, at klageren enten måtte vide eller burde have været klar over, at han ikke var berettigget til i selskabet at fradrage lønudgifter til sine børn, som indsattes på hans egen bankkonto, og hvortil han havde dispositionsret, og som anvendtes til almindeligt forekommende forældreudgifter uden, at indtægten blev beskattet hos ham. Det bemærkes, at det påhviler klageren at påse, at de selvangivne oplysninger er korrekte og i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Landsskatteretten er derfor enig med ToldSkat i, at varsling og ændring af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 kan foretages i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

På baggrund af børnenes alder, samt det anførte om de udførte arbejdsopgaver som børnene har skullet yde i forhold til selskabet, anses det for godtgjort, at der i et vist omfang har været grundlag for lønudbetalinger, hvorfor de i selskabet afholdt lønomkostninger skal henføres som yderligere løn til klageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor ToldSkats afgørelse.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han er eneaktionær i holdingselskabet, som han overtog ved sin fars død i 2000. Det er gået godt, virksomheden er ekspanderet og har ca. 145 ansatte. Han kom ind i virksomheden i 1976 og blev administrerende direktør i 1995. Holdingselskabet blev oprettet omkring 1990 efter råd fra revisoren. Familien lever og ånder for virksomheden. Børnene har været tilknyttet siden de var 7-8 år gamle, og de ønskede at blive involveret og ønskede job for at få lommepenge. De arbejdede efter skoletid, og fik funktioner med ompakning af råvarer, som virksomheden importerer fra hele verden. De kommer i store partier og skal pakkes om til mindre enheder. Børnene var ansvarlige for bestemte varenumre, og det var lagerchefen, de talte med. Lagerchefen har måske også bedt dem rydde op og feje, det er ikke noget sagsøgeren har blandet sig i. Han har tilkendegivet i virksomheden, at der skulle være nøje kontrol med børnene, så de ikke blev behandlet anderledes end andre ansatte. Børnene udfyldte timesedler, som skulle være underskrevet, før der kunne udbetales løn. Regnskabschefen måtte ikke skele til, at det var chefens børn. Det var lagerchefen, der attesterede timesedlerne. Der var ikke skriftlige ansættelsesaftaler på det tidspunkt. Timelønnen på 42 kr. svarede til, hvad andre fik. Tilsvarende arbejde havde tidligere været udført af andre børn. Hans børn arbejdede også hjemme med kontrol af vareafsætningsbilag. Virksomheden har 4.000 kunder, 8.000 varenumre og en markedsandel på 60-65 %, så det er afgørende at følge med i, hvad de enkelte kunder aftager, og det er et stort arbejde at kontrollere. Han tog lister med hjem, og børnen havde hver 5-6 centrale varenumre og skulle kontollere, om kunderne fortsat aftog den mængde varer, de plejede. Hvis ikke skulle en sælger følge op overfor kunden. Der blev sat en halv time af til hver liste. De har kontrolleret afsætningen på den måde siden 1998, men listerne er ikke bevaret fra dengang. De fremlagte lister viser systematikken. Hans ægtefælle fulgte op på, hvad børnene lavede og førte regnskab hermed i en sort "kina-bog" (bilag 4). Børnenes løn blev af administrative grunde kummuleret op til lønudbetaling en gang årligt. Der er således ikke tale om, at eksempelvis CA har arbejdet for 17.000 kr. i september 2001, selv om bilag D, side 2, kunne læses sådan. Han ved ikke, om lønnen for arbejdet på lageret er kummuleret på tilsvarende måde. Statsautoriseret revisor NJ, R1, har godkendt den måde, de har gjort det på. Hvis ikke børnene havde lavet kontrolarbejdet, skulle han selv have gjort det. Hans far havde tidligere udført arbejdet. Man kan vanskeligt have andre til at gøre det, for det kræver engagement. Virksomheden krævede mange penge, og efterhånden som børnene blev teenagere, var det økonomisk svært at efterkomme deres ønsker om ferier og større anskaffelser. De aftalte derfor at lave en familieopsparingskonto, hvor børnenes løn gik ind, og han lagde penge oven i. Banken skulle have et cpr. nr. og de fik hans. Det var ikke noget, han tænkte særligt over, idet der var tale om private midler. Hvis børnene ønskede at hæve penge, var der mulighed for det. Hans løn gik ind på en anden konto. Hævningerne i maj 2002 på i alt ca. 72.000 kr. vedrører en tur til Disneyland. DA fik tidligt sin egen konto, måske fordi hun var en pige, men hun har også bidraget til fælleskontoen. Også BA fik udbetalt til egen konto. De to var mere selvstændige og havde andre behov end de andre. Børnene er stadig ansat i virksomheden. Han har altid pointeret, at alt vedrørende virksomheden skal køre efter bogen, og deres procedurer er godkendte af revisoren, som har indskærpet, at der skulle være klare linier for, hvordan udbetaling og indberetning skulle foregå, og det har de efterlevet. Hans nedgang i løn skyldes, at han ikke har ønsket at hæve flere penge end nødvendigt. Virksomheden har kun kunnet ekspandere på grund af dygtige medarbejdere, og fordi han har kunnet låne penge. De er nødt til at være store for at være på markedet, og han har ofte måttet tåle kniven på struben, fordi kassekreditten har været presset. De skulle bygge nyt på ..., og af familiemæssige årsager valgte de at købe jord og ejendomme privat og leje ud til firmaet. Forhåndsafskrivning frigjorde likviditet, og der var derfor ikke behov for at hæve så meget i løn.

Vidnet MK har blandt andet forklaret, at han er født i 1971 og var ansat i sagsøgerens virksomhed fra 1986 til 1994. Han var først havemand og senere afvejer, hvor han arbejdede med at veje om fra sække til poser. Sækkene blev kørt frem på truck, derefter var han alene om arbejdet. Det var lagerchefen, ST, der var hans overordnede. Han var timelønnet og skrev sine timer ned samme dag eller måske dagen efter. Han mener lagerchefen derefter skrev dem på et skema. Han skulle også udfylde sedler vedrørende vejningen, og aflevere dem. De blev ikke kontrolleret. Lønnen var god, 30-40 kr. i timen. Han ved ikke, hvem der overtog hans job, men der har nok været nogle andre lagerdrenge. Han har ikke lært nogen op.

Vidnet LN har blandt andet forklaret at han var lagerchef i sagsøgerens virksomhed 2001-04. Han efterfulgte ST, som havde ansat ham. Hans arbejde gik ud på at styre medarbejderne på lageret, hvor opgaverne var ekspedition og udkørsel af varer. Han skulle blandt andet stå for opgørelse af timeløn, ferie m.v. Sagsøgerens børn har arbejdet på lageret. De arbejdede med omvejning, pakning af gadeplakater til bagere og i øvrigt forefaldende arbejde. Det var BA, EA og DA, der var der, mest BA, som var der hele perioden. Det er muligt, han forveksler EA og CA. Der har kun været tre af børnene i hans periode. Opgaverne var tilpasset den tid, de havde. Når de kom, var de som regel lige forbi ham for at sige, at de var kommet, og så gik de igang. De skrev selv på sedlerne, når de kom og gik, og han kvitterede. Timesedlerne skulle være underskrevet, når de blev afleveret til den lønansvarlige. Han har svært ved at forestille sig, at man kunne få udbetalt løn, hvis timesedlerne ikke var underskrevet, for den lønansvarlige var meget skrap på det punkt. Han kan ikke svare på, hvorfor timesedlerne i sagens bilag L ikke er underskrevet.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 17. december 2007 til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende:

"...

- at

sagsøgers børn rent faktisk har udført arbejde for sagsøgers virksomhed, og at der er leveret dokumentation herfor,

 

- at

den skete betaling har været rimelig, set i forhold til det udførte arbejde, det almindelige lønniveau samt virksomhedens økonomi i øvrigt,

 

- at

den varslede ændring af indkomstopgørelsen for år 2000 er fremsat for sent, jfr. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1. Der er ikke fra sagsøgers side eller andre, der har optrådt på hans vegne, afgivet urigtige oplysninger, der kan begrunde den sene ændring af årsopgørelsen.

..."

Sagsøgeren har supplerende anført, det på grundlag af sagsøgerens og vidnernes forklaringer, kan lægge til grund, at børnene for selskabet har udført arbejde, der ellers skullle have været udført af andre. Opgaverne på lageret havde tidligere været udført af blandt andre vidnet MK, og opgaven med kontrol af listerne havde sagsøgerens far tidligere udført. Der er ikke tale om fiktivt arbejde, og obligationsretligt har børnene krav på løn. Sagsøgeren bliver ikke skatteyder, selv om børnenes lønsedler ikke måtte være fyldestgørende. Det er sædvanligt, at unge mennesker arbejder indtil frikortet er brugt op, det er helt legalt. Sagsøgerens løn har svinget, fordi det har ligget ham på sinde, at virksomheden skulle køre. Hans lønnedgang har ikke sammenhæng med børnenes løn, men med hans egne skattemæssige forhold, idet afskrivning på bygningen på ... gav et fradrag i hans personlige indkomst, der gjorde, at han kunne beholde samme rådighedsbeløb med en mindre løn. Børnene har fået en rimelig løn for det udførte arbejde, og arbejdet er kontrolleret på samme måde som andre ansatte kontrolleres. Selv om børnenes lønsedler ikke måtte være fyldestgørende, gør dette ikke sagsøgeren til lønmodtager, man kunne så i stedet have nægtet selskabet fradrag for udgiften.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at det ligger fast, at børnene har arbejdet i et omfang, så en del af lønnen må beskattes hos dem.

Vedrørende indkomståret 2000 gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at suspendere forældelsesfristen i skattestyrelsesloven § 34. Skattemyndighederne har siden 2000 været klar over, at børnene var ansat, idet der blev indberettet løn. Allerede den 15. april 2003 var man klar over, at der var noget på vej, men afgørelsen blev først truffet i 2004, så under alle omstændigheder må sagsøgerens påstand tages til følge for så vidt angår indkomståret 2000.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 21. december 2007 til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende,

"...

at sagsøgeren med rette er anset for skattepligtig af de af sagen omfattede beløb på henholdsvis kr. 73.748,-, kr. 83.932,- , kr. 94.704,- og kr. 86.233,-, jf. statsskattelovens § 4. Dette støttes navnlig på,

at

beløbene i hovedsagen blev indsat på en konto, der ubestridt tilhørte sagsøgeren, og som sagsøgeren alene var berettiget til at råde over,

 

at

beløbene, der formelt fremtrådte som løn til sagsøgerens børn, blev udbetalt fra H1 Eftf. A/S, i hvilket selskab, sagsøgeren er hovedaktionær og direktør,

 

at

der ikke var oprettet ansættelseskontrakter mellem selskabet og sagsøgerens børn,

 

at

sagsøgerens løn fra H1 Eftf A/S, der tidligere havde været stigende, uden begrundelse faldt ca. kr. 100.000,- i 2000, da lønudbetalingerne til børnene startede, jf. bilag 1, side 3, og

 

at

børnene i indkomståret 2000 var henholdsvis 13 år og 15 år gamle.

Under disse omstændigheder påhviler der sagsøgeren en tung bevisbyrde for, at beløbene ikke er skattepligtig indkomst for ham, og det gøres gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet. Det gøres i den forbindelse gældende, at bevisbyrden ikke kan løftes ved førelse af bevis for, at børnene faktisk har udført arbejde, hvorved også bemærkes, at det ikke er godtgjort, at beløbene senere blev overført til børnene eller anvendt til andet end almindelige forekommende udgifter.

Det gøres gældende, at selskabets lønudgifter i det hele må anses for afholdt i sagsøgerens interesse, og at beløbene med rette er anset for yderligere løn til sagsøgeren.

Det bestrides, at ansættelsen for indkomståret 2000 er foretaget for sent.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ved ikke at have selvangivet løn, der er indsat på hans bankkonto mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5. Der henvises herved til de ovenfor anførte omstændigheder.

Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2000, selv om varsling af ændring først skete efter den ordinære ansættelsesfrists udløb.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at det følger af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver et skøn. Såfremt retten måtte finde, at der er grundlag herfor, må sagen derfor hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndigheden.

..."

Sagsøgte har supplerende gjort gældende, at der er tale om interessefællesskab, der sætter de sædvanlige mekanismer ud af kraft. I sådanne situationer gælder der særlige dokumentationskrav, og bevisbyrden påhviler skatteyderen. Det er ikke tilstrækkeligt, at det er dokumenteret, at børnene har udført et stykke arbejde. Der stilles særlige krav til dokumentationen for, at arbejdet modsvarer lønnen. Der foreligger ikke ansættelseskontrakter, der er der tale om ufuldstændige og i et omfang uattesterede timesedler, der er angivet forkerte eller ingen perioder, uden at der er givet en forklaring på det. Kontrollen har været mangelfuld. Beløbene blev indsat på sagsøgerens konto, og det var således ham, der kunne råde over pengene. Der skete fra 1999 til 2000 en nedgang i sagsøgerens løn, samtidig med at lønudbetalingerne til børnene begyndte, uden at sagsøgeren har ikke givet en plausibel forklaring herpå. Sagsøgerens forklaringen om, at han kun har ønsket at hæve den nødvendige løn, stemmer ikke overens med forklaringen om vanskelighederne ved at honorere børnenes ønsker.

For så vidt angår indkomståret 2000 gøres det gældende, at sagsøgeren har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene, der er indsat på hans konto, som han egenhændigt kunne disponere over og faktisk har disponeret over. Han burde have indset, at beløbene skulle beskattes hos ham. Der er tale om et arrangement, som han selv har iværksat og haft indflydelse på. Skattemyndighederne har reageret inden for rimelig tid, og det modsatte er først gjort gældene af sagsøgeren under proceduren, og der er således tale om et nyt anbringende.

Rettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgerens børn i et vist omfang har haft arbejdsopgaver i relation til H1 Eftf. A/S. Sagsøgeren har imidlertid ikke med den efter omstændighederne fornødne sikkerhed godtgjort, at de lønudbetalinger, som sagen vedrører, modsvarede arbejde udført af børnene. Der er herved henset til interessefællesskabet mellem sagsøgeren og børnene. Det er ikke dokumenteret, at der er ført den efter omstændighederne fornødne kontrol med arbejdet, som ikke i alle tilælde er tilstrækkeligt beskrevet med hensyn til arbejdets karakter, periode og løn. Hertil kommer, at lønnen gik ind på en konto, som udelukkende stod i sagsøgerens navn, og sagsøgeren havde, samtidig med at lønudbetalingerne til børnene begyndte, en lønnedgang.

For så vidt angår indkomståret 2000 bemærkes, at beløbene, som led i et arrangement sagsøgeren havde iværksat og haft indflydelse på, blev indbetalt på hans konto. Han burde derfor have indset, at beløbene skulle beskattes hos ham, og han har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive dem. Det kan derfor tiltrædes, at sagsøgerens skatteansættelse også for indkomståret 2000 er ændret, jf. skattekontrollovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Sagsøgte frifindes derfor.

Under hensyn til sagens resultat skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte.

Sagsomkostningerne fastsættes med udgangspunkt i den skattemæssige værdien af det omtvistede beløb. Da der ikke foreligger nærmere oplysninger om sagsøgerens skattemæssige forhold, er der anvendt en skønsmæssig værdi på 50 %, således at sagsgenstanden i omkostningsmæssig henseende anses for at være 169.308,50 kr. Sagsomkostningerne fastsættes herefter til 25.591 kr., hvoraf 25.000, vedrører sagsøgtes udgift til advokatbistand, mens 591 kr. vedrører sagsøgtes omkostninger til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, betale 25.591 kr. til sagsøgte.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter