Dato for udgivelse
16 Sep 2003 08:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15. april 2003
SKM-nummer
SKM2003.382.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, S-0635-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Momsunddragelse, urigtige momsangivelser, undladt efterangivelse
Resumé

T var som virksomhedsindehaver tiltalt for ved grov uagtsomhed at have overtrådt momslovgivningen ved for perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999 at have angivet virksomhedens salgsmoms for lavt med 244.227 kr. og købsmomsen for lavt med 40.077 kr., hvorved statskassen blev unddraget 204.150 kr. i moms. Ved landsrettens behandling af den indankede dom blev det efter bevisførelsen lagt til grund, at momsregnskabet i virksomheden havde været af beskedent omfang, men at regnskabsførelsen for året 1999 generelt havde været mangelfuld, og at der var et klart misforhold mellem det angivne og det reelle momstilsvar, hvorfor T på denne baggrund måtte anses for at have udvist grov uagtsomhed ved angivelsen af moms som beskrevet i tiltalen, og det herefter blev tiltrådt, at T var fundet skyldig. I lighed med byretten fandt landsretten , at det i nogen grad kunne anses som en formildende omstændighed, at T´s revisor havde forsømt at fremsende efteranmeldelsesblanketten til T, og det blev derfor tiltrådt, at straffen var fastsat som sket. Byrettens dom blev stadfæstet og T straffet med en bøde på 90.000 kr.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 1, nr. 1


Vestre Landsrets dom af 15. april 2003, 5. afdeling, S-0635-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Henrik Feldt-Rasmussen).

Afsagt af landsdommerne

Lilholt, Torben Geneser og Tina G. Schmidt (kst.)

---------

Århus Byrets dom af 12. februar 2003, 6. afdeling, SS 6.05736/2002

Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 935.

Anklageskriftet er modtaget den 29. november 2002.

T er tiltalt for overtrædelse af

momslovens § 81, stk. 1, nr. 1,

ved som indehaver af virksomheden ... ved grov uagtsomhed urigtigt for perioden 1. januar 1999 til 31. december 1999 at have angivet virksomhedens salgsmoms for lavt med 244.227 kr. og købsmomsen for lavt med 40.077 kr., hvorved statskassen blev unddraget 204.150 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte T har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af revisor V.1 og V.2, ToldSkat.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Efter bevisførelsen finder retten, at det ikke med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at der mellem tiltalte og revisor V.1 var indgået en aftale om, at der skulle foretages efterangivelse for regnskabsåret 1999.

Det kan endvidere lægges til grund, at efterangivelsen først blev udarbejdet i forbindelse med kontrolbesøget den 30. januar 2001.

På baggrund af de klare oplysninger i årsregnskabet for 1999 finder retten, at tiltalte har udvist grov uagtsomhed ved ikke at drage omsorg for, at de af ham urigtige momsangivelser blev efterangivet.

Tiltalte findes derfor skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, til en bøde på 90.000 kr. Ved bødestørrelsen er der taget hensyn til, at det i nogen grad kan anses som en formildende omstændighed, at tiltaltes revisor har forsømt at fremsende efteranmeldelsesblanketten til tiltalte.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Tiltalte T skal betale en bøde på 90.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

-----------

Vestre Landsrets dom af 15. april 2003, 5. afdeling, S-0635-03

Retten i Århus, 6. afdeling, har den 12. februar 2003 afsagt dom i 1. instans (SS 6.05736/2002).

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at tiltalte idømmes en bøde på 180.000 kr.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1 og V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han har fortrudt den forklaring, han afgav den 26. september 2001. Der var uorden i hans regnskab, og grundlæggende har han ikke haft greb om hele regnskabssiden. I de første tre kvartaler af 1999 fandt han frem til tallene ved at sammenholde fakturaer og udgiftsbilag. Der var omkring 100 fakturaer om året svarende til ½ ringbind med fakturaer. Han havde fået et edb-system af revisoren, der ikke fungerede. For ham forekom det uoverskueligt. Han sagde ved flere lejligheder til revisoren, at den regnskabsmæssige side af sagen ikke fungerede godt nok, og at revisoren skulle holde styr på det. Nogle gange har der været unøjagtigheder vedrørende periodisering.

Han gik som en selvfølge ud fra, at det var i orden med efterangivelsen. I hans hoved så det ud som om, revisoren for 1999 havde lavet efterangivelsen og sendt den ind. Tiltalte kunne ikke huske, om han havde underskrevet efterangivelsen. Han regnede med, at tingene var i orden. Det er blevet sagt til revisoren "så laver du efteranmeldelsen". Tiltaltes opfattelse var, at der var lavet det, der skulle laves. Ved gennemgangen af årsregnskabet blev der talt om, at der skulle laves en efterangivelse. Efter tiltaltes opfattelse hører det med til arbejdet med at lave et årsregnskab. Det blev aftalt, at revisoren skulle lave efteranmeldelsen.

Revisoren eller dennes assistent har skrevet efteranmeldelsen for 1998, og tiltalte har kun skrevet under.

Han skylder i alt omkring 400.000 kr. i moms og har en afdragsordning på 7.500 kr. om måneden. Han har afmeldt virksomheden og er ved at finde lønnet arbejde. I sommeren 2000 havde han en gæld til ToldSkat og en afdragsordning på 7.500 kr. Han har i nogle år haft en afdragsordning, men fra starten var det ikke 7.500 kr. Han begyndte at drive momspligtig virksomhed i 1990. Problemerne begyndte i midten af 1990'erne, da blev det uoverskueligt for ham. I hele 1997 til og med januar 1998 var han lønmodtager. Afdragsordningen vedrørte kun moms.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at hans kone har deltidsarbejde. De har nu to hjemmeboende børn, idet et tredje barn er flyttet hjemmefra. Hans kone har været uarbejdsdygtig i nogle år. Han har en løs gæld på ca. 1.400.000 kr. Der er en friværdi på et par hundrede tusinde i et rækkehus.

Revisor V.1 har supplerende forklaret, at en af hans medarbejdere har sendt en efterangivelse for 1998 til tiltalte, som denne skulle underskrive. Det var normal procedure i revisionsfirmaet.

Det var regnskabet for 1999, der blev gennemgået med tiltalte i 2000. I forbindelse med gennemgangen af årsregnskabet har vidnet og tiltalte selvfølgelig snakket om, at der skulle ske efterangivelse. Tiltalte skrev under på årsregnskabet på mødet den 25. juni 2000. En medarbejder hos revisionsfirmaet skulle så lave regnskabet færdigt og sende det sammen med efterangivelsen til tiltalte.

På mødet den 25. juni 2000 snakkede man om, at revisionsfirmaet skulle stå for bogføringen og lave kvartalsmomsen, men det blev ikke gennemført.

Efter mødet den 25. juni 2000 var det revisionsfirmaets opgave at sørge for, at efterangivelsen blev lavet. Han er ret overbevist om, at det var revisionsfirmaet, der skulle udarbejde efterangivelsen. Det er normalt, at firmaet laver det for sine kunder. Efterangivelsen skulle sendes fra revisionsfirmaet til tiltalte, men vidnet kan ikke se, om det er sket. I følgebrevene står der ikke noget om efterangivelsen. Normalproceduren er, at efterangivelsen sendes til kunden med årsregnskabet. Revisionsfirmaet har ikke en kopi af en efterangivelse, som man plejer at have, og formodningen er derfor for, at revisionsfirmaet ikke har lavet efterangivelsen. Revisionfirmaet har en kopi af den efterangivelse, der blev lavet efter mødet med ToldSkat.

På mødet den 30. januar 2001 med ToldSkat blev det aftalt, at der skulle laves en efterangivelse. Revisonsfirmaet skulle undersøge et par yderligere ting og sørge for, at der blev sendt en efterangivelse. Forevist efterangivelsen (ekstrakten side 36) forklarer vidnet, at det godt kan passe, at efterangivelsen blev lavet den 30. januar 2001.

Man kunne ikke have sendt en efterangivelse til ToldSkat uden tiltaltes underskrift.

Ved udarbejdelsen af 2000-regnskabet ville det være kommet frem, at efterangivelsen ikke var indsendt. Tiltalte har ikke snakket om, at der var noget, der skulle unddrages. Tiltalte ønskede, at det hele skulle bringes på plads og være i orden.

Specialkonsulent V.2, ToldSkat, har supplerende forklaret, at tiltalte løbende skulle have indsendt korrekte kvartalsangivelser. Da det i sommeren 2000 kom frem, at det ikke var sket, skulle tiltalte så hurtigt som muligt have sørget for at få berigtiget afgiften. Tiltalte skulle selv have taget initiativ til at få indsendt en efterangivelse. En efterangivelse skal altid være underskrevet af den ansvarlige for virksomheden, og det kan ikke overlades til en revisor. Hvis ToldSkat får en efterangivelse, der ikke er underskrevet af den ansvarlige, vil man nok ringe og sige, at der mangler en underskrift, og så sende den til underskrift. Efterangivelsen vil blive registreret hos ToldSkat ved modtagelsen første gang. ToldSkat får normalt ikke tilsendt årsregnskaber, der bliver indsendt til kommunen. Tiltalte skulle have indsendt efterangivelse inden den 5. december 2000, hvor ToldSkat rettede henvendelse, for at blive anset som selvanmelder. Vidnet erindrer ikke, at tiltalte på mødet 30. januar 2001 gav udtryk for forbavselse over, at efterangivelsen ikke var modtaget. Vidnets første spørgsmål på mødet var, om differencen var blevet angivet, og tiltalte eller revisor svarede nej.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at momsregnskabet i tiltaltes virksomhed har været af beskedent omfang, men at regnskabsførelsen vedrørende 1999 generelt har været mangelfuld, og at der var et klart misforhold mellem det angivne og det reelle momstilsvar. Tiltalte må på denne baggrund anses for at have udvist grov uagtsomhed ved angivelsen af moms som beskrevet i tiltalen. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig.

Efter at regnskabet for 1999 i juni 2000 var blevet gennemgået med tiltalte af hans revisor, som derefter skulle lave efterangivelsen og sende den til tiltalte, har tiltalte ikke sikret sig, at der skete efterangivelse til ToldSkat. Efterangivelsen for 1999 blev således først indgivet i forbindelse med mødet med ToldSkat den 30. januar 2001. Tiltalte kan derfor ikke anses for selvanmelder.

Som anført af byretten kan det i nogen grad anses som en formildende omstændighed, at tiltaltes revisor har forsømt at fremsende efteranmeldelsesblanketten til tiltalte, og det tiltrædes derfor, at straffen er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.