Dato for udgivelse
11 Feb 2008 16:20
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Jan 2008 15:08
SKM-nummer
SKM2008.131.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-012486
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse + Momspligt + Arv og gaver + Selskabsbeskatning
Emneord
Trossamfund, tilskud, donation, momsfritagelse, selskabsskat, gaveafgift
Resumé

Et trossamfund med foreningslignende vedtægter, der som udgangspunkt finansieres af tilskud og med et bredt spektrum af aktiviteter falder dels uden for momsens område, og er dels, efter konkret vurdering momsfritaget.

Trossamfundets formålsbestemmelser anses for at falde ind under momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 4, ligesom trossamfundet anses for at være momsfritaget ved levering af ydelser, når betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 4 er opfyldt.

Ved finansiering via tilskud eller bidrag skal der foretages en konkret vurdering, hvorvidt der foreligger en betingelse, der kan karakteriseres som en modydelse. Hvis der ikke ses at foreligge en modydelse, skal tilskuddet/bidraget ikke indgå i momsgrundlaget.

Trossamfundet er ikke omfattet af selskabsskattelovens § 3, og kan, når visse betingelser opfyldt, fritages for skattepligt, ligesom donationer til trossamfundet ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattemæssige indkomst.

Gaver til trossamfundet er ikke gaveafgiftspligtige, hvorimod donatorer ikke har fradragsret.

Spørgsmål vedrørende optagelse på listen over godkendte institutioner efter ligningslovens § 8 A, er bevillingsmæssigt og afvises derfor.

Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 4 og nr. 17 og § 27, stk. 1, 1. pkt.
Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 og § 3
Boafgiftsloven § 22
Ligningsloven § 8 A

Henvisning
Momsvejledningen 2008-1 D.11.4
Henvisning
Momsvejledningen 2008-1 G.1.1.1
Henvisning
Momsvejledningen 2008-1 G.1.1.2

Spørgsmål  

1. Vil As formålsbestemmelse kunne anses for at falde ind under momsfritagelsesbestemmelsen i Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4?

2. Vil A være momsfritaget for levering af sine ydelser, hvis

a. foreningen ikke arbejder med gevinst for øje, hvis

b. leveringen af ydelserne er finansieret ved kontingentbetaling,

c. hvis ydelserne har tilknytning til foreningens formål - praktisering af en bestemt trosretning?

3. Vil A være momsfritaget for levering af sine ydelser, hvis

a. foreningen ikke arbejder med gevinst for øje, hvis

b. leveringen af ydelserne er finansieret ved modtagelse af bidrag fra medlemmer/tredjeparter,

c. hvis ydelserne har tilknytning til foreningens formål - praktisering af en bestemt trosretning?

4. Vil donationer/bidrag, fra indland såvel som udland, som A modtager, være momsfritaget for A, hvis modtageren ikke skal yde noget for donationen/bidraget?

5. Er A en forening, som er omfattet af skattefriheden i Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6?

6. Såfremt der svares ja til spørgsmål 5 ønskes svar på, om en donation/bidrag som A modtager, vil være omfattet af den opnåede skattefrihed?

7. Er donationer/bidrag, som gives til A, skatte-/gaveafgiftsfritaget og kan de fradrages hos giveren som bidrag til velgørende formål?

8. Er A omfattet af definitionen i Ligningslovens § 8A?

Svar  
  1. Ja.
  2. Ja, se endvidere betingelser nedenfor.
  3. A falder udenfor momsens anvendelsesområde, og skal dermed ikke svare moms, se endvidere betingelser nedenfor.
  4. A falder udenfor momsens anvendelsesområde, og skal dermed ikke svare moms, se endvidere betingelser nedenfor.
  5. Ja, se dog begrundelse og forbehold nedenfor.
  6. Ja, se begrundelse nedenfor.
  7. Nej, gaver til A er ikke gaveafgiftspligtige, se begrundelse nedenfor. For så vidt angår indkomstskat af gaveydelser, se spørgsmål 6. Nej, donatorer har ikke fradragsret, se begrundelse nedenfor.
  8. Afvises, se begrundelse nedenfor.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for spørgsmålene som stilles, er spørgers ønske om i forhold til en planlagt udvidelse af sine aktiviteter i forhold til at være en regulær menighed, at få reguleret sin skattemæssige stilling. Den primære årsag til spørgsmålene er, at spørger står for, med en stor donation fra udlandet, at kunne erhverve en ejendom, som kan danne rammen om spørgers aktiviteter.

Spørger ønsker, forinden udvidelsen af aktiviteterne, modtagelsen af donationen og købet af ejendommen at få afklaret, om spørger om muligt vil blive ramt af skattepligt ved nogle af disse initiale skridt, således at man i et nyt indkomstår får et stort problem rent skattemæssigt i form af, at en del af beløbet, man har modtaget i donation, er eller ikke er skattepligtigt/afgiftspligtigt.

Af As vedtægter fremgår:

A er en politisk uafhængig menighed med hjemsted i København.

Trossamfundets formål er at give herboende medlemmer mulighed for at praktisere deres religion, samt at øge kendskab og respekt til de demokratiske normer og værdier i det danske samfund ved at fremme den gensidige forståelse bl.a. ved:

- at arrangere fællesmøder med andre foreninger og religiøse menigheder, der arbejder med integration af etniske minoriteter

- at afholde ekskursionsture for både unge og ældre

- at vejlede/støtte unge i deres valg/fastholdelse af studier

- at arrangere undervisning, herunder i sprog og selve trosretningen

- at samarbejde med trosfæller af andre religioner samt øvrige, som er villige til at samarbejde i en broderlig og venskabelig atmosfære

Herudover er det hensigten, at man vil rådgive/vejlede og hjælpe pårørende i forbindelse med sygdom/begravelse, familier med sociale problemer og organisere humanitær hjælp til ulande.

Alle, der kan opfylde formålsparagraffen, kan optages som medlemmer, der betales ikke kontingent.

Menighedens øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes en gang årligt, og giver alle fremmødte medlemmer 1 stemme. Bestyrelsen, der vælges på generalforsamlingen, vælges for en periode på 2 år. Bestyrelsen udpeger menighedens religiøse leder.

Den religiøse leder skal lede de daglige bønner, herunder helligdags- og højtidsbønner, være ansvarlig for religiøs undervisning og vejledning, ligesom han foretager begravelser og vielser.

Menighedens virksomhed finansieres ved hjælp af frivilligt arbejde og donationer samt kommunal og statslig støtte. Donationer skal bruges til menighedens formål og kan ikke refunderes.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Ja.
  5. Ja.
  6. Ja.
  7. Ja.
  8. Ja.

Spørger havde ingen kommentarer til indstillingen.

SKATs indstilling og begrundelse momsmæssige spørgsmål (1-4)

Lovhenvisninger m.m.

Momsloven, lovbekendtgørelse nr. 966 af 14/10/2005 med senere ændringer (ML):

§ 3, stk. 1. "Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Den bagvedliggende artikel i Rådets Direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet), er art. 9, stk. 1:

"Ved 'afgiftspligtig person' forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved 'økonomisk virksomhed' forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

§ 4, stk. 1. "Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering." 

Den bagvedliggende artikel i momssystemdirektivet, er art. 2, stk. 1:

"Følgende transaktioner er momspligtige:

a) levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

...

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

..."

§ 13, stk. 1.  "Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

...

17) Ydelser i direkte tilknytning til bisættelser.

..."

Momsvejledningen 2007-4, afsnit D.11.4:

"Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.

Foreningens levering af varer og ydelser er momsfritaget, når følgende betingelser er opfyldt:

- leveringen har nær tilknytning til foreningens formål

- foreningen opfylder et af de i bestemmelsen nævnte formål

- foreningen ikke arbejder med gevinst for øje

- leveringen er finansieret ved kontingent (og ikke særskilte betalinger)

- afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning

De formål, som foreningen mv. efter bestemmelsen skal have for at blive momsfritaget, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som vedrører borgerlige rettigheder."

EF-Domstolens dom af 3. marts 1994, Sag C-16/93, Tolsma:

"...

P 14 Det kan herefter fastslås, at en tjenesteydelse kun kan udføres "mod vederlag", som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1 (momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c)), og derfor kun kan beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren.

..."

§ 27, stk. 1, 1. pkt.: "Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov."

Med hensyn til tilskud, er den bagvedliggende artikel i momssystemdirektivet, art. 73:

"Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris."

SKM2007.407.SR:

"...

Ved levering af varer og ydelser skal der betales moms af hele vederlaget, herunder af tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ekskl. moms, jf. § 27, stk. 1.

Ved lov nr. 356 af 19. maj 2004 blev nævnte bestemmelse i momsloven sprogligt bragt i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a) - nu Momssystemdirektivets artikel 73.

Det fremgår af direktivbestemmelsen, at beskatningsgrundlaget er den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

Når et tilskud er betinget af en modydelse fra tilskudsmodtager til tilskudsgiver, skal tilskuddet derfor anses for vederlag og indgå i momsgrundlaget for ydelsen.

Tilsvarende gælder, når leveringen af en ydelse fra en afgiftspligtig person til en køber eller aftager er betinget af, at køberen/aftageren yder et tilskud til den afgiftspligtige person. Momspligten af et sådant tilskud følger således allerede af det første led i de to bestemmelser.

EF-domstolen har i sag C-184/00, Office des produits Wallons ASBL, taget stilling til, hvordan begrebet "tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris" i sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), skal fortolkes. Domstolen udtaler i præmis 10, at det under omstændigheder som i hovedsagen ikke er relevant, om en afgiftspligtig som sagsøgeren har udført en ydelse, der kan individualiseres, og som er til fordel for den myndighed, der yder den afgiftspligtige tilskuddet. Sjette direktivs artikel 11, punkt A, tager sigte på situationer, hvor tre parter er involveret, nemlig den myndighed, der yder tilskuddet, den organisation, der modtager det, og køberen af den vare eller aftageren af den tjenesteydelse, der er leveret eller udført af den tilskudsmodtagende organisation. Transaktionerne omfattet af sjette direktivs artikel 11, punkt A, er derfor ikke transaktioner, der er udført til fordel for den myndighed, der yder tilskuddet.

EF-domstolen har i præmis 27 og 28 i dommen i sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, udtalt, at eftersom det fastsættes i sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), at momsgrundlaget i de angivne tilfælde omfatter tilskud, som udbetales til den afgiftspligtige, har det været formålet med denne bestemmelse at momspålægge hele værdien af godet eller tjenesteydelsen og herved undgå, at udbetaling af tilskud resulterer i et lavere momsprovenu. I henhold til bestemmelsens ordlyd finder denne anvendelse, når tilskuddet er direkte forbundet med prisen på den omhandlede transaktion.

Domstolen har udtalt sig tilsvarende i dommene i sagerne C-495/01, Kommissionen mod Finland, C-144/02, Kommissionen mod Tyskland, og C-463/02, Kommissionen med Sverige.

Det kan på baggrund af EF-domstolens domme i sagerne C-381/01, C-495/01, C-144/02 og C-463/02 lægges til grund, at et tilskud er direkte forbundet med prisen på en transaktion, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Tilskuddet skal for det første særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag ("modværdi") for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er momspligtigt. Det må navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en afgiftspligtig transaktion (se f.eks. præmis 29 i dommen i sag 381/01).
  • Desuden skal det undersøges, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren eller tjenesteyderen forlanger. Det skal således undersøges, om sælgeren eller tjenesteyderen, fordi den pågældende får udbetalt et tilskud, objektivt set kan sælge varen eller udføre tjenesteydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud (se f.eks. præmis 30 i dommen i sag 381/01).
  • Det vederlag, tilskuddet måtte udgøre, må i det mindste kunne fastsættes. Det er ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den leverede vare eller udførte tjenesteydelse. Det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet, som kan være et samlet beløb (se f.eks. præmis 31 i dommen i sag C-381/01).
  • Begrebet "tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris", i sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), skal således forstås sådan, at det kun omfatter tilskud, som udgør hele vederlaget eller en del af vederlaget for en levering af varer eller tjenesteydelser, og som tredjemand betaler sælgeren eller tjenesteyderen (se f.eks. præmis 32 i dommen i sag C-381/01).

..."

SKATs indstilling og begrundelse

A's formål må anses for at falde ind under de formål, der er nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, herunder religiøse og filantropiske formål.

Imidlertid ses A ikke ud fra de foreliggende oplysninger om dets aktiviteter at være omfattet af momslovens anvendelses område. For at være omfattet af momsloven skal der foretages levering af varer eller ydelse mod vederlag her i landet, jf. ML § 4, stk. 1, jf. ML § 3, stk. 1.

EF-domstolens dom i sagen C- 16/83, Tolsma, fastslår, at for at der kan være tale om en levering mod vederlag efter momsdirektivets begreber, skal der mellem tjenesteyderen og modtageren bestå et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser. Ligesom der skal være en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne modværdi.

As vedtægter giver ikke udtryk for, at der er nogen umiddelbar sammenhæng mellem medlemmers/ikke medlemmers donationer og eventuelle ydelser fra trossamfundet. Heller ikke ud fra beskrivelsen af As aktiviteter ses der at være tale om momspligtige transaktioner, idet aktiviteterne oplyses finansieret ved donationer og offentlige tilskud, der ikke er vederlag.

Når der ikke ses en direkte sammenhæng mellem en tjenesteydelse og en ydet modværdi herfor, kan As aktiviteter ikke efter de momsretlige begreber anses for at være levering mod vederlag, hvorfor disse vil falde udenfor momslovens område. De beskrevne aktiviteter er derfor ikke momspligtige.

Spørgsmål 1 kan besvares:

Ad 1) Ja, As formålsbestemmelse kan anses for at være omfattet af de i momsfritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 4 nærmere oplistede formål, herunder formål af religiøs og filantropisk karakter.

Spørgsmål 2 kan besvares:

Ad 2) Ja. Det er ligeledes en betingelse at afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning.

Spørgsmål 3 kan besvares:                                           

Ad 3) Så længe der ikke forekommer levering mod vederlag, vil A's religiøse aktiviteter anses for at falde uden for momslovens område, og de enkelte ydelser i tilknytning til menighedens aktiviteter vil som udgangspunkt ikke være omfattet af momspligt.

Det bemærkes dog, at såfremt A kræver en egentlig betaling for en ydelse, eksempelvis deltagelse i ekskursionsture, undervisning, begravelse eller lignende, vil der derimod som udgangspunkt være tale om momspligt, med mindre aktiviteten kan anses som momsfritaget efter en af momslovens fritagelsesbestemmelser, eksempelvis § 13, stk. 1, nr. 17 (bisættelser).

Betingelserne under ad 4) angående tilskud/bidrag skal også tages i betragtning ved konkrete overvejelser af, om der ydes en modværdi/stilles en betingelse ved ydelse af tilskud/bidrag.

Spørgsmål 4 kan hermed besvares:

Ad 4) Der vil ikke være tale om momsfritagelse, men om, at tilskuddet ikke er omfattet af momspligt, da der på det foreliggende grundlag ikke ses at være tale om en gensidig udveksling af ydelse og modydelse. Der ses heller ikke på det foreliggende grundlag at være tale om et tilskud, der er direkte forbundet med prisen for en vare eller ydelse leveret til andre end tilskudsgiver. Det gør ingen forskel hvorvidt tilskuddet stammer fra indlandet eller ej. Såfremt der er knyttet betingelser til udbetalingen af et konkret tilskud, vil tilskuddet dog kunne anses som betaling for en modydelse. En afgørelse heraf vil kræve nærmere oplysninger om de konkrete tilskudsbetingelser. Tilsvarende vil et tilskud/bidrag fra medlemmer eller andre kunne anses som betaling for varer eller ydelser til andre end tilskudsgiver, hvis dette følger af betingelserne for tilskuddet. En afgørelse heraf vil kræve nærmere oplysninger om de konkrete tilskudsbetingelser.

---0---

SKATs indstilling og begrundelse skattemæssige spørgsmål (5-8)

Lovhenvisninger m.m.

I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 omfatter skattepligten i henhold til selskabsskatteloven bl.a. andre foreninger, korporationer, stiftelser, legat og selvejende foreninger…, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven.

Skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

I selskabsskattelovens § 1, stk. 4 defineres indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, som indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I de tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til en andel i overskuddet af en erhvervsmæssig virksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 5 fremgår, at overskud som de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 nævnte foreninger indvinder ved leverancer til medlemmerne, ikke betragtes som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Indstilling og begrundelse

Spørgsmål 5 besvares som følger:

Indledningsvis er det nødvendigt at foretage en vurdering af, hvorvidt A kan anses for at være en selvstændig juridisk enhed og dermed kan betragtes som et selvstændigt skattesubjekt eller om A skal anses for at være en skattemæssigt transparent enhed, hvis eventuelle indkomst skal beskattes direkte hos deltagerne/medlemmerne.

Afgørende for den skatteretlige kvalifikation er sammenslutningens vedtægter, hensigten med den virksomhed som udøves i sammenslutningen samt enhedens selvstændighed i forhold til de enkelte deltagere.

Bedømmelsen af, hvorvidt A skal betragtes som en selvstændig juridisk enhed i skattemæssig forstand afgøres således på baggrund af vedtægterne og i overensstemmelse med Skatteministeriet retningslinier i TfS 1984, 434 DEP.

Karakteristika for selvstændigt skattepligtige foreninger:

Ifølge Skatteministeriets departement vil selvstændige skattepligtige foreninger typisk være karakteriseret ved:

  1. Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud
  2. Der er mange deltagere
  3. Deltagerkredsen kan skifte, således at nogle deltagere afløser andre
  4. Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuel er medlemsadgangen helt fri
  5. Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse
  6. En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningen bestående og giver ikke det udtrædende medlem krav på nogen andel af dennes formue.

Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger en forening eller ej beror således på en afvejning af en række omstændigheder, bl.a. deltagerantal, formål, styreform og den måde hvorpå sammenslutningen fremtræder i relation til tredjemand.

At de modtagne vedtægter for A fremgår:

  • At A er en politisk uafhængig menighed med hjemsted i København.
  • At som medlemmer kan optages herboende udøver af religionen
  • At der afholdes generalforsamling
  • At der er en bestyrelse
  • Økonomisk vil enheden basere sig på donationer samt kommunal og statslig støtte
  • Ved opløsning skal enhedens midler tilfalde et almennyttigt formål

Det bemærkes, at vedtægterne - til trods for at disse i henhold til teksten, skulle være vedtaget på en generalforsamling 12/5-2006 - ikke er underskrevet og foreningen må derfor på det foreliggende grundlag anses for endnu ikke at være stiftet.

Ved vurderingen af As skattesubjektivitet tages der udgangspunkt i vedtægterne.

For at A kan karakteriseres som en selvstændig skattepligtig forening taler følgende:

  • Det antages, at foreningen har eller indenfor kort tid efter stiftelsen vil få mange medlemmer og dermed vil opfylde kravet om en flerhed af deltage.
  • Der vil principielt være tale om en skiftende deltagerkreds, idet medlemmerne har mulighed for at melde sig ud og ind af foreningen.
  • Optagelsen af nye medlemmer sker efter objektive kriterier, således stilles der alene krav om, at man skal være udøver af religionen, bosiddende i Danmark, ligesom medlemmerne skal kunne tilslutte sig foreningens formål.
  • A ledes af et foreningsorgan, jf. at foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen og at foreningen har en valgt bestyrelse.
  • A består i uændret form, når der sker udskiftning af deltagere.
  • En eventuel udtræden af foreningen giver ikke medlemmet ret til en andel af en eventuel formue.
  • Ved opløsning af foreningen skal en eventuel formue uddeles til almennyttige formål.

På baggrund af vedtægterne, er det SKATs vurdering, at A har så tydeligt et foreningspræg, at A skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. dog nedenstående forbehold.

Forbehold:

I det omfang A ikke opnår et tilstrækkeligt antal deltagere/medlemmer, men udelukkende kommer til at bestå af en mindre kreds af personer, er det SKATs vurdering, at enheden ikke kan anses som en selvstændig forening.

Foreningens skattepligt:

SKAT skal indledningsvis bemærke, at selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 ikke hjemler mulighed for at blive fritaget for skat/skattefrihed, de selvstændige enheder, som er fritaget for skattepligten fremgår derimod af selskabsskattelovens § 3.

A er ikke omfattet af selskabsskattelovens § 3 og kan derfor fritages for skattepligt. 

Derimod er A omfattet af og dermed skattepligtig i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

SKAT indstiller derfor til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med ja.

Spørgsmål 6 besvares som følger:

At en enhed er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 indebærer at alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, som defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 4 skal medregnes ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst.

Såfremt en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 ikke har indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed vil foreningens skattepligtige indkomst udgøre 0 kr.

Tilskud og gaver betragtes, som udgangspunkt ikke som erhvervsmæssige indkomst.

Eventuelle tilskud m.v. til foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af foreningens m.v. skattepligtige indkomst.

Gaver/tilskud/donationer som foreningen A modtager, vil derfor ikke skulle medregnes ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst.

SKAT indstiller derfor til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med et ja.

---0---

SKATs indstilling og begrundelse gaveafgifts/skattemæssige spørgsmål (7-8)

Indstilling og begrundelse

Spørgsmål 7:

SKAT indstiller til Skatterådet, at spørgsmålet besvares som følger:

Gaver til A er ikke gaveafgiftspligtige, da A ikke er omfattet af kredsen af gaveafgiftspligtige i boafgiftslovens § 22. For så vidt angår indkomstskat af modtagne gaveydelser henvises til besvarelsen af spm. 6.

Donatorer har ikke fradragsret efter ligningslovens § 8 A, da A ikke er optaget på listen over godkendte institutioner omfattet af ligningslovens § 8 A.

Spørgsmål 8:

Besvarelse af det 8. spørgsmål indebærer en stillingtagen til, om A kan godkendes og optages på listen over godkendte institutioner efter ligningslovens § 8 A.

En sådan evt. godkendelse kan bevillingsmæssigt meddeles efter indsendelse af forudgående ansøgning herom til SC Bornholm, der administrerer bestemmelserne i ligningslovens § 8 A og 12 om optagelse på liste over godkendte almenvelgørende/almennyttige institutioner.

Under hensyn til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3, hvori det angives, at bindende svar ikke gives på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer, indstilles det, at spørgsmålet afvises.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling med den anførte begrundelse.