Dato for udgivelse
09 Jan 2008 11:54
SKM-nummer
SKM2008.10.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
08-003121
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Lønindeholdelse + Afdragsordninger og henstand
Resumé
Inddrivelsesbekendtgørelsen er ændret pr. 1. januar 2008 blandt andet som følge af justering af reglerne om bopælsforælderens fradrag for udgifter til samvær med barnet i opgørelsens af husstandens indkomst
Reference(r)
Bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007 om inddrivelse af gæld til det offentlige

Bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) er pr. 1. januar 2008 ændret og erstattet af bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007.

Ændringerne i inddrivelsesbekendtgørelsen er blandt andet foranlediget af, at det tidligere Familie- og forbrugerministerium den 31. januar 2007 fremsatte et lovforslag om en forældreansvarslov (lovforslag nr. 133), der bl.a. indebærer, at den forælder, der har barnet boende, i videre omfang skal bidrage til udgifterne til barnets samvær hos den anden forælder. Inddrivelsesbekendtgørelsen indeholder på denne baggrund en justering af reglerne om bopælsforælderens fradrag for sådanne udgifter i opgørelsen af husstandens indkomst.

1. Ændringerne i inddrivelsesbekendtgørelsen

Der er tale om følgende ændringer i inddrivelsesbekendtgørelsen (ændringerne er markeret med fed skrift):

§ 12. Den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige nettolønindtægt mv., jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og nedrundes til nærmeste hele procent. Lønindeholdelsesprocenten kan højst udgøre 100 pct.

Stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af følgende udgifter:

1) rimelige udgifter til bolig, jf. § 14,

2) nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 15,

3) udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 15-16,

4) bidragsforpligtelser, jf. § 17,

5) udgifter til særlige behov, jf. § 18,

6) udgifter til ganske særlige behov, jf. § 19,

7) et rådighedsbeløb, jf. § 20,

8) ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 21, og

9) ydelser på anden gæld, jf. § 22.

Stk. 3. Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 13.

Stk. 4. Er skyldnerens gæld i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, eller træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle, eller afdrager ægtefællen offentlig gæld udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2 nr. 9 og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 5. Stk. 4, 1. led, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, 2. led, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Stk. 6. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7."

§ 14. Nettoboligudgiften udgør udgifter til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan efter § 12, stk. 2, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift.

§ 15. Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan kun fradrages efter § 12, stk. 2, hvis udgifterne efter stk. 3 nr. 1, 3 og 4 overstiger indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgiften efter stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages.

Stk. 2. Som indtægt medregnes børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.

Stk. 3. Som udgifter medregnes:

1) udgifter vedrørende pasning af barnet,

2) rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.

3) udgifter til barnets særlige behov, jf. § 18, og barnets ganske særlige behov, jf. § 19, og

4) et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 1.250 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 1.600 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 2.300 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Stk. 4. Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn.

§ 16. Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren.

Stk. 2. Er der fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregistreret, i stedet for udgifter til samvær efter § 12, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 15, stk. 3, nr. 4

§ 22. Ydelser på studiegæld, tilbagebetalingspligtige sociale ydelser og ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af § 2, stk. 3, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fodringer, og afdragsordninger omfattet af § 5 eller som inddrives ved lønindeholdelse, kan fradrages efter § 12, stk. 2. Ydelser på privat gæld der vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509, kan endvidere fradrages efter § 13, stk. 2.

2. Betalingsevneberegningsskemaet

Betalingsevneberegningsskemaerne, det vil sige skemaerne vedrørende betalingsevneberegning til brug for lønindeholdelse/afdragsordninger og vedrørende eftergivelse, er ændret i overensstemmelse med ovenanførte.

Vedrørende beregningen af nettoindkomsten jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1 henvises til SKM2008.5.SKAT.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter