Dato for udgivelse
14 Oct 2003 12:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18. september 2003
SKM-nummer
SKM2003.449.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
LSR 2-4-1870-0816
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Spekulation, underskud, importvirksomhed
Resumé

Klageren importerede i juni 1998 6.000 flasker champagne fra Østeuropa med henblik på videresalg. Købet var lånefinansieret. Da der var tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt var der tale om et spekulationskøb, således at tabet ved det efterfølgende salg kunne fratrækkes.

Reference(r)

Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a

Henvisning
Ligningsvejledningen 2004-1 E.A.1.3.1

Sagen har været forhandlet med klageren og hans repræsentant, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig for rettens medlemmer ved et retsmøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i 1998 importerede 6.000 flasker champagne fra Østeuropa med henblik på videresalg i Danmark.

Klageren har ingen uddannelsesmæssig baggrund eller anden professionel tilknytning til markedet for salg af vin. Klageren er ansat som typograf. Han har siden starten af 1990erne valgt at prioritere arbejdstidsnedsættelser frem for lønstigninger. Klagerens arbejdstid udgør i dag 30 timer om ugen. Dette er sket med henblik på at opnå mulighed for at starte selvstændig virksomhed.

Det var klagerens intention, at han i forbindelse med sin 60 års fødselsdag den 18. februar 2000 helt ville ophøre med sit lønmodtagerjob for alene at ernære sig som selvstændig erhvervsdrivende. Ønsket var at drive han­delsvirksomhed med import af varer primært fra Østeuropa med hen­blik på videresalg her i landet.

I forbindelse med rejser i Østeuropa i 1997 blev klageren præsenteret for en relativt prisbillig russisk champagne. På baggrund af sit kendskab til vinprodukter generelt var han i stand til at vurdere kvaliteten af produktet, som han mente var god, prisen taget i betragtning. Efter klagers opfattelse gav en indkøbspris på 3 US $ pr. flaske gode muligheder for videresalg med fortjeneste. Det indgik i overvejelserne omkring købet, at det fore­stående årtusindskifte, og de i denne forbindelse planlagte "millennium" ar­rangementer, ventedes at gøre afsætningen af champagnen til en favorabel pris relativt uproblematisk. Klageren har ikke foretaget undersøgelser af det danske vinmarked forinden indkøbet af champagnen.

På dette grundlag og med udsigt til en fornuftig fortjeneste besluttede klageren at købe 6.000 flasker for i alt 18.000 US $. Købet blev effektueret i juni må­ned 1998, og pr. fakturadato den 17. november 1998  var dol­larkursen 631,89, hvilket var ensbetydende med en købspris på ca. kr. 19,00 pr. flaske. Klageren vurderede en realistisk videresalgspris til at være kr. 55 eksklusiv moms, hvilket, når der blev indregnet importtold, alkoholafgifter, etc., ventedes at give en avance i størrelses­ordenen kr. 20 pr. flaske. Købet af champagnen blev i alt væsentlighed lånefinansieret af klagerens bankforbindelse.

Forud for den planlagte udskibning af champagnen fra Riga primo oktober 1998 blev det frostvejr i området, hvilket er ganske usædvanligt for årstiden. Dette medførte både forsinkelse og fordyrelse af transporten.

Klagerens ansøgning om importlicens fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blev imødekommet den 23. december 1998, og først herefter kunne salget af den importerede champagne påbegyndes.

Efter modtagelse af flaskerne lagde klageren flaskerne på lager. Han havde lejet lagerplads særligt til flaskerne og herunder sikret lageret med alarman­læg, alarmtelefon og Falck Securitas abonnement.

Imidlertid viste det sig, at der i det forløbne halve år, fra bestillingen af de 6.000 flasker til salget kunne påbegyndes, var indtrådt en generel mætning af markedet, hvilket gjorde afsætning særdeles vanskelig. Ved henvendelse til restauratører, detailforretninger og grossister var svaret oftest, at man allere­de havde bestilt eller indkøbt de forventede, nødvendige mængder til den forestående fejring af årtusindskiftet. I flere tilfælde var en medvirkende år­sag, efter klagerens opfattelse, at import og salg af mousserende, bulgarsk landvin under betegnelsen "Russian Classic" i nogen grad havde spoleret russisk champagnes ellers gode ry på det danske marked, hvilket betød store afsætningsproblemer for klageren.

Klageren afsatte selv omkring 300 flasker af den indkøbte champagne i 1999. 1.000 flasker blev endvidere i 1999 solgt til indkøbspris til virksomheden A med aftale om, at A kunne tilbagelevere de flasker, som virksomheden ikke kunne videresælge. A solgte ca. 700 flasker. De resterende 300 flasker blev derefter returneret. Klageren fik i 2000 udbetalt en forsikringssum stor 116.957 kr. fra B Forsikring efter, at han havde haft indbrud i sit lager og derved mistet 3.420 flasker champagne. De resterende flasker har klageren solgt i 2000 og 2001. Det er oplyst, at klagerens regnskab for 2000 gav et underskud på ca. 13.000 kr., mens regnskabet for 2001 gav et overskud på 833 kr.

Klageren har efter salget af champagnen ikke lukket sin selvstændige virksomhed, men har ikke indkøbt vin eller lignende. Han er i dag momsregisteret og udøver konsulentvirksomhed.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse for indkomstårene 1998 og 1999 ikke godkendt fradrag for virksomhedens underskud, idet virksomhedens drift ikke kan betegnes som erhvervsmæssig, jfr. statsskattelovens §§ 4 og 6.

Nævnet har til støtte herfor blandt andet anført, at virksomheden ikke har været tilrettelagt på en sådan måde, at den i skattemæssig henseende har været anlagt med erhvervsmæssig og rentabel drift for øje og en realistisk udsigt til at opnå en indtjening, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der ikke er foretaget nærmere regnskabsmæssige undersøgelser og markedsanalyser.

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klageren har indrettet en handelsvirksomhed med erhvervsmæssigt forsvarlig og rentabel drift for øje og med henblik på at opnå overskud, hvorfor han er at betragte som næringsdrivende. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens indkøb og videresalg af champagne har væ­ret foretaget i spekulationsøjemed.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten bl.a. anført,

at klageren ikke har investeret i den pågældende champagne af særlig inte­resse for vin eller champagne, men derimod i et ønske om ved køb og salg at opnå et overskud, der kunne danne grundlaget for en tilværel­se som selvstændig erhvervsdrivende,

at investeringen blev foretaget på et tidspunkt, hvor der efter almindelig opfattelse måtte være god mulighed for at afsætte varer af den pågæl­dende art,

at klageren har foretaget passende foranstaltninger i forbindelse med op­lagring og sikring af varelageret,

at klageren har udfoldet sædvanlige og fornødne salgsbestræbelser ved internetannoncering samt annoncer i C Bladet,

at klageren ikke som i en traditionel hobbyvirksomhed primært har forsøgt at afsætte den indkøbte champagne til familie og venner, men deri­mod til erhvervsdrivende, samt

at 6000 flasker er et særdeles stort kvantum, der langt overstiger, hvad der kunne forventes indkøbt, såfremt der alene var tale om en hobbyvirksomhed. Endvidere har repræsentanten anført, at klageren forud for foretagelsen af en så betragte­lig investering naturligvis har overvejet situationen nøje samt fulgt med i medierne mv. Gennemførelse af en bekostelig markedsanalyse er et helt urimeligt krav at stille til en nystartet virksomhed.

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at der er tale om en endog meget stor investering efter almindelig løn­modtagerstandard, hvorfor klager har påtaget sig en betydelig øko­nomisk risiko, at investeringen blev foretaget på et tidspunkt, hvor der efter almindelig opfattelse måtte være god mulighed for at afsætte varer af den pågæl­dende art, at det faktiske opnåede resultat skyldes de efterfølgende omstændigheder, som var ukendte for klageren på tidspunktet for købet af de 6.000 flasker, og at den indkøbte mængde af champagne var så stor, at den klart ikke var til privat brug.

Landsskatteretten skal udtale:

Efter en samlet vurdering finder retten, at den af klageren drevne importvirksomhed ikke i skattemæssig henseende kan anses for en erhvervsmæssig forsvarligt drevet virksomhed. Retten har herved bl.a. henset til virksomhedens omfang og intensitet, at der forinden virksomhedens opstart ikke har været foretaget egentlige undersøgelser af markedet, at klageren har haft beskæftigelse som lønmodtager, at virksomheden har været underskudsgivende i de påklagede indkomstår, samt at der ikke på noget tidspunkt har været udsigt til, at virksomheden kan give et overskud, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital.

Retten finder herefter, at der ikke er grundlag for at indrømme klageren fradrag for virksomhedens underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1998 og 1999 efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der foreligger salg i spekulationsøjemed ved afståelse af formueaktiver, som er erhvervet med henblik på opnåelse af fortjeneste ved videresalg, ikke som systematisk handlen med aktiver af den pågældende type, men ved en enkeltstående disposition. Det er hensigten på erhvervelsestidspunktet som er afgørende.

Henset til at der er tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, finder retten, at der er tale om spekulation. Klageren har følgelig fradrag for sit tab, jfr. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter