Dato for udgivelse
28 Jan 2008 12:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Nov 2007 11:53
SKM-nummer
SKM2008.81.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 9-729/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Tilbagebetaling, lån, bil, mobiltelefon, ligningsfrist, groft, uagtsomt
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af et beløb, som H1 A/S betalte til ham i 2000, eller om beløbet dækkede over tilbagebetaling af lån og refusion af udgifter i forbindelse med udlån af mobiltelefon og bil til H1 A/S. Endvidere drejede sagen sig om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at ændre skatteyderens skatteansættelse, selvom den ordinære ligningsfrist var udløbet.

Den 1. marts 2000 udstedte skatteyderen en check til H1 A/S på kr. 50.000,00. Den 8. marts 2000 overførte han yderligere et beløb på kr. 15.203,99 til H1 A/S. Skatteyderen gjorde gældende, at der i begge tilfælde var tale om lån til H1 A/S, og at en del af beløbet fra H1 A/S var tilbagebetaling af lånet. Der var ikke oprettet lånedokumenter. Retten fandt, at skatteyderen havde afgivet en troværdig forklaring om udbetalingen af pengene. På baggrund af hans troværdige forklaring sammenholdt med, at det måtte lægges til grund, at pengene blev brugt til nedbringelse af virksomhedens kassekredit og betaling af løn, fandt retten, at det - selvom skatteyderen var nærtstående i forhold til selskabets hovedaktionær og direktør - var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om lån til selskabet. Derfor var H1 A/S's tilbagebetaling ikke skattepligtig.

Retten lagde til grund, at skatteyderen stillede en bil til rådighed for H1 A/S. Retten fandt det imidlertid ikke bevist, at skatteyderen afholdte udgifter til bilen eller var berettiget til at få betalt udgifter, som kunne relateres til bilen. Den del af beløbet fra H1 A/S, der angik bilen, var derfor skattepligtig.

Retten fandt det bevist, at skatteyderen udlånte en mobiltelefon til H1 A/S. Retten fandt det imidlertid ikke bevist, at skatteyderen var berettiget til at få betalt udgifter til mobiltelefonen. Den del af beløbet fra H1 A/S, der angik udlån af mobiltelefon, var derfor skattepligtig.

Da skatteyderen ikke havde oplyst skattemyndighederne noget om beløbene vedrørende bil og mobiltelefon i sin selvangivelse, eller i de oplysninger, som han havde sendt til skattemyndighederne, havde han handlet groft uagtsomt, og skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at genoptage hans skatteansættelse, selvom den ordinære ligningsfrist var sprunget.

Sagens omkostninger blev ophævet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1 nr. 5 (dagældende)

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 E.A.1.1 
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 E.A.1.3
Henvisning
Processuelle regler 2008-1 G.1.1.2

Parter

A
(Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Steen Friis Nielsen

Denne sag drejer sig om, hvorvidt A er indkomstskattepligtig af et beløb, som H1 A/S betalte til ham i år 2000, eller om der var tale om tilbagebetaling af lån og refusion af udgifter til udlån af mobiltelefon og bil.

Påstande

A har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 skal nedsættes med 123.174 kr., subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens baggrund

H1 A/S blev stiftet den 30. september 1999 med A ægtefælle BA som eneaktionær og hans søn CA som direktør. Selskabets adresse var .... Den 15. maj 2000 registrerede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabets kapital blev forhøjet med 750.000 kr., sådan at den i alt udgjorde 1.250.000 kr. Indskyderne var konsulentfirmaet G1 ApS med 125.000 kr. og G2 ApS med 625.000 kr.

Den 1. marts 2000 udstedte A en check til H1 A/S på 50.000 kr., og den 8. marts 2000 overførte han yderligere et beløb på 15.203,99 kr, til selskabet. I et kontoudtog fra F1 Bank af 25. april 2000 fremgår det, at der på H1 A/S konto den 1. marts 2000 blev indsat et beløb på 30.000 kr., og at der den 8. marts 2000 blev overført 15.203,99 kr. fra A, hvorefter kontoens saldo var 0 kr.

Det bemærkes, at der ikke blev udarbejdet skriftlige lånebeviser mellem H1 A/S og A.

I et internt arbejdspapir fra selskabets revisor KPMG fremgår det, at der som en korrektion til en indbetaling den 1. marts 2000 krediteres et beløb på 20.000 kr. Herudover posteres der acontoløn på 10.000 kr. til en person, som betegnes XX, og det samme beløb til CA. Endeligt posteres der et beløb på 2.970,33 kr. som udlagt af A og kørselsgodtgørelse på 55.000 kr. til A.

I en opgørelse udarbejdet af A med overskriften "Mellemværende H1 A/S/CA 30.04.2000" hedder det:

"...

H1 A/S "lån"

kr.

50.000,00

H1 A/S "lån"

kr.

15.203,99

H1 A/S mobiltlf

kr.

2.970,33

Kørsel for H1 A/S i egen bil

kr.

 55.000,66

I alt

kr.

123.174,32

Beløbet er betalt den 04.2000.

A.

..."

I en anden opgørelse, som A har udarbejdet over mellemværendet, fremgår bl.a.:

"...

Yaris, betalt pr. 01.03.2000       

kr.

49.374,26

18.000 km.

...

Udlæg benzin                             

kr.

11.263,06

 

...

Vægtafgift Yaris

kr.

690,00

 

..."

I H1 A/S mellemregning med CA fremgår det bl.a., at han den 15. marts 2000 og 18. marts 2000 har afholdt udgifter på henholdsvis 692,21 kr. og 834,80 kr. til Sonofon.

Den 11. maj 2000 oplyste F1 Bank til A, at beløbet på 123.174,32 kr. samme dag blev indbetalt på hans konto. I et tilsvarende brev fra F1 Bank til H1 A/S fremgår det, at det samme beløb ligeledes samme dag blev hævet fra selskabets konto.

I H1 A/S årsrapport for 2000 fremgår det bl.a. af resultatopgørelsen, at selskabet havde et underskud på 4.223.743 kr. I specifikationerne til årsregnskabet oplyses det, at selskabet afholdt kørselsomkostninger med 84.217 kr. I en kontospecifikation vedrørende kørselsgodtgørelse fra KPMG fremgår det, at "31/12...vedr. A 55.000." I et bilag, som ligner det samme bilag, medsendt af KPMG til SKAT fremgår det, at A er streget ud, og at der i stedet med håndskrift er skrevet "CA + 99". Endvidere anføres det i KPMG's revisionsprotokollat af 13. juni 2001 bl.a., at "Vi har endvidere modtaget kopi af bilag til dokumentation for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til CA".

Den 30. oktober 2002 blev der af skifteretten afsagt konkursdekret over H1 A/S.

Den 27. januar 2004 indkaldte Skat og Borgerservice materiale hos A til brug for behandlingen af selvangivelserne 2000 - 2004. Den 20. april 2004 indkaldte kommunen yderligert materiale til brug for behandlingen af A selvangivelse for 2000, herunder dokumentation for private udlån på 400.000 kr. og samtlige kontoudtog tilhørende F1 Bank. Fristen for at fremsende materialet blev sat til den 29. april 2004.

A svarede kommunen i et brev og i en mail af 8. maj 2004. I mailen skrev A bl.a., at udlånet på 400.000 kr. skyldtes hans børns mislykkede forretninger. Den 14. maj 2004 takkede kommunen for den indsendte materiale. I et brev af 7. juli 2004 fra kommunen blev A bedt om at fremsende materiale til brug ved behandlingen af selvangivelserne for 2001 og 2002. I samme brev bad kommunen om at få fremsendt samtlige kontoudtog vedrørende F1 Bank for 2000, 2001 og 2002. A svarede den 1. august 2004 bl.a., at han samme uge ville indsende kontoudtog fra F1 Bank. Den 14. marts 2005 skrev kommunen til F1 Bank og bad banken om i medfør af Skattekontrollovens § 8d at fremsende kontoudtog for bl.a. år 2000. F1 Bank fremsendte de ønskede kontoudtog til kommunen den 16. marts 2005. Af kontoudtoget fremgik det bl.a., at H1 A/S den 11. maj 2000 havde overført 123.174,32 kr. til A. Den 18. marts 2005 bad kommunen A om dokumentation for bl.a. overførsel af 123.174,32 kr. til H1 A/S.

Den 12. august 2005 fremsendte kommunen en agterskrivelse til A, hvor kommunen foreslog skatteansættelsen ændret sådan, at A indkomst blev forhøjet med den overførsel på 123.174 kr., som han havde modtaget fra H1 A/S. A gjorde indsigelse, og den 31. oktober 2005 besluttede kommunen at forhøje hans skattepligtige indkomst med det anførte beløb.

Landsskatteretten har i en kendelse af 1. december 2006 behandlet bl.a. de her i sagen rejste spørgsmål.

I Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse anføres det bl.a.

"...

Formalitet

Det fremgår af den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 26), at den kommunale skattemyndighed m.v. ikke kan afsende varsel om foretagelse af eller forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 34 (nu skatteforvaltningslovens § 26) kan en skatteansættelse ændres af skattemyndighederne, når den skattepligtige forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. bestemmelsen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5).

Det må tilregnes klageren som groft uagtsomt, at han ikke på forvaltningens anmodning om at indsende alle ligningsrelevante oplysninger, har oplyst, at han i indkomståret havde modtaget en overførsel fra H1 A/S på 123.714 kr. ...

På denne baggrund findes skattemyndigheden berettiget til at foretage ekstraordinære forhøjelser/ændringer af klagerens skatteansættelse vedrørende indkomståret 2000.

Realitet

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, består af penge eller formuegoder af pengeværdi, jf, statsskattelovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger findes det ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har afholdt udgifter vedrørende H1 A/S eller udlånt penge til selskabet, jf. statsskattelovens § 4.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er pensioneret overlærer. Han har ved siden af sit hovederhverv beskæftiget sig med at istandsætte ejendomme og udleje lejligheder, hvorimod han ikke har beskæftiget sig med udlån. I 1999 ville hans søn CA starte en internetbaseret virksomhed, hvor lånsøgere over internettet kunne få tilbudt lån fra forskellige pengeinstitutter. Han støttede ideen, og hans kone oprettede derfor et selskab, H1 A/S, som de satte 500.000 kr. i. Samtidig var der investorer på banen og bl.a. G1 og G2 var så interesseret, at de ville investere i selskabet. Investorerne stillede imidlertid betingelser, f.eks., at der mindst skulle være 10 banker med, før de ville indskyde penge. Der blev brugt mange penge til udvikling, løn og kørsel, og kapitalen i selskabet var derfor hurtigt brugt. Investorerne skubbede samtidig deres investering fra marts til maj måned. Da selskabet manglede penge var CA i F1 Bank for at få en kassekredit. Det kunne kun ske, hvis han ville kautionere. De blev derfor enige om, at han i stedet skulle låne dem 50.000 kr. Han regnede med at få pengene tilbage kort efter og skrev derfor en check, som blev udleveret til CA. Grunden til, at han ikke bad om at få lavet et lånedokument, var, at der var tale om et kortvarigt lån, hvorfor han ikke syntes, at det var nødvendigt. Checken blev indløst men kort tid efter manglede selskabet igen penge. Kassekreditten var i underskud med ca. 15.000 kr. De aftalte, at han dækkede lånet, idet kassekreditten ikke måtte være i underskud, når G2 skulle ind og investere i virksomheden. Det var meget væsentligt, at G2 ville investere i virksomheden, og han betalte derfor pengene for at få sit lån tilbage. I 1999 havde han og hans kone også stillet en bil af mærket Toyota Yaris 1,0 til rådighed for virksomheden, ligesom CA fik stillet et benzinkort til rådighed, sådan at han kunne køre rundt til bankerne og få lavet nogle aftaler. Endeligt stillede han også telefoner til rådighed for virksomheden. Han førte på sin computer en liste over sit mellemværende med selskabet. Der var to lån, udgifter til mobiltelefon og kørsel. Herudover var der udgifter til brobilletter, som ikke fremgik af opgørelsen. Samlet gav det 123.174,32 kr. De beløb, som han betalte til virksomheden, blev ikke brugt til køb af varer hos virksomheden. Virksomheden skulle udbyde en internetportal og havde ingen varer at sælge af. Virksomheden havde heller ikke inventar, som han betalte for. Den havde lejet sig ind i et lokale, som kommunen stillede til rådighed for iværksættere og ejede kun meget få møbler. Første gang skattemyndighederne indkaldte materialer var han nede på skatteforvaltningen med en kasse ringbind. I ringbindene var alle de originale bilag, som skattemyndighederne havde bedt om. Han blev mødt af to medarbejdere, som han drøftede sagen med i en times tid. Herefter regnede han med, at kommunen havde fået det materiale, som der var brug for. Han vidste, at der var problemer med kontoudtogene og ringede derfor til F1 Bank, som sagde, at det gamle IT system var brudt ned. Der gik herefter lang tid, inden F1 Bank fremsendte bilagene. Grunden til, at han ikke oplyste skattemyndighederne noget om de 123.174,32 kr. var, at han ikke mente, at beløbet vedrørte skattemyndighederne.

PK har forklaret, at han er statsautoriseret revisor. Han var ansat hos KPMG i 1999 og 2000. H1 A/S var et selskab, som blev startet op med henblik på at udbyde en internet ydelse. Han refererede til revisor TL men var ansvarlig for at udføre det arbejde, som skulle laves på sagen. Engang i 2000 overtog KPMG bogføringen for selskabet og var derfor temmelig grundigt nede i alle bilag og kontoudtog. Var der bevægelser uden dokumentation, skulle de sørge for at få det belyst. G2 kom ind som aktionær i selskabet og forlangte en månedlig rapportering, sådan at de kunne følge med i, hvad deres penge blev brugt til. De lavede derfor en gang om måneden bogholderi, som skulle afstemmes. I forbindelse med afstemningen undersøgte de bogføringen og lavede rettelser. Den 31. januar 2001 lavede de en udskrift fra selskabets bogholderi. Det var en saldobalance, hvor man kunne se selskabets balance. Ud for de fleste poster satte de et bogstav, som henviste til et rapporteringsskema fra G2. De var ikke færdige med at lave årsregnskab og vidste derfor, at der som altid ville være nogle efterposteringer. De reguleringer, som kunne konstateres på det tidspunkt, fremgik med blyant yderst til højre, og blev rettet inden de sendte efterposteringerne til G2. De vidste, at de skulle tages med, og sørgede for ved hver månedsafslutning at få alle kendte efterreguleringer med. Han husker, at der var reguleringer på kørsel og telefon. I forbindelse med bogføringen for år 2000 var der udbetalt ca. 123.000 kr. til A. Der manglede et underliggende bilag, og derfor var beløbet blev posteret på A mellemregning med selskabet. Ved årsregnskabets afslutning fik de fat i bilaget, sådan at beløbet kunne posteres korrekt. CA havde ikke en bil, og selskabet lånte derfor en bil af A. Det er kun ansatte, som kan fratrække udgifter til kørsel. Da CA var ansat, trak han beløbet fra, men havde herefter et mellemværende med sin far. Det blev beregnet på den måde, at A fik et beløb per kørt kilometer af selskabet. Han så selv, at CA kørte rundt og anser det for sandsynligt, at han kørte 18.000 km. Der blev ikke lavet et specificeret regnskab over kørselen. CA kørte også over broen i bilen. Han husker også, at der var noget med, at A udlånte sin mobiltelefon til selskabet, og at selskabet for den brug skulle betale ham knap 3.000 kr. Han husker ikke, hvorfor beløbene stod på CA mellemregning med H1 A/S. Beløbet var bogført, før de overtog bogholderiet, men der blev foretaget nogle efterposteringer, og noget blev overført til A, idet det rettelig var ham, der skulle have pengene. A indbetalte et lånebeløb på 50.000 kr. til H1 A/ S i marts 2000. Checken blev delt i 3. 30.000 kr. gik på selskabets konti, og 2 x 10.000 kr. blev betalt til to medarbejdere. Banken var meget fokuseret på, at der ikke måtte være overtræk og skulle derfor have et større beløb indbetalt. De bogførte i første omgang de 30.000 kr. på H1 A/S konto men opdagede senere, at selskabet havde afholdt 2 x 10.000 kr, som derfor blev efterposteret. Han er helt sikker på, at den check, som A udstedte blev brugt til betaling af disse poster. Selskabet var nystartet og checken på de 50.000 kr. kan derfor ikke "gemme sig" andre steder eller stå på en anden konto ved en fejl. De første fakturaer til selskabet kom i juni, da de første pengeinstitutter tiltrådte konceptet. Nogle få dage senere betalte A yderligere 15.203,99 kr. for at dække den sidste del af overtrækket. Pengene blev heller ikke senere betalt til A, og han er derfor helt sikker på, at påstandsbeløbet dækker de udlæg, som A havde foretaget.

TL vad har forklaret, at han er statsautoriseret revisor og partner i KPMG. I 1999, 2000 og 2001 var han revisor for H1 A/S og havde det overordnede ansvar for det, der foregik. Statsautoriseret revisor PK havde den daglige omgang med selskabet. Han husker, at H1 A/S hurtigt fik økonomiske problemer. For at holde selskabet flydende lånte A to gange penge til selskabet, indtil det blev afgjort, om der kunne komme nye investorer. Han og PK var dybt nede i selskabets detaljer, og han husker, at PK omtalte lånet. Selskabet havde ikke varer og kan derfor ikke have solgt noget til A. Ydelserne kunne derfor ikke være andet end lån. Han husker også, at der ikke var penge til at anskaffe sig en bil. CA lånte i nogle måneder en bil af sin far til at komme rundt og besøge kunderne. Det samme gjorde sig gældende med telefonerne.

MM har forklaret, at hun er afdelingsdirektør i F2 Bank. I 1999 og 2000 var hun erhvervsrådgiver i F1 Bank. Hun kendte A, som var kunde i banken. Hun husker, at A i januar 2005 bad om at få nogle kontoudtog. I den periode skulle de have nyt arkivsystem, og de kunne derfor ikke i en periode på 1 - 2 måneder gå elektronisk ind og hente de oplysninger, som han bad om. Et par måneder senere fik de en henvendelse fra skattemyndighederne, som udbad sig nogle kontoudtog og opgørelser. På det tidspunkt var systemerne kommet op at køre, og de kunne derfor besvare myndighedernes henvendelser. A havde tidligere fået tilsendt kontoudtog og årsopgørelser automatisk. Hun kendte også H1 A/S og direktøren CA. Når en person kommer med en check, kan den indløses, hvis man er kunde eller kendt i banken. CA kunne derfor indløse en check på godt 50.000 kr. og få en del af beløbet udbetalt. Hun har kendt A i 7 - 8 år, og hun mener, at han ikke kunne finde på at tilbageholde oplysningerne.

CA har forklaret, at han arbejder som sælger. I 1999 og 2000 var han direktør for H1 A/S. Det var først en enkeltmandsvirksomhed med hans mor som ejer, hvor han var ansat til at være leder og foranledige noget software udviklet sammen med en anden virksomhed. I 2000 var de færdige med noget, som de ville vise til bankerne. Firmaet blev omdannet til et A/S. Han lånte i 1999 en bil af sin mor mod at betale alt til bilen. Det var afskrivninger, benzin, mv. Det var vist nok hans fars benzinkort, som blev brugt. De brugte bilen indtil maj 2000, hvor selskabet fik tilført kapital. Fra det tidspunkt, hvor softwaren til forretningen var udviklet, og indtil G2 indtrådte med penge, havde selskabet ingen penge. G2 vidste, at kassen var tom og stillede derfor krav om, at kassekreditten skulle være 0 kr. Selskabet lånte derfor 50.000 kr. af hans far til dels at betale aconto løn på 10.000 kr. til hans kollega og ham selv og dels til at nedbringe kassekreditten. Han troede, at det var nok, men G2 blev ved med at trække tiden, og de havde fortsat ingen penge. Han gik tilbage igen og bad forældrene om at betale telefonregningerne og dække kassekreditten. Der var ingen tvivl om, at lånene skulle tilbagebetales, når firmaet havde fået tilført kapital. Det er ikke korrekt, at A skulle have købt varer af selskabet. Selskabet havde ingen penge, og der var ikke noget at købe, da de ikke ejede noget. Han lænede sig op af revisionsselskabet og betalte beløbet på en gang. I regnskabet står der, at han havde fået kørselsgodtgørelse. Han viderebetalte imidlertid pengene til sin far. Selskabet ejede to telefoner og to computere og boede i et 8 m2 lille kontor. Pengene kunne derfor ikke være betaling for andet. LJ er fætter til bestyrelsesformanden NJ. LJ blev bestilt til at lave en forretningsplan i firmaet. Den var de ikke tilfredse med, og han fik derfor kun et mindre beløb. Herudover havde han intet med firmaet at gøre men sad i bestyrelsen meget tidligt i forløbet.

BA har forklaret, at hun er pensioneret. Hendes søn CA havde en idé med et udlånsprogram, som de syntes lød spændene. Hun indskød derfor 500.000 kr. i et selskab. Det var hensigten, at der skulle være andre investorer. Firmaet fik en vanskelig start, da de store banker ikke var så vilde med deres projekt. Det trak derfor i langdrag med at få noget til at fungere. For at CA kunne komme rundt, lånte hun ved årsskiftet 1999/2000 selskabet sin bil, sådan at han kunne kontakte banker. Udgifterne til bilen blev betalt af hende og hendes mand A. CA fik bl.a. et benzinkort og de påtog sig udgifterne i forventning om, at det var en kort periode. Da selskabet fik tilført kapital i maj 2000, fik de bilen tilbage. H1 A/S lånte også på et tidspunkt penge, da der var problemer med at betale lønninger. De ville hjælpe selskabet med at låne et beløb, som gav dem kapital til det sidste stykke, indtil der var tilstrækkeligt med investorer. De udlånte derfor 50.000 kr. og et mindre beløb til selskabet. De betalte også firmaets mobiltelefon. De har aldrig købt varer eller inventar fra H1 A/S.

LJ har forklaret, at han var bestyrelsesmedlem for H1 A/ S fra den 30. september 1999 til 2000. Han har beskæftiget sig med salg og markedsføring i mange år og har været i en række større firmaer. Baggrunden for, at han kom med i bestyrelsen, var, at CAs bror, DA, var ved at lave en virksomhed, som skulle sælge brugte biler over nettet. F3 Bank bad ham om at hjælpe DA og herved kom han også til at tale med CA. CA og hans tvillingebror EA var ved at udvikle et nyt koncept til at optage lån. Han talte lidt strategi med dem, og det førte frem til, at de, da konceptet var klart, skulle have en bestyrelse. Han blev inviteret med i bestyrelsen. Samtidig pegede han på sin fætter som bestyrelsesformand. Bestyrelsesmøderne startede først for alvor i slutningen af 1999 eller begyndelsen af 2000, da investorerne kom på banen. De mødtes i bestyrelsen ca. en gang om måneden. Under bestyrelsesmøderne talte de bl.a. om, hvordan de skulle få etableret lån for kunderne, men herudover talte de også meget økonomi. Han husker ikke, om bestyrelsen talte om lån i foråret 2000, og han har ikke kendskab til, at A skulle have givet lån til selskabet. Han mener, at det burde være diskuteret i bestyrelsen, hvis det havde fundet sted. Han husker heller ikke, at det i maj 2000 på bestyrelsesmødet diskuteret, at der skulle udbetales penge til A.

Parternes synspunkter (anbringender)

A har til støtte for sin påstand anført bl.a. følgende:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at skatteministeriet har bevisbyrden for at der er hjemmel til beskatning i nærværende sag. Dette følger af det skærpede legalitetskrav jf. grundlovens § 43.

På baggrund af den dokumentation som han har fremlagt, jf. nedenfor, må det i alle tilfælde påhvile Skatteministeriet at føre bevis for sit synspunkt, hvorefter der ikke skulle være tale om lån m.v., hvilket Skatteministeriet ikke er i nærheden af at have ført bevis for.

I relation til de to lån på kr. 50.000,00 samt kr. 15.203,00 er overførelsen af disse beløb til H1 A/S dokumenteret. Ligeledes er tilbagebetalingen af de pågældende lån dokumenteret jf. TfS 1996.501 ØL.

Det gøres gældende, at han ved den i sagen fremlagte dokumentation, uanset bevisbyrden for beskatning påhviler Skatteministeriet, har godtgjort, at der var tale om lån som H1 A/S har tilbagebetalt og som derfor ikke skal påvirke As skattepligtige indkomst.

Vedrørende beløbet på de kr. 2.970,00, som er udgifter vedrørende udlån af hans telefon samt afholdelse af telefonudgifter, er disse udlæg dokumenteret.

Vedrørende hans udlån af bil til H1 A/S, gøres det gældende, at der er tale om refusion af hans udgifter til bilen, og at disse udgifter passende kan fastsættes til den sats som ligningsrådet har bestemt at erhvervsmæsig kørsel i medfør af ligningslovens § 9B kan godtgøres med. Således er refusionen af de kr. 55.000,00 indkomstneutral i relation til hans skattepligtige indkomst.

Tilbagebetalingen af de pågældende lån m.v. sker den 11. maj 2000 det vil sige efter selskabets kapitaludvidelse. På tidspunktet for tilbagebetalingen er der således ikke tale om, at hans ægtefælle er eneaktionær, men at en uafhængig tredjemand på tidspunktet for tilbagebetalingen af lånene mv. besidder aktiemajoriteten i H1 A/S.

Det gøres i anden række gældende, at han ikke har handlet groft uagtsomt, idet der er tale om dels tilbagebetaling af lån samt refusion af hans udgifter, jf. også TfS 1992.19 ØL, TfS 1994.690 LSR, samt TfS 1995.284 LSR.

De bilag, som han henviser til angår indkaldelse af materiale vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2001 og 2002 og bilagene har intet med hans skatteansættekse for 2000 at gøre.

Skattemyndighederne har fra selvangivelsesfristen 1. juli 2001 haft adgang til at indhente materiale hos ham samt hos F1 Bank jf skattekontrollovens § 8 D i det omfang materialet som påstået af Skatteministeriet ikke blev udleveret af ham til skattemyndighederne, hvilket bestrides.

Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke kan påberåbe sig suspensionshjemlen i dagældende skattestyrelseslovs § 35 i det omfang Skatteministeriet selv havde adgang til at indhente det pågældende materiale inden for den ordinære frist i skattestyrelseslovens §34. Det er således Skatteministeriets risiko, at skattemyndighederne intet foretog sig i perioden mellem 1. juli 2001 og 27. januar 2004 jf. bilag 13, hvor den ordinære agterfrist for indkomståret 2000 udløb den 1. maj 2004.

Skattemyndighederne har tillige i 2001 foretaget kontrol vedrørende H1 A/S's udbetaling af skattefri godtgørelse, herunder udbetalingerne til ham. En kontrol kan ikke isoleres til at angå en bestemt person, idet samtlige godtgørelser er posteret samme sted, hvorfor det gøres gældende at skattemyndighederne allerede på dette tidspunkt har godkendt udbetalingen til ham og herefter er afskåret fra at foretage en ekstraordinær skatteansættelse.

Skattemyndighederne har allerede i 2004 indenfor den ordinære frist indkaldt al relevant materiale til brug for vurderingen af nærværende sag, som efterfølgende er genoptaget under henvisning til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Endelig afsluttes sagen vedrørende det for sagen relevante indkomstår 2000 af skattemyndighederne ved kendelse af den 7. juli 2004 uden at myndighederne indkaldte yderligere materiale vedrørende indkomståret 2000 eller tog forbehold herfor.

Det gøres derfor gældende, at skattemyndighederne i det hele var afskåret fra at foretage en ekstraordinær skatteansættelse.

Bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er tilstede, påhviler Skatteministeriet. Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet, hvorfor ansættelsen er ugyldigt foretaget.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført bl.a. følgende:

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det er dokumenteret, at der den 11. maj 2005 skete en formueoverførsel på kr. 123.174,32 fra H1 A/S til A. Denne formueforskydning er efter statsskattelovens § 4 skattepligtig for A, medmindre han kan dokumentere, at der er tale om en formueoverførsel, der er uvedkommende for opgørelsen af hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2000.

Når skattemyndighederne - som i denne sag - har dokumenteret en formueoverførsel, har myndighederne løftet bevisbyrden for, at der er tilgået skatteyderen en skattepligtig indtægt. Bevisbyrden er løftet i den forstand, at den "vender", således at det herefter påhviler skatteyderen at føre bevis for, at den dokumenterede formueforskydning ikke er skattepligtig.

Sådan forholder det sig også i denne sag, hvor A påstår, at beløbet på kr. 123.174,32 dækkede over tilbagebetaling af lån og udlæg. Det er jo klart, at skattemyndighederne ikke har nogen mulighed for at bevise, at der ikke var tale om tilbagebetaling af lån eller udlæg. Hertil kommer, at A - i modsætning til skattemyndighederne - har haft alle muligheder for - endda på simpel vis - at sikre sig bevis for, at det forholder sig, som han hævder. Det påhviler derfor også ham at føre bevis for sin påstand.

I denne sag er beviskravet skærpet. Det skyldes, at der var meget nære familiemæssige relationer mellem A og H1s ledelse samt ejerkreds. A's ægtefælle var først eneaktionær og siden betydende aktionær. A's søn, CA, var direktør for selskabet og kunne dermed disponere på dets vegne. Derfor var der også et interessefællesskab mellem H1 og A. Det betyder, at der ikke kan lægges afgørende vægt på A's, ægtefællens og CA's forklaringer om forløbet.

Der skal altså nogle klare, objektive bevisligheder til, for at A kan få medhold i sin påstand om, at der var tale om tilbagebetaling af lån og udlæg. Han har imidlertid ikke tilvejebragt sådanne objektive bevisligheder i form af dokumentation eller lignende.

Tværtimod taler indholdet af nogle af sagens bilag faktisk på flere punkter imod, at det forholder sig, som hævdet af A. Dette vil blive udviklet nærmere under de enkelte punkter nedenfor.

Her skal det nævnes, at A bl.a. har påberåbt sig (en) oversigt. Dette dokument har ikke nogen bevisværdi. Det dokumenterer jo ikke, at der var indgået nogen aftale mellem A og H1 om lån og udlæg. Endvidere er det uklart, hvornår det pågældende dokument er udarbejdet, og overskriften "Mellemværende H1 A/S / CA 30.04.2000" indikerer snarere, at opgørelsen angår et økonomisk mellemværende mellem selskabet og CA. Hertil kommer, at oversigten heller ikke umiddelbart stemmer overens med den noget mere nuancerede oversigt, der er fremlagt, og som bærer samme overskrift.

1. Lån på kr. 50.000

A påstår, at han udlånte kr. 50.000,- til selskabet den 1. marts 2000. Han har i den forbindelse påberåbt sig checken. Det er imidlertid klart, at checken ikke dokumenterer, at A derved lånte penge ud til selskabet. Den beviser kun, at der skete betaling, men ikke hvad betalingen angik.

I en situation som den foreliggende, hvor A's ægtefælle på daværende tidspunkt var eneaktionær i H1, og hvor A's søn, CA, var direktør, stilles der skærpede krav til beviset for et påstået lånemellemværende mellem de interesseforbundne parter. Disse krav er ikke opfyldt.

Der foreligger - ubestridt - ikke noget dokument vedrørende en låneaftale. Posteringerne på mellemregningskontoen viser heller ikke, at der var tale om et lån. Den 1. marts blev der således krediteret et beløb på kr. 30.000,-. Af teksten for posteringen fremgår ikke, at der var tale om et lån. Teksten for efterpostering på kr. 20.000,- viser heller ikke, at der var tale om et lån.

2. Lån på kr. 15.203,99

A påstår, at han udlånte (yderligere) kr. 15.203,99 til H1 den 8. marts 2000. Heller ikke i relation til dette beløb, foreligger der noget lånedokument, der beviser, at betalingen kunne begrunde et tilbagebetalingskrav. Betalingen figurerer på mellemregningskontoen. Teksten for posteringen angiver imidlertid heller ikke, at der var tale om et lån. Det er blot anført, at beløbet er "overført af A".

3. Udlæg - mobiltelefon

Der foreligger ikke nogen objektive bevisligheder, der taler for, at A har udlånt mobiltelefon(-er) til H1, endsige at han har afholdt udgifter for H1 i den forbindelse. Der foreligger således ikke kvitteringer eller lignende, der dokumenterer, at han betalte telefonregninger for H1.

4. Refusion af udgifter vedrørende udlån af bil

For det første er det slet ikke dokumenteret, at A har udlånt nogen bil til H1. Der er således tilsyneladende ikke ført kørebog eller lignende.

Sagens objektive bevisligheder taler faktisk også imod, at det skulle forholde sig, som hævdet af A.

A har da heller ikke på nogen måde dokumenteret, at han i anledning af udlån af bil har afholdt udgifter for H1 med i alt kr. 55.000,-. Der er ikke fremlagt kvitteringer af nogen art eller for den sags skyld kørebog.

Et eventuelt refusionskrav for A kan i øvrigt ikke opgøres efter ligningslovens §9b. A var ikke ansat som lønmodtager i H1. Allerede af den grund kan § 9b ikke finde anvendelse. Heller ikke "princippet" i ligningslovens § 9b kan lægges til grund for denne sag.

Da der ikke er tale om skattefri kørselsgodtgørelse, og da A ikke har dokumentere, at han har afholdt udgifter på kr. 55.000,- for H1, skal han beskattes af beløbet.

5. Suspensionsspørgsmålet

Skattemyndighederne har været berettiget til at genoptage A's skatteansættelse for indkomståret 2000, selv om den ordinære ligningsfrist var udløbet. A bevirkede nemlig forsætligt eller groft uagtsomt, at skattemyndighederne foretog ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. den dagældende skattestyrelseslov, § 35, stk. 1, nr. 5 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5).

A oplyste nemlig intet om modtagelsen af beløbet på kr. 123.714,-. Skattemyndighederne var derfor uden mulighed for at tage beløbet i betragtning ved skatteansættelsen, før myndighederne modtog oplysninger om, at beløbet var overført fra H1 til A.

Hertil kommer, at A tilsyneladende forsøgte at tilbageholde oplysningerne om overførslen. Han undlod således at følge gentagne opfordringer fra skattemyndighederne om at fremlægge kontoudtog fra F1 Bank for indkomståret 2000 og andre år.

Allerede den 27. januar 2004 blev A første gang opfordret til at indsende kontoudtog vedrørende F1 Bank fra 2000 (samt 2001 og 2002). Hvis han havde fulgt denne opfordring, ville skattemyndighederne have haft mulighed for at gennemføre forhøjelsen vedrørende beløbet på kr. 123.714,32 inden udløbet af den ordinære ligningsfrist. A fulgte imidlertid ikke opfordringen.

Skattemyndighederne måtte derfor gentage opfordringen ved brev af 20. april 2004. A blev anmodet om at indsende oplysningerne inden den 29. april 2004. Heller ikke den opfordring fulgte han. Derved forblev overførslen på kr. 123.714,32 uoplyst overfor skattemyndighederne til efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, der sprang den 1. maj 2004.

Skattemyndighederne gentog i øvrigt opfordringen flere gange efterfølgende. Det skete ved brev af 7. juli 2004 brev af 12. januar 2005 samt brev af 11. februar 2005, der alle var resultatløse.

Det førte til, at skattemyndighederne var nødsaget til at gå uden om A og rette henvendelse direkte til F1 Bank under påberåbelse af skattekontrollovens § 8 d for at få de pågældende kontoudtog, jf. brev af 14. marts 2005. Herefter modtog skattemyndighederne dokumentet, hvoraf fremgår, at H1 havde overført kr. 123.714,32 til A. Først fra dette tidspunkt havde skattemyndighederne altså mulighed for at gennemskue forholdet og foretage forhøjelsen af skatteansættelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at skattemyndighederne reagerede straks med en henvendelse til A med anmodning om en redegørelse og dokumentation vedrørende den pågældende pengeoverførsel fra selskabet, jf. brev af 18. marts 2005.

I denne sag er der altså tale om, at A, uanset gentagne opfordringer fra skattemyndighederne, ikke har fremlagt relevante dokumenter med den følge, at pengeoverførslen forblev uoplyst, inden den ordinære ligningsfrist sprang. Derfor har betingelserne for en ekstraordinær genansættelse også været opfyldt.

A's synspunkt om, at skattemyndighederne ikke kan påberåbe sig suspensionshjemlen i skattestyrelseslovens § 35 som følge af, at skattemyndighederne med hjemmel i skattekontrollovens § 8 d kunne have indhentet oplysningerne inden for ligningsfristen, har hverken støtte i skattekontrolloven eller skattestyrelsesloven.

Rettens begrundelse og resultat

Den 1. marts 2000 udstedte A en check på 50.000 kr. til H1 A/S, og den 8. marts 2000 overførte han et beløb på 15.203,99 kr. til selskabet. Selskabets kassekredit var lige før disse tidspunkter negativ. Det fremgår, at der den 1. marts 2000 indgik 30.000 kr. på selskabets konto, og at der den 8. marts 2000 blev overført 15.203,99 kr. fra A til selskabets konto. Selskabet var uden midler, og retten finder, at det også henset til den efterpostering, som blev foretaget af KPMG, og den forklaring, som er afgivet af revisor PK, må lægges til grund, at beløbene dels blev brugt til at betale to lønninger og dels til at nedbringe selskabets kassekredit til 0 kr.

Retten finder, at A har afgivet en troværdig forklaring om udbetalingen af pengene. På baggrund af hans troværdige forklaring sammenholdt med, at det må lægges til grund, at pengene blev brugt til nedbringelse af virksomhedens kassekredit og betaling af løn som beskrevet ovenfor, finder retten, at det, selv om A er nærtstående i forhold til selskabets hovedaktionær og direktør, er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han lånte H1 A/S 65.203,99 kr. Tilbagebetalingen af dette beløb er derfor ikke indkomstskattepligtig.

Skattemyndighederne har herefter for så vidt angår det forhold ikke været berettiget til at ændre hans indkomst for 2000, jf. den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 5 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.)

Det må lægges til grund, at A stillede en bil rådighed for selskabet. CA har ikke ført et kørselsregnskab eller på anden måde fremlagt dokumentation for, hvor mange kilometer han kørte i den bil, eller hvor mange udgifter der i øvrigt er afholdt. Det er derfor ikke bevist, at A har haft udgifter til bilen, eller er berettiget til at få betalt udgifter, som kan relateres til bilen. Det beløb på 55.000 kr., som han har fået udbetalt, er derfor skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det må lægges til grund, at A udlånte en mobiltelefon til selskabet. Det må imidlertid også lægges til grund, at der på CA mellemregning med selskabet var posteret udgifter til mobiltelefon. Herefter, og da der i øvrigt ikke er ført bevis for, at A har være berettiget til at få betalt udgifter til mobiltelefoner af selskabet, finder retten, at det beløb, som H1 A/S har betalt på 2.970,33 kr. er indkomstskattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Da A ikke har oplyst skattemyndighederne noget om beløbene til bil og mobiltelefon i sin selvangivelse eller i de oplysninger, som han har fremsendt til skattemyndighederne, har han handlet groft uagtsomt, og skattemyndighederne har derfor været berettiget til at genoptage hans skatteansættelse, jf. den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 5 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.)

På baggrund af det anførte finder retten, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at A skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 65.203,99 kr.

Da hver part har fået medhold i en betydelig del af deres påstand, skal de afholde egne sagsomkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at A skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 65.203,99 kr.

Hver part bærer egne sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter