Dato for udgivelse
10 Dec 2007 08:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
12 Nov 2007 08:26
SKM-nummer
SKM2007.875.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS E-121/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber + Om kommunikation og information samt kampagner
Emneord
Ekstraordinær, genoptagelse
Resumé

Sag vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at få skatteansættelsen for indkomståret 1999 ekstraordinært genoptaget i medfør af den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde fremlagt nye oplysninger til støtte for genoptagelsesanmodningen. Sagsøgerne havde gjort gældende, at der skulle ske genoptagelse, idet der var begået sagsbehandlingsfejl. Retten fandt imidlertid ikke efter oplysningerne om sagsbehandlingen grundlag for at fastslå, at der var begået sådanne fejl, som kunne bevirke, at der forelå særlige omstændigheder.

På dette grundlag fandt retten ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Hjemmel
Frederiksberg
Reference(r)
Skattestyrelsesloven § 27, stk. 1, nr. 8
Henvisning
Processuelle regler 2007-4 G.1.1.2.
Redaktionelle noter
Sagen er anket til landsretten
Sagen er efterfølgende afvist

Parter

A
(Advokat Klaus E. Henriques)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Niels Foldberg

Sagen er anlagt den 27. juli 2006.

Påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende sagsøgerens begæring om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Dommen er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling i medfør af retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Oplysninger i sagen

Forud for at Landsskatteretten traf afgørelse, afholdtes den 20. februar 2006 et forhandlingsmøde med revisor PJ (sagsøgerens revisor) på Landsskatterettens kontor. I et referat af mødet hedder det:

"PJ var for så vidt enig med Skatteankenævnet i, at fristen for ordinær genoptagelse er sprunget, og at kravene i den daværende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 1-7, ikke er opfyldte. Sagen vedrører derfor specialbestemmelsen i nr. 8 om ekstraordinær genoptagelse. Han har ikke rettet særskilt henvendelse til den daværende Told- og skattestyrelse herom.

Klageren, der er kineser, var i det påklagede år en lønmodtager (tjener og restauratør), der prøvede at starte et restaurantionsanpartsselskab med to andre. Året forinden var han selvstændig.

Klageren har derfor ikke ført noget egentligt bogholderi i det påklagede år, hvad han heller ikke skal. Lånene er derfor gået direkte ind på klagerens konto. Pengene er blevet overført fra en kinesisk bank til en dansk bank, og pengebevægelserne kan derfor sandsynliggøres. Der er også fremlagt leveattest, vielsesattest og pas for långiveren.

Der er ganske vidst ikke oprindeligt blevet lavet lånedokumenter, men der er efterfølgende blevet fremlagt afgivne erklæringer om låneforholdet. Det kan dog ikke kræves, at det også skal kunne dokumenteres, at långiveren har været i stand til at låne pengene.

Lånet på 200.000 kr. skulle gå til at etablere restaurationsselskabet sammen med de to andre partnere. Checken på 200.000 kr. gik ind på klagerens konto, og blev hævet. Det gik dog dårligt med planerne, og klageren solgte i maj 1999 sin andel for 175.000 kr. og trådte ud.

Klageren var derfor ikke hovedanpartshaver med krav om, at der skulle udarbejdes en kapitalforklaring.

Klageren havde også modtaget penge til at kunne købe mærkevarer i Danmark. Han troede, at han kunne købe dem uden moms. Da dette ikke kunne lade sig gøre, ville klageren veksle pengene, men her trådte politiet ind for at undersøge, om der var tale om "hvidvask". Politiet har dog ikke rejst nogen sigtelse herom, og klageren har igen afleveret pengene i Kina.

Ansættelsen af løn er heller ikke korrekt. Myndighederne har skønnet et beløb på 91.000 kr. i forbindelse med opgørelsen af privatforbruget, men dette kan ikke anses for dokumenteret. Klageren har kun hjulpet en anden, da denne var syg. Det forhold, at klageren har fået vekslet dennes check på sin egen konto, kan ikke føre til et andet resultat. Der savnes i øvrigt lovhenvisninger som grundlag for forhøjelsen.

Ref. bemærkede, at det ifølge korrespondancen ser ud som om, at klagerens revisor har modtaget kopi af Skatteforvaltningens kendelse af den 13. maj 2004.

PJ oplyste hertil, at han da bistod en anden revisor med sagen, TN. Denne har så modtaget kopi af Skatteforvaltningens kendelse, og har ikke videregivet denne til ham, eftersom hun troede, at klageren selv ville henvende sig direkte til ham om sagen.

Sagen er oprindeligt startet derved, at myndighederne via bankindberetningerne har kunne se væksten i indeståendet på klagerens konto, og herved har opgjort et negativt privatforbrug. Så fulgte en forhøjelse på 1,5 mio. kr. Senere er tallet faldet betydeligt.

Til afslutning var det hans opfattelse, at Skatteforvaltningen har befundet sig i en vildfarelse. Der er heller ikke blevet indrømmet fradrag for de penge, som er gået ud af klagerens konto.

..."

Ved Landsskatterettens kendelse af 25. april 2006 tiltrådtes, at skatteankenævnet ikke har imødekommet As anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1999.

I Landsskatterettens kendelse hedder det bl.a.:

"...

Sagens oplysninger

Den 13. maj 2004 afsagde Skatteforvaltningen følgende kendelse for det påklagede år:

Forhøjelse

Selvangivet løn fra G1

61.503 kr.

 

Skønnet yderligere løn 1. januar - 31. juli

91.000 kr.

91.000 kr.

Ansat løn

152.503 kr.

 

Selvangivet B-indkomst

0 kr.

 

5. januar 1999 Bankindsætning

50.000 kr.

 

3. februar 1999 Bankindsætning

200.000 kr.

 

22. oktober 1999 Bankindsætning

210.749 kr.

 

28. oktober 1999 Bankindsætning

43.350 kr.

 

21. februar 2000 Valutaveksling vedr. valutabeholdning fra 1999

147.725 kr.

 

ansat B-indkomst

651.824 kr.

651.824 kr.

Forhøjelse i alt

 

742.824 kr.

Ifølge korrespondancen er kopi af kendelsen tillige blevet tilsendt klagerens revisor med brev af den 13. maj 2004.

Ved brev af den 3. december 2004 anmodede klagerens revisor Skatteforvaltningen om, at sagen måtte blive genoptaget, da han ikke havde fået tilsendt kendelsen af den 13. maj 2004, og først nu havde haft lejlighed til at se på sagen. Sagen var så omfangsrig og kompliceret for klageren, at det ikke var muligt for ham at overskue sagen, og underrette revisoren om, at sagen skulle påklages videre.

Afgørelsen kan ikke accepteres, da der foreligger beviser og dokumentation for næsten samtlige punkter. Privatforbruget kan således opgøres til ca. 239.000 kr., hvorfor der ikke er tale om et negativt privatforbrug.

Indsætningen på bankkontoen med 50.000 kr. vedrører et lån, som klageren har ydet sin ven VS til køb af en forretning. Da han ikke selv på dette tidspunkt havde rådighed over midlerne, lånte han pengene af fire andre gode venner. Pengene blev tilbagebetalt, fordi hans ven ikke købte forretningen. Vennerne er villige til at møde op og erklære sig om forholdet.

Indsætningen på 200.000 kr. vedrører et lån, som klageren har ydet LS. Kopi af en check vedrørende tilbagebetalingen er fremlagt. I klagerens samfund stoler man på hinanden, og laver ikke lånedokumenter.

Indsætningen på 210.750 kr. vedrører et lån, som klageren har optaget hos sin søsters mand i Hongkong til opstart af et selskab. Overførsel fra banken i Hongkong er fremlagt. Indsætningen på 43.350 kr. vedrører et yderligere lån fra søsteren i Hongkong. Disse er af klageren blevet brugt til den løbende drift af forretningen. Beløbet er dokumenteret ved bankoverførsel.

Opbevaringen og vekslingen af den udenlandske valuta med 147.725 kr. vedrører ikke B-indkomst eller udeholdt indkomst. Pengene har været opbevaret i klagerens hjem.

I relation til reguleringen af A-indkomsten med 91.000 kr. har revisoren henvist til, at klageren har medregnet den løn, som han fik udbetalt. Det skal derfor ikke ske forhøjelse med 91.000 kr.

Skatteforvaltningens afgørelse

I kendelse af den 27. december 2004 anførte Skatteforvaltningen herefter, at anmodningen om genoptagelse skal indgives senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Anmodningen er derfor fremkommet efter udløbet af denne frist.

I henhold til skattestyrelseslovens § 35 kan en skatteansættelse, uanset fristerne i §34, i visse tilfælde ændres efter udløbet af fristen. Skatteforvaltningen anser dog ikke, at der foreligger omstændigheder, der er omfattet af lovbestemmelsen, og kan derfor ikke genoptage skatteansættelsen.

Ved brev af den 17. januar 2005 påklagede klagerens revisor herefter Skatteforvaltningens afslag på genoptagelse til Skatteankenævnet.

Skatteankenævnets afgørelse

Ved kendelse af den 29. marts 2005 meddelte Skatteankenævnet afslag på at genoptage skatteansættelsen.

Der blev i den forbindelse henvist til, at anmodningen om genoptagelse var indgået efter fristen for ordinær genoptagelse i skattestyrelseslovens § 34, og at anmodningen ikke opfyldte de objektive betingelser om ekstraordinær genoptagelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1-7, som hørte under Skatteankenævnets kompetence. Videre blev henvist til, at ifølge skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, kan Skatteministeren give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, når der foreligger særlige omstændigheder. Nævnet har således ikke kompetence til at behandle en klage vedrørende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

..."

Landsskatterettens begrundelse lyder således

"Efter dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2), skal en skattepligtig, der ønsker at få, ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det lægges til grund, at klagerens revisor ved brev af den 3. december 2004 har fremsendt en genoptagelsesanmodning. Anmodningen om genoptagelse er derfor ikke fremsendt indenfor den ordinære frist, j f. den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2.

Ifølge den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8), kan ansættelser genoptages ekstraordinært i følgende tilfælde:

"Skatteministeren giver efter anmodning fra den skattepligtige tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder."

Landsskatteretten anser i den forbindelse ikke, at der foreligger fejl begået af den skatteansættende myndighed.

Retten bemærker videre, at det i almindelighed er en forudsætning for at anerkende låneforhold, at der bl.a. oprindeligt er blevet oprettet lånedokumenter, der opfylder de danske krav til sådanne. En efterfølgende erklæring anses ikke at kunne opfylde dette krav. Retten har i øvrigt ikke i det fremførte fundet grundlag for at meddele tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at Skatteankenævnet har meddelt afslag på at genoptage klagerens skatteansættelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og PJ. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Procedure

Sagsøgerens advokat har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med de synspunkter, der er gengivet i et påstandsdokument af 1. oktober 2007. Det hedder heri:

1. Sagsøger gør gældende, at skatteansættelsen for indkomståret 1999 skal genoptages både efter dagældende skattestyrelseslov § 35 og § 34 i den nuværende skattestyrelseslov.

Det gøres således gældende, at der navnlig med afsæt i bilag F med tilhørende bilag, som er fremlagt som bilagene 12 og 13, hvorved skatteafdelingen 16.03.04 modtog et omfattende materiale i relation til bevægelser på bankkonti m.v. i henhold til fremsat begæring samt tillige indholdet af bilag 10, at der herved fremkom sådanne nye oplysninger, respektivt blev henledt opmærksomheden på nye afgørende oplysninger, som skattevæsnet overhovedet ikke havde forholdt sig til ved den afgørelse, der blev truffet den 13.05.04, bilag O, som i sin substans er lig den afgørelse, som skattevæsnet allerede 28.04.03 varslede, jfr. bilag D, at dette i sig selv dokumenterer, at der foreligger sådanne ekstraordinære omstændigheder, at genoptagelse bør ske.

Såfremt man havde bearbejdet disse oplysninger, hvor man i særlig grad havde redegjort for bevægelser på konti m.v., ville man være kommet frem til et andet resultat, end den blotte stadfæstelse af forslaget til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 1999, jfr. bilag D af 28.04.03, som fandt sted ved skattevæsnets afgørelse af 13.05.04, bilag O, dvs. over 1 år senere.

2. Uanset formuleringen af anmodningen om genoptagelse af 03.12.04, har skatteankenævnet i afgørelsen af 29.03.04, bilag 11, gjort opmærksom på, at alene Told- og Skattestyrelsen var rette myndighed i denne relation.

Myndighederne har således ikke draget omsorg for, at anmodningen blev fremsendt til rette myndighed og ansøgningen vil på nuværende tidspunkt formentlig måtte anses for at være for sen.

Desuagtet har landsskatteretten valgt at realitetsbehandle spørgsmålet, uden at have den fornødne kompetence hertil, hvorfor afgørelsen om manglende genoptagelse allerede som følge heraf må frakendes betydning med den konsekvens, at genoptagelse af skatteansættelsen for 1999 bør indrømmes sagsøger.

Dette understreger således synspunktet om, at der foreligger ekstraordinære omstændigheder, jfr. dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8.

3. Det gøres gældende, at myndighederne forsømte partshøring ved, at ligningsmyndigheden ikke foretog partshøring af sagsøger, da ligningsmyndigheden i hvert fald i marts 2004 modtog materiale fra revisor og fra Danske Bank, jfr. svarskriftet, side 4, 7. afsnit, uden at der blev foretaget høring.

Da det gøres gældende, at en sådan manglende partshøring har været konkret og væsentlig for afgørelsens udfald, understreger dette synspunktet om, at der foreligger sådanne ekstraordinære omstændigheder, at genoptagelse bør indrømmes.

4. Det gøres videre gældende, at fristen for afsendelse af forhøjelse af skatteansættelsen af sagsøger for indkomståret 1999, 01.08.03 er overskredet (13.05.04).

Da ansættelsesfristen ikke kan begæres udsat af skattemyndighederne, men efter dagældende skattestyrelseslov § 34, stk. 3/ § 34, stk. 1, 4. pkt. kunne udsættes efter skatteyderens anmodning.

Det bestrides, at skatteyderen er fremkommet med en sådan anmodning.

Sagsøgtes synspunkt om, at sagsøgte har begæret en sådan udsættelse af ansættelsen bestrides, hvorved bemærkes at der ikke er noget i revisors klagebrev af 06.06.03, bilag F, der tyder på, at dette skulle være tilfældet, ligesom det heller ikke fremgår klart, hvad der skulle være grundlaget for udsættelse af fristen, jfr. kommunens skrivelse af 17.07.03, jfr. bilag 4.

Dette synspunkt om, at ansættelsen er sket efter fristens udløb pr. 01.08.03, understreger efter sagsøgers vurdering synspunktet om, at der foreligger sådanne ekstraordinære omstændigheder, at genoptagelse af skatteansættelsen bør imødekommes.

Sagsøgtes advokat har procederet i overensstemmelse med de synspunkter, der er indeholdt i et påstandsdokument af 25. september 2007. Det hedder heri:

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at Landsskatteretten ved kendelse af 25. april 2006 (bilag 12) med rette har afslået at pålægge skatteforvaltningen at genoptage sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 1999.

Det fremgik af den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, at en skattepligtig, der ønskede at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, skulle fremlægge nye oplysninger, der kunne begrunde ændringen.

Sagsøgeren har overskredet denne frist, da anmodningen om genoptagelse er fremsat den 3. december 2004 (bilag R) og således efter den 1. maj 2003.

På dette grundlag gøres det gældende, at afslaget på genoptagelse er berettiget.

I øvrigt har sagsøgeren ikke i forbindelse med genoptagelsessagen fremlagt nye oplysninger, der skønnes at kunne medføre et ændret udfald af sagen. Det bilagsmateriale der blev henvist til i anmodningen, er således det samme som det, der blev fremlagt af sagsøgerens revisor førend den kommunale skatteforvaltning traf afgørelse. Endvidere er genoptagelsesanmodningen (bilag R) i det væsentligste en gengivelse af den skrivelse, som allerede var indsendt til skattemyndighederne i forbindelse med sagens behandling (bilag F).

Sagsøgeren har følgelig ikke fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter i forbindelse med genoptagelsesanmodningen. Tillige på dette grundlag er afslaget på genoptagelse berettiget.

Der er følgelig intet grundlag for at antage, at den stedfundne ansættelse materielt skulle være forkert, hvilket også kan udledes af Landsskatterettens præmisser:

"Retten bemærker videre, at det i almindelighed er en forudsætning for at anerkende låneforhold, at der bl.a. oprindeligt er blevet oprettet lånedokumenter, der opfylder de danske krav til sådanne. En efterfølgende erklæring anses ikke at kunne opfylde dette krav"

Det gøres videre gældende, at skatteforvaltningen i medfør af dagældende skattestyrelseslovs § 34 var berettiget til at forlænge fristen for den endelige ansættelse til efter den 1. august 2003, således at sagsøgeren havde mulighed for at fremlægge yderligere dokumentationsmateriale (bilag 4).

Den omstændighed, at skatteforvaltningen benyttede sig af bestemmelsen og meddelte fristforlængelse i juli 2003 bevirker imidlertid ikke, at adgangen til at kræve genoptagelse efter det tidspunkt hvor skatteforvaltningen har truffet afgørelse (maj 2004) er videre end hjemlet i skattestyrelseslovens § 34.1 øvrigt bemærkes det, at fristen for at indgive genoptagelsesanmodning allerede var udløbet på tidspunktet, hvor skattemyndighederne forlængede ansættelsesfristen.

Endvidere bestrides det, at ansættelsen er foretaget for sent, idet sagsøgerens revisor ved telefonsamtale den 16. juli 2003 anmodede om forlængelse af den i dagældende skattestyrelseslovs fastsatte frist for ansættelsen af sagsøgerens indkomst med henblik på, at yderligere bilagsmateriale kunne fremlægges og indgå i afgørelsesgrundlaget (bilag 4).

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke opfylder kriterierne i dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, for ekstraordinær genoptagelse.

Sagsøgerens advokat har under domsforhandlingen yderligere anført, at der er begået en yderligere sagsbehandlingsfejl, idet skatteforvaltningen undlod at indkalde sagsøgeren og hans revisor til et møde, efter at forvaltningen havde modtaget det af sagsøgeren tilvejebragte omfattende dokumentationsmateriale.

Dommens begrundelse og resultat

Byrettens bemærkninger

A har ikke påklaget skatteforvaltningens skatteansættelse ved afgørelsen af 13. maj 2004 inden den herfor gældende klagefrist på 4 uger. Skatteansættelsen for 1999 kan derfor kun blive efterprøvet, såfremt betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Begæringen om genoptagelse af skatteansættelsen er fremsat, efter at fristen efter dagældende skattestyrelseslov § 34 er udløbet. Den udløb den 1. maj 2003

Om skatteansættelsen kan genoptages beror herefter på, om betingelserne efter dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, er opfyldt. Efter denne bestemmelse kan der ske genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

De oplysninger, sagsøgeren har fremlagt for skatteforvaltningen til støtte for genoptagelsesbegæringen, kan ikke betragtes som indeholdende nye oplysninger i forhold til de oplysninger, der forelå, da skatteforvaltningen den 13. maj 2004 traf afgørelse om skatteansættelsen.

Det er dernæst rettens vurdering, at der ikke er grundlag for at fastslå, at bankindsætninger og omveksling af valuta hidrører fra lån, der er ydet sagsøgeren. Der er herved lagt vægt på, at sagsøgerens forklaring ikke i sig selv godtgør, at der er tale om lån, og det materiale, der er foreligger til understøttelse heraf, heller ikke dokumenterer, at der er tale om lån. Retten finder derfor, at der ikke er holdepunkt for at antage, at skatteansættelsen beror på et materielretligt urigtigt grundlag.

Der er efter oplysningerne om sagsbehandlingen heller ikke grundlag for at fastslå, at der er begået sådanne fejl, at det kan bevirke, at skatteansættelsen skal genoptages.

Efter det anførte er betingelserne for skatteansættelsens genoptagelse efter dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, ikke opfyldt..

Sagsøgte frifindes.

Ved afgørelsen af sagens omkostninger er der taget hensyn til, at sagsværdien er på 280.000-300.000 kr. Der er endvidere taget hensyn til, at sagsøgte har udarbejdet en materialesamling, hvortil udgiften har andraget 735 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til sagsøgte betale 40.735 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter